Forbrugerrådet glæder sig over kviklånsaftale – men én ting bekymrer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny aftale for kviklån møder ros hos Forbrugerrådet, men seniorøkonom hos rådet er bekymret for, at aftalens fokus på markedsføring ikke er godt nok.
Torsdag kunne regeringen og syv af Folketingets partier præsentere en ny aftale, der skal gøre op med dyre kviklån.
- Vi er glade for aftalen som helhed, konkluderer seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.
Regeringen enig om aftale om kviklån
Regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har indgået en aftale, der gør op med de dyre kviklån, der har fanget mange borgere i uoverskuelig gæld.
Torsdag aften har regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige indgået en aftale, som skal komme de dyre kviklån til livs.
I Danmark har man ikke indtil nu haft en fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån, og i januar i år afgjorde Østre Landsret, at lån med en ÅOP på 759,79 procent var lovligt.
Men det vil den nye aftale som partierne har indgået torsdag aften sætte en stopper for.
Grådige virksomheder skal lave om
Aftalen vil ikke alene sætte et loft på, hvor høje årlige omkostninger et lån må have, men også indføre et loft over, hvor meget forbrugeren kan komme til at betale i renter og gebyrer. Samtidig bliver der indført markante stramninger for, hvornår virksomheder må markedsføre forbrugslån.
Den sidste del var også til debat her på Fyn for mindre end en uge siden. I fredags var emnet oppe at vende i bestyrelsen hos Fynbus. TV 2/Fyns kameraer opdagede ikke mindre end tre reklamer for lån på under et minut, og det er problematisk, da der er et sammenfald mellem Fynbus' kunder og den type, der normalt optager et kviklån, hvilket hovedsageligt er unge mennesker mellem 18-29 år.
- Hvis der er nogle, der går forrest, så vil andre busselskaber følge, men dybest set skal det tages op i Folketinget, så det gælder hele Danmark, sagde Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk til TV 2/Fyn i fredags.
Den del kommer der til at være love for fremadrettet, med den nye aftale, som Erhvervsministeriet har sendt ud i dag i en pressemeddelelse.
- Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU, siger Erhvervsminister Simon Kollerup.
- Det betyder også, at de virksomheder, der opfører sig ordentligt over for deres kunder, kan se frem til en relativt nem overgang til de nye regler, mens en række af dem, der har været mest grådige, kommer til at skulle lave deres forretning om. Jeg er glad for, at der er opbakning i Folketinget til den her aftale, siger Erhvervsministeren.
Aftalens seks punkter:
- ÅOP-loft: I dag bliver der udbudt lån med årlige omkostning i procent (ÅOP) på mere end 800. Det er slut nu. Med aftalen forbydes alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 pct.
- Markedsføringsforbud: Med aftalen indføres et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Det bliver dermed forbudt at reklamere for de dyre kviklån i busser og tog. Desuden indføres et forbud mod markedsføring af kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling.
- Omkostningsloft: Som et tredje element sættes en stopper for forretningsmodeller, hvor man tjener penge på rykkergebyrer og andre strafrenter. Konkret indføres et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.
- Gældsrådgivning: Det er vigtigt, at personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, har adgang til rådgivning. Derfor bliver der frigivet yderligere 5 mio. kr. til gældsrådgivning ved at overføre Penge- og Pensionspanelets opgaver til Finanstilsynet. Dermed når den samlede pulje til gældsrådgivning op på 60 mio. kroner i perioden 2020-2023.
- Regulering af långivning mellem personer: Det er vigtigt, at opgøret med kviklån ikke ender med at danne grundlag for et privat lånemarked med ublu omkostninger. Derfor skal privatpersoner fremover følge samme regler, som dem, der gælder for virksomheder ift. ÅOP-loft og omkostningsloft. Finanstilsynet vil foretage stikprøvekontroller for at sikre, at reglerne overholdes.
- Undervisning i privatøkonomi: Endelig skal undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes. Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannelser i privatøkonomi.
Alligevel hæfter Forbrugerrådet sig ved aftalens punkt om markedsføring.
Aftalens partier vil indføre et forbud mod reklamer for forbrugslån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på over 25 procent. Men det gælder kun for danske virksomheder, skriver partierne i aftalen:
- Udlånsvirksomheder, der er placeret i et andet EU-land, vil ikke være omfattet af markedsføringsforbuddet, når det gælder reklamer online, da det er reglerne i afsenderlandet, der gælder online.
Det er de samme regler, der ifølge EU's e-handelsdirektiv og dansk lov gælder i dag.
Ifølge en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var langt de fleste kviklånsudbydere i 2015 ejet af udenlandske selskaber.
