Kommune ønsker bedre overblik over ukrainske flygtninge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Assens Kommune håber man at kunne danne et bedre overblik over de ukrainere, der kommer til at bo i kommunen, så man kan hjælpe mere systematisk.
Syv ukrainere ankom torsdag eftermiddag med en bus til Assens Kommune, på flugt fra krig og ødelæggelse i hjemlandet. De tilslutter sig de cirka 160 ukrainere, der allerede bor i kommunen.
Nu ønsker borgmester Søren Steen Andersen (V) et bedre overblik over de ukrainere, der kommer til kommunen, så det bliver lettere at hjælpe dem videre ud i samfundet - og ikke mindst vide, hvem der har brug for hjælpen.
Syv ukrainere kom til Assens: René flytter ud for at give plads til en familie
En bus ankom torsdag til Assens med flygtninge fra Ukraine. En af familierne skal bo i René Tusse Grandts lejlighed, mens han flytter ind hos en ven.
I Assens har René Tusse Grandt gjort sin lejlighed klar til at huse ukrainske flygtninge den kommende tid. Flygtninge, der torsdag eftermiddag ankom i Assens med en bus, der var kørt afsted på René Tusse Grandts initiativ.
- Der har været lidt bump på vejen, men det er fantastisk, at det nu sker, smiler initiativtageren.
Selv rykker han ind hos nogle venner, så en familie bestående af en bedstemor, hendes to døtre og en lille dreng på fire år kan få et sted at bo langt væk fra krig og ødelæggelse.
Med om bord på bussen var Svitlana Pelypenko fra Karkiv, der var glad for at sætte fødderne på fynsk grund.
- Vi er meget glade, siger hun på ukrainsk.
Syv flygtninge
Bussen havde 49 flygtninge med til Danmark, hvoraf mange blev sat af ved den dansk-tyske grænse og nogen i Fredericia. Men syv flygtninge tog turen hele vejen til den vestfynske kommune.
- Det er en fantastisk by med dejlig natur. Lige nu kan vi ikke rigtig tænke og snakke om alt det, der var i Ukraine, men vi er glade for at være her, siger Svitlana Pelypenko, da hun træder ud af bussen.
“Når der kommer nogen uden et sted at være og man har muligheden for at give dem et hjem, så giver det mening”
Med i bussen til den ukrainsk-polske grænse og tilbage til Assens var Christian Eilstrup, der som frivillig hjalp med at organisere turen.
- De var meget nervøse for ikke at komme med bussen, men det lettede en del hos dem, da de fik at vide, at de kunne komme væk, siger han om oplevelsen i at hente de godt 50 flygtninge til Danmark.
Flere busser
Over 2,3 millioner ukrainere er flygtet fra deres hjemland siden krigen brød ud den 24. februar og rigtig mange er ankommet til forskellige lande i busser.
Og selvom det har stor betydning for flygtningene at komme med bussen, følte René Tusse Grandt, at han kunne gøre mere. Og derfor faldt beslutningen på at stille hjemmet til rådighed.
- Det skal fungere som et hjem. Når der kommer nogen uden et sted at være, og man har muligheden for at give dem et hjem, så giver det mening, siger han.
Allerede nu er han, Christian Eilstrup og de andre frivillige ved at se på, om de skal sende flere busser afsted.
- Spørgsmålet er selvfølgelig, om det giver mening at hente dem. Det kan godt være, at der i morgen kommer en melding om, at der ikke er brug for flere busser. Men vi holder os opdateret og sørger for ikke at gøre noget, der er til gene, siger René Tusse Grandt.
- Vi kan se en stor opgave ude i horisonten, som vi må gøre os klar til at håndtere så godt, som vi overhovedet kan, siger han og tilføjer:
- Vi kender ikke opgavens omfang, for der kan komme mange på én gang eller spredt over tid. Mange kan blive huset privat og mange kan måske står i en situation, hvor vi skal huse dem, og det er dét, vi skal prøve at finde ud af at få det til at gå op i en højere enhed.
Sammen for Ukraine
Lørdag den 12. marts klokken 19.30 bliver DR og TV 2s fælles støttekoncert for Ukraine vist på storskærm på Flakhaven i Odense.
Op til koncerten sender TV 2 Fyn Event live fra Flakhaven klokken 19-19.25. Her kan du møde nogle af de mennesker, som har rørt vores hjerter de sidste to uger, hvor fynboerne har udvist stor lyst til at hjælpe ukrainerne.
Se livesendingen på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. Læs mere her.
90 dage
De fleste flygtninge er hurtigt taget fra hjemmet med meget få ejendele og er ivrige efter at finde et sikkert sted at opholde sig.
- Erfaringen er, at de flygtninge, der kommer først, er dem, der har det bedst, for de er hurtigt kommet væk fra rædslerne. De der kommer senere har flere oplevelser med i bagagen, der skal håndteres. Og det gør det svært at være til, siger Søren Steen Andersen.
