Mohammad er på sommerlejr for flygtninge med PTSD:
- Man gør alt for at se sin familie smile
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mohammad Gomaas far har PTSD efter voldsomme oplevelser med krig og flugt. I sommerferien fik hele familien ånderum på en lejr for flygtninge på Langeland.
Mohammad Gomaa finder bolde frem fra en kasse fyldt med legetøj, og snart er legen med lillebroen i gang på den store græsplæne.
- Dem på min alder vil synes, at de ting, vi laver, er lidt barnlige. Men man gør det også for sine søskende og for sin familie. Man vil gøre alt for at se sin familie smile, fortæller 16-årige Mohammad Gomaa.
Han er på sommerlejr for flygtninge, der har PTSD i familien. Mohammads familie er med, fordi der hviler en tung skygge over forældrenes fortid.
- Min far flygtede fra Palæstina til Kuwait, før han kom til Danmark. Min mor er fra Algeriet, fortæller Mohammad Gomaa.
- Jeg var der ikke på det tidspunkt, men jeg kan godt sætte mig ind i, at det har været svært for mine forældre. Jeg troede ikke, min far havde det så svært, men han har fortalt mig, at han fik PTSD, da han slap væk fra krigen.
Had mod muslimer: Hiba og Malak vil gerne møde folk med fordomme
Hiba Tabbara og Malak Harty oplever ofte had mod islam og muslimer, når de åbner Facebook. Nu er de klar på at mødes med alle, der har lyst til at få et nyt syn på nationalitet og kulturforskelle.
- Jeg er klar til at bekæmpe islam sammen med alle.
- Det vigtigste er, at vi får militser rundt om i landet, som modtager våbentræning.
Sådan lyder to eksempler på kommentarer, som Hiba Tabbara og Malak Harty fra Odense synes, de ser flere og flere af på sociale medier som Facebook og Instagram.
“Vores kulturer er forskellige, men vi er alle sammen mennesker.”
De konkrete beskeder er udpluk fra samtaler, der har fundet sted i gruppen 'Ja til frihed - nej til islam.' Gruppen er en lukket gruppe med 3.500 medlemmer, der flere gange før har været i medierne på grund af medlemmernes yderligtgående holdninger.
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har kontaktet dem, der har skrevet beskederne samt en administrator for gruppen. Ingen, der har svaret, har ønsket at udtale sig.
Ifølge Hiba Tabbara og Malak Harty er sådanne beskeder med til at skabe frygt blandt muslimer.
- Jeg føler mig mest tom indeni. Hvor kommer de tanker fra? Skal jeg til at have skudsikker vest på, inden jeg tager på arbejde?
Racismeparagraffen
"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."
Kilde: § 266 b, Retsinformation.dk.
Hiba Tabbara spørger retorisk og med et smil på læben, men hendes undren er reel.
Hvor kommer hadet fra?
De to veninder fortæller, at de begge har oplevet ondskabsfulde kommentarer på internettet og når de har gået på gaden. Men Malak Harty frygter, at truslerne om vold en dag eskalerer og bliver til virkelighed.
- Er der en, der skubber til mig næste gang, spørger hun.
- Jeg tænker også over, hvad der kan ske mine veninder eller min lillesøster, som har sværere ved at tale sin sag, end jeg har.
I Danmark kan nogle hadefulde ytringer - såvel på internettet som i det offentlige rum - være ulovlige i kraft af straffelovens paragraf 266 b, der også er kendt som racismeparagraffen.
Vil gerne mødes med folk, der er uenige
Hvis man er interesseret i at blive præsenteret for et andet syn på islam og muslimer, er de to veninder klar til at tage snakken, fortæller de.
- Vores kulturer er forskellige, men vi er alle sammen mennesker. Vi er i hvert fald klar, siger Hiba Tabbara.
Malak Harty supplerer:
- Jeg håber da, at folk kunne have lyst til at blive klogere. Vi giver kage.