Og derfor kan reklamereglerne blive problematiske, vurderer Morten Bruun Pedersen.
- Vi skal være opmærksomme på, at virksomhederne ikke kan skifte juridsk adresse til et andet land for at fortsætte deres online-reklamer, mener seniorøkonomen.
Uanset hvad vil firmaerne stadig være underlagt reglerne om et maksimalt ÅOP på 35 procent for forbrugslån, når loven træder i kraft.
Det har partierne aftalt:
- Forbud af alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 procent
- Et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 procent, ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet.
- Indførelse af et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.
- Fem millioner kroner ekstra til gældsrådgivning.
- Privatpersoner skal fremover følge samme regler, som dem, der gælder for virksomheder i forhold til ÅOP-loft og omkostningsloft.
- Undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes.
Kilde: Erhvervsministeriet
Må ikke ende som i dag
Seniorøkonomen er bange for, at man kan ende i en situation, som man kender fra tv i dag.
Her kan eksempelvis Discovery Networks, der driver blandt andet Kanal 5, sende reklamer, der ikke nødvendigvis overholder al dansk lovgivning. Det skyldes, at stationen sender fra Storbritannien og dermed er underlagt britisk lovgivning.
Derfor mener Morten Bruun Pedersen, at den endelige lovgivning for online-lånereklamer skal tage højde for det.
- Nu skal vi arbejde henad vejen til det endelige lovforslag, forklarer han og tilføjer:
- På forskellige områder som eksempelvis garantier findes der nationale regler, der ligger over de europæiske.
Ifølge aftaleteksten vil forligspartierne arbejde for en begrænsning af markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed også kan komme til at gælde på EU-niveau.
Dermed vil man endegyldigt kunne regulere online-reklamer for forbrugslån, da virksomheder uden for EU skal følge dansk lovgivning på området.
Byrådsmedlem: Gode takter, men luk det mulige hul
I Odense Byråd møder det manglende markedsføringsforbud for udlånsvirksomheder i andre EU-lande kritik.
- Hvis der hold i det, så er det ikke godt. Så skal man kigge på det, siger Claus Skjoldborg Larsen (S).
Han har siden foråret presset på for at få ændret den nuværende lovgivning. Det har han blandt andet gjort gennem et brev sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Ét klik fra gældsspiralen:
- Det er skræmmende
Udsatte, handicappede og syge borgere skal have hjælp af Odense Kommune, hvis de bliver fristet af kviklån og ender i gældsspiralen. Det foreslår socialdemokraterne.
Et klik med musen, og lånet er i hus. Nogle reklamerer endda med, at man kan optage lån selv som registreret i Ribers.
Som uddannet socialpædagog, der nu arbejder med i en indsats med udsatte unge, er Claus Skjoldborg Larsen forarget.
“Ja, man kan jo bare lade være med at tage et lån. Men jeg tænker, det er særligt svært, når man har et handicap eller er udviklingshæmmet”
- Det er skræmmende. Det er bare lige ét klik. Ja man kan jo bare lade være med at tage et lån. Men jeg tænker, det er særligt svært, når man har et handicap eller er udviklingshæmmet, mener Claus Skjoldborg Larsen, der udover at være socialpædagog også er socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense.
Det er kviklån med renter på op til 759 procent om året, som har fået ham til at henvende til sig til forvaltningerne i Odense Kommune.
Negativ gældsspiral
Han mener, at kommunen skal gå aktivt ind og hjælpe borgere for at undgå den negative gældsspiral og har bedt forvaltningerne om at undersøge omfanget af problemer med kviklån og gæld for udsatte, handicappede og syge borgere i Odense Kommune.
- Vi ved allerede, at der er store problemer for udviklingshæmmede, som bor i eget hjem. Der bliver optaget nogle lån her, som i dén grad ikke er godt for dem. Det fastholder dem i noget, hvor de ikke ved, hvad de har sagt ja til, siger han til TV 2/Fyn.
Den socialdemokratiske gruppe i Odense Byråd står bag forslaget, som skal gøre det nemmere for psykisk handicappede, udviklingshæmmede, misbrugere og ganske almindeligt unge mennesker at gennemskue betingelser og konsekvenser ved kviklån.
Forslaget går på, at embedsværket skal komme med ideer til, hvordan kommunen kan hjælpe borgere ud af gældsspiralen. Det gælder Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foruden Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.
Venstres gruppe i byrådet er dog kritiske over for forslaget.
- Lige i forhold til kviklån tænker jeg, at vi kommer for langt ud, når forvaltningen skal være forældre for de voksne på det område.. Det bliver for farligt, fordi hvad er så det næste, mener Venstres Mark Grossmann.
