Langelands ungdom er underuddannet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I ni ud af de ti fynske kommuner er andelen af de 25-34-årige uden uddannelse klart over landsgennemsnittet. På Langeland er knap hver tredje ikke kommet videre end 9. klasse.
Ni ud af ti fynske kommuner halter efter, når det gælder om at få unge mellem 25 og 34 år videre i uddannelsessystemet, fremgår det af en rapport fra Region Syddanmark.
Andelen af unge, der nøjes med en grundskoleuddannelse, er højere end landsgennemsnittet i alle fynske kommuner - på nær Odense.
“Man skal enten til Svendborg eller Odense”
Værst står det til på Langeland, hvor knap hver tredje ung mellem 25 og 34 ikke kommer videre end 9. klasse.
Og det er ikke så godt, fordi et lavt uddannelsesniveau koster millioner af kroner i livsindkomst for den enkelte - og giver færre penge til velfærd.
Køer skal få den forsvundne hasselmus tilbage
Hasselmusen er i tilbagegang i den danske natur. Det vil et nyt projekt i Svendborg Kommune forsøge at ændre, og derfor har de sat køer på græs.
En ko og to kalve er flyttet ind på et lysåbent område i Sofielundskoven i Svendborg. Her skal de gå hele året og græsse.
Svendborg Kommune har nemlig sat gang i et projekt for at øge biodiversiteten i området. Og det tiltag er man glade for på Naturama.
- Jeg synes, det er et godt skridt i den rigtige retning. Vi mangler dynamik i den danske natur på naturens egne betingelser, siger Thomas Bjørnebo Berg, der er seniorforsker hos Naturama.
Biodiversitet
Biodiversitet er antallet af forskellige arter inden for et givent område. Jo højere biodiversitet, jo flere arter er der per areal.
Et eksempel er et gammelt egetræ. Der kan være langt over 1000 forskellige arter. Så der er en høj biodiversitet.
Kilde: Thomas Bjørnebo Berg, seniorforsker, Naturama
Køerne må ikke få foder
Køernes nye hjem er på 3,8 hektar, og det er netop den størrelse, der skal til for at undgå at fodre kvægene. Og den detalje er meget vigtig for projektet.
- De skal kunne klare sig selv året rundt derude. Helst helt uden tilskudsfoder. Så snart man begynder at fodre, bringer man næring ind fra det omgivende område. Og så skubber man til en balance i området, som ikke bliver naturlig, siger Thomas Bjørnebo Berg.
Sofielund Skov er ejet af kommunen, men dyrene tilhører et kogræsserlaug med fire husstande. En af medejerne er Emil Velsing Andersen. Han mener også, at det er det maksimale antal køer, der kan være på området.
- Hvis der er flere køer, vil der være for lidt føde. De tre køer passer med størrelsen på arealet, så kan de græsse det ned, siger han.
Hasselmus, kom frit frem
Et af de dyr, man håber på at få frem med projektet, er hasselmusen. Den har tidligere levet godt i Danmark, men har med tiden fået forværret levevilkårerne i den danske natur. Musen er nemlig kræsen og harsamtidig helt særlige behov.
- Hasselmusen har meget store krav til dens levested. Dens føde varierer meget fra de forskellige årstider, så derfor skal den have et meget bredspektret fødegrundlag. Det kræver en varieret natur, siger Thomas Bjørnebo Berg.
Den natur kan kvæget forhåbentligt være med til at skabe i lysningen i Sofielund Skov. Og hvis hasselmusen ender med at komme til området, så ved man, at der er en høj biodiversitet, fortæller Thomas Bjørnebo Berg.
- Det er godt tegn på sund natur, hvis man har hasselmus, da den understtøtter livsbetingelserne for en lang række andre dyr. Såsom sommerfugle, fugle og andre pattedyr, siger han.
En af dem er Kristen Hesselberg. Han bliver snart 25 år og er jobsøgende.
- Arbejdsgiverne vil godt have, at du har papir på uddannelserne, og at du har taget alle de ting, du skal tage.
- Det er også fint nok, og jeg kan også godt forstå det. Det er bare svært nogle steder, medmindre du bor inde i en storby, hvor du har adgang til mere eller mindre alle de institutioner, du har brug for, siger Kristen Hesselberg og tilføjer, at de offentlige transportmidler er en vigtig ting i den forbindelse.
- Eller at du har adgang til tog og andre ting, som kan få dig hen til de steder, hvor du skal hen og tage uddannelser. Herovre har du bussen.
Kristen Hesselberg forstår godt, at statistikken ser ud, som den gør, og han mener, at der god grund til at gøre noget ved situationen.
- Der er mange, der godt kunne bruge at komme videre i det system, og måske også har brug for en hjælpende hånd til at gøre det, men som vil være rigtig gode, når de først får den hånd og kommer videre.
Kristen Hesselberg støttes af 25-årige Suzie Jensen, der siger, at der ikke er mange muligheder på Langeland.
- Man skal enten til Svendborg eller Odense, konstaterer Suzie Jensen, der ligesom Kristen Hesselberg har grundskolen som højeste uddannelse.
“Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke?”
Men Suzie Jensen har taget konsekvensen og har valgt at flytte til Nyborg. Her vil hun læse til tømrer, og med bopæl i Nyborg vil det øge hendes chancer for en læreplads.
- Så kan mine børn også se op til mig, og se at det faktisk er vigtigt, at man får sin uddannelse, at man kommer gennem skolegangen og får sine afgangseksamener, siger Suzie Jensen.
