11. mar. 2022 kl. 15:04
Thomas Greve

Langelændere sagde nej til udrejsecenter - nu bliver Holmegaard til asylcenter

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Holmegaard uden for Bagenkop på Langeland bliver genåbnet som asylcenter.

Udlændingestyrelsen genåbner Holmegaard ved Bagenkop på Langeland som asylcenter

Det sker i takt med, at antallet af ukrainske flygtninge i Danmark stiger. Det er Røde Kors, der åbner asylcentret og skal stå for driften af asylcenteret, der skal huse blandt andet ukrainske flygtninge. 

Det skriver Langeland Kommune i en pressemeddelelse.

Man forventer, at Holmegaard kommer til at huse omkring 200 personer, og de første kan ifølge Røde Kors rykke ind allerede i weekenden. 

- Det er en stor og vigtig opgave, vi skal løse på meget kort tid. Vi har ansat Ulrik Pihl, som daglig leder af centeret. Ulrik Pihl har god erfaring med asylarbejdet og har tidligere være centerchef på Holmegård, sidst det fungerede som asylcenter. Vi regner med at kunne rykke ind på Holmegaard med de første beboere i weekenden, siger regionsleder Tina Lundgaard fra Røde Kors i pressemeddelelsen.

Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.

Læs også: Brandenborg åben for ukrainske flygtninge på Holmegaard
Gå tilbage Del
25. feb. 2022 kl. 20:23

Brandenborg åben for ukrainske flygtninge på Holmegaard

Thomas Greve

Krigen i Ukraine kan resultere i en større flygtningekrise, hvor ukrainere har brug for et sted at være. Det sted kan godt være Langeland, hvis du spørger politikerne.

"Mattias Tesfaye..... LANGELAND SIGER NEJ" 

Sådan lød det fra flere hundrede langelændere tilbage i maj måned. Dengang ville regeringen lave Holmegaard på Sydlangeland til et udrejsecenter for udviste udlændinge, hvilket lokalbefolkningen udviste stor utilfredshed med. 

Dengang var der flere demonstrationer på Christiansborg, men også på Langeland, da udlændingeminister Mattias Tesfaye besøgte Langeland.

Det endte også med, at man ombestemte sig og gik væk fra at lave udrejsecenter på øen. Nu kan bygningen ende med at huse flygtninge fra krigen i Ukraine. 

Ja til flygtningecenter - nej til udrejsecenter 

De seneste dages situation i Ukraine gør, at politikere og lokale borgere åbner for at gøre Holmegaard til en midlertidigt flygtningecenter for ukrainere. 

- Det, synes jeg, er en god idé, lyder det fra Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg, der selv bor på Langeland.

Han var selv uenig med sit partis planer om et udrejsecenter, da det var på tale, men han er klar til, at lade den statsejede bygning huse flygtninge fra Ukraine. 

-  Der er lige nu krig i Europa, og jeg synes da helt sikkert, at vi skal hjælpe, fordi vi er et nærområde for Ukraine, og hvis vi kan hjælpe nogle ukrainere på Langeland, så synes jeg, vi skal det, fortsætter han. 

Indtil videre er der ikke kommet nogle ukrainske flygtninge til Danmark efter den russiske invasion i går.

Hvis det sker, er Venstres Erling Bonnesen dog også åben for, at der er plads til ukrainerne på Langeland, hvis der er brug for det.

- Det er en god idé. Vi håber selvfølgelig alle sammen, at det, der foregår nu, er af kortere varighed, men hvis det fortsætter længe, så skal vi hjælpe dem. 

- Det er jo reelle flygtninge, der flygter fra bomber og kugler, så dem skal vi hjælpe så godt vi kan, fortsætter Erling Bonnesen.

Tirsdag vil Erling Bonnesen til et samråd med Mattias Tesfaye opfordre regeringen til at sælge Holmegaard, men udskyde salgsdatoen til efter en potentiel flygtningekrise i Ukraine. 

 

Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør.

