8. apr. 2021 kl. 19:41
Fotograf: Rasmus Rask Redigering: Amanda Kieler Andersen

Ingen trafikinvesteringer på Sydfyn:
  • Jeg kan ikke skjule, at jeg er skuffet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I regeringens udspil til Danmarks infrastrukturplan er Sydfyn blevet forbigået. Det skuffer Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).


Da regeringen torsdag præsenterede sit udspil til landets kommende infrastrukturprojekter, var udvidelsen af motorvejen syd om Odense og en fremrykning af højhastighedsbanen på Vestfyn nævnt. 

Men på Sydfyn skal de kigge langt efter statslige milliarder til ny infrastruktur. 

- Jeg kan ikke skjule, at jeg er skuffet. Både i forhold til Rute 9-opgraderingen, som vi ønsker og for så vidt også skuffet i forhold til Svendborgbanen, siger Tonni Hansen (SF), der er borgmester på Langeland. 

“Min opgave lige nu er at sørge for at have en tæt dialog med ordførerne og partierne for, at de har vores projekt i baghovedet, når de går ind til forhandlingerne”

— Tonni Hansen, borgmester, Langeland, SF

Han har sammen med borgmestre fra blandt andet Svendborg, men også Lolland og Guldborgsund kommuner arbejdet for at gøre politikerne på Christiansborg opmærksom på mulige trafikinvesteringer i det sydfynske. 

Og det indebærer blandt andet en forbedring af Rute 9, men også en fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland, så færgeoverfarten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland kan mindskes. 

- Det vil gøre godt i forhold til arbejdsmarkedet, der skal bindes sammen, og det vil være godt i forhold til uddannelsesmulighederne for vores unge. Det vil også være godt i forhold til turismeudviklingen i det her regionale område, så der er så mange gode ting, fortæller Tonni Hansen. 

Borgmesteren håber dog på, at Sydfyn stadig kan komme med i den endelige infrastrukturplan. Foreløbigt er det nemlig kun forslag fra regeringen, der er blevet fremlagt. 

- Min opgave lige nu er at sørge for at have en tæt dialog med ordførerne og partierne for, at de har vores projekt i baghovedet, når de går ind til forhandlingerne, siger Tonni Hansen.

Her er de fynske projekter

Regeringen har i sit udspil lagt op til flere investeringer på Fyn. Få overblikket her.


  • Udvidelse af motorvejen syd om Odense fra fire til seks spor.
  • En forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als i Sønderjylland.
  • Fremrykning af den vestfynske jernbane fra 2023 til 2022.
  • 110 ladestandere til elbiler på Fyn – 60 i Middelfart, 48 i Nyborg og 2 i Svendborg.
  • Bedre tilgængelighed på togstationerne ved Fruens Bøge og Ringe.
  • Derudover er der afsat penge til støjafskærmninger og forbedringer af statslige cykelstier.

Opbakning på Christiansborg - minister afviser

Og måske kan Tonni Hansens håb blive til virkelighed. I hvert fald møder hans undren over de manglende projekter på Sydfyn opbakning blandt flere politikere i Folketinget.

- Man udvider motorvejen langt nordpå, mens der ikke kommer noget som helst, der forbedrer fremkommeligheden på det sydfynske. Der er ikke nogen forundersøgelse af den fremskudte færgehavn. Der er ikke en udvidelse af rute 9, og det vil sige folk, der bor i Rudkøbing, og folk, der bor i det sydfynske. De må bare se, at de trafikinvesteringer, de falder langt mere nordpå, siger Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

Læs også: Regeringsudspil: Millioner til motorvej syd om Odense og bro til Als
Gå tilbage Del
7. apr. 2021 kl. 19:30
Fyn

Regeringsudspil: Millioner til motorvej syd om Odense og bro til Als

En motorvej syd om Odense og en bro fra Fyn til Als er rykket tættere på. Regeringen foreslår i et nyt transportudspil, at der afsættes penge til begge fynske trafikprojekter.


