Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mohammad Gomaas far har PTSD efter voldsomme oplevelser med krig og flugt. I sommerferien fik hele familien ånderum på en lejr for flygtninge på Langeland.
Mohammad Gomaa finder bolde frem fra en kasse fyldt med legetøj, og snart er legen med lillebroen i gang på den store græsplæne.
- Dem på min alder vil synes, at de ting, vi laver, er lidt barnlige. Men man gør det også for sine søskende og for sin familie. Man vil gøre alt for at se sin familie smile, fortæller 16-årige Mohammad Gomaa.
Han er på sommerlejr for flygtninge, der har PTSD i familien. Mohammads familie er med, fordi der hviler en tung skygge over forældrenes fortid.
- Min far flygtede fra Palæstina til Kuwait, før han kom til Danmark. Min mor er fra Algeriet, fortæller Mohammad Gomaa.
- Jeg var der ikke på det tidspunkt, men jeg kan godt sætte mig ind i, at det har været svært for mine forældre. Jeg troede ikke, min far havde det så svært, men han har fortalt mig, at han fik PTSD, da han slap væk fra krigen.
Had mod muslimer: Hiba og Malak vil gerne møde folk med fordomme
Hiba Tabbara og Malak Harty oplever ofte had mod islam og muslimer, når de åbner Facebook. Nu er de klar på at mødes med alle, der har lyst til at få et nyt syn på nationalitet og kulturforskelle.
- Jeg er klar til at bekæmpe islam sammen med alle.
- Det vigtigste er, at vi får militser rundt om i landet, som modtager våbentræning.
Sådan lyder to eksempler på kommentarer, som Hiba Tabbara og Malak Harty fra Odense synes, de ser flere og flere af på sociale medier som Facebook og Instagram.
“Vores kulturer er forskellige, men vi er alle sammen mennesker.”
De konkrete beskeder er udpluk fra samtaler, der har fundet sted i gruppen 'Ja til frihed - nej til islam.' Gruppen er en lukket gruppe med 3.500 medlemmer, der flere gange før har været i medierne på grund af medlemmernes yderligtgående holdninger.
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har kontaktet dem, der har skrevet beskederne samt en administrator for gruppen. Ingen, der har svaret, har ønsket at udtale sig.
Ifølge Hiba Tabbara og Malak Harty er sådanne beskeder med til at skabe frygt blandt muslimer.
- Jeg føler mig mest tom indeni. Hvor kommer de tanker fra? Skal jeg til at have skudsikker vest på, inden jeg tager på arbejde?
Racismeparagraffen
"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."
Kilde: § 266 b, Retsinformation.dk.
Hiba Tabbara spørger retorisk og med et smil på læben, men hendes undren er reel.
Hvor kommer hadet fra?
De to veninder fortæller, at de begge har oplevet ondskabsfulde kommentarer på internettet og når de har gået på gaden. Men Malak Harty frygter, at truslerne om vold en dag eskalerer og bliver til virkelighed.
- Er der en, der skubber til mig næste gang, spørger hun.
- Jeg tænker også over, hvad der kan ske mine veninder eller min lillesøster, som har sværere ved at tale sin sag, end jeg har.
I Danmark kan nogle hadefulde ytringer - såvel på internettet som i det offentlige rum - være ulovlige i kraft af straffelovens paragraf 266 b, der også er kendt som racismeparagraffen.
Vil gerne mødes med folk, der er uenige
Hvis man er interesseret i at blive præsenteret for et andet syn på islam og muslimer, er de to veninder klar til at tage snakken, fortæller de.
- Vores kulturer er forskellige, men vi er alle sammen mennesker. Vi er i hvert fald klar, siger Hiba Tabbara.
Malak Harty supplerer:
- Jeg håber da, at folk kunne have lyst til at blive klogere. Vi giver kage.
Har du lyst til at møde Hiba og Malak?
