7. apr. 2021 kl. 19:30
Fyn

Regeringsudspil: Millioner til motorvej syd om Odense og bro til Als

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En motorvej syd om Odense og en bro fra Fyn til Als er rykket tættere på. Regeringen foreslår i et nyt transportudspil, at der afsættes penge til begge fynske trafikprojekter.


I et nyt udspil vil regeringen sætte penge af til at udvide motorvejen syd om Odense til tre spor og sætte penge af til en forundersøgelse af en forbindelse mellem Fyn og Als.

Folk, der er vilde med asfalt, kan godt begynde at glæde sig. Regeringen vil sætte 1,1 milliarder kroner af til en udvidelse af motorvejen syd om Odense. Helt konkret foreslår regeringen, at motorvejen fra afkørsel 53 ved Odense V og til afkørsel 50 ved Hjallese bliver udvidet til tre spor i hver retning.

Og blandt de fleste fynske politikere er der stor begejstring over dagens udspil fra regeringen.

Glad minister

Det fynskvalgte folketingsmedlem og forsvarsminister, Trine Bramsen (S), glæder sig over, at regeringen har fundet penge til at udvide motorvejen syd om Odense.

Læs også: Rapport: Alsbro tager kampen op med ny Lillebæltsbro
Gå tilbage Del
17. mar. 2018 kl. 18:15

Rapport: Alsbro tager kampen op med ny Lillebæltsbro

Ole Holbech

En ny bro mellem Bøjden og Als vil både trafikalt og samfundsøkonomisk være en klart bedre investering end at lave en ny Lillebæltsbro. Det viser en ny rapport bestilt af Sønderborg og Faaborg-Midtfyn kommuner.


I dag kan bilister og passagerer tage færgen mellem Bøjen og Fynshav på Als. Men hvis det står til borgmestrene i Sønderborg og Faaborg-Midtfyn kommuner skal færgen erstattes af en bro.

En ny rapport, udarbejdet for kommunerne af konsulentfirmaet COWI viser, at broen vil give en lang række samfundsmæssige fordele. En fast forbindelse kan også styrke udviklingen på Sydvestfyn.

- Hvis forbindelsen bliver en realitet, vil man, hvis man bor i Faaborg, få dobbelt så mange arbejdspladser inden for en times pendlerafstand. Det vil betyde rigtigt meget i forhold til bosætningen og virksomhederne, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).

Mindre trafik på Vestfyn

Rapporten viser, at en fast forbindelse mellem Als og Sydfyn vil kunne fjerne cirka ti procent af trafikken på Vestfyn og på Lillebæltsbroen. Og samtidig er de samfundsøkonomiske effekter større end en ny bro ved Middelfart.

- Vores beregninger viser en ganske tydelig forskel i de to forbindelsers samfundsøkonomiske effekter. Dem måler man med den såkaldte interne rente, og for AlsFynBroen ligger den på mellem fem og syv procent – alt afhængig af, om der bliver brugerbetaling eller ej. For parallelforbindelsen er den interne rente på højst én procent, siger Svend Torp Jespersen fra COWI i en pressemeddelelse.

Betydning for udviklingen i Syddanmark

Udover de trafikale og samfundsøkonomiske effekter vil en forbindelse mellem Als og Fyn også få stor betydning for udviklingen i Region Syddanmark, mener borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen.

- En fast forbindelse mellem Als og Fyn vil binde Syddanmark sammen på en helt ny måde. I dag har vi en meget opdelt region, og hvis vi samler to landsdele, der i dag snakker meget lidt sammen, så vil det få en række positive effekter for både erhvervslivet og alle os syddanskere. Samtidig vil Fyn og særligt Odense komme tættere på Hamborg, og det åbner helt nye muligheder, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Behov for flere analyser

De nye oplysninger viser, at der er behov for flere analyser og grundige politiske drøftelser om placeringen af en tredje Lillebæltsbro. Det siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager.

- Projektet er rykket meget længere frem, men vi er endnu ikke nået der til, hvor vi kan træffe en endelig beslutning. Vi har vist, at der er realiteter i projektet. Nu har vi brug for de øvrige kommuner og regionen, siger Hans Stavnsager.

Bro-forening glad for rapport

Foreningen Als-Fyn Broen har gennem flere år arbejdet for en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Foreningens formand er glad for den nye rapport.

- Der er flere perspektiver i rapporten, der er rigtigt spændende. Ikke mindst de trafikanalyser, der ligger om aflastningen af området omkring Kolding og  Fynske Motorvej, siger formand for Foreningen Als-Fyn Broen, Mogens K. Nielsen.

