Borgmesterkandidater: Ingen af os bryder os om at spare på børn eller ældre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Langelands borgmesterkandidater mødtes i direkte duel mandag til valgfolkefest i Rudkøbing. Her debatterede de, hvordan sparekniven skal svinges efter flere år med røde tal på bundlinjen i Langeland Kommune.
Krisen kradser, og kommunekassen er tom. I oktober blev der indgået et budget for 2022, hvor Langeland skal spare 20 millioner kroner. Det kommer til at kunne mærkes for de 12.400 indbyggere på Langeland.
Til valgfolkefest i Rudkøbing diskuterede kommunens favoritter til borgmesterposten de kommende sparetider.
Debatpanelet bestod af Tonni Hansen (SF), Peder Hansen (V) og René Larsen (S), der alle går til valg for at få borgmesterkæden i Langeland.
- De er ikke de eneste borgmesterkandidater på Langeland, men vi har valgt, at I skal stå her i dag, for vi mener, at sandsynligheden for, at flertallet skal findes bag en af jer er størst, og så må vi se, om det holder, siger debattens vært Catrine Madelaire fra Jysk Fynske Medier.
Spareøvelsen for Langeland bliver ifølge borgmesteren Tonni Hansen (SF) en svær opgave at for politikerene at føre ud i livet.
- Der er ingen af os, der bryder os om at spare på hverken ældre eller unge. Men det er der, hvor pengene bliver brugt. Der er ingen, der bliver valgt ind i en kommunalbestyrelse for at lave tingene dårligere. Det er jo ikke det, der driver en lokalpolitiker, siger han.
Skal Langeland fusionere med Svendborg:
- Hellere ordentligt serviceniveau end selvstændig kommune, mener Henning
Den pressede økonomi på Langeland kan få meget store konsekvenser, frygter borgerne.
- Hvis det er det mindste af to onder, så foretrækker jeg det.
Han er ikke glad for det, den 74-årige pensionist Henning Rasmussen fra Rudkøbing. Men han ser ikke længere nogen vej uden om en sammenlægning med Svendborg Kommune.
- Jeg mener, der er en reel risiko for, at Langeland ikke kan være en selvstændig kommune længere, siger Henning Rasmussen, der er indfødt langelændere og tidligere driftsmester på kraftvarmeværket.
Overvejelserne fra den indfødte og engagerede langelænder kommer efter flere år med røde tal på bundlinjen i kommunekassen. Faktisk er økonomien så skidt, at borgmester Tonni Hansen (SF) i de seneste to årsberetninger skrev henholdsvis: ”Regnskab 2019 er ikke tilfredsstillende,” og ”Regnskabsresultatet i 2020 er ikke tilfredsstillende med et underskud på den ordinære drift.”
Endnu værre er det så blevet i år, hvor økonomien er historisk dårlig, og byrådet har kaldt kommunalbudget for et ”krisebudget,” med et underskud på 20 millioner kroner.
Derfor går den ikke længere, frygter Henning Rasmussen.
- Når man kigger et år frem, så er der endnu større forskel mellem indtægter og udgifter, og kigger vi yderligere et år frem, så ser det endnu sortere ud.
“Jeg synes, det ser rigtig skidt ud, for at sige det rent ud. Men jeg er jo også en sur gammel mand”
Frygter for de ældre
Henning Rasmussen har selv været pensioneret i nogle år, men indtil videre klarer han og hustruen sig stadig uden ældrepleje. Men sådan tror han trods alt ikke, det fortsætter resten af livet.
- Vi har en ældrepleje i dag på Langeland, som jeg mener er forsvarlig. Det, jeg frygter, er, hvis man skal skære endnu mere i den.
Ældreplejen er en af de tungere poster i den pressede langelandske økonomi, og derfor kunne den være et oplagt sted at spare. Men det håber Henning Rasmussen ikke sker.