Hvis du har lyst til at møde Hiba Tabbara og Malak Harty, kan du komme til det i samarbejde med TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk. Vi sørger for at få aftalen på benene, og vi finder et godt sted at mødes til en kop kaffe og en snak om ligheder, forskelle, religion og kulturer.
Hvis du er interesseret i at møde de to piger, vil Bemærk gerne lave et indslag om jeres møde og det, der kommer ud af det. Det er dog ikke et krav.
Du kan uforpligtende kontakte journalist Malte Jørstad, hvis du er interesseret i at høre nærmere.
Mail: majo@tv2fyn.dk
Telefon: +45 24 79 50 87
Begge piger har tidligere prøvet at havne i dikussioner om kultur og religion. Især Hiba Tabbara har blandet sig meget i debatten, siger hun.
- Jeg har prøvet det mange gange. Også på sociale medier. Men jeg synes ofte, at dem, der har yderligtgående holdninger er svære at komme igennem til, husker hun.
I modsætning til Hiba Tabbara har Malak Harty forsøgt at undgå diskussionerne.
- Jeg prøver ikke at læse beskederne på sociale medier, men det kan godt være svært, fortæller hun.
Alligevel er de begge overbeviste om, at dialog er løsningen på det, de begge oplever som et stigende had mod muslimer.
- Måske bliver man aldrig helt enige, og man kommer nok ikke til at sige: "Du har ret, jeg tog fejl," men måske kan man alligevel rykke lidt på noget, siger Hiba Tabbara.
Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 en rapport, der viste, at de tre emner, som oftest medfører hadefulde ytringer på mediers Facebook-sider, er emner som "Religion og tro," "Flygtninge, migration og asyl" samt "Ligestilling."
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har været i kontakt med en administrator af Facebook-gruppen "Ja til frihed - nej til Islam" samt et medlem af gruppen, der tog del i den konkrete debat, der til dels er inddraget i indslaget. Ingen af dem har ønsket at udtale sig, men de gør opmærksom på, at de pågældende beskeder oprindeligt er postet i 2017. Ifølge Hiba Tabbara og Malak Harty er beskederne ubehagelige uanset oprindeligt udgivelsestidspunkt, ligesom korrespondancen fra 2017 er blevet gen-postet efter terrorhandlingen i New Zealand i marts måned flere steder på sociale medier. I forbindelse med samme terrorangreb er Facebook-gruppen "Ja til frihed - Nej til Islam" desuden omtalt i medierne, fordi flere medlemmer ifølge Berlingske udtrykte sympati for terroristen.
I alt er 20 børn og otte voksne med på lejren, der arrangeres af Red Barnet og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Ville ikke tale med nogen
Da Mohammads far, Ashraf Gomaa, kom til Danmark, begyndte han at få det anderledes, fortæller han.
- Jeg havde ikke lyst til at være sammen med andre mennesker. Når du har PTSD, vil du gerne være alene, du vil isolere dig. Det skyldes tortur og alt det, vi oplevede under krigen, fortæller Ashraf Gomaa.
Han er ikke i tvivl om, hvordan lejren hjælper ham.
- Når du er her, begynder du at lære folk at kende. Du møder andre, der har det på samme måde. Men det bedste er, at vores børn er meget, meget glade, siger han.
Louise Schwartz, der er afdelingsleder for traume- og torturoverlevere ved Region Syddanmark, fortæller, at sommerlejren ikke skal ses som behandling. Alligevel kan deltagernes erfaringer bruges, når lejren slutter.
- Når man har PTSD kan det være svært at få overskud til at have gode oplevelser med sin familie. På sommerlejren får deltagerne gode oplevelser væk fra dagligdagen, og de kommer i kontakt med den, de var, før de blev syge, siger hun.
Ekspert: Fynsk folketingskandidat spreder fake news
Eva Jørgensen, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, har i flere tilfælde spredt falske nyheder på sin facebookprofil. En ekspert kalder det voldsomt og skræmmende.