Nu skal rapporten bruges til at skabe støtte i hele Syddanmark om en ny broforbindelse mellem Fyn og Jylland, lyder det fra borgmestrene i Sønderborg og Faaborg-Midtfyn kommuner.

- I dag er en rigtig god dag for for Fyn, fordi vi får de ekstra 14 kilometer motorvej syd om Odense, som vi har sukket og kæmpet for i rigtig, rigtig lang tid. Så nu skulle de trafikale problemer, vi har set syd om Odense, gerne ophøre, fortæller Trine Bramsen.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har drukket meget kaffe på Christiansborg for at få landspolitikerne til at gøre noget ved trængslen på motorvejen syd om Odense.

- Det er helt fantastisk, og det er noget af det, jeg nok har knoklet allermest for i den tid, jeg har været borgmester, og jeg glæder mig over, at der udover penge til, at vi kan få bedre fremkommelighed, så er der også sat penge af til, at der kommer højere støjvolde og støjafskærmning, siger Peter Rahbæk Juel.

Se tv-indslaget om regeringsudspillet.
Video: TV 2 Fyn

Begejstret erhvervsliv

Udspillet glæder også direktøren i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, som igennem flere år har presset på for at få udvidet motorvejen.

Læs også: Slut med vejarbejde: 12 kilometer sekssporet motorvej åbner i dag
Gå tilbage Del
16. dec. 2020 kl. 8:59

Slut med vejarbejde: 12 kilometer sekssporet motorvej åbner i dag

Mikkel Skov Svendsen

Den første udbygning af Fynske Motorvej er klar, og Vejdirektoratet kan dermed åbne 12 kilometer motorvej med seks spor inden jul.


De 75.000 køretøjer, der i gennemsnit udgør den daglige trafik på den vestfynske motorvej, får snart mere asfalt at brede sig på.

Den første udbygning af Fynske Motorvej betyder at strækningen mellem Odense V og Gribsvad nu bliver sekssporet. Dermed skal 12 kilometer motorvej være med til at lette trafikken. Det glæder Else Nielsen, der kører på strækningen hver uge.

- Det er dejligt, hvis trafikanterne bare holder de hastighedsgrænser, der er, siger hun.

Else Nielsen ser samtidig frem til, at den tilladte hastighed på strækningen hæves fra de 80 kilometer i timen, som har været gældende under vejbyggeriet.

- Det har været drøjt, siger hun.

Udbygningen af Fynske Motorvej begyndte i maj 2019, da daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birch Olesen (LA) tog det første spadestik. Planen er, der i 2022 skal være seks spor hele vejen fra Middelfart til Odense, og i løbet af foråret 2021 begynder udbygningen af strækningen mellem Gribsvad og Nørre Aaby.

Ujævn asfalt

Når de nye motorvejsspor åbner mellem Odense V og Gribsvad onsdag, vil belægningen ikke være helt jævn. Årsagen er, at strækningen i sommeren 2021 skal belægges med klimavenlig asfalt.

- Klimavenlig asfalt gør, at bilernes modsand bliver mindsket, så man derved kan spare brændstof, siger Robin Højen Madsen, der er projektchef ved Vejdirektoratet.

Men det må altså vente, til det bliver lidt varmere i vejret.

- Vi vælger at åbne den uden det sidste lag asfalt. Lige nu regner det og er fugtigt og koldt, så vi venter til efter maj, hvor vi kan begynde at lægge det sidste lag asfalt på, siger Robin Højen Madsen.

På strækningen vil det være tilladt at køre 110 kilometer i timen og ifølge Vejdirektoratet, vil den samlede udbygning af Fynske Motorvej betyde, at myldretidsbilister vil kunne spare otte minutter om dagen i 2022.

Faunapassager og broer

I forbindelse med udbygningen af motorvejen med et spor i hver retning er der også etableret tre faunapassager, så padder og mellemstore pattedyr kan bevæge sig på tværs af den trafikerede vej.

Derudover er der bygget en ny bro ved Spedsbjergvej, og der er kommet nye støjvolde, regnbassiner og samkørselspladser i forbindelse med motorvejen.

- Jeg er begejstret. Det er både sund fornuft og en vigtig beslutning, at udvidelsen kommer nu, så maskinerne kan fortsætte på næste etape, når arbejdet er ved at være færdigt på det stykke, der er ved at blive udvidet nu, siger Jytte Reinholdt fra Fynsk Erhverv.

I forvejen er motorvejen syd om Odense hårdt ramt at trængsel, og en udvidelse af motorvejen her vil aflaste trafikken lokalt og lette trængslen på det samlede vejnet.

