Kreditknas: Thorborgs lånefirma får indskærpelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Forbrugerombudsmanden har Thorborg-koncern givet lån, som har været næsten umulige at betale tilbage
Hvis du mangler penge, så kan den fynske erhvervsmagnat Niels Thorborgs Leasy-koncern være din redningsmand. Igennem 3C Retail, der driver Leasy og DER, tilbyder han en række forskellige lån.
Vurdering af kreditværdighed
I henhold til kreditaftalelovens paragraf 7 c skal lånevirksomheder vurdere kunders kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger. Med andre ord: lånevirksomheden skal grundigt undersøge om kunden er i stand til at tilbagebetale lånet.
Det er altså ikke nok, at kunden kan betale renterne.
Men fynboen og hans virksomheder har ikke været grundige nok til at vurdere folks mulighed for at tilbagebetale pengene.
Det viser en aktindsigt, som TV 2/Fyn har fået fra Forbrugerombudsmanden.
Sebastian tog forbrugslån: I dag skylder han 350.000 kroner
Som ung ville banken ikke låne Sebastian Jensen penge til byture og stofmisbrug. Derfor tog han forbrugslån i stedet.
Midt på stuebordet ligger en stak rudekuverter.
- På en måde blev jeg taget ved næsen, forklarer Sebastian Jensen om de gamle lån har taget.
Sebastian Jensen er en af de cirka 20.000 fynboer, der er registreret i RKI, som er Danmarks største register over dårlige betalere. Derfor får han flere rykkere hver uge, forklarer han og oplyser, at han har været i fogedretten 25 gange i løbet af de seneste seks år.
Én kuvert gør krav på 50.000 kroner. Andre nogle få hundrede kroner.
“Hvis du går i banken, spørger de, hvad du skal bruge pengene til og undersøger din økonomi. Men et kviklån er der ikke så mange dikkedarer ved”
Sebastian Jensen var i starten af 20'erne og sprunget ud i livet som studerende i Odense, da han tog sine første forbrugslån.
- Det var hurtigere og nemmere end at gå til banken. Banken undersøgte én meget nærmere og tjekkede, hvor meget man havde til forbrug hver måned, forklarer han.
De lånte penge blev brugt til at finansiere en ungdom med druk, stoffer og byture.
- Som studerende var det svært at få tingene til at høre sammen. Både med at gå i skole og gå i byen og leve livet, forklarer han.
Som 43-årig skylder han i dag 350.000 kroner fordelt på godt 400 forskellige lån og regninger, fortæller han.
Lån og leasing til skyhøje renter
Da Sebastian Jensen startede sin forbrugsfest kunne han godt få lov til at låne i banken. Man da bankerne opdagede, at han misligholdte sin lån blev, han nødt til at gå nye veje. Derfor begyndte han at købe ting på afbetaling. Sine nyerhvervede anlæg og tv solgte han så videre for at få kontanter i hænderne.
“Mange af de mennesker, der er ude for det her (gæld, red.), har enten psykiske eller fysiske problemer”
Leasing af produkter og videresalg blev suppleret med lån fra forbrugsslånevirksomheder.
- Jeg kunne godt se, at renterne var højere end dem i banken. Men det betød ikke noget for mig. Jeg kunne ikke se nogle konsekvenser af det, for jeg fik pengene lige i hånden her og nu, fortæller han.
Sebastian Jensens oplevelser er langt fra enestående. Det forklarer Anette Bruun, der er frivillig rådgiver hos Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning i Odense. Sammen med sine kolleger hjalp hun 148 gældsramte fynboer i løbet af 2018.
- Hvis du går i banken, spørger de, hvad du skal bruge pengene til og undersøger din økonomi. Men et kviklån er der ikke så mange dikkedarer ved, forklarer hun.
Sebastian Jensen oplyser, at han har døjet med psykiske problemer i form af en depression og misbrug af alkohol og stoffer. Den tendens går igen, hos mange optagere af forbrugslån.
Fakta om RKI
Data og analysevirksomheden Experian administrerer og driver RKI-registret.
Nøgletal fra Experians RKI-rapport, årsopgørelse for 2018:
- 202.727 personer er registreret i RKI. Det svarer til 4,34 procent af den danske befolkning. Det er et fald fra 212.161 personer samme tid sidste år.
- Danskerne skylder i alt 13,1 milliarder kroner væk i misligholdt gæld.
- Det seneste år er den samlede gæld for samtlige RKI-registreringer i Danmark nedbragt med cirka 850 millioner kroner.
- Den aldersgruppe, hvor flest er registreret i RKI er de 31-40-årige.
