I Kerteminde står kampen om borgmesterposten mellem storbonden og skolelæreren. Den erfarne mod det friske pust. På den ene side er den nuværende borgmester Hans Lunnbjerg fra Venstre mens udfordreren er Kasper Olesen fra Socialdemokraterne.

Hans Luunbjerg bor på godset Kejrup lige uden for Kerteminde, men den 46-årige venstremand kalder sig ikke godsejer af den grund. Han er landmand og kandidat for partiet Venstre.

Ved valget i 2013 blev han borgmester efter, at Sonja Rasmussen måtte smide håndklædet i ringen, til trods for at hun blev en af valget helt store stemmeslugere i Kerteminde.

Hans Luunbjergs vej til borgmesterposten har været lang. Han stillede første gang op til byrådet i Kerteminde i 2001, men uden at blive valgt. Han blev først valgt ind i byrådet ved kommunalvalget i 2005, og blev altså borgmester otte år senere ved valget i 2013.

Vokset op med politik

Mens Hans Luunbjerg gerne vil genvinde borgmesterkæden, så bejler socialdemokraternes spidskandidat også til posten som førstemand i den østfynske købstad. Socialdemokraternes spidskandidat er den 43-årige læreruddannede Kasper Ejsing Olesen. Til daglig arbejder Kasper Ejsing Olesen som projektleder på "Plads for alle", der er et fritidsprojekt, der er målrettet mod børn og unge fra udsatte familier. "Plads til alle" er et samarbejde mellem Kerteminde Kommune, Red Barnet og foreningerne i kommunen.

Kasper Ejsing Olesen har haft politik tæt inde på livet. Han er søn af det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Bente Østerbye Olesen, men har selv kun været med i partiet i fire år. Kasper Olesen valgte at melde sig ind i Socialdemokratet i maj 2013. Samme år blev han valgt til byrådet med 286 personlige stemmer, og er i dag formand for Børn- og Ungeudvalget.

Kasper Olesen blev valgt til spidskandidat for Socialdemokratiet i november 2015 og der er store forhåbninger til, at han kan skaffe borgmesterkæden på socialdemokratiske hænder igen. Ikke siden Palle Hansborg-Sørensen i 2006 blev den første borgmester i den nye Kerteminde Kommune, har borgmesterposten været på socialdemokratiske hænder. Ved valget i 2009 blev socialdemokraterne snydt af partifællen Sonja Rasmussen, der blev gjort til borgmester med Venstres stemmer, og ved valget i 2013 var det payback-time. På trods af Sonja Rasmussens gode personlige valg, gik socialdemokraterne sammen med Venstre og gjorde Hans Luunbjerg til borgmester.

Når man beder Hans Luunbjerg komme med et skudsmål af den socialdemokratiske udforer, så er det også den manglende erfaring, der bliver lagt vægt på.

- Jeg kender Kasper som en god samarbejdspartner igennem denne valgperiode. Kasper har som udvalgsformand for Børn og Skoleområdet fået god erfaring og stået i spidsen for et område der er fokus og interesse for. Det giver til tider udfordringer og kræver, at man indtager nogle standpunkter og tør stå ved dem. Den opgave kan af og til være svær, men den kommer med erfaringen, og den har Kasper ikke så meget af endnu, lyder vurderingen fra Kertemindes nuværende borgmester, Hans Luunbjerg.

Udfordreren til borgmesterposten, Kasper Olesen, mener omvendt, at den nuværende borgmester Hans Luunbjerg har gode hensigter, men at borgmesteren har hoppet fra tue til tue de seneste fire år.

- Hans Luunbjerg har nu i fire år stået i spidsen for Kerteminde kommune uden en plan, uden en vision, men dog med gode hensigter. Det har gjort, at kommunen har kørt slingrekurs, da hver eneste sag har resulteteret i åbne slagsmål, forklarer Kasper Olesen i sin karakteristik af Venstre-borgmesteren Hans Luunbjerg.

Hvor går stemmerne hen?

Ved seneste valg fik Socialdemokratiet 25,4 procent af stemmerne i Kerteminde, det er lidt over ti procentpoint mere end Venstre, og tilsammen er rød blok større end blå blok. Nu hvor den tidligere borgmester Sonja Rasmussen fra Borgerlisten ikke genopstiller, er det særdeles interessant, hvor Borgerlistens omkring 21 procent af stemmerne havner. Det er nemlig de løse stemmer, der kan afgøre, hvem af de to kandidater, der løber med borgmesterposten.

Fakta:

Hans Luunbjerg er 46 år, gift og far til to. Fik 650 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2013.

