Ask Brømsøe blev mere syg af kommunens praktikker
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skulle gå mere end to et halvt år fra lægerne første gang advarede kommunen om, at Ask Brømsøe på grund af sit helbred ikke kan varetage et arbejde, til Nordfyns Kommune tildelte førtidspension.
Fem års kamp er for ganske nylig overstået for den 45-årige tømrer, Ask Brømsøe.
Først i marts måned i år - fem år efter, at han måtte lade sig sygemelde fra sit job som tømrer med stærke rygsmerter - tilkender Nordfyns Kommune førtidspension.
- Det kan du jo se. Det har knækket mig, siger en tydelig berørt, Ask Brømsøe.
- Han lever jo i et smertehelvede. Der har man ikke brug for så også at skulle slås mod en offentlig myndighed, fortsætter Ask Brømsøes kone, Kirsten Brømsøe.
Vejen frem til den nyligt tilkendte pension har været lang og ifølge både læger og Ask Brømsøe selv, er hans helbred blevet dårligere undervejs.
Lider af svær skoliose
Ask Brømsøe lider af sygdommen skoliose, som er en medfødt skævhed i rygsøjlen.
Han arbejdede oprindelig som tømrer, men tilbage i 2012 blev smerterne så stærke, at han var nødt til at forlade tømrerarbejdet og sygemelde sig.
Det følgende halvandet år sender Nordfyns Kommune ham ud i forskellige forløb. Han bliver blandt andet sendt i praktik som truckfører.
- Der sidder man jo og skal kigge ud for at ramme rigtigt. Hvis du så skal bakke, så skal du kunne dreje dig helt rundt og kigge bagud. Det kunne jeg simpelthen ikke med min dårlige ryg, fortæller Ask Brømsøe.
“Det kan du jo se. Det har knækket mig.”
Lægen advarede første gang i juni 2014
Allerede i sommeren 2014 vurderer lægen, at Ask Brømsøes funktionsniveau er så reduceret, at det er urealistisk at tro, at han kan varetage et arbejde.
Lægen begrunder blandt andet sin vurdering med, at han har konstante smerter trods omfattende skånehensyn i den iværksatte virksomhedspraktik.
Kirsten er i jobafklaring: - Det ender med at slå mig ihjel
Det er ikke kun borgere, der er i ressourceforløb, der bliver fastholdt i lange og meningsløse forløb. Sådan lyder det fra Kirsten Felin, som i flere år har været i gang med et "jobafklaringsforløb" i Odense Kommune.
Trods gentagne praktikforløb, en arbejdsevne på tre timer ugentligt og flere lægers ord for, at hendes helbredstilstand ikke kan forbedres - fastholder Odense Kommune hende nu på tredje år i et "jobafklaringsforløb", som hun oplever har store helbredsmæssige omkostninger.
- Hvis man ikke møder op i praktik, fordi man er for syg, kan man ikke vurderes. Hvis man møder op, siger de, man er mødestabil og kan udvikle arbejdsevne, og så skal man vurderes yderligere. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, siger Kirsten Felin.
Graves sygdom:
- Immunsystemet tror fejlagtigt, at sjoldbruskkirtlen er syg og angriber den derfor.
- Sygdommen medfører forhøjet stofskifte, som kan føre til: Hjertebanken, rastløshed, træthed, slaphed, svaghed, nervøsitet, irritabilitet, sved, varmeintolerance, udstående øjne, struma, fin rysten, hurtig puls, forhøjet blodtryk og øget risiko for blodprop i hjernen.
- Sygdomsforløbet varierer meget, men vil hos de fleste fortsætte med at udvikle sig og kræve behandling.
Læge: Nuværende funktionsniveau er det maksimalt opnåelige
Den 54-årige tidligere SOSU-assistent har siden maj 2011 været syg med stofskiftelidelsen Graves sygdom.
Hun er i løbet af de seneste seks år blevet gradvist dårligere, og i september 2016 skrev lægen sådan her om Kirsten Felins tilstand:
"Hendes nuværende funktionsniveau må betegnes som det maksimalt opnåelige, således at tilstanden må anses som kronisk og stationær. Patienten kan ikke stilles i udsigt, at der kan forventes bedring i fremtiden".
Hvad er et jobafklaringsforløb?
- Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb.
- Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om de ressourceforløb, der blev etableret som et led i reformen af førtidspension og fleksjob. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Tre praktikker har ikke vist bedring - tværtimod
Kirsten Felin har i løbet af de seneste seks års sygdom været på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Hun har tre virksomhedspraktikker bag sig.
Den seneste var på et ældrecenter.
Praktikken her blev afbrudt efter otte uger, da kommunens jobkonsulent vurderede, at det ville være formålsløst at fortsætte.