I et nyt udspil vil regeringen sætte penge af til at udvide motorvejen syd om Odense til tre spor og sætte penge af til en forundersøgelse af en forbindelse mellem Fyn og Als.

Folk, der er vilde med asfalt, kan godt begynde at glæde sig. Regeringen vil sætte 1,1 milliarder kroner af til en udvidelse af motorvejen syd om Odense. Helt konkret foreslår regeringen, at motorvejen fra afkørsel 53 ved Odense V og til afkørsel 50 ved Hjallese bliver udvidet til tre spor i hver retning.

Og blandt de fleste fynske politikere er der stor begejstring over dagens udspil fra regeringen.

Glad minister

Det fynskvalgte folketingsmedlem og forsvarsminister, Trine Bramsen (S), glæder sig over, at regeringen har fundet penge til at udvide motorvejen syd om Odense.

- I dag er en rigtig god dag for for Fyn, fordi vi får de ekstra 14 kilometer motorvej syd om Odense, som vi har sukket og kæmpet for i rigtig, rigtig lang tid. Så nu skulle de trafikale problemer, vi har set syd om Odense, gerne ophøre, fortæller Trine Bramsen.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har drukket meget kaffe på Christiansborg for at få landspolitikerne til at gøre noget ved trængslen på motorvejen syd om Odense.

- Det er helt fantastisk, og det er noget af det, jeg nok har knoklet allermest for i den tid, jeg har været borgmester, og jeg glæder mig over, at der udover penge til, at vi kan få bedre fremkommelighed, så er der også sat penge af til, at der kommer højere støjvolde og støjafskærmning, siger Peter Rahbæk Juel.

Begejstret erhvervsliv

Udspillet glæder også direktøren i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, som igennem flere år har presset på for at få udvidet motorvejen.

- Jeg er begejstret. Det er både sund fornuft og en vigtig beslutning, at udvidelsen kommer nu, så maskinerne kan fortsætte på næste etape, når arbejdet er ved at være færdigt på det stykke, der er ved at blive udvidet nu, siger Jytte Reinholdt fra Fynsk Erhverv.

I forvejen er motorvejen syd om Odense hårdt ramt at trængsel, og en udvidelse af motorvejen her vil aflaste trafikken lokalt og lette trængslen på det samlede vejnet.

14 kilometer med mere asfalt

Ifølge udspillet skal arbejdet med at udbygge den 14 kilometer lange strækning mellem Nørre Aaby og Odense V være færdig i slutningen af 2022. Dermed vil motorvejen over Fyn være sekssporet hele vejen fra Middelfart til Hjallese syd for Odense.

Udover udvidelsen af motorvejen vil regeringen også sætte penge af til, at der bliver bygget et såkaldt park and ride-anlæg ved det nye Odense Universitetshospital, så bilister fra motorvejen kan parkere og tage letbanen ind til centrum af Odense.

- Det er klogt, fordi letbanen er færdig lige om lidt, og letbanen har virkelig mulighed for at flytte trafik fra bil over på skinner. Det er godt for miljøet, det er godt for fremkommeligheden i en by som Odense, som lider under trængsel, så det er en god investering, siger Peter Rahbæk Juel.

Mindre støj til naboerne

Desuden foreslår regeringen også, at der bliver sat støjafskærmning op på en fire kilometers strækning på begge sider af motorvejen, og samtidig skal de eksisterende støjvolde forhøjes med to meter.

- Det vil være til glæde for rigtig mange borgere i området, som hver dag oplever støj. Så det er en glædens dag for Fyn, siger Trine Bramsen.