Kasper Olesen er 43 år, skilt og har tre børn. Fik 286 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2013

Østfyns Produktionsskole i Marslev lagde lokaler til, da spidskandidaterne i Kerteminde Kommune onsdag aften diskuterede nogle af de vigtigste emner under TV 2/Fyns debatmøde.

I en række forskellige debatrunder kunne lokalpolitikerne diskutere vindenergi, kæmpevindmøller i Munkebo, velfærd, skoler, et nyt rådhus og havnen i Kerteminde.

Du kan se to minutters sammendrag fra debatmødet fra Kerteminde Kommune øverst i artiklen.

Debatmødet varede halvanden time, og du kan nederst i artiklen gå i dybden med de emner, der interesserer dig mest. Her kan du se debatrunderne i fuld længde.

Vil du gerne se, hvornår TV 2/Fyn sender fra din kommune, kan du få et overblik over, hvornår vi kommer på besøg her. Det er gratis at deltage - men kom i god tid.

Debatrunder fra Kerteminde

Debat om kæmpevindmøller:

Debat om velfærd og skoler:

Debat om nyt rådhus:

Debat om havnen i Kerteminde:

Debat om højvande:

Debat om borgmesterpost:

Kerteminde Kommune fik afslag på sin ansøgning om ekstra penge fra puljen til vanskeligt stillede kommuner i år, og det har betydet, at velfærden har været under pres. Skoler og daginstitutioner er blandt andet blevet beskåret.

Kertemindes fællestillidsrepræsentant i Danmarks Lærerforening, Britt Bromark, forklarer, hvor presset Kerteminde Kommune har været de seneste år.

- Da vi kom tilbage til skolerne i august, var 17 stillinger nedlagt. Op til dette budgetår har der også været nedskæringer, så vi er ude i en situation, hvor cirka hver tiende lærerstilling er blevet nedlagt, siger Britt Bromark.

Én lærer til 60 elever

Konkret har det betydet, at der i nogle tilfælde er én lærer, der skal undervise op til 60 elever ad gangen, og det går ud over trivslen. Britt Bromark mener, at der er brug for flere ressourcer til at dække elevernes skoledage.

Spidskandidat Hans Luunbjerg (V) erkender, at kommunen har været nødt til at lave besparelser i skolerne i denne valgperiode, og også i den forrige, men han mener ikke, kommunen kunne have ageret anderledes.

- Det er bare sådan, at i Kerteminde Kommune har 1042 millioner kroner at lave service for, og vi bruger dem alle sammen. Vi kan sagtens diskutere, om vi skal prioritere om, for det er det valg, vi har. Skal vi prioritere flere penge til skolerne, så er der bare andre steder, hvor vi skal bruge færre penge, siger Hans Luunbjerg.

Mulighederne skal afsøges

SFs spidskandidat Jesper Hempler mener, at man bliver nødt til at se på, hvordan man kan finde ekstra penge til skolerne.

- Vi er jo nødt til at se, hvad vi kan finde af muligheder. For mig at se er den vej, vi har prøvet at lægge i budgetforhandlingerne denne gang én af måderne. Altså lave en fladere organisationsstruktur, reducere i ledelseslagene, siger Jesper Hempler.

Dybt pinligt

Socialdemokraterne er ikke tilfreds med den nuværende skolestruktur, og spidskandidat Kasper Ejsing Olesen vil lave den om, hvis han bliver borgmester.

- Jeg synes, det er dybt pinligt, at vi har de forhold som Britt Bromark beskriver, og det er rigtigt, at vi har de forhold. Det er pinligt, at vi ikke kan sætte en lærer pr. klasse pr. time, og det skal vi have gjort op med. Under budgetforhandlingerne havde vi et spinkelt ønske om halvanden million kroner mere til skolerne allerede fra næste skoleår. Vi havde også finansieringen med, men det var der ikke opbakning til, siger Kasper Ejsing Olesen.

- Vi er desværre hoppet på en bølge, der hedder en kæmpe administration og store udgifter til konsulenter og rend mig et vist sted, og det er vi blevet enige om at stoppe, siger Knud Ahrnkiel, spidskandidat fra Dansk Folkeparti.

Knud Ahrnkiel skyder på den siddende borgmester, som han mener er ansvarlig for, at den store administration sluger ressourcerne til lærerne.

- Hver gang, vi har haft budgetforhandling, har jeg sagt om vi ikke skal skære ned på administrationen, fordi vi havde nogle andre ønsker. Det har han (Hans Luunbjerg, red.) ikke ville være med til. Han ville heller ikke være med til det denne gang, siger Knud Ahrnkiel.