Har du lyst til at møde Hiba og Malak?
Hvis du har lyst til at møde Hiba Tabbara og Malak Harty, kan du komme til det i samarbejde med TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk. Vi sørger for at få aftalen på benene, og vi finder et godt sted at mødes til en kop kaffe og en snak om ligheder, forskelle, religion og kulturer.
Hvis du er interesseret i at møde de to piger, vil Bemærk gerne lave et indslag om jeres møde og det, der kommer ud af det. Det er dog ikke et krav.
Du kan uforpligtende kontakte journalist Malte Jørstad, hvis du er interesseret i at høre nærmere.
Mail: majo@tv2fyn.dk
Telefon: +45 24 79 50 87
Begge piger har tidligere prøvet at havne i dikussioner om kultur og religion. Især Hiba Tabbara har blandet sig meget i debatten, siger hun.
- Jeg har prøvet det mange gange. Også på sociale medier. Men jeg synes ofte, at dem, der har yderligtgående holdninger er svære at komme igennem til, husker hun.
I modsætning til Hiba Tabbara har Malak Harty forsøgt at undgå diskussionerne.
- Jeg prøver ikke at læse beskederne på sociale medier, men det kan godt være svært, fortæller hun.
Alligevel er de begge overbeviste om, at dialog er løsningen på det, de begge oplever som et stigende had mod muslimer.
- Måske bliver man aldrig helt enige, og man kommer nok ikke til at sige: "Du har ret, jeg tog fejl," men måske kan man alligevel rykke lidt på noget, siger Hiba Tabbara.
Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 en rapport, der viste, at de tre emner, som oftest medfører hadefulde ytringer på mediers Facebook-sider, er emner som "Religion og tro," "Flygtninge, migration og asyl" samt "Ligestilling."
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har været i kontakt med en administrator af Facebook-gruppen "Ja til frihed - nej til Islam" samt et medlem af gruppen, der tog del i den konkrete debat, der til dels er inddraget i indslaget. Ingen af dem har ønsket at udtale sig, men de gør opmærksom på, at de pågældende beskeder oprindeligt er postet i 2017. Ifølge Hiba Tabbara og Malak Harty er beskederne ubehagelige uanset oprindeligt udgivelsestidspunkt, ligesom korrespondancen fra 2017 er blevet gen-postet efter terrorhandlingen i New Zealand i marts måned flere steder på sociale medier. I forbindelse med samme terrorangreb er Facebook-gruppen "Ja til frihed - Nej til Islam" desuden omtalt i medierne, fordi flere medlemmer ifølge Berlingske udtrykte sympati for terroristen.
I alt er 20 børn og otte voksne med på lejren, der arrangeres af Red Barnet og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Ville ikke tale med nogen
Da Mohammads far, Ashraf Gomaa, kom til Danmark, begyndte han at få det anderledes, fortæller han.
- Jeg havde ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Når du har PTSD, vil du gerne være alene, du vil isolere dig. Det skyldes tortur og alt det, vi oplevede under krigen, fortæller Ashraf Gomaa.
Han er ikke i tvivl om, hvordan lejren hjælper ham.
- Når du er her, begynder du at lære folk at kende. Du møder andre, der har det på samme måde. Men det bedste er, at vores børn er meget, meget glade, siger han.
Louise Schwartz, der er afdelingsleder for traume- og torturoverlevere ved Region Syddanmark, fortæller, at sommerlejren ikke skal ses som behandling. Alligevel kan deltagernes erfaringer bruges, når lejren slutter.
- Når man har PTSD kan det være svært at få overskud til at have gode oplevelser med sin familie. På sommerlejren får deltagerne gode oplevelser væk fra dagligdagen, og de kommer i kontakt med den, de var, før de blev syge, siger hun.
Ekspert: Fynsk folketingskandidat spreder fake news
Eva Jørgensen, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, har i flere tilfælde spredt falske nyheder på sin facebookprofil. En ekspert kalder det voldsomt og skræmmende.
