Hvad skal der ske med Holmegaard? Langelænderne har masser af idéer, men mangler pengene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter planerne om et udrejsecenter på Langeland blev taget af bordet er det uvist, hvad Holmegaard skal bruges til. SF foreslår, at staten og Langeland slår pjalterne sammen og driver et kulturcenter.
Lige uden for Bagenkop på Langeland ligger den meget omtalte bygning, der går under navnet Holmegaard.
“Staten er jo selv skyld i det her. De har valgt at købe nogle bygninger, og nu står de med dem”
For kun tre uger siden var det planen, at Holmegaard skulle danne rammerne om et nyt udrejsecenter, der skulle huse udvisningsdømte kriminelle og afviste asylansøgere på tålt ophold.
Men de planer blev, efter massiv modstand fra blandt andet Folketingets partier og ikke mindst langelænderne, droppet af regeringen.
Og det har siden rejst spørgsmålet: Hvad skal der så ske med Holmegaard?
Slip for naboer: Fynsk ø sat til salg for millioner
Nu er det muligt at købe Langø ved Langeland og blive helt fri for naboer.
Langø i Lindelse Nor ved Langeland er sat til salg for runde ti millioner kroner.
Til den pris får man både bolig, en staldbygning og en lade - og så selvfølge kyst til kyst jord på i alt omkring 15 tønder land.
Langø er landfast med området Kædeby Haver via en dæmning, og ifølge salgsopstillingen er ejendommen en landbrugsejendom med et stuehus på 156 kvadratmeter.
Stuehuset et opført i 1894 og om- og tilbygget i 1930. Stald og lade giver plads til hobbyformål, værksted, dyrehold, opbevaring m.v.
Måske vigtigst af alt er øen kuperet, hvilket giver mulighed for udsigt ud i alle fire verdenshjørner. Samtidig er der garanti for, at man bliver fri naboer, hvis det er det man ønsker.
Siø er den dyreste
Selvom der er over 400 danske øer hører det til sjældenhederne, at en ø bliver sat til salg.
Ud over Langø er det ifølge boligsitet Boliga kun Masnedø Kalv i Storstrømmen mellem Sydsjælland og Lolland-Falster, som i øjeblikket også er salg.
Masnedø Kalv begyndte som Langø med en udbudspris på ti millioner kroner, men er siden sat 1,7 millioner kroner ned. Masnedø Kalv er under en tredje del så stor som Langø.
Den dyreste øhandel, som Boliga har kendskab til, er salget af Siø mellem Langeland og Tåsinge.
Siø blev i 2018 solgt for 32,5 millioner kroner til den fynske erhvervsmand og landmand Kurt Poulsen.
Spørger man SF's Karsten Hønge, så bør man udnytte Holmegaard til at fremme alt det positive ved Langeland.
- Langeland er inde i en rigtig god udvikling både på turist- og erhvervsområdet, og det ville være oplagt at udnytte Holmegaard til at fremme den udvikling, siger Karsten Hønge til TV 2 Fyn.
Han foreslår derfor, at man giver Holmegaard tilbage til Langeland
Ingen penge til at drive Holmegaard alene
Men bringer man det forslag videre til Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), er beskeden klar: Det har Langeland ikke råd til.
- Langeland Kommune er lige nu i en situation, hvor vi ikke en gang med vores egen økonomi kan få tingene til at hænge sammen. Så vi kan ikke tage så stor en opgave ind, som det er at drifte det store bygningskompleks, siger Tonni Hansen.
Penge skulle være gået til flere hænder – nu ryger de tilbage i statskassen
Næsten en fjerdedel af de penge, Assens Kommune i 2020 havde til rådighed fra puljen til minimumsnormeringer ryger tilbage i statskassen, fordi de ikke blev brugt i tide.
- Jeg tænker, at der er nogle, der har noget, de skal have forklaret. Og så håber jeg, der er enighed om, at det ikke kommer til at ske igen.
Sådan siger forælderen Camilla Lykke Sørensen om de 813.743 kroner, som Assens Kommune i 2020 kunne have brugt til mere pædagogisk personale i kommunens dagtilbud.
En opgørelse viser, at i alt 4,7 millioner kroner fra puljen til minimumsnormeringer forblev ubrugt. Der er i alt 17 kommuner, som ikke har brugt hele det beløb, de havde til rådighed fra puljen.
Camilla Lykke Sørensen fra Ebberup har barn i daginstitution og er derfor ærgerlig over, at pengene ikke kom børnene til gode.
- Det er mange penge at sende tilbage, når vi har behov for dem. Loven om minimumsnormeringer blev jo lavet for at give vores børn bedre vilkår i daginstitutionerne, og 813.000 kroner havde været en god hjælp til vores daginstitutioner i Assens, siger hun.
- Mega ærgerligt
Assens Kommune havde i alt 3.112.000 kroner til rådighed fra puljen, som samlet tæller knapt 500 millioner kroner.