Krigens regler overtrædes: Angreb på civile i Ukraine bliver dokumenteret i stor stil
Selvom der findes ældgamle regler for, hvordan soldater skal opføre sig i krig, er virkeligheden, at de langt fra bliver overholdt. Heller ikke i krigen i Ukraine, siger professor i folkeret.
Vi hører om det dagligt. Børn, unge og ældre, der er ganske almindelige borgere i Ukraine, som mister livet i forbindelse med de russiske angreb.
I tirsdags blev angiveligt 47 civile dræbt, efter at bomber ramte en lille plads i byen Chernihiv i Ukraine. Samme dag blev 17 meldt såret, da et børnehospital for fødende kvinder i byen Mauripol blev ramt.
Angreb på civile strider ellers mod de såkaldte krigsretlige regler, som siger, at civile ikke må udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres mod militære mål.
Det er dog en kendt hemmelighed, at krigens regler ikke overholdes. Det fortæller Frederik Harhoff, professor ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag.
- Det har vi set masser af eksempler på gennem årene, men det betyder ikke, at reglerne kan undværes, siger Frederik Harhoff.
- Det betyder, at soldaterne kender reglerne og ved, at de risikerer at blive retsforfulgt, hvis de overtræder reglerne. Det kan få dem til at passe på og holde sig tilbage. Men at undgå overtrædelser har vist sig ikke at være muligt, mener Frederik Harhoff, der blandt andet var dommer ved den internationale straffedomstol for det tidligere Jugoslavien tilbage i 1993.
Internationale regler for krig
Folkeretten: Et retssystem, der regulerer forhold mellem stater og som vedrører deres ansvar, pligter, rettigheder og territorium, og bl.a. sætter reglerne i væbnede konflikter (krig). Dermed handler det også om internationale menneskerettigheder.
FN har den internationale domstol, der kan dømme stater for at overtræde folkeretten og begå folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser - ikke personer.
International strafforfølgning af gerningsmændene til de alvorligste krigsforbrydere er ét af de væsentligste nyere skridt i udviklingen af den internationale retsorden. Den kom med etableringen af Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) i 1998/2002. Et arbejde Frederik Harhoff var med til. Det er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Før ICC havde FN’s Sikkerhedsråd etableret to midlertidige krigsforbrydertribunaler for henholdsvis Ex-Jugoslavien (ICTY, 1993) og Rwanda (ICTR, 1994). De har begge afsluttet deres arbejde og er nedlagt. Derudover blev der – ved international aftale uden om FN – oprettet midlertidige straffetribunaler for hhv. Cambodia, Sierra Leone og Libanon, der stadig er i funktion. Der har været forslag om at oprette et ligeledes midlertidigt tribunal for Syrien, men dette er endnu ikke lykkedes.
Domstolen er oprettet på grundlag af Rom-statutten, der blev vedtaget under en FN-diplomatkonference i Rom d. 17. juli 1998 og som trådte i kraft i 2002,124 lande har tiltrådt Rom-statutten - 42 europæiske lande, 34 afrikanske lande, 28 amerikanske lande, 12 asiatiske lande og 8 lande fra Oceanien. USA, Kina, Rusland og Indien har ikke tiltrådt, men samarbejder med den internationale domstol.
Kilde: Udenrigsministeriet
Indsamler beviser for krigsforbrydelser
Arbejdet med at indsamle beviser for mulige krigsforbrydelser begået af Rusland i Ukraine, er vigtigt allerede nu, vurderer Fredrik Harhoff.
- Det er afgørende, at der sker en koordineret indsats for at sikre, at alle typer bevis for forbrydelser bliver indsamlet til brug for en klagemyndighed, siger Frederik Harhoff.
Det er materiale som video og billeder af ulovlige bombninger, der vidner om bevidste angreb på civilbefolkningen. Det kan også være en mail eller en sms, hvor en general beordrer et angreb på et civilt mål. Materiale, der selvfølgelig skal verificeres.
- Tror det eller lad være: den slags findes, fortæller den erfarne dommer.
Både FN's Menneskerettighedsråd og Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, har netop åbnet deres undersøgelser af mulige brud for folkeretten.
- FN og ICC vil benytte sig af alle de kilder, der er til rådighed. De sender både egne repræsentanter ud for at tale med vidner og måle bombekratere og indhenter også information fra landenes efterretningstjenester, hvis det er muligt, forklarer Frederik Harhoff.
Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch bidrager med dokumentation for brud på folkeretten.
Artiklen om krigens regler og indsamling af viden om eventuelle brud på reglerne er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo:
Bitten Blomsterstrand Sørensen, Nyborg
Hvordan ved vi, om de informationer, vi får fra henholdsvis Rusland og Ukraine, er rigtige? Det kan vel også være for at "forvirre modstanderen"?
Frederik Harhoffs svar er klart:
- Det kan vi ikke vide. Vi må altid tage de informationer, der kommer fra parterne selv med et stort gran salt. Vi ved, at vi får en fantastisk masse misinformation fra de to sider, siger Frederik Harhoff.
De forskellige landes efterretningsmyndigheder analyserer da også grundigt de informationer, som krigens partern sender ud og holder dem op mod de fakta, der ellers findes.