- Der vurderes ikke at være yderligere udviklingsmuligheder i forhold til funktionsafklaring, da Kirsten i gennem praktikperioden har oplevet en forværring af sin helbredsmæssige tilstand, som har bevirket, at hun har været nødt til at gå ned i arbejdstiden, skriver jobkonsulenten i et statusnotat, hvor hun fortsætter:
“Undskyld mig, men jeg bliver syltet i systemet. Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det.”
- Endvidere vurderes det, at de barrierer, der er tale om, udelukkende er af helbredsmæssig karakter, og at Kirsten på baggrund af disse ikke vil kunne honorere kravene på det ordinære arbejdsmarked.
Odense Kommune: Alt er ikke prøvet
Men på trods af klare lægefaglige vurderinger og jobkonsulentens beskrivelse af det seneste praktikforløb, beslutter Odense Kommune i april i år, at Kirsten Felin skal sendes ud i en fjerde praktik.
Kommunen begrunder beslutningen sådan her:
"På baggrund af de foreliggende oplysninger ses der ikke at have været forsøgt tilstrækkelig afprøvning af udvikling af arbejdsevnen i forhold til ethvert erhverv".
Samtidig bliver afbrydelsen af det seneste praktikforløb på grund af forværringen af Kirsten Felins helbred nu brugt som argument for, at en ny praktik skal iværksættes.
- Det vurderes, at der ikke kan foretages en vurdering af Kirstens arbejdsevne og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet alene på baggrund af korterevarende praktikforløb bestående af 14 fremmødedage, hedder det i det brev, som Kirsten Felin har modtaget for få uger siden.
Kommunen fastholder altså, at de ikke har den fornødne dokumentation til at kunne visitere Kirsten Felin til hverken fleksjob eller førtidspension.
Det på trods af, at der andre steder i hendes papirer står, at hun er "bredt afklaret" i forhold til hendes funktionsniveau og arbejdsevne.
Afklaring kan være en langvarig proces
Koncernchef i Beskæftigelsesforvaltningen, Susanne Kvolsgaard, kan ikke kommentere den konkrete sag, men forstår godt, at et sygdoms- og afklaringsforløb på seks år, kan virke meget langt.
- Det kan desværre tage lang tid at afklare en arbejdsevne. Særligt hvis borgerens helbredsmæssige situation ændrer sig undervejs, kan det trække ud, siger Susanne Kvolsgaard.
Hun afviser samtidig, at Odense Kommune spekulerer i en langsommelig sagsbehandling af økonomiske årsager.
- Vi har som kommune en klar interesse i at få de her jobafklaringer gennemført så hurtigt, som det kan lade sig gøre, således at borgeren hurtigst muligt bliver visiteret til den rette ydelse, siger Susanne Kvolsgaard.
Brug for skærpede retningslinjer
Den seneste uges debat om lange og for borgerne meningsløse eller endda helbredsforværrende forløb med gentagne praktikker har handlet om borgere i ressourceforløb.
Det er da også netop i forhold til ressourceforløb, at beskæftigelsesministeren i marts indskærpede overfor landets kommuner, at forløbene de skal give mening for de borgere, der er placeret i dem.
Ministeren påpegede også, at et ressourceforløb aldrig må forværre en borgers helbred - og kun skal iværksættes, hvor der er en realistisk mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.
Kirsten Felin oplever, at hendes jobafklaringsforløb klart er modstrid med ministerens retningslinjer.
- Undskyld mig, men jeg bliver syltet i systemet. Det er i hvert fald sådan, jeg føler det, siger Kirsten Felin.
De vil formentlig være helt hundrede procent sikre på, at de har tjekket, om der er nogen som helst arbejdskraft gemt i dig. Kan du godt forstå det?
- Det kan jeg sagtens forstå, men synes du ikke, de har gjort det ud fra de papirer, jeg har vist dig? Hvordan kan de træffe afgørelse om endnu en praktik med de papirer, jeg har - og ud fra det jeg har vist i mine afklaringer? Jeg vil gerne samarbejde, men jeg må indrømme, at min tålmodighed er brugt nu. Jeg vil ikke mere.
Godt 1.900 fynboer er i jobafklaringsforløb
Assens: 176
Faaborg-Midtfyn: 280
Kerteminde: 73
Langeland: 18
Middelfart: 124
Nordfyn: 127
Nyborg: 80
Odense: 800
Svendborg: 224
Ærø: 3
Kilde: Jobindsats.dk, april 2017
- Patientens funktionsevne vurderes at være varigt nedsat på såvel kort som længere sigt. Der er ikke udsigt til bedring, og tilstanden vurderes at være varig, hedder det videre i lægeerklæringen fra juni måned, 2014.
Trods lægens klare advarsler godkender Nordfyns Kommune herefter Ask Brømsøe til et fleksjob, og han bliver dermed pålagt at skulle søge et job om ugen.