De ubrugte penge kunne ikke strækkes til at ansætte flere pædagoger i alle kommunens institutioner, men lidt ville også have haft ret, mener Camilla Lykke Sørensen.
- Det er mega ærgerligt. Det er synd for vores børn. De havde fortjent at få pengene. Halvanden pædagog gør en stor forskel i det samlede regnestykke, siger hun.
Mens 17 kommuner har brugt færre penge, end hvad der var til rådighed, har 63 kommuner brugt flere penge. Kommunerne har kunnet notere i regnskabet, hvis de har brugt penge fra egen kommunekasse udover dem, der var til rådighed i puljen.
Direktør: Det sker ikke igen
Jan Præstholm er direktør for Børn- og Unge i Assens Kommune og dermed hovedansvarlig for området. Han forstår forældrenes frustration.
- Jeg ærgrer mig mindst lige så meget. Jeg havde gerne set, at vi som administration havde sikret os, at de her penge var blevet brugt på børnene, som det var tiltænkt. Så jeg forstår sagtens forældrene, siger han.
Han mener, man kunne have været bedre til at hjælpe de enkelte institutioner til at få brugt pengene.
- Vi har nok ikke haft den helt håndholdte proces og sikret os, at vi har understøttet vores institutioner nok til at få brugt de her penge. Det er helt klart noget, vi vil bestræbe os på at være meget skarpe på i indeværende år, så vi får brugt pengene, siger han.
- Så det kommer ikke til at gentage sig?
- Det gør det ikke.
Puljen til minimumsnormeringer udbetales hvert år frem til 2024.
Det forstår Karsten Hønge, og han foreslår derfor i stedet, at staten kunne drive Holmegaard sammen med Langeland og dele udgifterne.
- Nu har staten jo købt Holmegaard, og jeg tænker ikke, at det bliver muligt for den at sælge igen, så kunne man ikke på en eller anden måde lave nogle ting i fællesskab i stedet? For hvad er alternativet for staten, spørger Karsten Hønge og tilføjer:
- Staten er jo selv skyld i det her. Den har selv valgt at købe nogle bygninger, og nu står den så med dem. Det må også være i Statens interesse at komme ud af det her på en god måde.
- Hvis vi kunne lave et samarbejde med staten om noget, så ville vi sagtens kunne løfte opgaven med driften her på Langeland, siger Tonni Hansen og tilføjer, at han er glad for, at SF tager det op, så der kan komme gang i debatten om Holmegaard, og hvad den skal bruges til.
Men hvad skal Holmegaard så bruges til?
På havnen i Bagenkop var der lørdag fuld af liv og også af gode idéer.
Langelænderne var nemlig samlet for at fejre havnens dag, og de fik samtidig også muligheden for at dele deres idéer til, hvad Holmegaard kunne bruges til.
De to brødre Morten og Jesper Skovhus var blandt andet sammen med en række politikere fra SF, Venstre, Konservative og DF mødt op for at tale med langelænderne om gode idéer.
- Jeg håber, at det her bliver endnu en mulighed for langelænderne om at stå sammen, som vi gjorde det, da vi sagde nej til et udrejsecenter. Og jeg kan mærke på folk her, at de er mere end villige til at stå sammen igen og finde en ny funktion til Holmegaard, siger Jesper Skovhus
Trend breder sig på Fyn: Tenna sagde job op og flyttede med familien ind på 35 kvadratmeter
David og Tenna solgte deres rummelige parcelhus i Odense og flyttede hele deres fire mand store familie ind på 35 kvadratmeter.
Hvor nogle familier ikke kan få kvadratmeter, rum, badeværelser og ting nok, så spreder der sig en tendens, der peger i den modsatte retning, over hele Fyn.
Flere og flere forsøger nemlig at skære ind til benet og kun leve med det mest nødvendige.
Sådan en familie findes ved Faaborg. Her bor far David Rysholt Christensen og mor Tenna Elisabeth Rysholt sammen med deres to drenge Villiam og Elliot på bare 35 kvadratmeter.
De er flyttet fra et større hus i Odense til et lillebitte hus i et bofællesskab udenfor landsbyen Diernæs ved Faaborg.
- En af de ting, vi ville have, var mere frihed og herunder ligger økonomisk frihed. Og jo mindre, man bygger, jo billigere er det. Så lige nu er vi faktisk gældfri, siger Tenna Elisabeth Rysholt.
Selvom familien har to biler og drengene går i private institutioner, har det været muligt for hende at sige sit fuldtidsjob op.
Det kunne hun, efter familien byggede deres eget hus af en gammel skurvogn. Et hjem, der indtil videre har rummet alt det, de havde behov for.