Udspillet er en del af det infrastrukturudspil, som regeringen ventes at præsentere i morgen, torsdag. Her vil regeringen prioritere de næste ti års investeringer i infrastruktur i Danmark og fordele flere milliarder kroner til en række infrastrukturprojekter.

En udvidelse af motorvejen til tre spor syd om Odense har længe stået højt på politikernes ønskeliste. Allerede i 2013 blev der vedtaget en såkaldt anlægslov, men det er altså først nu, at pengene bliver sat af, så udvidelsen kan blive realitet.

Enhedslisten: Brug pengene på letbane og kollektiv trafik

I Enhedslisten ærgrer man sig over, at så mange penge går til mere asfalt hen over Fyn.

- Det er ærgerligt. Vi kan bruge 1,1 milliarder kroner meget bedre: Vi har et kapacitetsproblem på Svendborgbanen. Vi har en ekstra etape på letbanen, der skal sikres, siger Victoria Velasquez, der er valgt på Fyn.

- Vi står midt i en klimakrise, og det er altså vigtigt, at vi ikke laver tiltag, som skaber flere biler på motorvejene, men omvendt gør det godt at tage den kollektive transport, forklarer hun.

Regeringsudspillet modtager dog støtte fra Venstre.

- Jeg er glad, men det er virkelig også på tide, at regeringen kommer ud af busken. Det tredje motorvejsspor syd om Odense var med i alle planer. Det er nærmest en selvfølge, at det kommer på bordet nu, siger Erling Bonnesen (V), der også er valgt på Fyn. 

Sydfynsk bro undersøges

Udover udvidelsen af motorvejen syd om Odense har regeringen også valgt at prioritere midler til Sydvestfyn. Ifølge udspillet vil regeringen sætte penge af til en forundersøgelse af en forbindelse mellem Als og Fyn.

En motorvejsbro mellem Fyn og Als og en forbedret vejforbindelse mellem Odense og Faaborg vil ifølge Vejdirektoratet koste 22,4 milliarder kroner, og vurderingen er, at forbindelsen vil blive benyttet af omkring 17.000 billister i døgnet, hvis der bliver en brugerbetaling på 70 kroner for at køre over broen for en personbil.

Allerede i kølvandet på regeringens udspil, mener Jytte Reinholdt fra Fynsk Erhverv, at det er vigtigt, at man nu begynder at se på at udvide det sidste stykke af Fynske Motorvej fra Motorvejskryds Svendborg til Storebælt.

Finansieringen mangler

- Det er ikke usædvanligt, at der går ti år fra anlægslov til finansieringen. Det gjorde der også med Svendborg-motorvejen. Derfor presser vi i Fynsk Erhverv også på, at der bliver lavet en VVM-redegørelse for strækningen fra Motorvejskryds Svendborg til Storebæltsbroen. Det ville være rettidig omhu, siger Jytte Reinholdt.

Regeringens udspil skal nu forhandles på Christiansborg, førend der er et flertal for, at planerne bliver til virkelighed.

Samme holdning har både Venstre og SF, der ligesom Radikale Venstre vil tage projekterne på Sydfyn med til de kommende forhandlinger. 

- Jeg synes, det er et alvorligt hul, for der er ingen tvivl om, at den genvejsrute får en stor betydning, når Femern-forbindelsen åbner i 2029. Så kommer der en meget vigtig genvej, hvor man kan spare rigtig mange kilometer og få en helt ny forbindelse fra Fyn ned mod Lolland. Så derfor er det en alvorlig forglemmelse, udtaler Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.  

- Vi kommer til at stå rimelig hårdt fast på, at vi skal have lavet en opgradering af Rute 9 og et fremskudt færgeleje. Og jeg kan også høre, at der er andre partier, som er enige. Så jeg håber da, at regeringen kommer til at give sig på denne sag, og i bedste fald kan det jo være, at vi får lidt opbakning fra nogle af de lokale socialdemokrater, som er enige, siger Anne Valentina Berthelsen, der er SF's transportordfører. 