Langeland Kommune er denne gang ikke en del af driften på Center Holmegaard, men vil skulle tilbyde de kommunale tilbud såsom skolegang, dagtilbud og sundhedspleje. Langeland Kommune oplyser, at man endnu ikke er begyndt på planlægningen af de nye opgaver, men at det sker, så snart der er flere oplysninger om behovet.

- Vi har aktiveret vores kriseberedskab, som består af chefforum og mig, og kan på den måde hurtigt koordinere vores indsats mest effektivt. Derfor er vi også i tæt dialog med Røde Kors om, hvad de ser af behov for pasning, skole og evt. sundhedspleje, siger borgmester Tonni Hansen.

Læs også: Kommune ønsker bedre overblik over ukrainske flygtninge
Gå tilbage Del
11. mar. 2022 kl. 9:40

Kommune ønsker bedre overblik over ukrainske flygtninge

Rasmus Rask

I Assens Kommune håber man at kunne danne et bedre overblik over de ukrainere, der kommer til at bo i kommunen, så man kan hjælpe mere systematisk.

Syv ukrainere ankom torsdag eftermiddag med en bus til Assens Kommune, på flugt fra krig og ødelæggelse i hjemlandet. De tilslutter sig de cirka 160 ukrainere, der allerede bor i kommunen.

Nu ønsker borgmester Søren Steen Andersen (V) et bedre overblik over de ukrainere, der kommer til kommunen, så det bliver lettere at hjælpe dem videre ud i samfundet - og ikke mindst vide, hvem der har brug for hjælpen.

- Vi kan se en stor opgave ude i horisonten, som vi må gøre os klar til at håndtere så godt, som vi overhovedet kan, siger han og tilføjer:

- Vi kender ikke opgavens omfang, for der kan komme mange på én gang eller spredt over tid. Mange kan blive huset privat og mange kan måske står i en situation, hvor vi skal huse dem, og det er dét, vi skal prøve at finde ud af at få det til at gå op i en højere enhed.

Sammen for Ukraine

Lørdag den 12. marts klokken 19.30 bliver DR og TV 2s fælles støttekoncert for Ukraine vist på storskærm på Flakhaven i Odense.

Op til koncerten sender TV 2 Fyn Event live fra Flakhaven klokken 19-19.25. Her kan du møde nogle af de mennesker, som har rørt vores hjerter de sidste to uger, hvor fynboerne har udvist stor lyst til at hjælpe ukrainerne. 

Se livesendingen på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. Læs mere her

90 dage

De fleste flygtninge er hurtigt taget fra hjemmet med meget få ejendele og er ivrige efter at finde et sikkert sted at opholde sig.

- Erfaringen er, at de flygtninge, der kommer først, er dem, der har det bedst, for de er hurtigt kommet væk fra rædslerne. De der kommer senere har flere oplevelser med i bagagen, der skal håndteres. Og det gør det svært at være til, siger Søren Steen Andersen.

Når de ukrainske flygtninge kommer til Danmark, kan de opholde sig i landet visumfrit i 90 dage.

- Der er behandlinger i gang af særlove, der kan træde i kraft fra onsdag eller torsdag i næste uge, hvor vi så får lovhjemmel til at sende børn i skole og daginstitutioner, og sørge for, at folk kan komme på arbejde og få CPR-nummer, siger borgmesteren.

God dialog

Onsdag aften fik de herboende ukrainere mulighed for at stille alle de spørgsmål, de kan sidde inde med i forbindelse med flygtningestrømmen til et møde afholdt af kommunen.

- Mødet var godt og stærkt med en masse spørgsmål om stort og småt. Både om biometrisk pas kontra ikke-biometisk pas, og hvordan man kan bevise forskellige uddannelser, siger borgmesteren.

Biometrisk pas

Et biometrisk pas betyder, at passet er udstedt med en chip, som er det mærke, der sidder i bunden af passets forside. Det indeholder alle informationer fra passet.

Ukrainere med visum eller et biometrisk pas udstedt efter den 12. januar 2015, kan under normale omstændigheder indrejse og opholde sig som turister inden for Schengen i op til 90 dage fra den første indrejsedag.