- Jeg føler jo, at de gør alt, hvad de kan for at slippe for det, der er så sole klart nemlig, at jeg skal have førtidspension, siger Ask Brømsøe.
Nyt røntgenbillede viser markant forværring
Forløbet fører til, at Det Faglige Hus går ind i sagen i februar 2015.
- Vi retter henvendelse til jobcentret i februar måned. Han får en sagsbehandler i juli, men kommer først ud til en virksomhedskonsulent i september, fortæller Charlotte Dalgaard, der er socialrådgiver i Det Faglige Hus.
Ask Brømsøe får på eget intiaitiv taget et nyt røntgenbillede.
Billedet viser, at skævheden i rygsøjlen er forværret med 8 grader, og i efteråret 2015, skriver lægen så endnu en vurdering til Nordfyns Kommune:
- Det er urealistisk at tro, at patienten vil blive i stand til fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, idet hans funktionsniveau er meget lavt.
En vurdering, som i øvrigt bakkes op af kommunen egen lægekonsulent.
Hvad er skoliose?
- En krumning af rygsøjlen til siden set bagfra. Ofte ser man ovenover den første krumning en krumning til den modsatte side, så rygsøjlen derved danner et S.
- Svær skoliose kan føre til pukkelryg samt rygsmerter og åndedrætsbesvær.
Yderligere to praktikker sættes i værk - med øgede smerter til følge
Ikke desto mindre sender Nordfyns Kommune i tiden herefter Ask Brømsøes ud til yderligere to virksomheder.
- Jeg synes jo, det er lidt at træde på folk. Man går ikke ud fra, at man lige pludselig får en modstander oppe ved kommunen, fordi man er blevet syg, siger Ask Brømsøe, der er stærkt berørt af forløbet.
Lone har kroniske smerter: Nu skal hun i praktik
Tidligere rengøringsassistent Lone Nielsen forstår ikke, hvorfor Middelfart Kommune ikke vil anerkende, at hendes sygdom nu er så fremskreden, at det er meningsløst at fastholde hende i et opslidende ressourceforløb.
Selvom ministeriet netop har udsendt nye og skærpede retningslinjer for kommunernes brug af ressourceforløb, oplever flere borgere, at retningslinjerne slet ikke bliver overholdt.
En af dem er 56-årige Lone Nielsen, som foreløbig har et år på sygedagpenge og derefter fire år på kontanthjælp og i ressourceforløb bag sig.
Står det til kommunen, er der ikke udsigt til nogen afklaring.
“Meget har jeg prøvet i mit liv, men det her er sgu det værste. De kører på én.”
Lone Nielsen lider af "cervikal dystoni".
En sjælden lidelse, som får hals- og nakkemuskler til at trække sig sammen ufrivilligt og får hovedet til at vride eller dreje til den ene side.
Hun har kroniske smerter og et stærkt nedsat funktionsniveau.
- Det er smertefuldt, og når jeg har det rigtig skidt, så kan jeg faktisk ikke foretage mig noget som helst. Jeg tror ikke, de ved, hvor slemt det egentlig er, siger Lone Nielsen.
Har du prøvet at forklare dem det?
- Ork ja! Jeg har tegnet og fortalt og alt muligt. Jeg bliver ikke bedre - tvært imod - men de vil ikke forstå det. De kører på én. Jeg kan ikke selv se andre udveje end en førtidspension.
Cervikal dystoni:
En smertefuld tilstand, hvor hals- og nakkemuskler trækker sig sammen ufrivilligt og får hovedet til at vride eller dreje til den ene side.
Der findes ingen kur mod cervical dystoni, som betegnes som en sjælden lidelse.
Klar dom fra lægerne
De læger, som følger Lone Nielsen og hendes sygdom, har i udtalelser og erklæaringer gentagne gange gjort opmærksom på hendes kraftigt reducerede funktionsniveau.
- Sygdommen er kronisk, stationær og progredierende. Jeg kan ikke se, at der kan gøres mere medicinsk eller med hjælpemidler eller andet, står der blandt andet i Lone Nielsens lægedokumenter.
En enkelt læge spekulerer endda i, om Middelfart Kommune i virkeligheden forsøger at udskyde en uundgåelig tilkendelse af førtidspension af økonomiske årsager:
- Videre vurdering og afprøvning får for mig præg af et forsøg på at holde Lone på så lav offentlig ydelse som muligt.
Kommunen vil udvikle arbejdsevne
Middelfart Kommune fastholder derimod, at Lone Nielsen kan arbejde 2 timer om ugen.
En arbejdsevne, som kommunen samtidig mener, kan udvikles i et ressourceforløb, hvor Lone Nielsen over tid trappes op i arbejdstid.
- Det giver ikke mening for mig. Jeg har været i systemet i fem år nu, men de vil ikke acceptere, at det er en kronisk lidelse, jeg har. Der er ikke nogen behandlingsmuligheder, og det går kun tilbage med min sygdom, siger Lone Nielsen.