14 kilometer med mere asfalt

Ifølge udspillet skal arbejdet med at udbygge den 14 kilometer lange strækning mellem Nørre Aaby og Odense V være færdig i slutningen af 2022. Dermed vil motorvejen over Fyn være sekssporet hele vejen fra Middelfart til Hjallese syd for Odense.

Udover udvidelsen af motorvejen vil regeringen også sætte penge af til, at der bliver bygget et såkaldt park and ride-anlæg ved det nye Odense Universitetshospital, så bilister fra motorvejen kan parkere og tage letbanen ind til centrum af Odense.

- Det er klogt, fordi letbanen er færdig lige om lidt, og letbanen har virkelig mulighed for at flytte trafik fra bil over på skinner. Det er godt for miljøet, det er godt for fremkommeligheden i en by som Odense, som lider under trængsel, så det er en god investering, siger Peter Rahbæk Juel.

Mindre støj til naboerne

Desuden foreslår regeringen også, at der bliver sat støjafskærmning op på en fire kilometers strækning på begge sider af motorvejen, og samtidig skal de eksisterende støjvolde forhøjes med to meter.

- Det vil være til glæde for rigtig mange borgere i området, som hver dag oplever støj. Så det er en glædens dag for Fyn, siger Trine Bramsen.

Udspillet er en del af det infrastrukturudspil, som regeringen ventes at præsentere i morgen, torsdag. Her vil regeringen prioritere de næste ti års investeringer i infrastruktur i Danmark og fordele flere milliarder kroner til en række infrastrukturprojekter.

En udvidelse af motorvejen til tre spor syd om Odense har længe stået højt på politikernes ønskeliste. Allerede i 2013 blev der vedtaget en såkaldt anlægslov, men det er altså først nu, at pengene bliver sat af, så udvidelsen kan blive realitet.

Enhedslisten: Brug pengene på letbane og kollektiv trafik

I Enhedslisten ærgrer man sig over, at så mange penge går til mere asfalt hen over Fyn.

- Det er ærgerligt. Vi kan bruge 1,1 milliarder kroner meget bedre: Vi har et kapacitetsproblem på Svendborgbanen. Vi har en ekstra etape på letbanen, der skal sikres, siger Victoria Velasquez, der er valgt på Fyn.

- Vi står midt i en klimakrise, og det er altså vigtigt, at vi ikke laver tiltag, som skaber flere biler på motorvejene, men omvendt gør det godt at tage den kollektive transport, forklarer hun.

Regeringsudspillet modtager dog støtte fra Venstre.

- Jeg er glad, men det er virkelig også på tide, at regeringen kommer ud af busken. Det tredje motorvejsspor syd om Odense var med i alle planer. Det er nærmest en selvfølge, at det kommer på bordet nu, siger Erling Bonnesen (V), der også er valgt på Fyn. 

Sydfynsk bro undersøges

Udover udvidelsen af motorvejen syd om Odense har regeringen også valgt at prioritere midler til Sydvestfyn. Ifølge udspillet vil regeringen sætte penge af til en forundersøgelse af en forbindelse mellem Als og Fyn.

Læs også: Naboer frygter vej til Alsbro
Gå tilbage Del
12. mar. 2014 kl. 15:07
Opdateret: 12. mar. 2014 kl. 15:22

Naboer frygter vej til Alsbro

/

En bro mellem Bøjden og Als står højt på ønskelisten hos både de sydfynske borgmestre og erhvervsfolk. Men for lokalbefolkningen er en ny motorvej skræmmende.


Både en interesseforening, erhvervsliv og lokale politikere på Sydfyn har kastet sig ind i kampen for at få en bro mellem Bøjden og Als.

Men selvom broen foreløbig kun er en vision, så er beboerne i Falsled, Svanninge og Millinge bange for hvad en bro vil betyde for lokalområdet.

- Vi er meget bekymrede for at området bliver splittet op ved at man får en stor vej igennem det. Vi synes selv at vi har et meget unikt område med øhavet, Helnæsbugten og Svanninge Bakker, og det er med til at fremme turismen. Det harmonerer ikke med en stor vej, siger Susanne Jervelund, der er medlem af lokalrådet for Svanninge, Millinge og Falsled.

Borgmesteren i Faaborg-Midtfyn mener, at man i første omgang skal fokusere på at få planerne om broen i gang, men han frygter heller ikke en stor vej mellem Faaborg og Odense.

