Stigende priser er der nok af. I Kerteminde Kommune kan varmeregningen nu ende med at blive føjet til listen.

Jan Nielsen har boet i Munkebo i 13 år, og han har været godt tilfreds med billig fjernvarme fra Fjernvarme Fyn.

- Der har ikke været noget, de har været meget tilforladeligt. Det har været til at overkomme for alt og alle, siger Jan Nielsen, der som formand for AB lejerne i Munkebo repræsenterer 125 lejere.

Han er betænkelig ved, at Kerteminde Forsyning nu vil afbryde fjernvarmen fra Fynsværket – for i stedet at lave mindre decentrale kraftvarmeværker i kommunen.

- Det ville være fuldstændig skingrende sindssygt. Jeg frygter gevaldige prisstigninger, og jeg håber ikke, at det bliver til noget, siger Jan Nielsen.

Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet. Han undrer sig ligeledes over, at Kerteminde Forsyning midt i en global energikrise ikke søger samarbejdet med en stor spiller på markedet, men i stedet ønsker at stå alene.

- Jeg synes ikke, at det lyder særlig intelligent at bryde et samarbejde af den art.

- Det er meget usædvanligt, at man vil bryde et samarbejde, hvor der er en infrastruktur, og det faktisk giver mening, siger Brian Vad Mathiesen.

Lukket orientering

Flere politikere i Kerteminde Byråd deler bekymringen fra Jan Nielsen og energieksperten.

- Jeg vil sige, at det er helt hen i hegnet at løsrive os. Der er ganske givet ydrekommuner i Danmark, der vil give alt, hvad de har for at få to fjernvarmeledninger, som vi har fra så stabil en leverandør. Og så vi vælger vi at afbryde de linjer. Det er i min optik galimatias, siger Henrik Madsen, der er valgt ind i Kerteminde Byråd for Konservative.

Først for to måneder siden blev han og mange af de øvrige byrådsmedlemmer klar over, at det kommunalt ejede forsyningsselskab Kerteminde Forsyning - uden orientering af offentligheden - målrettet har arbejdet henimod at afbryde fjernvarmeforsyningen fra Fynsværket og i stedet etablere en lokal fjernvarmeproduktion til borgerne i Kerteminde.

- Jamen, det er fordi, vi måske godt kunne tænke os at skaffe lidt billigere priser til forbrugerne, og hvis vi også kunne kombinere det med, at fjernvarmen kunne blive lidt mere grøn, så synes vi, at det var to gode argumenter for det, siger Hans Luunbjerg, der er formand for bestyrelsen for Kerteminde Forsyning og tidligere borgmester i Kerteminde for partiet Venstre.

På et lukket temamøde for byrådspolitikerne 13. oktober fortalte Kerteminde Forsyning om løsrivelsen fra Fjernvarme Fyn.

- Der bliver fremlagt en plan, hvor man ønsker at løsrive sig fra Fjernvarme Fyn og bygge sit eget kraftvarmesystem. Man går ikke i detaljer med udbygning, men der er tanker, ideer og en investeringsramme med decentrale kraftvarmeanlæg. Vi bliver samtidig gjort klart, at planerne ruller, medmindre der bliver rejst en sag mod det i byrådet, siger Henrik Madsen.

”Kerteminde special”

Orienteringen fra Kerteminde Forsyning chokerede flere byrådspolitikere.

- Det var jeg chokeret over. Jeg kan ikke i denne verdenssituation genkalde mig eksempler, hvor man vil etablere mindre varmeforsyninger, men at man søger mod konsolidering og samling og lidt mere driftssikre enheder, siger Michael Nielsen (K), der er medlem af Klima- og Bæredygtighedsudvalget i Kerteminde Kommune

Malte Jäger, der sidder i byrådet for Nye Borgerlige, har samme opfattelse af det, han fik at vide på det lukkede temamøde.

- Det virkede meget som om, at det ikke var andet end noget, vi skulle orienteres om. De havde truffet en beslutning om, hvilken vej vi skulle gå, og det overraskede mig.

- Det virker ikke som en ordentlig demokratisk proces, vi har gang i. Det er ved at blive et ”Kerteminde speciel”. Det er så lukket, og der er ingen borgerinddragelse, lyder det fra Malthe Jäger.

Strid om beslutning i 2020

Det var først, da Kjerteminde Avis i en række artikler i løbet af november i år satte fokus på sagen, at borgerne i Kerteminde blev orienteret om, at der var planer om, at den varme, de har fået fra Fynsværket i mere end 40 år, måske skal erstattes af varme fra lokale kraftvarmeværker.

Baggrunden for, at Kerteminde Forsyning overhovedet arbejder med planer om, at kommunen skal blive selvforsynende med fjernvarme, stammer fra januar 2020, hvor byrådet besluttede, at Kerteminde Forsyning skulle undersøge, om en lokal fjernvarmeproduktion kunne være et alternativ til Fjernvarme Fyn.

Bestyrelsen for Kerteminde Forsyning havde fået lavet en beregning, der viste, at en gennemsnitlig husstand kunne spare omkring 2.300 kroner om året på varmeregningen, hvis Kerteminde Forsyning selv stod for fjernvarmen.

Planerne var, at blandt andet vindmøller, varmepumper, solceller og overskudsvarme skulle producere varmen til de mange tusinde husstande i Kerteminde Kommune.