- I gennemsnit skylder en registreret person i RKI 64.861 kroner væk i misligholdt gæld.
Kilde: Experian
- Mange af de mennesker, der er ude for det her (gæld, red.), har enten psykiske eller fysiske problemer, oplyser Anette Bruun.
Reddet af RKI
Sebastian Jensens lånefest fik en brat ende, da hans navn blev registreret i RKI.
- Det var i virkeligheden min redning. Så skulle jeg ikke gå rundt der hele tiden og kigge, hvor jeg kunne låne penge næste gang, fortæller han.
Det seneste "rigtige" lån tog han for knap ti år siden. Men i slutningen af 2018 faldt han for fristelsen og tog et forbrugslån på 2.000 kroner.
Alligevel mener Sebastian Jensen ikke, at man skal have ondt af ham i dag:
- Det er mig, der har lånt pengene og mig, der har skrevet under på de her kontrakter, siger han.
Selvom Sebastian Jensen stadig skylder penge, ser han optimistisk på sin økonomi.
- Lige nu virker det lidt uoverskueligt. Men inden for 20 år, håber jeg, at være gældfri, siger han og tilføjer:
- Så længe jeg laver mit fodarbejde, skal det nok lykkes.
For nylig fik Sebastian Jensen tilkendt fleksjob. Dermed kan han se frem til en større indtægt. Af samme grund vil han også opsøge en gældsrådgiver i nærmeste fremtid.
Hvis du har gæld, kan søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
I et brev til 3C Retail skriver Forbrugerombudsmanden i august 2018, at Thorborgs selskab ikke er grundigt nok, når det kommer til vurdering af kundernes kreditværdighed.
- Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at I (3C Retail, red.) ikke vurderer forbrugernes kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, inden I bevilger lån, skriver Forbrugerombudsmanden til den fynske koncern.
I henhold til kreditaftaleloven skal lånevirksomheder foretage en vurdering af kundernes kreditværdighed. Virksomheden skal med andre ord undersøge om låneren er i stand til at tilbagebetale lånet.
Og det har 3C Retail ifølge Forbrugerombudsmanden ikke været gode nok til.
3C Retail har oplyst Forbrugerombudsmanden om 35 lån, som man har givet til forbrugere. Flere af lånene har angiveligt stillet forbrugerne i situationer, hvor det månedlige rådighedsbeløb efter afdrag lyder på mindre end 3.050 kroner. Ifølge gældssaneringsbekendtgørelsen kræver det 6.150 kroner at opretholde en beskeden levefod.
Forbrugerombudsmanden skriver også til Thorborgs koncern, at "kreditværdighedsvurderingerne af den enkelte forbruger er egnet til at forvride forbrugernes økonomiske adfærd".
Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.
759,79 procent.
Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.
Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.
Kreditaftaleloven paragraf 22
Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...
Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.
Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.
Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse
I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.
“Det har nogle kæmpe konsekvenser, fordi her mennesker, der tager de her lån”
- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.
Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.
- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.
Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.
- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:
- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.
Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter
Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.
- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.
Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.
- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.
Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.
“Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien.”
Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.
- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.
DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling.
Nedstemt lovforslag
I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.
Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:
- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.
Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er det en overtrædelse markedsføringslovens paragraf otte, stykke et.
Flere lånevirksomheder har fået påtale
Ifølge oplysninger fra Forbrugsombudsmanden er 3C Retail langt fra den eneste udbyder af lån, som har problemer med at følge lovgivningen.
I løbet af 2018 har forbrugermyndigheden andre låneudbydere. I alt er det blevet til påtale af ni virksomheder, der yder lån i Danmark. Det drejer sig blandt andet om Ferratum Danmark og Turbolån, der lovligt tilbyder lån med ÅOP på mere end 750 procent.
Der er langt fra tale om enkeltstående opgaver, fortæller Christina Toftegaard Nielsen, der er forbrugerombudsmand.
- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurderer forbrugerer, siger hun.
Anette hjælper gældsramte: Ny lov skal give hende mindre arbejde
Et nyt lovforslag skal give bedre forbrugerbeskyttelse inden for forbrugslån. Det kan betyde mindre arbejde hos Forbrugerrådets frivillige rådgivning i Odense. Men lovforslaget er ikke kun rosenrødt, advarer forbrugerombudsmanden.
I et lille rum på anden sal i fogedrettens lokaler sidder Anette Bruun. Kort derfra finder man den afdeling af Retten i Odense, der beskæftiger sig med tvangsauktioner. Etagen lige nedenunder huser skifteretten.
Har du taget forbrugslån?
TV 2/Fyn vil i den kommende tid sætte fokus på forbrugslån. Derfor vil vi gerne tale med nogle fynboer, der har lyst til at fortælle, hvorfor de har taget et forbrugslån.