15. april i år delte Eva Jørgensen et opslag, hvor man ser en havnekaj og et skib fuldstændig sort af mennesker. Over opslaget skrev folketingskandidaten:
- Wow, jeg bliver noget foruroliget ved sådan et syn, klimaflygtninge bliver vestens næste kæmpe problem.
Billedet viser dog ikke klimaflygtninge. Skibet hedder Vlora, og stammer fra 1991, hvor skibet blev kendt for at fragte tusindvis af albanske flygtninge til den syditalienske by Bari. Billedet er altså 28 år gammelt.
- Det er jo en hundredprocent forfalskning, og rammer lige ned i definitionen af fake news. Man kobler en nutidig problematik med et billede om noget andet, siger William Atak, der er specialist i fake news.
Høj troværdighed
Eva Jørgensen har ikke skrevet opslaget selv, men har blot delt opslaget med det opsigtsvækkende foto.
- Det er ingen undskyldning, at man blot deler. Som folketingskandidat for et politisk parti, der fik over 20 procent af stemmerne ved seneste valg, har hun både ansvar og troværdighed som repræsentant for Dansk Folkeparti, siger William Atak.
Derfor vil Eva Jørgensen hurtigst muligt fjerne det omtalte opslag fra sin facebookside. Det siger hun i TV 2/Fyn mandag aften.
- Det kan man sige, og ved du hvad, det vil jeg finde frem med det samme, og det vil jeg slette. For det er da ikke måden at gøre det på - overhovedet. Det er mig, der er fejlinformeret, og det beklager jeg, siger Eva Jørgensen (DF)
DF forhindrer svenske tilstande
14. april delte Eva Jørgensen et opslag med et verdenskort. Her lød teksten.
- Om føje år vil der være flere efterkommere af indvandrere end oprindelige svenskere.
I opslaget slår Eva Jørgensen fast, at den eneste grund til at det samme ikke sker i Danmark, skyldes Dansk Folkeparti.
- Opslaget virker som fake news. Tallene er utroværdige, og der er ingen dokumentation for påstanden, siger William Atak.
Planter mistanke
59-årige Eva Jørgensen var i 2017 kandidat for Dansk Folkeparti ved Kommunalvalget i Nordfyns Kommune. Hun blev ikke valgt, men prøver nu at blive valgt til Folketinget i Svendborg-kredsen.
Ifølge hendes valgprofil på tv2fyn.dk har hun danskhed og stop for indvandring som nogle af sine mærkesager. Derfor handler mange af hendes opslag på Facebook også om dette emne.
16. april kommentererede hun et opslag om branden i Notre Dame i Paris med ordet "bekymret". På billedet ser man to personer, formentlig med anden etnisk baggrund end fransk, gå under en politiafspærring med den brændende kirke i baggrunden.
Skribenten af det oprindelige opslag spekulerede i, hvordan myndighederne så hurtigt kunne fastslå, at brandårsagen var restaureringsarbejde, og at 850 kirker er blevet angrebet i Frankrig det seneste år.
- Man kan nok ikke kalde dette opslag for fake news, selvom hun insinuerer, at branden er påsat. Hun generaliserer og rejser en ubegrundet mistanke, mener William Atak.
Det virker
William Atak beskæftiger sig med markedsføring, Facebook, shitstorms og fake news. Og selvom Eva Jørgensen deler opslag med generaliserende og falsk indhold, så er han ikke i tvivl om, at denne form for kommunikation virker.
- Det er voldsomt og skræmmende, og hendes opslag taler til vores følelser og underbevidsthed. De fleste går jo ikke i dybden med indholdet, men registrerer bevidst eller ubevidst sammenhængen mellem indvandrere og et problem. Det kan man ikke undgå at blive påvirket af, så opslagene virker, siger William Atak.
Eva Jørgensen vil dog fremover gøre sig mere umage med at kontrollere de ting, som hun deler på sin facebookside.