Kerteminde Forsyning opfattede byrådets beslutning i 2020 som en godkendelse til at gå i gang med at etablere en selvstændig varmeforsyning i Kerteminde for på sigt at afbryde samarbejdet med Fjernvarme Fyn.

- Beslutningen om, hvad det er for en fjernvarme, vi skal have, den ligger her i Kerteminde Forsynings bestyrelse. Det er ikke politikernes bord, siger Hans Luunbjerg, der blev genudnævnt som bestyrelsesformand for Kerteminde Forsyning efter kommunalvalget sidste år.

Den udlægning af den to et halvt år gamle byrådssag er Henrik Madsen ikke enig i.

- Vi skal forstå, at hvordan vi end vender og drejer det, så er det kommunen, der er forsyningsmyndighed. Det er ikke bestyrelsen, så det er i sidste ende vores beslutning, siger det konservative byrådsmedlem.

Energikrise ændrer ikke planer

Da planerne - to et halvt år efter, i oktober i år - blev fremlagt for byrådet, var verden blevet ramt af energikrisen, hvor både priser og forsyningssikkerhed pludselig blev meget nærværende for forbrugerne.

Nye beregninger viser nu, at besparelsen ved, at Kerteminde går solo med egen varmeforsyning, er skrumpet. Men bestyrelsen for Kerteminde Forsyning arbejder alligevel henimod at afbryde samarbejdet med Fjernvarme Fyn.

- Det er det, vi har fået lov at arbejde med, at vi har vores eget selvstændige forsyningsselskab. Og enten kan vi få lov at købe varmen fra Fjernvarme Fyn, så vil vi ligge højere i pris. Eller hvis vi laver vores egen varmeforsyning, så kunne vi måske mindske vores forskel. Ud fra det, vi er blevet bedt om at arbejde med, så ser det ud til, at det vil være det billigste med egen varmeforsyning på lang sigt, siger bestyrelsesformanden.

Udover at være formand for Kerteminde Forsyning er Hans Luunbjerg også producent af biogas. Han har netop nu en ansøgning liggende hos Kerteminde Kommune om en kæmpe udvidelse af sit biogasanlæg og etablering af solceller. 

Men han afviser, at det har noget med Kerteminde Forsynings planer om løsrivelse at gøre.

- Jeg leverer ned til gasrørene, og jeg har en længerevarende aftale med en aftager, der køber gassen, så jeg kan ikke se, at det bliver et problem, siger Hans Luunbjerg.

Lille samfundsgevinst

Bestyrelsen har samtidig fået udarbejdet et såkaldt samfundsregnskab, der viser, at en selvstændig fjernvarmeproduktion i Kerteminde vil være en lidt bedre forretning for samfundet og miljøet, end hvis Kerteminde køber varmen fra Fjernvarme Fyn.

Men Henrik Madsen er ikke overbevist om, at den samfundsøkonomiske gevinst er stor nok til, at Kerteminde skal bryde samarbejdet med Fjernvarme Fyn.

- Hvis der kun er en marginal samfundsgevinst ved det, vil jeg stille spørgsmål ved, om det er tilstrækkeligt belyst, og om det er risikoen værd. For i sidste ende er der også forsyningssikkerheden. Vi ved, hvad vi har, vi ved ikke hvad vi får, siger det konservative byrådsmedlem.

Heller ikke professoren i energiplanlægning føler sig overbevist om, at Kerteminde Forsynings regnskab holder i længden.

- Jeg har meget svært ved at forstå, at den billigste løsning ikke er at lave et samarbejde, hvor man udnytter de fordele, der er ved et stort system og et lille system, siger Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Største beslutning nogensinde

Den løsning - med levering fra begge parter - har Kerteminde Forsyning dog afprøvet ifølge Hans Luunbjerg.

- Hidtil har det været sådan, at det har Fjernvarme Fyn ikke været interesseret i. De har sagt, at enten leverer vi det hele, eller også leverer vi ingenting, siger bestyrelsesformanden.

Den udlægning bliver dog modsagt direkte af Fjernvarme Fyn. 

Direktør Jan Strømvig – som ikke vil lade sig interviewe til TV 2 Fyn – har til Kjerteminde Avis sagt:

- Hvis Kerteminde Forsyning ønsker en mindre leverance fra os, fordi de vil producere noget af varmen selv, så er vi naturligvis åbne over for at levere et tilbud på en mindre leverance. Men vi har ikke hørt fra Kerteminde Forsyning, at de ønskede et sådan tilbud.

Men Kerteminde Forsyning har altså ikke arbejdet med denne løsningsmodel og kun et forslag om løsrivelse er blevet præsenteret for politikerne. 

Og nu havner sagen igen i Kerteminde Byråd, selvom Kerteminde Forsyning mener, at de har mandat til at træffe beslutningen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen politisk sag, der er større end den her. Det er en beslutning, der rækker rigtig mange år ud i fremtiden, og det får betydning for den energisituation, vi giver videre til vores børn og børnebørn, lyder det fra Henrik Madsen. 

Varme er en eftertragtet ressource. Ikke mindst nu, hvor Danmark er ramt af en alvorlig energikrise. Alligevel forsvinder store mængder varme ud i den blå luft i stedet for at blive udnyttet.