Borgmester går ind i sagen

Samtidig er der også flere, som påpeger, at de har budgetteret med den oprindelige opkrævningsform, ligesom der også er flere, der beretter, at de ikke har fået nogen information om ændringerne andre steder som eksempelvis i e-boks.

Og de har en god pointe.

Sådan lyder det fra borgmesteren i Nordfyns Kommune Mette Landtved-Holm (V).

Hun tøver ikke med at sige, at kommunens kommunikation omkring ændringen i renovationsgebyret kunne gøres bedre end et opslag på facebook.

- Er det den rigtige løsning? Det tænker jeg da ikke lige, at det er. Jeg tænker måske, at e-boks ville være det oplagte. Jeg skal ikke kunne sige, at man ikke har fået en besked der – men jeg tror det ikke, siger hun til TV 2 Fyn.

Af samme årsag er hun klar til at tage ændringen op i Økonomiudvalget og se på, om det for indeværende år skal være muligt at dele sin betaling over i to, som man plejer.

Hun påpeger samtidig, at ændringen med at betale en gang om året kan være en fordel for dem, der overvejer at købe eller sælge bolig.

Vil - formentligt - beholde Kjerrumgaard

Særligt tyske klubber viser interesse for angriberen - blandt andet klubber fra Bundesligaens nedre halvdel samt et par traditionsklubber fra 2. Bundesliga.

Eftersom Luca Kjerrumgaard har kontrakt med OB frem til sommeren 2027, skal en eventuelt købende klub dog betale en større overgangssum for Kjerrumgaard. TV 2 Fyn vurderer, at Kjerrumgaard vil koste op mod 25 til 30 millioner kroner at købe fri af OB - men det er ikke umiddelbart en del af OB’s strategi, lyder det.

- Den langsigtede plan er, at vi skal rykke op, og vi skal promovere vores spillere. Det ser vi ud til at kunne lykkes med samtidigt. Derfor vil det være en voldsom ændring af den plan, hvis vi skulle acceptere et bud på ham, siger Troels Bech, der dog erkender, at OB kan komme i en situation, hvor de må acceptere et tilbud på Kjerrumgaard.

- Vi kan jo blive presset til noget, og en pris kan blive så høj, at det vil være uansvarligt ikke at sige ja. Men foreløbigt holder vi os til planen, siger Bech.

Kan øge værdien

Som TV 2 Fyn forstår det, er et salg af Kjerrumgaard ikke som sådan tæt på, men tingene kan hurtigt udvikle sig frem mod transfervinduets lukning 3. februar. Og hvis et salg ikke bliver effektueret denne vinter, kan det meget vel ske til sommer. For hvis OB vil tjene penge på at sælge angriberen, skal det ske inden kontraktudløb i 2027.

- I princippet kan vi holde på ham i to et halvt år endnu, men der er så nogle konsekvenser af det, som vi ikke ønsker. Vi kigger på, hvornår timingen er rigtig, og lige nu har det stor værdi for os - også økonomisk - at rykke op, siger Troels Bech.

Sportsdirektøren forventer således, at Kjerrumgaard også er i OB i foråret.

- Vi vil gerne holde fast i vores spillere så længe som muligt, og vi har også en forventning om, at vi kan hjælpe Luca videre til et godt sted. Men først og fremmest skriver vi kontrakter med vores spillere, for at de skal spille her - ikke for at de skal rejse videre, siger Bech, der også ser en værdi for Luca Kjerrumgaard i at blive i OB.

- Han har haft det her fantastiske niveau i et halvt år, og jeg tænker, at det ikke gør noget, hvis vi lægger fem måneder oven i. Det kunne godt gavne hans værdi og vores chance for at rykke op, siger han.

TV 2 Fyn har tidligere på sæsonen talt med Luca Kjerrumgaard om transferspekulationerne.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, sagde han i november.

Var meldt lukket

Aftalen indebærer, at de fastansatte medarbejdere i Fyns Laksefisk til sommer vil blive virksomhedsoverdraget til Erhvervshus Fyn og kan fortsætte deres arbejde.