Kviklån betaler dummebøder
Igennem sit arbejde kender Claus Skjoldborg Larsen også til kviklån som en vej til at betale dummebøder.
Han ser også et problem for kommunen i, at det bliver sværere at få gældsramte udsatte i gang med beskæftigelse eller uddannelse, fordi de skylder så mange penge, at de mister gejsten.
- De unge, som kommer i kløerne på banderne, betaler narkogæld med kviklån. Det er et kendt problem, at bander og andre kriminelle indhenter dummebøder eller gæld ved at tvinge svage eller bange borgere til at optage disse lån for at betale afdrage til de kriminelle, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Høje renter skaber forretning
Stadigt flere lån dukker op på nettet. For selvom udbyderne låner penge ud til mennesker, der ikke kan betale tilbage, kan det være en god forretning.
I Danmark er der ikke renteloft på lånene, og man skal som kunde ikke kreditvurderes for at optage de hurtige lån.
- Som det er i dag, hvor man bare kan tage en megahøj rente, jamen hvis man taber på den ene kunde, så tjener man bare på den anden. Så hænger forretningen sammen, fortæller Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom i Forbrugerrådet.
Hjælp til gældsramte borgere
Forvaltningerne skal belyse omfanget af problemer med kviklån og gæld for udsatte, handicappede, syge borgere i Odense Kommune
Forvaltningerne skal komme med forslag til kommunens muligheder for at forbygge og hjælp disse borgere.
Samarbejde med den Frie Rådgivning, der efter behov gøres mere tilgængeligt for alle borgere i kommunen.
Udarbejdes en informationskampagne, der medvirker til at synliggøre faldgruber og risici ved kviklån
Uddrag fra socialdemokraternes forslag til byrådet
Udvidet rådgivning for gældsramte
Forslaget fra den socialdemokratiske byrådsgruppe går på at etablere et samarbejde med den Frie Rådgivning i Vollsmose, som kan udvides og blive tilgængeligt for alle borgere i kommunen.
En informationskampagne skal gøre faldgruber og risici ved kviklån og tårnhøje årlige omkostninger mere synlige. Selv om Venstre kalder forslaget sympatisk, mener de ikke, at det er kommunens opgave.
- Det er jo selvfølgelig sympatisk, at man vil tage hånd om de sårbare og dem, der ikke kan selv. Men går vi først ind og beder forvaltningerne om at påtage sig det ansvar, så bliver det et kæmpe projekt og koster mange ressourcer, som vi har få af i forvejen, mener Mark Grossmann.
"Mange af de virksomheder der står bag kviklån, synes at lukrere på de manglende krav om gennemsigtighed i lånevilkår, og udviser sjældent etisk ansvar overfor et kundesegment, der kan rumme en stor del borgere der ikke er rustet til at forstå konsekvenserne ved disse lån", lyder det blandt andet i forslaget.
Tanken med forslaget er, at Odense Kommune skal tage ansvar for at sikre effektiv og målrettet oplysning til de sårbare grupper i samfundet, så borgere undgår at blive dybt forgældede og økonomisk låste.
Men når man er myndig, er det så ikke ens eget ansvar at styre sin økonomi?
- Det kan man sige. Dine og mine børn har nok nogle forældre, som ved, hvad ÅOP - altså Årlige omkostninger i procent - betyder. Hvis man er udviklingshæmmet, så er man ikke lige klar over, at en rente på 759 procent simpelthen gør, at de aldrig, som i aldrig, kommer ud af lånet, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Forslaget skal behandles politisk på det kommende udvalgsmøde.
Generelt ser han dog gode takter i aftalen.
- Der er rigtig mange gode ting i det. Særligt stop for reklamer i busser og spilreklamer i tv er jeg rigtig glad for, forklarer han.
- Alligevel skal der lyde en stor opfordring til, at vi får kigget på det mulige hul, understreger Claus Skjoldborg, der nu vil rette henvendelse til sine partikolleger på Christiansborg.
Efter planen skal den nye lovgivning træde i kraft 1. juli 2020. Inden da skal der udformes et lovforslag, som skal vedtages af Folketinget.
Busselskab viser kviklån til personer, der risikerer at ende i gældsspiral
Fynsbus-kunder bliver mødt af reklamer for kviklån. Den typer kunder, der kører med Fynbus tager særligt mange kviklån, vurderer Forbrugerrådet Tænk.
"Lån 5.000 til 25.000 kroner til det, du mangler nu."
"Nye kunder kan låne op til 6.000 kroner".
Sådan lyder nogle af budskaberne i de reklamer for kviklån, som Fynbus-kunder møder, når de sidder i de hvid-grønne busser.