Konsekvenser for den enkelte og for samfundet
Ifølge tidligere lektor på Center for Landdistriktforskning på SDU Villy Søgaard er det et problem, når ikke flere har længere uddannelse end grundskolen. Og det kan have konsekvenser - både for den enkelte og for samfundet.
- Generelt er det sådan, at hvis man ikke har ret meget uddannelse, så får man en væsentlig lavere disponibel indkomst, end hvis man har en længere uddannelse.
- Det betyder, at ens skattebetalinger er lavere, siger Villy Søgaard.
Men der er da også positive takter for Langeland Kommune, tilføjer den tidligere lektor:
- Der er mange, der får en erhvervsfaglig grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i det hele taget.
- Og det, man kunne håbe på, har man set mange andre eksempler på, at folk med netop en erhvervsfaglig baggrund, nogle gange har startet virksomheder.
Lars har knækket koden for bevægelse i undervisningen
På Rantzausminde Skole i Svendborg underviser Lars Nissen med bevægelse i matematiktimerne.
“Hvis man ikke er indstillet på at eksperimentere med sit didaktiske koncept, er det op ad bakke”
Hvis det stod til Emma Vibæk Kristensen, burde alle skolebørns matematiktimer ligne hendes.
- Jeg synes, det er lidt underligt, for jeg synes, alle skulle prøve det her, for det er meget sjovt, siger Emma Vibæk Kristensen.
Hun er elev på Rantzausminde Skole i Svendborg, og hendes og klassekammeraternes matematikundervisning foregår udenfor med både kridt og cykelbingo.
Men det er ikke noget, der kommet af sig selv, fortæller Emmas matematiklærer, Lars Nissen.
Lars har knækket koden
Mange lærere har for meget om ørene til at leve op til kravet om bevægelse i undervisningen. Men i Svendborg har man måske knækket koden.
- Først og fremmest ville jeg jo et eller andet sted gerne have noget mere bevægelse ind i de der matematisk faglige sammenhænge, siger Lars Nissen.
Han har arbejdet med bevægelse i skoleundervisningen i 12 år. Bevægelse i undervisningen er et krav i folkeskolen, men undersøgelser viser, at det kniber for lærerne at få det ind i undervisningen.
Lars Nissen har knækket koden, men det er noget, der har krævet meget forberedelse, og det kan måske skræmme andre folkeskolelærere fra at eksperimentere med de alternative undervisningsformer, mener Danmarks Lærerforening.
- Der vil helt sikkert for mange lærere være perioder, hvor man forbereder sig mere, og andre perioder, hvor man forbereder sig mindre, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
- Det, vi har oplevet de senere år, er klart, at lærerne siger, at forberedelsen er markant presset. Og det kan godt føre til, at der er nogen ting, man fravælger, tilføjer hun.
Ifølge en medlemsundersøgelse i Danmarks Lærerforening mente 74 procent af de adspurgte i 2019, at de ikke har forberedelsestid nok.
- Men det er klart, at jo mere ud af boksen du tænker, jo mere krævende vil det være at planlægge, siger Regitze Flannov.
Og det pres forstår Lars Nissen godt. Men det er et pres, der måske kan undgås.
“Jeg synes, alle skulle prøve det her, fordi det er meget sjovt”
- Til at starte med, når man går i gang med at arbejde med de her bevægelsesting i undervisingen, så tager det noget længere tid.
- Men, jeg vil sige, når man har været i gang i et par år, så får man opbygget nogle grundlæggende ting, også nogle måder at arbejde på, og det er altså, at forberedelsestiden bliver formindsket i forhold til at gå ud og lave sådan nogen ting, siger Lars Nissen.
Indstillet på eksperiment
Nogle gange gælder det også om at turde kaste sig ud i noget nyt.
- Det første år, måske de første to år, hvor man går i gang med det her, da er det hårdt et eller andet sted. En af tingene er at opbygge en "bank", en anden ting er også det med, at man faktisk skal lave om på sin måde at tænke undervisning på.
- Hvis man ikke er indstillet på at eksperimentere med sit didaktiske koncept, er det op ad bakke, siger Lars Nissen.
For Lars Nissen og hans elever har det været det helt rigtige valg. Især hvis man spørger Emma Vibæk Kristensen.
- Jeg synes, alle skulle prøve det her, fordi det er meget sjovt, og hvis det ikke går, kan man altid prøve om et år igen og se, om det bliver bedre, siger Emma Vibæk Kristensen.
Egen virksomhed ligger ikke lige for hos Kristen Hesselberg, men han har flere gange overvejet, om han bør læse videre.
- Jeg kunne godt finde på det, hvis muligheden bød sig, og jeg også var motiveret for det. Det kræver ligeså meget, at du motiveret for at gennemføre det.
- I øjeblikket er der alt for meget andet jeg skal jonglere med, konstaterer Kristen Hesselberg.
Men første skirdt bliver dog at finde et job, for den 25-årige langelænder. Og selvom det endnu er uvist, om han selv kommer videre end grundskolen, så håber han, at flere uddannelsestilbud vil finde vej til øen.
- Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke, spørger Kristen Hesselberg.
Politisk debat om uddannelserne
Der er politisk holdningsforskel mellem regeringen og oppositionen, når det handler om uddannelse.
Dansk Folkeparti tror på øget adgang til uddannelser via øget kollektiv trafik, mens Socialdemokratiet vil flytte uddannelse ud decentralt - ud til for eksempel Langeland.
Herunder kan du se de fynskvalgte folketingsmedlemmer Bjørn Brandenborg (S) og Jens Henrik Thulsen Dahl (DF) diskutere problematikken.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.