- Man har sparet og sparet og sparet – kan man så spare yderligere? Det har jeg svært ved at se og samtidig opretholde et serviceniveau, der er acceptabelt og rimeligt.
Henning Rasmussen har overvejet, om det kan være en mulighed at flytte væk fra Langeland, hvis der bliver sparet yderligere på ældreområdet, men den tanke har han lagt i graven for længst.
- Jeg vil gerne blive på Langeland. Men jeg håber ikke, det kommer så langt, at det kunne blive aktuelt, at man sagde: ”Nu vil jeg ikke være her længere,” siger Henning Rasmussen.
Vil ikke baseres på ”nødhjælpspakker”
Henning Rasmussen er ikke ene om sin bekymring for Langelands pengekasse. 68-årige Lene Berthelsen fra Bagenkop begynder også så småt at føle utrygheden fra de mange negative historier.
- Jeg tænker da over dem. Og selvfølgelig påvirker det også mig, siger Lene Berthelsen.
“Jeg kan ikke lade være med at tænke: ”Hvad betyder det så? Hvilke konsekvenser har det?””
Hun har også overvejet, om Langeland kan blive ved med at klare sig som en selvstændig kommune, og hun erkender, at en sammenførelse med Svendborg kan blive nødvendig.
- Vi bliver selvfølgelig nødt til at forholde os kritisk til det. Men for at sige det på jysk, så ville det være træls, siger Lene Berthelsen.
En af de argumenter, som borgmester Tonni Hansen har givet på den hårde økonomiske situation, går nogle måneder tilbage. Her fik Langeland 37 millioner af en pulje til særligt økonomisk trængte kommuner – den største portion per indbygger i hele landet. Men Tonni Hansen og Langeland ville have haft 69 millioner, og derfor har de nu det føromtalte krisebudget.
- Jeg kan se, at det er en nødvendighed lige nu, siger Lene Berthelsen.
- Men jeg synes ikke, vi skal basere vores økonomi på nødhjælpspakker. Vi bliver nødt til at kigge indad og finde ud af, om det stadig væk nytter at gøre en indsats.
Hvordan skal man kunne lave et budget?
Tilbage i Rudkøbing er Henning Rasmussen ikke sikker på, at det stadig nytter at gøre en indsats, og han er bange for, at det allerede er for sent at vende tingenes tilstand.
- Jeg tror, der er mange langelændere, der ville være kede at, hvis vi blev slået sammen med Svendborg. Det er heller ikke en situation, jeg ønsker. Men jeg vil meget gerne have, at vi har en standard, der matcher det øvrige Danmark.
“Hvis ikke vi kan det, så må vi jo gøre det nødvendige”
Han håber dog alligevel, at politikerne kan finde en løsning:
- Jeg har ikke alle løsningerne. Men jeg er heller ikke politiker. Jeg stiller bare spørgsmålene, og så vil jeg gerne vide, hvordan den kommende kommunalbestyrelse skal lægge et budget om mindre end et år, hvor tingene hænger sammen?
- De diskuterer jo ikke, om Langeland kan hænge sammen som en selvstændig kommune. Nu har jeg taget emnet op, og jeg håber, de vil tage det alvorligt, siger Henning Rasmussen.
Tonni Hansen, herre i eget hus, hvad er det vigtigste for dig?
- Det vigtigste for mig vil være ældreområdet, da vi er en frisat kommune. Dernæst er det vigtigste at skabe et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Og dermed også sikre nogle gode løsninger og et godt renomé for vores kommune og dermed tiltrække nogle investorer, siger borgmesteren fra SF.
Borgmesterkandidaten fra Venstre, Peder Hansen, tror på, at blandt andet Langelands administation trænger til et tjek og undersøge, om det kan gøres bedre og billigere.
Hvad får dig til at tro, at du kan gøre det bedre end Tonni Hansen og den siddende kommunalbestyrelse?