Kommunen har for nylig bebudet, at Lone Nielsen midt i maj skal i praktik i en dagligevareforretning.
Praktikken bliver den sjette i rækken af praktikker, hvoraf Lone Nielsen kun har formået at gennemføre de to. Tre praktikforløb er blevet afbrudt, fordi Lone Nielsen undervejs blev så dårlig, at de måtte indstilles.
Socialrådgiver: Kommunen overholder ikke vejledning
Beskæftigelsesministeriet udsendte i slutningen af marts en ny og 20 sider lang redegørelse til samtlige landets kommuner.
Her understreger ministeren, at ressourceforløb skal give mening og være til gavn for borgerne. De må aldrig forværre borgerens helbred, og så skal de kun bruges, hvor der er en realistisk mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.
Ingen af de betingelser er ifølge den private socialrådgiver Ricky Magnussen opfyldt i sagen om Lone Nielsen.
- Hvis ikke hun var en kandidat til førtidspension, da vi startede det her forløb, så har vi nu som samfund lavet en selvopfyldende profeti, der gør, at hun er en eminent kandidat til førtidspension, siger privat socialrådgiver Ricky Magnussen.
Ingen ændringer på vej
Hos Middelfart Kommune fortæller jobcenterchef Per Rasmussen, at kommunens retningslinjer om ressourceforløb blot følger lovgivningen:
- Jeg synes ikke vi presser for meget på, men selvfølgelig gør det indtryk, når borgerne selv synes det. Vi evaluerer hele tiden den praksis, vi har, og vi justerer, når det er nødvendigt. Men der er jo ikke ændret noget i den lovgivning, der ligger, og som siger at alle borgere skal udnytte deres arbejdsevne, også selvom det kun er få timer om ugen. Og den lovgivning følger vi selvfølgelig, lyder det fra jobcenterchefen.
På TV 2/FYN klokken 19.30 kan du høre formanden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart, Morten Weiss-Pedersens reaktion på kritikken.
Lige nu er godt 2.000 syge eller socialt udsatte fynboer i gang med et såkaldt "ressourceforløb" tilrettelagt af kommunen.
Har du været for fokuseret på, at det eneste rigtig for dig var den førtidspension?
- Jeg kunne jo ingenting på grund af smerter. Det er den eneste udvej, jeg har kunnet se. Jeg ville hellere end gerne have arbejdet, hvis jeg kunne. Det har jeg jo altid gjort, siger Ask Brømsøe.
Nye lægeerklæringer fra efteråret 2016 beskriver så, hvordan de to yderligere praktikforløb har forværret Ask Brømsøes tilstand. Resultatet er ifølge de lægelige dokumenter flere smerter og mere medicin.
- Det er jo grotesk. Hvorfor indhenter man de her lægelige oplysninger, hvis ikke man vil lytte til dem, siger socialrådgiver Charlotte Dalgaard, Det Faglige Hus.
Først i marts 2017 - altså mere end 2,5 halvt år efter, at lægen første gang skrev, at det var urealistisk, at han kom tilbage i job - får han tildelt førtidspension.
Arbejdsmarkedschef afviser for hård kurs i Nordfyns Kommune
Arbejdsmarkedschef i Nordfyns Kommune, Søren Nielsen, har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete sag, men han forklarer, at han altid er ked af, når borgere giver udtryk for, at de har haft en dårlig oplevelse.
- Jeg beklager, at den her borger har haft den oplevelse, at vi har været modstandere og ikke samarbejdspartnere. Det er aldrig vores intention at forlænge forløb unødigt, siger Søren Nielsen.
- Der er nogle intentioner i lovgivningen, som betyder, at vi skal gå hele vejen for at forsøge at hjælpe folk tilbage tilbage til arbejdsmarkedet. Det, der er vores opgave, det er at samle oplysninger sammen og så lave en sammenvejet vurdering. Det er ikke en enkelt læges udtalelser, der er afgørende for, hvad der sker i en sag.
Men der står jo i den netop udsendte vejledning fra ministeriet, at de her forløb skal give mening for borgeren - og at borgeren ikke må blive mere syg af at være i arbejdsprøvning?
- I forhold til den her skrivelse, så har vi gennemlæst den og vurderet den, og på den baggrund er vi nået frem til, at vi har en udmærket praksis. Vi har efter min opfattelse den fornuftige balance, og derfor giver den her skrivelse ikke umiddelbart anledning til nogen ændret praksis i Nordfyns Kommune, siger arbejdsmarkedschef, Søren Nielsen.
Arbejdsmarkedschefen tilføjer dog, at konkrete sager altid giver anledning interne overvejelser i forhold til, om der er ting, der kan ændres til det bedre.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her