15. april i år delte Eva Jørgensen et opslag, hvor man ser en havnekaj og et skib fuldstændig sort af mennesker. Over opslaget skrev folketingskandidaten:
- Wow, jeg bliver noget foruroliget ved sådan et syn, klimaflygtninge bliver vestens næste kæmpe problem.
Billedet viser dog ikke klimaflygtninge. Skibet hedder Vlora, og stammer fra 1991, hvor skibet blev kendt for at fragte tusindvis af albanske flygtninge til den syditalienske by Bari. Billedet er altså 28 år gammelt.
- Det er jo en hundredprocent forfalskning, og rammer lige ned i definitionen af fake news. Man kobler en nutidig problematik med et billede om noget andet, siger William Atak, der er specialist i fake news.
Høj troværdighed
Eva Jørgensen har ikke skrevet opslaget selv, men har blot delt opslaget med det opsigtsvækkende foto.
- Det er ingen undskyldning, at man blot deler. Som folketingskandidat for et politisk parti, der fik over 20 procent af stemmerne ved seneste valg, har hun både ansvar og troværdighed som repræsentant for Dansk Folkeparti, siger William Atak.
Derfor vil Eva Jørgensen hurtigst muligt fjerne det omtalte opslag fra sin facebookside. Det siger hun i TV 2/Fyn mandag aften.
- Det kan man sige, og ved du hvad, det vil jeg finde frem med det samme, og det vil jeg slette. For det er da ikke måden at gøre det på - overhovedet. Det er mig, der er fejlinformeret, og det beklager jeg, siger Eva Jørgensen (DF)
DF forhindrer svenske tilstande
14. april delte Eva Jørgensen et opslag med et verdenskort. Her lød teksten.
- Om føje år vil der være flere efterkommere af indvandrere end oprindelige svenskere.
I opslaget slår Eva Jørgensen fast, at den eneste grund til at det samme ikke sker i Danmark, skyldes Dansk Folkeparti.
- Opslaget virker som fake news. Tallene er utroværdige, og der er ingen dokumentation for påstanden, siger William Atak.
Planter mistanke
59-årige Eva Jørgensen var i 2017 kandidat for Dansk Folkeparti ved Kommunalvalget i Nordfyns Kommune. Hun blev ikke valgt, men prøver nu at blive valgt til Folketinget i Svendborg-kredsen.
Ifølge hendes valgprofil på tv2fyn.dk har hun danskhed og stop for indvandring som nogle af sine mærkesager. Derfor handler mange af hendes opslag på Facebook også om dette emne.
16. april kommentererede hun et opslag om branden i Notre Dame i Paris med ordet "bekymret". På billedet ser man to personer, formentlig med anden etnisk baggrund end fransk, gå under en politiafspærring med den brændende kirke i baggrunden.
Skribenten af det oprindelige opslag spekulerede i, hvordan myndighederne så hurtigt kunne fastslå, at brandårsagen var restaureringsarbejde, og at 850 kirker er blevet angrebet i Frankrig det seneste år.
- Man kan nok ikke kalde dette opslag for fake news, selvom hun insinuerer, at branden er påsat. Hun generaliserer og rejser en ubegrundet mistanke, mener William Atak.
Det virker
William Atak beskæftiger sig med markedsføring, Facebook, shitstorms og fake news. Og selvom Eva Jørgensen deler opslag med generaliserende og falsk indhold, så er han ikke i tvivl om, at denne form for kommunikation virker.
- Det er voldsomt og skræmmende, og hendes opslag taler til vores følelser og underbevidsthed. De fleste går jo ikke i dybden med indholdet, men registrerer bevidst eller ubevidst sammenhængen mellem indvandrere og et problem. Det kan man ikke undgå at blive påvirket af, så opslagene virker, siger William Atak.
Eva Jørgensen vil dog fremover gøre sig mere umage med at kontrollere de ting, som hun deler på sin facebookside.