Hos transportminister Benny Engelbrecht er det fremskudte færgeleje til Langelandsforbindelsen, dog ikke muligt at udføre, som projektet ser ud nu.

- Det fremskudte færgeleje er der desværre en række tekniske udfordringer med, som gør, at det ikke er gennemførbart, sådan som det har været skitseret, siger Benny Engelbrecht.

Derfor har regeringen, ifølge ministeren, altså valgt ikke at sætte penge af til en forundersøgelse af projektet. 

- De undersøgelser, der foreløbig er lavet, peger på, at det ikke kan lade sig gøre selv. Altså dels på grund af miljøudfordringer, men også fordi, det i givet fald ville skabe en usikker havn, som man ikke ville kunne lægge til i en lang række vejrmæssige omstændigheder, forklarer ministeren.

Overordnet positiv

Bo Hansen, der er socialdemokratisk borgmester i Svendborg, er overordnet set positiv overfor den plan, som regeringen har fremlagt. For selvom Sydfyn og Svendborgbanen ikke er nævnt, så gavner andre fynske projekter i Svendborg. 

Det drejer sig om motorvejsudvidelsen syd om Odense, fremrykningen af etableringen af en højhastighedsbane på Vestfyn og en forundersøgelse af en forbindelse mellem Als og Fyn.

Læs også: Regeringen vil fremrykke ny vestfynsk jernbane
Gå tilbage Del
8. apr. 2021 kl. 10:22
Fyn

Regeringen vil fremrykke ny vestfynsk jernbane

Arbejdet med at etablere en ny jernbane på Vestfyn kommer allerede i gang til næste år, hvis det står til regeringen. Hidtil har det være planen, at byggeriet skulle begynde i 2023.


En ny jernbane på Vestfyn bliver nu muligvis fremrykket med et år. Regeringen vil torsdag klokken 12 fremlægge sit udspil til Danmarks infrastrukturplan frem mod 2035, og i et udkast til udspillet, som TV 2 Fyn har set, fremgår det, at byggeriet af jernbanen på Vestfyn skal tidligere i gang end hidtil planlagt.

I udkastet hedder det:

“En fremrykning af anlægsstart for den nye højhastighedsbane over Vestfyn til 2022 vil muliggøre at gevinsterne for passagerne blive opnået tidligere, idet jernbanen skaber mulighed for flere togafgange og kortere rejsetider.”

Hidtil har tidsplanen opereret med igangsætning af byggeriet i 2023.

Den nye jernbane, der skal gå fra Odense Vest til Kauslunde øst for Middelfart, vil reducere rejsetiden for passagertog. I forhold til den nuværende bane forkortes strækningen fire kilometer, og samtidig bliver der mulighed for at køre med op til 250 kilometer i timen.

Samtidig vil den nye bane frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn.

Ifølge planen vil der fra byggestart formentlig gå mellem seks og syv år, inden banen over Vestfyn er til at blive taget i brug. 

Det nye vestfynske jernbanespor er en del af aftalen om en moderne jernbane, der er en udmøntning af Togfonden fra januar 2014, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten står bag.

Der er foreløbig afsat 147 millioner kroner til etableringen af den vestfynske jernbane, som samlet set vil løbe på 4,9 milliarder kroner. Derudover ligger regeringen op til at der yderligere skal afsættes 40 milliarder kroner til et løft af den kollektive trafik i hele landet. 

- Så på den måde er det tre ud af fire store prioriteringer, og det synes jeg egentlig ser meget godt ud, siger Bo Hansen. 

Han håber dog stadig, at forbedringer af togdriften på Svendborgbanen kommer med til forhandlingerne.