Nu håber han, at det kan gentages med bidrag fra alle i kommunen i den kommende uge.

- Det kan gøre os i stand til at kunne få en god dialog, når vi i næste uge har inviteret de danskere i kommunen, der kunne tænke sig at hjælpe, siger Søren Steen Andersen.

Langeland Kommune har tilbudt bygningerne på Herslevvej 1 i Lindelse, der tidligere har været anvendt til indkvartering, som supplement til Center Holmegaard. 

Staten overtog bygningerne i foråret 2021, og processen med at forberede bygningerne i forhold til brandsikring har været i gang i længere tid. 

Røde Kors og Langeland Kommune planlægger at afholde et informationsmøde mandag den 21. marts 2022. Mødet vil både handle om driften af center Holmegaard og hvilke muligheder der er for at hjælpe de ukrainere, som kommer til Langeland uden for asylsystemet.

Regeringen forventer, at Danmark i alt kommer til at tage imod omkring 20.000 ukrainske flygtninge. 

3. jan. 2025 kl. 17:06
Tophistorie
Fyn
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Unge sniffede lightergasubemandet bibliotek - nu har borger fået nok

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.

Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.

Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.

Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.

Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.

- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.

Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.

Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.

- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.

- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.

Lightergas er grænsen

SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.

- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.

Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.

Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.

- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.

- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.

Flere problemer

At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.

- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.

I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.

I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.

Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.

Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.

- Det var også på tide, siger han.

3. jan. 2025 kl. 14:48
Tophistorie
Sophie Frederikke Gommesen

Politi advarer: Makaber video af tragisk dødsulykke delt på nettet

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsnat mistede den 24-årige Tobias Lund livet i en tragisk ulykke med fyrværkeri, der indtraf kort efter midnat på Nyborgvej 67 i Odense.

Siden er mennesker strømmet til med blomster, lys og beskeder til den afdøde. Men midt i sorgen over tabet kommer familien med et opråb efter en makaber video af ulykken er blevet delt på internettet. Et familiemedlem til den afdøde beder på Facebook om, at videoen ikke bliver delt.

TV 2 Fyn har set en video, der er optaget i sekunderne efter ulykken, på det sociale medie Reddit. Den er siden blevet fjernet igen.

På videoen, som er rystet, kan man høre skrig og se den 24-årige på få meters afstand af kameraet. På videoen kan man ikke se hvor voldsomme skaderne er, men det er tydeligt at han havde blod og sod i ansigtet.

Ulovligt at dele

At dele videoen er ikke blot makabert, men også strafbart, advarer Mads Boel fra Fyns Politi.

- Det er strafbart at dele den slags. Det er et brud på straffelovens paragraf 264d. Og udover at være ulovligt er det også etisk forkasteligt. Så det vil vi opfordre til at stoppe med øjeblikkeligt, siger han til TV 2 Fyn.

Lovparagraffen lyder, at man kan straffes med op til seks måneders fængsel, hvis man deler billeder eller videoer vedrørende en andens private forhold som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Blandt andet når materialet vedrører en afdød person.

Fyns Politi har ikke selv set videoen endnu, men vil reagere, hvis det lykkes at finde frem til personer, som deler den.

Politiet er i gang med at efterforske sagen og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.

3. jan. 2025 kl. 18:03

Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand

LYT
Del
Link
kopieret!

En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.

Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.

- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.

Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.

3. jan. 2025 kl. 16:10
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.

Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.

3. jan. 2025 kl. 15:21

Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer

LYT
Del
Link
kopieret!

Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.

Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.

Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.

3. jan. 2025 kl. 13:47
Privatfoto

Fanget på kamera: Bil torpederer busskur

LYT
Del
Link
kopieret!

En bilist kom fredag formiddag på afveje i krydset Klusetvej og Slettensvej i Odense, hvor bilen torpederede et busskur med “betydelig skade” til følge, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Beboere i området fortæller TV 2 Fyns reporter, at lignende episoder har fundet sted tre gange indenfor det seneste år. Eksempelvis er vejskiltet ved Klusetvej også skævt, fordi der tidligere har været en hændelse, hvor en anden fører kørte ind i skiltet.

Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med uheldet. TV 2 Fyn har fået tilsendt ovenstående billede, som er optaget via et overvågningskamera.

3. jan. 2025 kl. 13:13
Local Eyes

Fodboldklub mindes Tobias efter fyrværkeriulykke: - Æret være hans minde

LYT
Del
Link
kopieret!

I et opslag på Facebook oplyser fodboldklubben Nyborg G&IF Fodbold, at et af deres medlemmer, Tobias Lund, er afgået ved døden i forbindelse med en ulykke natten mellem 31. december og 1. januar.

Klubben oplyser, at den 24-årige mand, som omkom i en fyrværkeriulykke, var medlem i fodboldklubben og spillede på klubbens Serie 3-hold. Ifølge klubben boede han i Odense, men kom oprindeligt fra Nyborg.

- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie. Æret være Tobias Lunds minde, lyder det i opslaget.

Fyrværkeriulykken skete kort efter midnat 1. januar på Nyborgvej i Odense, og senere samme nat mistede den 24-årige mand livet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge Fyns Politi på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

Politiet er dog stadig i gang med at efterforske sagen, og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.

TV 2 Fyn har været i kontakt med familien til den 24-årige mand, men ingen har ønsket at udtale sig.

3. jan. 2025 kl. 12:05
Daniel Glad

Drama i parkeringskælder - tyv sad i bilen, da ejeren kom

LYT
Del
Link
kopieret!

En kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun kom ned til sin bil i parkeringskælderen under Torvegade i Odense.

For i bilen sad en mand, der havde tvunget sig adgang til bilen. Af døgnrapporten fra Fyns Politi fremgår det, at da kvinden herefter konfronterede manden, steg han ud og skubbede hende ind i væggen.

Herefter flygtede gerningsmanden fra stedet i retning mod Flakhaven. Manden beskrives som dansk af udseende, 170 centimer høj i slut 30’erne og med overskæg. Han flygtede på en elcykel og havde muligvis en grøn hue på.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 114.

3. jan. 2025 kl. 11:03
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Væltet lastbil, et påkørt hus og busskur - politiet fik pludselig travlt

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag har et snevejr skabt trafikale udfordringer på tværs af landet, og selvom dagen egentlig startede roligt på Fyn, så er der sket lidt af hvert, når Fyns Politi her til formiddag gør regnskabet op.

- Det startede egentlig meget godt, men vi har haft en del uheld, der skyldes vejret, fortæller Bjarne Tykgaard, der vagtchef hos Fyns Politi og opsummerer:

- Vi har en væltet lastbil, et påkørt hus og en personbil, der har påkørt et busskur.

Ingen personskade

Første uheld indløb lidt i ni, da en personbil påkørte et hus på Dronningholmsvej i Svendborg. En halv times tid senere indløb der en anmeldelse om en væltet lastbil på Klintholmsvej i Hesselager, og kort efter var der så en bilist, der kom på afveje i krydset Klusetvej og Slettensvej i Odense, hvor han torpederede et busskur med “betydelig skade” til følge, fortæller vagtchefen.

Vagtchefen oplyser, at ingen af de involverede personer er kommet alvorligt til skade, og at der i et enkelt tilfælde blev tilkaldt en ambulance.

Bjarne Tykgaard har dog ingen informationer om, at nogen skulle være kørt med ambulancen til skadestuen.

3. jan. 2025 kl. 10:18
Peter Salomon

Missing People vil lede efter forsvundne Poul - sådan gør de

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag lød det fra Fyns Politi, at de efterhånden var løbet tør for områder, hvor de mente, at de kunne finde 70-årige Poul Frank Andersen, der ikke er set, siden han forlod sit hjem i Årslev 26. december.

Men det betyder ikke, at al håb om at finde ham er væk. For lørdag indleder foreningen Missing People en civil eftersøgning af Poul med deres hundeenhed og droner.

Det gør de, efter at "dem, der kender ham nærmest" har kontaktet foreningen, fortæller vagthavende og kommunikationsansvarlig hos Missing People, Vivian Winther Eriksen, til TV 2 Fyn.