- Mit ansvar er at kontrollere kilden og finde ud af, hvor det kommer fra, siger Eva Jørgensen til TV 2/Fyn.
- Nogle af de erfaringer, de får på lejren, kan vi trække ind i behandlingen, fordi de får et nyt perspektiv på tilværelsen og begynder at tro på, at der er gode oplevelser derude.
- Fire dage er ikke nok
Deltagerne på sommerlejren stimler sammen for enden af græsplænen bag det forsamlingshus, hvor de har boet i løbet af ugen. Det er tid til fællesfoto.
Mohammad står sammen med sin familie og smiler til kameraet.
- Jeg er meget tilfreds. Det er lidt sørgeligt at skulle sige farvel, men jeg glæder mig til måske at skulle med næste år, siger han.
Familiefar på Fyn kan ånde lettet op: 59 somaliere skal ikke udvises alligevel
Flygtningenævnet har foreløbig omgjort inddragelsen af opholdstilladelser for 59 ud af 214 somaliere i regeringens 'Somalia Projekt'. En af dem, der kan være glade, er en 30-årig familiefar fra Fyn.
På Fyn bor en somalisk familie, der har grund til at glæde sig. For i modsætning til, hvad Udlændingestyrelsen besluttede i februar 2018, får familien ikke inddraget sin opholdstilladelse. Det har Flygtningenævnet afgjort.
Den 30-årige familiefar siger til Information, at man er meget glade for beslutningen.
Forklaringen på nævnets afgørelse i faderens sag er sikkerhedssituationen, der beskrives som ustabil og urolig. Flygtningenævnet lægger til, at da familiefaderen har en konflikt med al-Shabaab, er betingelserne for inddragelse af hans opholdstilladelse ikke opfyldt.
Ændrede forhold til det bedre i dele af Somalia var ellers årsagen til, at Udlændingestyrelsen i september 2016 gik i gang med at gennemgå 1.200 somaliersager. Hensigten med det såkaldte ’Somalia Projekt’ var at se, om Udlændingestyrelsen kunne inddrage somaliernes opholdstilladelser eller nægte at forlænge dem.
“Det har spillet en rolle i somaliersagerne, at man også skal tage hensyn til, om de er velintegrerede og har været selvforsørgende i længere tid.”
155 har fået dato for udvisning
Frem til årsskiftet 2018-19 har Udlændingestyrelsen således inddraget eller afvist at forlænge omkring 500 opholdstilladelser for somaliske flygtninge og omkring 400 for familiesammenførte somaliere. Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, oplyser til Information, at nævnet siden 2016 har behandlet sager om 214 somaliere, hvoraf 59 personer – svarende til knap 28 procent – har fået omgjort inddragelsen.
Det betyder omvendt, at 155 personer har fået stadfæstet afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelsen og dermed har fået en dato for udvisning af Danmark.
Advokat Niels-Erik Hansen, som har ført den 30-årige somaliers sag, kalder Flygtningenævnets foreløbige omgørelsesprocent i somaliersagerne på knap 28 for "meget høj".
- Det har spillet en rolle i somaliersagerne, at man også skal tage hensyn til, om de er velintegrerede og har været selvforsørgende i længere tid. Men de hensyn er blevet afskaffet med det såkaldte paradigmeskift, så når vi kommer til inddragelsen af opholdstilladelser til syrere, der har fået midlertidig beskyttelse, vil man sikkert ikke komme op på så høj en omgørelsesprocent, forudser Niels-Erik Hansen.
Da en stor, blå bus en time senere triller på plads foran huset, er det tid til at finde en plads og begive sig tilbage til hverdagen.
- Fire dage er ikke nok, smiler Mohammad Gomaa, før han forsvinder ind i bussen.
Sommerlejren for flygtningefamilier med PTSD er et årligt initiativ.
Typisk deltager omkring 35 flygtninge hvert år.
Se hele indslaget om Mohammad Gomaas sommerlejr her:
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her