Hos Forbrugerrådet Tænk har man længe været fortaler for strammere regler for reklamer for kviklån.
Fakta om Fynbus
- Fynbus har ruter i alle fynske kommuner på nær Ærø.
- I 2018 stod 14.115.000 passagerer på én af Fynbus' busser.
- Den gennemsnitlige Fynbus-passager 35,6 år gammel og bruger 22,8 minutter i bussen.
Kilde: Fynbus' årsberetning og kundetilfredshedsundersøgelse
- Det er et sandt reklamebombardement, man bliver udsat for i bussen. Det er blevet for meget, fastslår Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
På 60 sekunder fangede TV 2/Fyns kamera tre reklamer i en bus – to af dem var fra låneudbydere, hvor af den ene udbyder lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 816,67 procent.
Unge overrepræsenteret i bussen og ved kviklån
Ifølge seniorøkonomen er der "et sammenfald" mellem de personer, der kører med Fynbus og den gruppe af personer, der tager flest kvik- og forbrugslån.
- 40 procent af dem, der tager kviklån er unge mennesker mellem 18 og 29 år. Der er ingen tvivl om, at de unge vejer tungt i statistikken, understreger han med reference til en undersøgelse foretaget af Danske Bank.
Ifølge en kundetilfredshedsundersøgelse fra marts 2019 er 55 procent af Fynbus' kunder mellem 15 og 29 år.
- Hvis du kigger på selve reklamerne, så er det unge mennesker, der optræder, forklarer Forbrugerrådets økonom og tilføjer:
- Det er ikke tilfældigt, for vi ved, at unge mennesker er særligt modtaglige over for reklamerne.
Fredag skulle bestyrelsen i Fynbus drøfte reklamerne.
Ifølge Morten Bruun Pedersen er det positivt:
- Hvis der er nogle, der går forrest, så vil andre busselskaber følge, men dybest set skal det tages op i Folketinget, så det gælder hele Danmark, understreger han.
Det er virksomheden Outofhomemedia, der administerer reklamerne i busserne. TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål omkring reklmaerne hos Fynbus.
Taget op i bestyrelsen
Hvis det står til det socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense Kommune Claus Skjoldborg Larsen, bør Fynbus slet ikke vise reklamer for kviklån.
- Jeg har blandt andet fået en henvendelse fra en boger med Downs syndrom, som har taget lån for 250.000 kroner på grund af reklamerne, siger byrådspolitikeren, der til daglig arbejder med unge udsatte.
Hos Nordjyllands Trafikselskab har man i starten af december sat en stopper for kviklånsreklamer, skriver TV 2 Nord.
- Vi har et kæmpe ansvar for vores unge mennesker, som sidder i bussen på vej til skole hver dag, understreger Claus Skjoldborg Larsen.
Derfor har han presset på for at ændre busselskabets politik på området.
Men forslaget om forbud mod reklamer modtager ikke megen ros hos venstreborgmester og formanden for bestyrelsen i Fynbus, Morten Andersen:
- Det at forbyde reklamerne hos os (Fynbus, red.), betyder bare, at de rykker et andet sted hen. Det løser ikke nogen problemer, lyder det fra Morten Andersen.
Forhandlinger i Folketinget
Han mener i stedet, at Folketinget bør lovgive om vilkår ved kviklån som eksempelvis maksimal ÅOP og vilkår for markedsføring.
- Det her kan risikere at blive symbolpolitik, mener han og tilføjer:
- Det, der giver allermest mening er det, som Folketinget og erhvervsministeren har gang i nu.
På dagens bestyrelsesmøde i Fynbus har bestyrelsen også diskuteret et stop for bettingreklamer.
Med på mødet var blandt andre Anders W. Berthelsen, der er partifælle til Claus Skjoldborg Larsen.
- Grundlæggende vil jeg gerne af med reklamer for spil og forbruglån. Det er usmageligt, at man lokker unge mennesker ud i gældsspiraler, forklarer han.
På dagens møde har man kun drøftet reklamerne - man har altså ikke taget stilling til et forbud.
- På det første bestyrelsesmøde i 2020 skal vi se, om vi kan nå en bred enighed, lyder det fra Anders W. Berthelsen, der også er medlem af Odense byråd.
Henover efteråret har erhvervsminister Simon Kollerup (S) sammen med samtlige folketingspartier på nær Liberal Alliance, forhandlet nye vilkår for kviklån herunder rammer for reklamer.
Ifølge DR Nyheder er forhandlingerne pt. sat på pause på ubestemt tid.
Hvis du har gæld, kan du søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her