- Mit ansvar er at kontrollere kilden og finde ud af, hvor det kommer fra, siger Eva Jørgensen til TV 2/Fyn.
- Nogle af de erfaringer, de får på lejren, kan vi trække ind i behandlingen, fordi de får et nyt perspektiv på tilværelsen og begynder at tro på, at der er gode oplevelser derude.
- Fire dage er ikke nok
Deltagerne på sommerlejren stimler sammen for enden af græsplænen bag det forsamlingshus, hvor de har boet i løbet af ugen. Det er tid til fællesfoto.
Mohammad står sammen med sin familie og smiler til kameraet.
- Jeg er meget tilfreds. Det er lidt sørgeligt at skulle sige farvel, men jeg glæder mig til måske at skulle med næste år, siger han.
Familiefar på Fyn kan ånde lettet op: 59 somaliere skal ikke udvises alligevel
Flygtningenævnet har foreløbig omgjort inddragelsen af opholdstilladelser for 59 ud af 214 somaliere i regeringens 'Somalia Projekt'. En af dem, der kan være glade, er en 30-årig familiefar fra Fyn.
På Fyn bor en somalisk familie, der har grund til at glæde sig. For i modsætning til, hvad Udlændingestyrelsen besluttede i februar 2018, får familien ikke inddraget sin opholdstilladelse. Det har Flygtningenævnet afgjort.
Den 30-årige familiefar siger til Information, at man er meget glade for beslutningen.
Forklaringen på nævnets afgørelse i faderens sag er sikkerhedssituationen, der beskrives som ustabil og urolig. Flygtningenævnet lægger til, at da familiefaderen har en konflikt med al-Shabaab, er betingelserne for inddragelse af hans opholdstilladelse ikke opfyldt.
Ændrede forhold til det bedre i dele af Somalia var ellers årsagen til, at Udlændingestyrelsen i september 2016 gik i gang med at gennemgå 1.200 somaliersager. Hensigten med det såkaldte ’Somalia Projekt’ var at se, om Udlændingestyrelsen kunne inddrage somaliernes opholdstilladelser eller nægte at forlænge dem.
“Det har spillet en rolle i somaliersagerne, at man også skal tage hensyn til, om de er velintegrerede og har været selvforsørgende i længere tid.”
155 har fået dato for udvisning
Frem til årsskiftet 2018-19 har Udlændingestyrelsen således inddraget eller afvist at forlænge omkring 500 opholdstilladelser for somaliske flygtninge og omkring 400 for familiesammenførte somaliere. Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, oplyser til Information, at nævnet siden 2016 har behandlet sager om 214 somaliere, hvoraf 59 personer – svarende til knap 28 procent – har fået omgjort inddragelsen.
Det betyder omvendt, at 155 personer har fået stadfæstet afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelsen og dermed har fået en dato for udvisning af Danmark.
Advokat Niels-Erik Hansen, som har ført den 30-årige somaliers sag, kalder Flygtningenævnets foreløbige omgørelsesprocent i somaliersagerne på knap 28 for "meget høj".
- Det har spillet en rolle i somaliersagerne, at man også skal tage hensyn til, om de er velintegrerede og har været selvforsørgende i længere tid. Men de hensyn er blevet afskaffet med det såkaldte paradigmeskift, så når vi kommer til inddragelsen af opholdstilladelser til syrere, der har fået midlertidig beskyttelse, vil man sikkert ikke komme op på så høj en omgørelsesprocent, forudser Niels-Erik Hansen.
Da en stor, blå bus en time senere triller på plads foran huset, er det tid til at finde en plads og begive sig tilbage til hverdagen.
- Fire dage er ikke nok, smiler Mohammad Gomaa, før han forsvinder ind i bussen.
Sommerlejren for flygtningefamilier med PTSD er et årligt initiativ.
Typisk deltager omkring 35 flygtninge hvert år.
Se hele indslaget om Mohammad Gomaas sommerlejr her:
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her