Missing People

Mødes med politiet

Inden eftersøgningen går i gang, får den pågældende indsatsleder hos Missing People en grundig overlevering af Fyns Politi, der fortæller, hvor politiet allerede har ledt, og hvor man med fordel kunne lede igen, hvis forholdene tidligere besværliggjorde efterforskningen.

- Vi kender jo ikke alle detaljerne endnu, så vi skal mødes med politiet, som skal sætte os ind i deres eftersøgning, og derefter iværksætter vi så vores egen eftersøgning ud fra de oplysninger, som vi får fra Fyns Politi, forklarer Vivian Winther Eriksen.

Har man lyst til at være med til at lede, opfordrer Missing People til, at man kontakter foreningen eller møder op på Søgårdsvej 1 i Dømmestrup ved Årslev, hvor eftersøgningen har udgangspunkt.

Frivillige skal koordineres

Herfra vil man informere om, hvordan man kan hjælpe.

- Formålet er, at alle de frivillige, der gerne vil hjælpe, går i samme retning og koordineres, så de kender til de retningslinjer, der er ved civile eftersøgninger, fortæller Vivian Winther Eriksen.

På den måde sikrer Missing People også, at de kan pulje de informationer, der kommer ud af eftersøgningen, og sammen overlevere det til politiet.

Har man selv lyst til at lede, men i et andet område, opfordrer Vivian Winther Eriksen til, at man udviser respekt for de områder, hvor Missing People søger.

- Vi vil ikke modsætte os andre eftersøgninger, men jeg håber, man respekterer de områder, hvor vi går, siger hun.

Missing People

Politiet er stoppet med at lede efter Poul - nu søges deltagere til eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev. Torsdag indstillede politiet eftersøgningen, da deres muligheder var “ved at være udtømte”.

Torsdag aften oplyste foreningen Missing People på deres Facebookside, at de efter at være blevet kontaktet, vil starte deres egen eftersøgning lørdag 4. januar.

Eftersøgningen vil foregå i tidsrummet 12 - 15.30 i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev, hvor Poul sidst er set.

3. jan. 2025 kl. 7:48
Radek Petrasek/AP/Ritzau Scanpix

Skoleledere kritiserer forældre for skiferier uden for vinterferien

LYT
Del
Link
kopieret!

Stadig flere skolebørn bliver taget ud af skolen uden for vinterferien for eksempelvis at tage på skiferie med deres forældre.

Det vurderer Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.

Hun beder derfor forældrene overveje konsekvenserne, siger hun til Jyllands-Posten.

- For nogle bliver det til mange fraværsdage over et skoleår eller skoleliv. Det har betydning for eleven selv og for fællesskabet i klassen. Jeg savner, at flere tænker over det, inden de bare beder om fri, lyder det over for avisen.

Skoler kan sige nej

Der findes ikke centrale tal for, hvor mange børn der trækkes ud af skolen udenfor ferier, men Dorte Andreas baserer sin bekymring på indberetninger fra skoleledere rundt i landet.

Ifølge Jyllands-Posten har en skoleleder mulighed for at sige nej til fraværet. Så registreres det i stedet som "ulovligt fravær", hvis barnet ikke er til stede i skolen.

Henstillingen falder ikke i god jord hos Regitze Spenner Ishøy, som er formand for foreningen Skole og Forældre.

Hun siger til Jyllands-Posten, at man bør tilstræbe at holde ferie i skolernes ferier, men at det ikke altid er muligt.

Derfor foreslår hun, at skolerne eksempelvis tilpasser sig, at der er elever, som er fraværende omkring ferier.

Der er 200 skoledage i skoleåret i Danmark.

Dorte Andreas siger til Jyllands-Posten, at hun har en forventning om, at man kan holde ferie de resterende 165 dage.

Ifølge en rundspørge for Europæiske ERV Rejseforsikring, som blev offentliggjort i en pressemeddelelse i februar 2024, forventede syv procent af danskerne, at de skulle på skiferie den vinter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her