15. mar. 2019 kl. 7:49

Ét klik fra gældsspiralen:
  • Det er skræmmende

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Udsatte, handicappede og syge borgere skal have hjælp af Odense Kommune, hvis de bliver fristet af kviklån og ender i gældsspiralen. Det foreslår socialdemokraterne.

Et klik med musen, og lånet er i hus. Nogle reklamerer endda med, at man kan optage lån selv som registreret i Ribers.

Som uddannet socialpædagog, der nu arbejder med i en indsats med udsatte unge, er Claus Skjoldborg Larsen forarget.

“Ja, man kan jo bare lade være med at tage et lån. Men jeg tænker, det er særligt svært, når man har et handicap eller er udviklingshæmmet”

— Claus Skjoldborg Larsen, soc.dem. byrådsmedlem i Odense 

- Det er skræmmende. Det er bare lige ét klik. Ja man kan jo bare lade være med at tage et lån. Men jeg tænker, det er særligt svært, når man har et handicap eller er udviklingshæmmet, mener Claus Skjoldborg Larsen, der udover at være socialpædagog også er socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense.

Det er kviklån med renter på op til 759 procent om året, som har fået ham til at henvende til sig til forvaltningerne i Odense Kommune.

Negativ gældsspiral

Han mener, at kommunen skal gå aktivt ind og hjælpe borgere for at undgå den negative gældsspiral og har bedt forvaltningerne om at undersøge omfanget af problemer med kviklån og gæld for udsatte, handicappede og syge borgere i Odense Kommune.

- Vi ved allerede, at der er store problemer for udviklingshæmmede, som bor i eget hjem. Der bliver optaget nogle lån her, som i dén grad ikke er godt for dem. Det fastholder dem i noget, hvor de ikke ved, hvad de har sagt ja til, siger han til TV 2/Fyn.

Læs også: Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
Gå tilbage Del
18. feb. 2019 kl. 13:58
Fyn

Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig

Peter Thorsøe

En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.

759,79 procent.

Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.

Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.

Kreditaftaleloven paragraf 22

Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...

 

Kreditaftaleloven

Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.

Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.

Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse

I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.

“Det har nogle kæmpe konsekvenser, fordi her mennesker, der tager de her lån”

— Kenneth Hansen, økonom og tv-vært

- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.

Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.

- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.

Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.

- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:

- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.

Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter

Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.

- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.

Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.

- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.

Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.

“Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien.”

— Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom, Forbrugerrådet Tænk

Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.

- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.

DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb,  forbrugeren betaler ved forsinket betaling.

Nedstemt lovforslag

I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.

Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:

- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.

Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.

Den socialdemokratiske gruppe i Odense Byråd står bag forslaget, som skal gøre det nemmere for psykisk handicappede, udviklingshæmmede, misbrugere og ganske almindeligt unge mennesker at gennemskue betingelser og konsekvenser ved kviklån.

Forslaget går på, at embedsværket skal komme med ideer til, hvordan kommunen kan hjælpe borgere ud af gældsspiralen. Det gælder Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foruden Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

Venstres gruppe i byrådet er dog kritiske over for forslaget.

- Lige i forhold til kviklån tænker jeg, at vi kommer for langt ud, når forvaltningen skal være forældre for de voksne på det område.. Det bliver for farligt, fordi hvad er så det næste, mener Venstres Mark Grossmann.

Kviklån betaler dummebøder

Igennem sit arbejde kender Claus Skjoldborg Larsen også til kviklån som en vej til at betale dummebøder.

Han ser også et problem for kommunen i, at det bliver sværere at få gældsramte udsatte i gang med beskæftigelse eller uddannelse, fordi de skylder så mange penge, at de mister gejsten.

- De unge, som kommer i kløerne på banderne, betaler narkogæld med kviklån. Det er et kendt problem, at bander og andre kriminelle indhenter dummebøder eller gæld ved at tvinge svage eller bange borgere til at optage disse lån for at betale afdrage til de kriminelle, siger Claus Skjoldborg Larsen.

Høje renter skaber forretning

Stadigt flere lån dukker op på nettet. For selvom udbyderne låner penge ud til mennesker, der ikke kan betale tilbage, kan det være en god forretning.

Læs også: Kræver forbud mod ågerrenter:
  • Vi betaler alle for dyre kviklån
Gå tilbage Del
26. feb. 2019 kl. 8:36
Fyn

Kræver forbud mod ågerrenter:
  • Vi betaler alle for dyre kviklån

Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

En rente på 759 procent for et forbrugslån er ikke bare dyrt for låneren, men koster også samfundet penge. Derfor har økonom Rolf Eriksen nu rejst et borgerforslag, der skal sætte loft over renterne på et forbrugslån. 