- Vi må tage diskussion om hvilken vej vi skal have og hvor den skal gå senere. Men vi bliver nødt til ikke bare at tænke naturbeskyttelse, men også erhvervsliv, fordi det er det vi skal leve af i fremtiden på Sydfyn, siger Christian Thygesen(V), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Cowi har foreslået to modeller til en eventuel ny vej.

Den første model består af en ny 18 km lang motortrafikvej syd om Bøjden og videre mod nord og vest om Svanninge. Herefter skal bilerne benytte den eksisterende rute 43.

Den anden model bygger på en ny motorvej der kobles til Svendborg-Odense motorvejen nord for Ringe. Den forsætter herfra næsten i direkte linjeføring mod sydvest og går mellem Østerby og Svanninge syd om Bøjden og herfra til broen til Als.

En motorvejsbro mellem Fyn og Als og en forbedret vejforbindelse mellem Odense og Faaborg vil ifølge Vejdirektoratet koste 22,4 milliarder kroner, og vurderingen er, at forbindelsen vil blive benyttet af omkring 17.000 billister i døgnet, hvis der bliver en brugerbetaling på 70 kroner for at køre over broen for en personbil.

Allerede i kølvandet på regeringens udspil, mener Jytte Reinholdt fra Fynsk Erhverv, at det er vigtigt, at man nu begynder at se på at udvide det sidste stykke af Fynske Motorvej fra Motorvejskryds Svendborg til Storebælt.

Finansieringen mangler

- Det er ikke usædvanligt, at der går ti år fra anlægslov til finansieringen. Det gjorde der også med Svendborg-motorvejen. Derfor presser vi i Fynsk Erhverv også på, at der bliver lavet en VVM-redegørelse for strækningen fra Motorvejskryds Svendborg til Storebæltsbroen. Det ville være rettidig omhu, siger Jytte Reinholdt.

Regeringens udspil skal nu forhandles på Christiansborg, førend der er et flertal for, at planerne bliver til virkelighed.

For 42 minutter siden
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Breaking

Taxachauffør stukket ned på åben gade

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag formiddag blev en taxachauffør stukket ned på Klosterplads midt i Svendborg.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som lige nu er til stede ved gerningsstedet.

- Jeg kan bekræfte knivoverfaldet, men lige nu ved vi ikke meget mere end det, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Efter knivoverfaldet blev taxachaufføren hastet til OUH, oplyser hun. Hans tilstand er ukendt. De pårørende er underrettet.

Vidner har beskrevet gerningsmanden som en mand med et ikke-etnisk dansk udseende. Han var desuden klædt i mørkt tøj. Efter overfaldet fortsatte han til fods i retning af busholdepladsen.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 09.45.

For 3 timer siden
Tophistorie
Fyns Laksefisk

Populært fiskeopdræt overlever

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter et månedlangt tovtrækkeri står det nu klart, at Fyns Laksefisk overlever.


En forpagtningsaftale mellem Erhvervshus Fyn og FGU FYN er nemlig blevet godkendt, hvilket betyder, at arbejdet med at opdrætte og udsætte ørredyngel i de fynske vandløb fortsætter under Fyns Laksefisk.


- De sidste sten er fjernet, og nu har vi en aftale, som alle parter er glade for, siger formand for Erhvervshus Fyn, Kenneth Muhs (V).


- Jeg glæder mig over, at den store indsats, der er blevet gjort på tværs af lystfiskere, erhvervsliv og de involverede organisationer, har båret frugt, og at Fyns Laksefisk nu kan fortsætte sit gode arbejde i en ny konstruktion under Erhvervshus Fyn, lyder det videre.


Var meldt lukket

Aftalen indebærer, at de fastansatte medarbejdere i Fyns Laksefisk til sommer vil blive virksomhedsoverdraget til Erhvervshus Fyn og kan fortsætte deres arbejde.

Det er Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK), som har godkendt aftalen, der gælder for en fireårig periode.

Den indebærer, at Erhvervshus Fyn lejer sig ind i lokalerne ved Elsesminde og overtager driften af Fyns Laksefisk fra 1. juli 2025.

Det er ellers ikke mere end et halvt år siden, at Fyns Laksefisk meddelte, at de ville lukke grundet økonomiske udfordringer.

De sidste fire år har Fyns Laksefisk haft et samlet underskud på 2,6 millioner kroner, og i august sidste år lød beregningerne, at underskuddet ville ramme knap fire millioner kroner i 2025.

Men udsigten til omdrejede nøgler hos Fyns Laksefisk vakte stor opmærksomhed hos adskillige fynske sportsfiskerforeninger, som gik til såvel nationale som lokale politikere med budskabet om, at fiskeopdrættet skulle reddes.