- Jeg tror, at der er mange steder, hvor vi kan gøre det anderledes. Sidste år foreslog vi at spare to millioner på administrationen, og det var der ikke vilje til. Vi foreslog også at øge pengene til erhverv og uddannelsen af vores ældreområde, men det var der ikke velvilje til, og det er årsagen til, at vi stod af, siger Peder Hansen (V).
Kommune mangler 36 plejehjemspladser i 2025
Tæt på en tredjedel af indbyggerne på Langeland er folkepensionister, og kommunen mangler penge til at sørge for, der i fremtiden er plads på plejehjemmene til dem, der har brug for det.
På Langeland er næsten hver tredje indbygger folkepensionist, og tæt på en tiendedel er over 80 år gammel.
Samtidig har man erfaret, at mange ældre søger til øen for at nyde deres otium.
Og selvom ældre spiller en stor rolle i at holde liv i foreningslivet på øen, så kan demografien give udfordringer i fremtiden. Prognoser viser, at der på øens seks plejehjem vil være 36 pladser for lidt, når kalenderen når 2025.
- Problemet er i bund og grund, at de små plejehjem ikke kan ikke forrente sig. Samtidig er anlægsbudgettet skåret ind til benet. Så vi er nødt til at finde på noget andet, siger Winni Kielstrup, der sidder i Sundhedsudvalget og stiller op til en ny periode for SF.
Trods de presserende udfordringer på plejeområdet kan kommunen nemlig ikke bare kaste penge efter at få plads til flere ældre på plejehjemmene. Kommunens budget er skåret helt ind til benet, fordi man havde regnet med et særtilskud fra staten på 69 millioner kroner - man fik dog kun 37 millioner kroner.
Selvom man langt hen ad vejen har forsøgt at skåne ældreområdet i det nyligt indgåede budgetforlig, er der alligevel planlagt besparelser på omkring fire millioner kroner på området.
Udbygning og privatplejehjem
Kigger man på, hvilke kommuner der bruger flest penger per ældre over 67 år, så ligger Langeland helt i toppen af de fynske kommuner med omkring 55.000 kroner per ældre.
Men en del af forklaringen er, at flere af Langelands plejehjem har for få beboere til at kunne være rentabelt. Derfor koster det kommunen dyrt.
- Vi har en forpligtigelse til at ældre kan blive passet. Det er en kerneydelse. Hvis man ikke kan passes, når man bliver gammel og får brug for det, så er vi ikke bare fattige, når man ser på pengepungen, men også fattige socialt, siger Ulrik Kølle Hansen (V).
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
Fordi det giver udfordringer med for små plejehjem, så er en del af løsningen for politikerne derfor at finde måder at finansiere udbygninger af flere plejecentre. Det handler blandt andet om plejecentret i Rudkøbing og i Humble.
Løst eller KVast
På grund af store udfordringer og få løsninger på ældreområdet, var fire lokalpolitikere fra Langeland Kommune inviteret med i eksperimentet Løst eller KVast.
Der var tale om politikerne Lisa Pihl Jensen (A), Winni Kielstrup Hansen (SF), Ulrik Kølle Hansen (V) og Poul Poulsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti.
Her skulle de forsøge at finde ud af, om de kunne finde en måde at fordele pengene til plejehjem i de kommende år
I toppen af artiklen kan du se, hvordan det gik.
Man kan se flere afsnit af Løst eller KVast på tv2fyn.dk/kvast.
Se hele politikernes forhandling herunder
Hvad er det vigtigste, du vil tage fat på René Larsen (S), hvis du bliver valgt ind?
- Langeland skal investere i udvikling og anlæg. Fordi det kriseprojekt vi lige har vedtaget, det er ret kortsigtet. Vi investerer nærmest ikke en krone i udvikling eller anlæg. Det kan gå et år, men det kan ikke gå på langt sigt.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi, men det har endnu ikke været muligt. TV 2 Fyn arbejder dog fortsat på en uddybende kommentar.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.