Hvis forslaget fra Rolf Eriksen kommer til behandling i Folketinget og bliver vedtaget, vil det fremover kun være tilladt at tage 24 procent plus nationalbankens udlånsrente i rente, når et lån udstedes. Dette renteniveau er meget langt fra det renteniveau, der for nylig blev godkendt i Østre Landsret.

- Vi har en dom, der siger, at en rente på 759 procent er i orden. Det viser bare, at lånemarkedet er helt ureguleret, og det har ikke bare konsekvenser på det personlige plan, men koster også samfundet masser af penge, siger Rolf Eriksen.

“For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for”

— Fra Rolf Eriksens borgerforslag

Rolf Eriksen er ansat som finance manager i et privat firma, men har som privatperson stillet et såkaldt borgerforslag, som de folkevalgte i Folketinget skal tage stilling til, hvis 50.000 personer støtter forslaget.

- De tårnhøje renter påvirker rigtig mange mennesker. Det kan være mennesker, der ligesom ordblinde ikke har økonomisk forståelse eller personer, der er presset økonomisk. Dem skal vi hjælpe, så de ikke får ødelagt deres økonomi for resten af livet, siger Rolf Eriksen.

Se Rolf Eriksens borgerforslag her.

Men ifølge Rolf Eriksen har de tårnhøje renter ikke bare økonomiske konsekvenser for dem der optager de hundedyre lån. Det er også en stor omkostning for samfundet, at låneudbydere har ret til at tage mange hundrede procent i renter for forbrugslån.

- Renter er fradragsberettigede, så det vil sige, at staten støtter det her erhverv. Og jeg bryder mig da ikke om at betale et par hundrede procent i rente, hvis en person har optaget et lån til 6-700 procent. Derudover betaler staten alle udgifter, når låneudbyderne forsøger at inddrage gælden via fogedretten, forklarer Rolf Eriksen.

“For renter, så anses det som åger, hvis den beregnede ÅOP i forbindelse med enhver form for private lån har en højere ÅOP før skat på 24% tillagt nationalbankens udlånsrente ved lånets udstedelse.”

— Fra Rolf Eriksens borgerforslag

Forslaget bliver positivt modtaget hos SF.

- De mennesker, som tager et lån på 759 procent i rente, de er presset helt ud på kanten. Og så sidder der nogle mennesker som gribbe, og tjener penge på andres nød, siger folketingsmedlem Karsten Hønge (SF).

Alternativet, SF og Enhedslisten har tidligere rejst et lignende forslag, hvor det skulle være forbudt at udbyde lån med mere end 15 procent i rente. Forslaget blev stemt ned i Folketinget, men det skræmmer ikke Rolf Eriksen.

- Almindelige lån kan sagtens have en rente på 15 procent, og vi skal jo ikke sætte konkurrencen ud af drift. Derfor er mit borgerforslag meget bedre, lyder det fra Rolf Eriksen.

Der er dog lang vej endnu, før politikerne kommer til at tage stilling til Rolf Eriksens forslag. Foreløbig har blot 91 personer valgt at støtte forslaget.

I Danmark er der ikke renteloft på lånene, og man skal som kunde ikke kreditvurderes for at optage de hurtige lån.

- Som det er i dag, hvor man bare kan tage en megahøj rente, jamen hvis man taber på den ene kunde, så tjener man bare på den anden. Så hænger forretningen sammen, fortæller Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom i Forbrugerrådet.

Hjælp til gældsramte borgere

Forvaltningerne skal belyse omfanget af problemer med kviklån og gæld for udsatte, handicappede, syge borgere i Odense Kommune

Forvaltningerne skal komme med forslag til kommunens muligheder for at forbygge og hjælp disse borgere.

Samarbejde med den Frie Rådgivning, der efter behov gøres mere tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

Udarbejdes en informationskampagne, der medvirker til at synliggøre faldgruber og risici ved kviklån

 

Uddrag fra socialdemokraternes forslag til byrådet 

Udvidet rådgivning for gældsramte

Forslaget fra den socialdemokratiske byrådsgruppe går på at etablere et samarbejde med den Frie Rådgivning i Vollsmose, som kan udvides og blive tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

En informationskampagne skal gøre faldgruber og risici ved kviklån og tårnhøje årlige omkostninger mere synlige. Selv om Venstre kalder forslaget sympatisk, mener de ikke, at det er kommunens opgave.

- Det er jo selvfølgelig sympatisk, at man vil tage hånd om de sårbare og dem, der ikke kan selv. Men går vi først ind og beder forvaltningerne om at påtage sig det ansvar, så bliver det et kæmpe projekt og koster mange ressourcer, som vi har få af i forvejen, mener Mark Grossmann.