Dengang var der dog ikke umiddelbart meget hjælp at hente fra politisk hold:

- Vi ved, der har været gjort en ihærdig indsats for at finde en model, hvor Fynsk Laksefisk kan fortsætte, men konklusionen er, at det ikke er muligt, lød svaret fra de fynske borgmestre.

- Stor respekt

Hos FGU Fyn er formand Pia Offer Madsen imponeret over, at den månedlange kamp om at bevare Fyns Laksefisk alligevel har båret frugt.

- På bestyrelsens vegne vil jeg fra FGU FYN’s side udtrykke stor respekt for den taskforce, der har arbejdet for at sikre den fremtidige drift af Fyns Laksefisk, siger hun og fortsætter:

- Jeg er glad for, at vi nu har en aftale med Erhvervshus Fyn, der giver Fyns Laksefisks dedikerede medarbejdere mulighed for at fortsætte den vigtige opgave, de løser for vores samfund.

Ifølge direktøren for Destination Fyn, Tue Kempf, får overlevelsen af Fyns Laksefisk ikke kun betydning for virksomhedens medarbejdere, men for hele Fyn.

- Opdrættet og udsætningen af smolt i de fynske vandløb spiller en vigtig rolle i arbejdet med på sigt at gøre bestanden af havørreder selvreproducerende og sikre den lystfiskerturisme, som er et stærkt supplement til de fynske overnatninger i månederne uden for den almindelige højsæson, siger han.

For 1 time siden
Tophistorie
Peter Salomon

Røvede Super Brugsen med stor kokkekniv - nu deler Fyns Politi foto

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 11.34

Fyns Politi oplyser på X, at røveren er identificeret og anholdt. Det takker offentligheden for hjælpen og beder medier om at fjerne billeder af manden, hvilket TV 2 Fyn retter sig efter.

Den butiksrøver, der begik et røveri i Super Brugsen på Karlavej i Næsby, bliver nu efterlyst af Fyns Politi, der beder offentligheden om hjælp til at identificere røveren.

Røveriet fandt sted 16. januar klokken 19.40, hvor manden brugte en 20 centimeter lang kokkekniv til at true en ansat til at få udleveret kontanter, hvorefter han løb fra stedet i nordlig retning.

Manden beskrives som mellem 50 og 60 år, etnisk dansk af udseende og cirka 170 til 180 centimeter høj. Han har almindelig kropsbygning og gråt hår.

Siden har Fyns Politi efterforsket sagen, gennemgået videomateriale fra butikken og sikret DNA-spor uden held.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114 med oplysninger om manden.

Læs også: Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv
Gå tilbage Del
17. jan. 2025 kl. 8:05

Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv

Local Eyes

Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.

Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.

Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.

- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.

Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.

Malthe Noes

På et splitsekund gik Henriks øje i sort

LYT
Del
Link
kopieret!

- Jeg tænker, det er en voldsom styrke, jeg har haft.


Foran Henrik Uhrenholt ligger hans gamle briller på spisebordet. Tykkelsen på glassene er ikke til at tage fejl af. De har minus 10 i styrke.


- Uha, jeg kan ikke se ret meget, siger han, da han igen tager de nostalgiske briller over næsen og bag ørene.


De er et helt tydeligt bevis på dengang, hans syn var i sin værste tilstand.


Malthe Noes
Brillerne til højre er Henrik Uhrenholts gamle. De har minus 10 i brillestyrke.

44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.

- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.

Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.

Hjælp patienter som Henrik Uhrenholt via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et gardin for øjet

En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.

- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.

Derfor ringede han straks til øjenlægen.

- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.

Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.

- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:

- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.

Hvad er nethindeløsning?

Nethinden er en tynd hinde, som ligger på øjets inderside bagtil. Den indeholder øjets lysfølsomme sanseceller.

Nethindeløsning betyder, at nethinden har løsnet sig fra sit underlag.

Tilstanden medfører udfald i synsfeltet. Man kan i yderste konsekvens blive blind af det.

Kilde: Sundhed.dk

I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.

900 skolebørn skal hjælpe

At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.

- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.

Malthe Noes
Marianne Juul-Dam vil især undersøge nærarbejde og lysfølsomhed ved de deltagende skolebørn.

Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.

- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.

- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.

Malthe Noes

Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.

- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag kan det være en god idé at finde vanterne frem, hvis du befinder dig i Odense M.

Fjernevarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 7:30 til omkring klokken 14, oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Det drejer sig om Bøggildsvej, Chr. Sonnes Vej, Fengersvej, Rosengårdsvej, Westermannsvej og Østerbæksvej.

Varmeafbrydelsen skyldes planlagt vedligeholdelse af fjernvarmerør.