- Den er vigtig, fordi den binder de to største byer på Fyn sammen. Og det med, at man har en sikkerhed for, at togene går til tiden, og at man ikke har for mange aflysninger. Det er jo enormt vigtigt, hvis man skal på studie eller på arbejde i den anden ende af Fyn, forklarer Svendborgs borgmester. 

For 16 minutter siden
Tophistorie
Fyn
Alex Syrik
Lige nu

Følg med live fra retten: Amira Smajic dukker ikke op fysisk - medvirker på video

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Amira Smajic er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.

For 48 minutter siden
Ditte Lunde

Elever evakueret efter melding om brand på skole

LYT
Del
Link
kopieret!

Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.

Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.

Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.

Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.

Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.

I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.

Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.

For 2 timer siden
Fyn
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.


Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".


- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.


“Meget alvorligt”

Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.

- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.

Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.

En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.

Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.

Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.

- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.

For 3 timer siden
TV 2

"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.


Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.


Erkender bedrageri og dokumentfalsk

I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.

Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet   

Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn

- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.

Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen

Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.

Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.  

Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb

Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.

Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.

- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.

Smajic’ politisamarbejde kan komme frem

Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.

I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.

Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.

Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.

- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.

Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’

Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.  

Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.

I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.

Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.

For 3 timer siden
TV 2

Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.


Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.


Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.


Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand


Dom mod revisor

Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.

Læs også: Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Gå tilbage Del
28. jun. 2024 kl. 12:00

Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"

Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.


Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.

Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.

- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.

Om artiklen

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.

- Naturligvis ikke lovligt

Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.

- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.

Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.

Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.

Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.

- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.

Forbundet i mere end tre år

Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.

Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.

Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.

Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.

Erkender lovbrud

Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.

Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.

- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.

Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?

- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.

Annoncerede generationsskifte

Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.

Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.

- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:

- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.

Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.

På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.

Læs også: Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Gå tilbage Del
22. okt. 2024 kl. 20:02

Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække

TV 2

Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.

Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.

Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.

Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:

Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.

Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.

En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.

Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.

Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.

Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.

Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.

Falsk faktura

Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.

Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.

Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.

I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.

Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.

i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.

Skattejurister beholdt selv pengene

Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.

Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.

Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.

I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.

Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.

Strafferamme på otte års fængsel

Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.

- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.

Kommer Amira Smajic?

To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.

Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.

Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.

Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.

For 4 timer siden

Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.

Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.

Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.

Anton Kranf

Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær

LYT
Del
Link
kopieret!

Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.

- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.

I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.

Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

I går kl. 21:30

Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.


Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.


- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.


Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.


- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.


Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?

- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak. 

Læs også: Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Gå tilbage Del
I går kl. 12:03

Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde

Fyn er igen ramt af hesteskamfering.


En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.


- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.


Hoppen måtte dengang aflives.


Dybt uretfærdigt

Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.

Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.  

- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ét godt råd

Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.

Et råd topper dog dem alle. 

- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.

I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp. 

Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?

- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.

Aldrig opklaret af politiet

Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.

- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.

På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger. 

- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.

Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.

- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun. 

Frygten skal bearbejdes

Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”. 

- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.

- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114. 

TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste

2024 January 17, 2024

Serie: De skamferede heste (trailer)

Reagerer hesten anderledes på mennesker?

- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.

- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.

Traume for hesten

Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.

- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen. 

Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.

Anders Høgh

Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.

Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.

Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.

Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.

Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.

Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.

Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.

Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".

Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.

Local Eyes

Odense sætter Ringkøbing til vægs i overlegen sejr

LYT
Del
Link
kopieret!

40-24, det blev resultatet af dagens opgør mellem Odense Håndbold og Ringkøbing Håndbold i Kvindeligaen.

Og på papiret burde fynboerne også trække en sejr i dag, for mens Odense ligger på ligaens førsteplads, er Ringkøbing helt i bund.

Kampens topscorer blev Lysa Tchaptchet for Odense Håndbold, som placerede ti mål i kassen.

Næste gang Odense Håndbold tørner ud i Kvindeligaen er 22. januar, hvor de skal møde EH Aalborg.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her