"Mange af de virksomheder der står bag kviklån, synes at lukrere på de manglende krav om gennemsigtighed i lånevilkår, og udviser sjældent etisk ansvar overfor et kundesegment, der kan rumme en stor del borgere der ikke er rustet til at forstå konsekvenserne ved disse lån", lyder det blandt andet i forslaget.

Ken Petersen
Odense Kommune skal tage ansvar for at sikre effektiv og målrettet oplysning om kviklån til de sårbare borgere

Tanken med forslaget er, at Odense Kommune skal tage ansvar for at sikre effektiv og målrettet oplysning til de sårbare grupper i samfundet, så borgere undgår at blive dybt forgældede og økonomisk låste.

Men når man er myndig, er det så ikke ens eget ansvar at styre sin økonomi?

- Det kan man sige. Dine og mine børn har nok nogle forældre, som ved, hvad ÅOP - altså Årlige omkostninger i procent - betyder. Hvis man er udviklingshæmmet, så er man ikke lige klar over, at en rente på 759 procent simpelthen gør, at de aldrig, som i aldrig, kommer ud af lånet, siger Claus Skjoldborg Larsen.

Forslaget skal behandles politisk på det kommende udvalgsmøde.

5. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.

Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.

En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.

Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.

- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.

Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.

Den store bødeblok skal frem

Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.

- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.

Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.

I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.

- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.

5. jan. 2025 kl. 9:36
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

DMI varsler farligt vejrfænomen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.

Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.

Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.

- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.

Farligt vejrfænomen

Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.

Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.

I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.

- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.

- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.

Barskt vejr på vej

Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.

Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.

Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.

Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.

- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.

5. jan. 2025 kl. 8:31
Presse-fotos.dk

Saltspreder væltede ved Rosengårdcentret

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag aften kom føreren af en traktor med saltspreder galt afsted ved Rosengårdcentret på Ørbækvej, da saltsprederen væltede i en rundkørsel.

Vagtchef hos Fyns Politi Christoffer Jacobsen bekræfter trafikuheldet og fortæller, at politiet var ude for at besigtige omfanget af ulykken.

Presse-fotos.dk

Ingen person kom til skade, og en bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge trafikuheldet nærmere. Af samme årsag kan vagtchefen endnu ikke fortælle, hvad der forårsagede uheldet.

Det var kun anhængeren med salt, der væltede og ikke traktoren, oplyser vagtchefen videre.

Efterfølgende skulle vejen ryddes for en masse salt, der var væltet ud af saltsprederen.

Presse-fotos.dk
5. jan. 2025 kl. 8:15
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derfor var Viktor Axelsen for en sjælden gang skyld mødt op for at modtage pris

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag aften blev sporten og danske atleter hyldes ved Sport 2024, og på den røde løber var der én person, der normalt ikke er at finde.

Viktor Axelsen plejer som regel ikke at deltage til showet på trods af at have vundet flere priser de seneste år. Det skyldes, at den store Super 1000-turnering Malaysia Open altid spilles i starten af januar.

Den turnering stiller badmintonstjernen også op til, når den skydes i gang natten til tirsdag dansk tid. Og han erkender, at forberedelserne bliver forringet end tidligere set.

- Jeg er normalt ikke til det her show, fordi jeg skal spille på tirsdag. Så det kommer ikke til at blive de mest optimale forberedelser, men lige den her gang har jeg valgt at prioritere aftenen for at få sat et OL-punktum, forklarer han til TV 2 Sport.

Løb med ærefuld titel

Viktor Axelsen, som vandt guld ved sommerens olympiske lege i Paris, blev lørdag kåret som Årets Sportsnavn i 2024.

Det er tredje gang i karrieren, at Axelsen tager prisen. Han tog også prisen i 2017 og 2021.

Det har ingen individuel atlet præsteret tidligere. Kvindelandsholdet i håndbold har dog også vundet prisen tre gange.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag kåringen.

Vil nyde de store øjeblikke

Udover at modtage titlen som Årets Sportsnavn har Axelsen samtidig valgt at ville fejre den store triumf og måske lige nyde øjeblikket lidt mere denne gang.

- Jeg tror, at det er sundt lige at stoppe op. Specielt nu hvor jeg måske kigger mod efteråret i min karriere. Jeg spiller ikke i ti år mere i hvert fald, så jeg har valgt at stoppe op og prioritere det her.

Viktor Axelsen møder Lee Cheuk Yiu i første runde ved Malaysia Open.

5. jan. 2025 kl. 5:00

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her