For 5 timer siden
Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

Odense Håndbold har fundet sin nye cheftræner

LYT
Del
Link
kopieret!

Jakob Vestergaard bliver den næste cheftræner i Odense Håndbold.


Det kan TV 2 Sport nu afsløre.


Ingen vil officielt bekræfte navnet, men TV 2 Sport erfarer, at en aftale mellem Odense og Jakob Vestergaard er på plads og kun mangler at blive offentliggjort, inden Vestergaard skal tiltræde til sommer.


- Det har jeg ingen kommentarer til. Som jeg hele tiden har sagt, vil jeg ikke forholde mig til navne. Jeg kan kun sige, at jeg håber snart at kunne præsentere vores nye træner, siger Odenses sportsdirektør, Trine Nielsen.


Jakob Vestergaard har også afvist at kommentere oplysningen.

Den 50-årige toptræner kommer til Odense med et langt cv og erfaring fra både dansk og international håndbold.

Lige nu er Jakob Vestergaard i gang med sin anden sæson som cheftræner i den tyske klub Ludwigsburg, som han gjorde til tysk mester i sidste sæson og overraskende også fik i Champions League-finalen. 

Han har tidligere vundet Champions League to gange i 00’erne med Viborg, hvor han var cheftræner fra 2008 til 2011 og senere også fra 2018 til 2023, og han har en fortid som blandt andet tysk landstræner for kvinder og i flere rumænske topklubber.

Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Jakob Vestergaard har haft stor succes i tyske Ludwigsburg. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

I Odense skal han afløse norske Ole Gustav Gjekstad, der vender hjem til Norge for at overtage posten som norsk landstræner.

Odense er lige nu tophold i kvindeligaen med 12 sejre i 12 kampe og to point ned til rivalerne fra Team Esbjerg, der til gengæld har snuppet DM-titlen de seneste to sæsoner, efter Odense vandt guld i 2021 og 2022.

For 5 timer siden
Anton Kranf

Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør

LYT
Del
Link
kopieret!

De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.


Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.


De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.


Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.


Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.


- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.

Som at få fjernet et støjværn

Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.

- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.

Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.

- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.

Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.

- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.

Nu går turen til Christiansborg

Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.

- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:

- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.

Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.

Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?

- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.

Beplantning er ikke støjværn

Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:

- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.

"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

En grå og kølig dag i vente

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag bliver en dag, der overvejende bliver skyet, stedvis diset og i perioder med lidt regn.

Man kan være heldig, at solen kigger forbi, men man skal ikke sætte næsen op efter det.

Temperaturen vil nå op omkring to graders varme, og vinden bliver svag til jævn omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Den kølige temperatur kan være endnu lavere på jorden, og derfor kan der være glatte veje rundt omkring.

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Hjalmer deler dyrebart øjeblik med sin far: - Det vil for evigt være det største

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er mere end seks år siden, at den folkekære musiker Kim Larsen forlod denne verden, men hans musik vil nok altid have et liv i denne verden.

For hans søn Hjalmer Larsen er der et helt særligt musikalsk øjeblik, der står klart for ham. Et øjeblik, der blev skabt i den sidste tid, inden Kim Larsen gik bort 30. september 2018. Det fortæller han i P1-programmet 'K-Live', skriver Ekstra Bladet.

Sammen med Hjalmar og Jørn "Ørn" indspillede Kim Larsen albummet “Sange Fra Første Sal”, som først blev udgivet efter Kim Larsens død. Og det var stort at få lov til.

- Det vil for evigt være det største for mig. Når jeg tænker på det i dag, får jeg stadig kuldegysninger, lyder det i radioprogrammet.

Natacha Djervad

Har du set ham? Politiet leder efter aggressiv mand med “mullet” og “trimmet overskæg”

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til søndag kort efter midnat indløb en anmeldelse til politiet om, at en person var blevet tildelt “flere slag i ansigtet” af en ukendt gerningsmand.

Overfaldet skete i toget mellem Odense og Ejby, fremgår det af seneste døgnrapport, som Fyns Politi har sendt mandag.

Politiet oplysern i signalementet af gerningsmanden, at der er tale om en mand på 20-25 år, 175-180 centimeter høj, almindelig kropsbygning og lys i huden.

Der er dog en interessant detalje ved vedkommende. Han var kendetegnet med en såkaldt mullet, som er kort hår på toppen af ​​hovedet og langt hår i nakken. Derudover havde han fuldskæg med trimmet overskæg, fremgår det.

Manden talte desuden dansk og var iført kasket.