Det er dog langt fra sikkert, at offentligheden med det samme får kendskab til. efterretningstjenesternes analyser af informationerne.
- Der kan være en bevidst pointe ikke at fortælle offentligheden og dermed Rusland, hvor meget man ved, siger professor Frederik Harhoff.
Søger du også svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Når de ukrainske flygtninge kommer til Danmark, kan de opholde sig i landet visumfrit i 90 dage.
- Der er behandlinger i gang af særlove, der kan træde i kraft fra onsdag eller torsdag i næste uge, hvor vi så får lovhjemmel til at sende børn i skole og daginstitutioner, og sørge for, at folk kan komme på arbejde og få CPR-nummer, siger borgmesteren.
God dialog
Onsdag aften fik de herboende ukrainere mulighed for at stille alle de spørgsmål, de kan sidde inde med i forbindelse med flygtningestrømmen til et møde afholdt af kommunen.
- Mødet var godt og stærkt med en masse spørgsmål om stort og småt. Både om biometrisk pas kontra ikke-biometisk pas, og hvordan man kan bevise forskellige uddannelser, siger borgmesteren.
Biometrisk pas
Et biometrisk pas betyder, at passet er udstedt med en chip, som er det mærke, der sidder i bunden af passets forside. Det indeholder alle informationer fra passet.
Ukrainere med visum eller et biometrisk pas udstedt efter den 12. januar 2015, kan under normale omstændigheder indrejse og opholde sig som turister inden for Schengen i op til 90 dage fra den første indrejsedag.
Nu håber han, at det kan gentages med bidrag fra alle i kommunen i den kommende uge.
- Det kan gøre os i stand til at kunne få en god dialog, når vi i næste uge har inviteret de danskere i kommunen, der kunne tænke sig at hjælpe, siger Søren Steen Andersen.
Borgmester efterspørger sanktioner: Russiske fragtskibe kan frit anløbe i Assens Havn
Tirsdag eftermiddag klokken 15:08 anløb det russiske fragtskib Baltiyskiy Bereg i Assens Havn.
Det russiske fragtskib i Assens Havn sætter kommunen i en penibel situation.
- Jeg har det dårligt med, at der ligger et russisk skib i Assens Havn. Jeg har ikke behov for, at vores kommune eller lokalområde associeres med en krigsforbryder som Putin, siger Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune.
Ifølge lov om havne har alle danske havne modtagepligt, hvilket betyder, at de er forpligtet til altid at tage imod last- og fragtskibe. Havnene må altså ikke nægte et skib anløb i havnen. Og det skaber undren ved borgmesteren.
- Det er værd at spørge folketingspolitikerne og regeringen, om der arbejdes på en europæisk sanktion, og i så fald hvor langt de er, siger Steen Søren Andersen og uddyber.
- Når der ikke må komme russiske fly ind i det europæiske luftrum, må der så komme russiske skibe ind i de europæiske havne, spørger Søren Steen Andersen.
Som erhvervshavn er de i Assens forpligtet til at tage imod russiske fragtskibe.
Afventer retningslinjer
Onsdag den 2. marts meldte brancheorganisationen Danske Havne ud, at den afventer retningslinjer fra Transportministeriet, som den løbende er i dialog med.
“Der er jo ingen, der har lyst til at bidrage til at gøre ting nemmere for Rusland lige nu”
Siden den udmeldning har der dog været stille fra Transportministeriet, mens flere russiske fragtskibe har lagt til i danske havne.
- Vi har gjort det meget klart, at vi ønsker nationale sanktionsrettigheder, så vi ved, hvad vi har at gøre med. At udelukke russiske skibe fra havnene kræver en lovændring, så det skal være en myndighedsbeslutning, siger Tine Kirk, der er direktør i Danske Havne.
Ved Danske Havne håber man, at der kommer nogle europæiske sanktioner. Men i tilfældet af, at det ikke sker, forbereder brancheorganisationen sig på eventuelle nationale sanktioner, selvom de langt fra vil have samme effekt som en EU-sanktion.
- Der er jo ingen, der har lyst til at bidrage til at gøre ting nemmere for Rusland lige nu. Men det er vi så alligevel lidt tvunget til, fordi vi har den her modtagepligt, siger Tine Kirk.
Ved henvendelse til Transportministeriet, blev TV 2 Fyn sendt videre til Udenrigsministeriet. Her fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig udtalelse, at regeringen er klar til at gå videre med sanktioner mod Rusland.
- Jeg arbejder aktivt for, at EU tager en fælles beslutning om at udelukke russiske skibe fra vores havne. Det har jeg også taget op med mine EU-kollegaer. Det vil i sagens natur være en vidtgående beslutning, som kræver nøje forberedelse. Derfor er det ikke noget, man bare lige gør. Men vi presser på fra dansk side, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Som følge af Ruslands invasion i Ukraine diskuterer både EU og Storbritannien muligheden for, at lukke deres havne for russiske skibe. Hvornår europæiske eller nationale sanktioner mod russiske skibe eventuelt bliver indført, er uvist.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her