Det er Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK), som har godkendt aftalen, der gælder for en fireårig periode.

Den indebærer, at Erhvervshus Fyn lejer sig ind i lokalerne ved Elsesminde og overtager driften af Fyns Laksefisk fra 1. juli 2025.

Det er ellers ikke mere end et halvt år siden, at Fyns Laksefisk meddelte, at de ville lukke grundet økonomiske udfordringer.

De sidste fire år har Fyns Laksefisk haft et samlet underskud på 2,6 millioner kroner, og i august sidste år lød beregningerne, at underskuddet ville ramme knap fire millioner kroner i 2025.

Men udsigten til omdrejede nøgler hos Fyns Laksefisk vakte stor opmærksomhed hos adskillige fynske sportsfiskerforeninger, som gik til såvel nationale som lokale politikere med budskabet om, at fiskeopdrættet skulle reddes.

Dengang var der dog ikke umiddelbart meget hjælp at hente fra politisk hold:

- Vi ved, der har været gjort en ihærdig indsats for at finde en model, hvor Fynsk Laksefisk kan fortsætte, men konklusionen er, at det ikke er muligt, lød svaret fra de fynske borgmestre.

- Stor respekt

Hos FGU Fyn er formand Pia Offer Madsen imponeret over, at den månedlange kamp om at bevare Fyns Laksefisk alligevel har båret frugt.

- På bestyrelsens vegne vil jeg fra FGU FYN’s side udtrykke stor respekt for den taskforce, der har arbejdet for at sikre den fremtidige drift af Fyns Laksefisk, siger hun og fortsætter:

- Jeg er glad for, at vi nu har en aftale med Erhvervshus Fyn, der giver Fyns Laksefisks dedikerede medarbejdere mulighed for at fortsætte den vigtige opgave, de løser for vores samfund.

Ifølge direktøren for Destination Fyn, Tue Kempf, får overlevelsen af Fyns Laksefisk ikke kun betydning for virksomhedens medarbejdere, men for hele Fyn.

- Opdrættet og udsætningen af smolt i de fynske vandløb spiller en vigtig rolle i arbejdet med på sigt at gøre bestanden af havørreder selvreproducerende og sikre den lystfiskerturisme, som er et stærkt supplement til de fynske overnatninger i månederne uden for den almindelige højsæson, siger han.

44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.

- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.

Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.

Et gardin for øjet

En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.

- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.

Derfor ringede han straks til øjenlægen.

- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.

Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.

- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:

- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.

I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.

900 skolebørn skal hjælpe

At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.

- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.

Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.

- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.

Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.

- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.

Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.

- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.

Jakob Vestergaard har også afvist at kommentere oplysningen.

Den 50-årige toptræner kommer til Odense med et langt cv og erfaring fra både dansk og international håndbold.

Lige nu er Jakob Vestergaard i gang med sin anden sæson som cheftræner i den tyske klub Ludwigsburg, som han gjorde til tysk mester i sidste sæson og overraskende også fik i Champions League-finalen. 

Han har tidligere vundet Champions League to gange i 00’erne med Viborg, hvor han var cheftræner fra 2008 til 2011 og senere også fra 2018 til 2023, og han har en fortid som blandt andet tysk landstræner for kvinder og i flere rumænske topklubber.

I Odense skal han afløse norske Ole Gustav Gjekstad, der vender hjem til Norge for at overtage posten som norsk landstræner.

Odense er lige nu tophold i kvindeligaen med 12 sejre i 12 kampe og to point ned til rivalerne fra Team Esbjerg, der til gengæld har snuppet DM-titlen de seneste to sæsoner, efter Odense vandt guld i 2021 og 2022.

- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.

Som at få fjernet et støjværn

Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.

- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.

Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.

- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.

Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.

- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.

Nu går turen til Christiansborg

Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.

- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:

- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.

Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.

Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?

- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.

Beplantning er ikke støjværn

Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:

- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.