Planerne var ellers et hus på 150 kvadratmeter, men planen blev skaleret ned igen og igen, for meget mindre kunne gøre det. Faktisk blev de færre kvadratmeter en velsignelse. Mindre tid til rengøring, mindre arbejdstid for at tjene penge til huslån og mere tid til samvær
Det er dog ikke kun familien ved Faaborg, der vil leve mere simpelt.
Stor interesse for små huse
Hos Brenderup Højskole udbyder de både weekend- og længerevarende kurser om de såkaldte offgrid tiny houses.
- Interessen har været fuldstændig overvældende, siger sekretær på skolen, Jakob Stridsland.
- På to dage havde vi udsolgt på et kursus, vi havde udbudt. Folk stormede til.
Den store interesse handler til dels om de små huse, men også om en ny måde at leve på.
Eksempelvis handler offgrid-begrebet om huse, der ikke er tilsluttet eksempelvis kloak og elnet.
Tanken om ikke at være koblet til de normale tjenester, som man ville finde det i andre boliger, udgør dog også et overlevelsesproblem for de små huse, men det vender vi tilbage til.
Frygten for en trailerpark
For i Middelfart kommune spirer idéen om tiny houses også.
Jettie Nielsen er en ildsjæl, der kæmper hårdt for at lave et område for tiny houses tæt på Brenderup, som skal hedde Grobund.
Et sted, hvor hun selv også drømmer om at skulle bo, og hvor der skal være boliger i størrelser fra 18 til 60 kvadratmeter.
“Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system.”
- Der er et stort arbejde med lokalplanen. Det ved alle, der nogensinde har beskæftiget sig med sådan noget.
Efterspørgslen på husene har dog været stor, og det er meningen, at bydelen skal være et bæredygtigt sted.
- Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system. Folk er måske ikke bevidste om det, men det koster eksempelvis en masse energi at pumpe kloakaffaldet over store afstande.
Både hos familien Rysholt i Faaborg Kommune og hos Jettie Nielsen går et ønske om et mere bæredygtigt hus også igen.
Hos de forskellige udvalg i kommunerne dukker idéen om plads til de små huse også op rundt omkring på Fyn.
Eksempelvis i Svendborg og Odense Kommune. I sidstnævnte eksempel vil man fortsætte med at drøfte muligheden, men det er her, vi vender tilbage til de små huses udfordringer. For netop tilslutningen til de offentlige kloakker udgør et problem, kan man læse af Odenses by- og kulturudvalgs referat.
Dertil kommer frygten for et 'trailerpark'-lignende område ligesom at regler, der normalt gælder for campingvogne, kan være et benspænd. Alligevel arbejder man videre med idéen om et område for de små hus, der både findes med og uden hjul,
Drømmen om et friere liv
Kursisterne, der går på Brenderup Højskole for at lære mere om tiny houses ,fordeler sig over dem, som bare vil have inspiration til det flyttemodne folk, som er klar til at rykke ind i et lille hjem.
Tenna Elisabeth Rysholt fra det lille hus ved Diernæs fortæller, hvorfor mindre plads og færre ting kan være løsningen på nogle problemer, som småbørnsfamilier oplever
“Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.”
- Livet går lidt langsommere, end det gjorde før. Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.
Hun arbejder nogle timer om ugen ved siden af de andre ting, som fylder tiden i hverdagen ud.
Og netop det med tiden er et aspekt, som trendforsker Louise Byg Kongsholm siger er en af de ting, der er med til at bære denne trend frem.
- Tiny House-trenden rammer ind i flere ting, som rør sig i tiden, siger eksperten.
- Der er blandt andet dem, som vil ud af hamsterhjulet. Så snart man anskaffer sig et større hus, så hænger man på den, og et lille hus kan også være muligheden for at leve lidt anderledes.
Eksperten fortæller videre, at et Tiny House kan have andre fordele.
- Der er jo også en strømning, hvor folk ønsker at blive økonomisk uafhængige og også gå tidligt på pension. Til sidst er der også dem, som ønsker at leve tættere på naturen med et aktivt liv, som kun har brug for et sted at sove.
Og tættere på naturen er David Rysholt Christensen, Tenna Elisabeth Christensen og deres to drenge kommet.
De er ude hele tiden og oplever faktisk, at når folk i bofællesskabet bygger større, begynder de også at være mere inde.
Alligevel vil de nu fordoble pladsen, så deres voksende drenge kan få hvert deres værelse.
Så deres lille hjem bliver bare en lille smule større. Dog stadig langt fra den størrelse, som de fleste andre bor i.
Og idéer havde langelænderne da også nok af.
Nogle foreslog, at man kunne bruge Holmegaard som lejrskole, julemærkehjem eller vandrehjem, mens andre foreslog et hospice eller et kulturcenter.
TV 2 Fyn har kontaktet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) med henblik på en kommentar til SF's forslag. Ministeren ønsker ikke at kommentere det konkrete forslag, men oplyser, at regeringen er ved at undersøge, hvad Holmegaard i fremtiden skal benyttes til.