I går kl. 20:04
Bo Amstrup og Mads Claus Rasmus/ Ritzau Scanpix. Grafik: Jeppe Kanstrup

Borgmester gik til stålet med minister: Skal finde flere hænder til kritiseret afdeling

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det var et møde, hvor vi gik lidt til stålet i forhold til, hvordan går det i Langeland Kommune.


Sådan lyder det mandag aften fra Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) efter, at han har forklaret sig overfor social- og boligministeren, Sophie Hæstorp Andersen (S).


En forklaring, som ministeren har krævet, efter at der stadig ikke er styr på retssikkerheden i kommunens familieafdeling selv flere år efter, at det første gang blev konstateret, at der er fejl, mangler og lovbrud i kommunens sagsbehandling på børneområdet.


Hvilket i december fik ministeren til at indkalde borgmesteren til mandagens møde, samtidig med at hun kaldte situationen for "grel" og "exceptionel".


Skal finde flere ressourcer

Selvom der blev gået til stålet, kalder borgmesteren mødet med ministeren for godt.

- Hun forventer, at vi får løst vores opgave i Langeland Kommune. Og det sagde jeg til ministeren, at naturligvis går jeg tilbage og gør mit ypperste for at løse det, jeg skal løse, siger Tonni Hansen, der efter mødet tager tilbage til Langeland og skal finde flere ressourcer til familieafdelingen.

- Vi må konstatere, at den sagsmængde, vi har i øjeblikket, er steget mere, end det vi kan levere, med det personale vi har. Så der er ikke andet at gøre, end at vi i kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan finder vi ekstra ressourcer.

Borgmesteren fik også et tilbud om hjælp fra ministeriet til særligt komplicerede sager og en opfordring til at benytte sig af muligheden for at samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen på børneområdet. Alt sammen noget han nu vil vende med kommunalbestyrelsen.

Bekymring for børn

Ministeren indkaldte borgmesteren til mødet, efter hun i december var i samråd om netop udviklingen i Langeland Kommunes familieafdeling.

I et notat, der også kom frem i december, gjorde den statslige taskforce - der skal hjælpe familieafdelingen på rette spor - det klart, at der ikke er sket mærkbare forandringer i kvaliteten af sagsbehandlingen.

Desuden var taskforcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.

I går kl. 18:02
Fyn
Alexander Aagaard

Vrede badegæster har kostet skatteborgerne over en million kroner: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Trusler og verbale overfusninger har i længere tid været en del af hverdagen for livreddere og andre ansatte i flere fynske svømmehaller. Og det koster dyrt.


En gruppe gæster har skabt så meget uro, at løsningen i sidste ende har været at hyre eksterne tryghedsvagter i både Odense Kommune og Nyborg Kommune.


Men det er ikke acceptabelt, at kommunale kroner skal gå til vagtværn i svømmehallerne, lyder det fra det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S).


Han foreslår derfor at tage en ny sanktion i brug.


Konflikter om blebukser og baderegler

Mandag var folketingspolitikeren sammen med lokalpolitikere på besøg i Nyborg Svømme- og Badeland, der gennem en periode har været plaget af gæster, der skaber uro.

Konflikterne kan eksempelvis udspringe af gæster, der ikke vil vaske sig, før de går i vandet. Eller ikke vil rette ind efter reglerne om særlige badebukser til babyer i vandet. Problemet går igen i Friluftsbadet og Svømmehallen Klosterbakken i Odense Kommune.

- Det har været verbale trusler om vold. Det er selvfølgelig langt, langt over grænsen for både vores ansatte, men også for øvrige gæster, at man skal høre på det, når man er i svømmehallen, siger Keld Arentoft, der er leder af Nyborg Svømme- og Badeland.

Som tidligere beskrevet drejer det sig ofte om store grupper af mænd eller familier af anden etnisk herkomst. Løsningen blev igennem sidste halvår af 2024 at hyre eksterne tryghedsvagter ind, så to vagter var til stede både lørdag og søndag.

Men det udfordrede i den grad den privatejede svømmehals budget.

Har kostet en million kroner

Derfor gik Keld Arentoft til de lokale politikere i byrådet, som endte med at give en ekstraordinær bevilling på 392.000 kroner til at betale for tryghedsvagterne.

Men borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er kritisk over for en udvikling, hvor kommunale kroner skal bruges på tryghedsvagter.

- Og løsningen er ikke bare at tage den hurtige og betale os ud af det med vagter, for det er simpelthen ikke rimeligt. Det er noget svineri, at hele omverdenen skal indrette sig efter få. Det burde jo være modsat, siger Kenneth Muhs.

Da den økonomiske hjælp fra kommunen var en ekstraordinær bevilling i 2024, har svømmehallen i Nyborg fra årsskiftet ikke længere haft tryghedsvagter tilknyttet.

I Odense har det også kostet kommunekassen dyrt at håndtere utryghedsskabende badegæster. Her brugte kommunen i 2024 omkring 677.000 kroner på tryghedsskabende medarbejdere, som ifølge kommunen har haft en præventiv virkning.

Samlet blev der altså brugt mere end en million kroner på tryghedsvagter i de to kommuner sidste år.

Foreslår generelt adgangsforbud

Det er helt urimeligt, lyder det fra den fynske folketingspolitiker Bjørn Brandenborg (S), der først og fremmest ser problemet som en opgave for politiet.

- Lige nu arbejder vi på en tryghedspakke, og der vil vi se på, om ikke der er nogle flere initiativer, vi kan tage fat på, som kan hjælpe her i svømmehallen, siger retsordføreren.

I dag kan den enkelte svømmehal udelukke uromagere fra adgang. Men der er behov for at sikre, at problemet ikke bare flytter rundt til nye steder, mener han.

- Jeg mener, at vi er nødt til at kigge på, om man kan bortvise de her folk fra overhovedet at være i vores svømmehaller eller andre steder i vores foreningsliv, hvor de skaber problemer, siger Bjørn Brandenborg.

I Odense er by- og kulturrådmanden glad for opmærksomheden på problemet. Han så også, at kommunerne fik støtte til udgifterne til vagter.

- Et opholdsforbud kan gøre noget. Men der skal også være nogen til at håndhæve det opholdsforbud, siger Søren Windell (K).

I går kl. 17:05
Grafik: Anders Kammersgaard

Borgmester overvejer at stoppe efter beskyldninger om løgne - sådan er opbakningen til ham

LYT
Del
Link
kopieret!

Langt de fleste byrådskolleger har fortsat tillid til Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesens (S).


Den socialdemokratiske borgmester er gentagne gange blevet beskyldt for at lyve af sin partikollega Kristian Hald (S), men det virker ikke til at have smittet af på resten af byrådet.


TV 2 Fyn har spurgt samtlige byrådsmedlemmer, foruden Hald og Ejsing Olesen, om de har tillid til borgmesteren. To er ikke vendt tilbage.


Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).

- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.

Forstå sagen

Sagen starter ved en vejbod hos Skovløkke Frilandsgrønt. De har længe haft et ønske om at fordoble deres areal for vejboden. Og det har politikerne ønsket at hjælpe dem med. Men loven gjorde det umuligt for kommunalpolitikerne at gøre noget. Derfor blev ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), involveret. Han ønskede dog ikke at gå ind i den konkrete sag, skriver han i en mail til Kasper Ejsing Olesen fire dage før et byrådsmøde.

Men Kasper Ejsing Olesen (S) fortalte sine byrådskollegaer på mødet, at han netop havde modtaget mailen, så punktet derfor ikke kunne nå at komme på dagsordenen.

Partikollegaen Kristian Hald (S) søgte aktindsigt i den sag og fandt ud af, at mailen var kommet flere dage før mødet. Derfor mener Hald ikke, at borgmesteren talte sandt under byrådsmødet.

Kasper Ejsing Olesen (S) forklarede sig med, at han først ville have fat i ejerne af vejboden hos Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge. inden mailen blev givet videre til byrådet. Senere har Kasper Ejsing Olesen også skrevet i en mail til Kristian Hald, at det lykkedes at få fat i Verena og Michael Junge.

Men parret fra Skovløkke Frilandsgrønt oplyser, at det ikke er sandt. De har ikke haft kontakt med borgmesteren, siden ministeren svarede byrådet.

Kasper Ejsing Olesen har siden beklaget mange gange, at han ikke har talt med Verena og Michael Junge. Han tilføjer, at han forsøgte at ringe til parret, men at den gik på telefonsvarer.

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt Kasper Ejsing Olesen (S), om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

“Usædvanlig” situation

Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).

Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.

- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).

Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.

Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):

- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).

Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.

Borgmester overvejer stop

På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.

- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.

Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.

Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.

Læs også: Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Gå tilbage Del
19. jan. 2025 kl. 22:17

Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske

TV 2 Fyn

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.


Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.


- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.


- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.


Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.


Opfordret til at trække sig

I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.

På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.

Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Beskyldt for flere usandheder

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Siger stop

Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.

I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.

- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.

- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.

Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?

- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen

Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.

- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.

Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.

- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.

Beskidt spil

Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.

- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.

- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.

Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.

- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.

Er politik blevet et mere beskidt spil?

- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her