Hvis du har lyst til at dele dine erfaringer, så send en mail til olfo@tv2fyn.dk
Hver mandag mellem klokken 16 og 18 omdanner Anette Bruun og de andre frivillige gældsrådgivere hos Forbrugerrådet Tænk lokalerne til rådgivningsrum for gældsramte fynboer.
I løbet af 2018 blev det til 148 gældsrådgivninger for Anette Bruun og hendes frivillige kollegaer.
- Det er ærgerligt, at vi har en del unge mennesker, som har så dårlig en økonomi, at de er nødt til låne penge, og at andre folk så skal tjene stort på det, forklarer den frivillige rådgiver, der igennem 44 år har arbejdet med inkasso hos Skat.
I fremtiden kan Anette Brunn og de andre frivillige på anden sal få mindre travlt.
Et nyt lovforslag, der bliver fremsat tirsdag, lægger op til en række ændringer af markedet for forbrugslån. Eksempelvis stiller lovforslaget krav til, at virksomheder skal have en særlig tilladelse, før de kan låne penge ud.
Andet end kun forbedringer
Selv om loven på papiret er i forbrugernes favør, frygter forbrugerombudsmanden, at loven på ét punkt kan føre til en forværring.
“Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden”
- Vi ser en svækkelse af forbrugersikkerheden i, at man undtager forbrugslånsvirksomheder fra en af markedsføringslovens bestemmelser. Det betyder, at vi ikke kan føre tilsyn med, om de overholder markedsføringslovens regler om god skik, forklarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.
Forbrugerombudsmanden har tidligere ført og vundet sager mod virksomheder, der laver forbrugs- og kviklån.
- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere, om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurdere forbrugerer, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Kvik- og forbrugslån
- Et kviklån blev i 2015 defineret af konkurrence- og forbrugerstyrelsen som et forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.
- I 2017 tog danskerne forbrugslån for mere end ti milliarder kroner hos medlemmerne af brancheorganisationen Finans og Leasing.
- Størstedelen af de borgere, som Forbrugerrådet rådgiver i Odense har taget et kvik- eller forbrugslån.
Forbrugerombudsmanden understreger dog, at kravet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.
Frygter færre retssager
Hos Anette Bruuns moderorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er man overvejende godt tilfreds med forslaget.
- Grundlæggende synes vi, at det er godt, der bliver strammet op med tilsynet omkring kvik- og forbrugslånsvirksomheder, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos organisationen.
Ligesom forbrugerombudsmanden undrer han sig over, at muligheden for at føre tilsyn i henhold til markedsføringsloven som udgangspunkt flyttes til Finanstilsynet.
- Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden, lyder det fra Forbrugerrådets seniorøkonom.
Han tilføjer:
- Vi ser, at der ikke bliver de muligheder for at føre retsager på forbrugernes vegne, som vi ser i dag.
Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er lunkne overfor, at forbrugerombudsmanden mister mulighed for kontrol.
I sit høringssvar skriver organisationen: Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetence til at gribe ind over for sager, der hidtil har været omfattet af markedsføringsloven.
Opdatering
-
Erhvervsministeriet oplyser til TV 2/Fyn: - Regeringen ønsker at styrke tilsynet med forbrugslånsudbydere. Det er for at sikre, at forbrugere ikke optager lån, de ikke har råd til at betale tilbage. Derfor foreslår regeringen med den nye lov at flytte tilsynet med udbydere af forbrugslån til Finanstilsynet, der samtidig skal foretage en godkendelse af udbyderne. Flytningen af tilsynet følger af regeringens forbrugerpolitiske strategi fra maj sidste år, og fremgår også af Socialdemokratiets ti forslag til bedre kontrol med kviklån fra juli. Finanstilsynet får med forslaget også mulighed for at gå på inspektion hos forbrugslånsvirksomhederne. Tilsynet skal gebyrfinansieres af forbrugslånsvirksomhederne efter Finanstilsynets sædvanlige praksis. Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning. Forslaget vil derfor samlet set medføre øget forbrugerbeskyttelse, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes.
Fra 2013 til 2016 havde forbrugerombudsmanden 17 sager vedrørende forbrugslånsvirksomheder.
Brancheorganisation glæder sig over lovforslag
Hos Dansk Kredit Råd (DKR), der er en brancheorganisation for danske kredit- og lånevirksomheder, mener man, at det er positivt, at dets medlemmer ifølge lovforslaget udelukkende skal kontrolleres af Finanstilsynet.
Det fortæller Christina Trauboth, der er talsmand for organisationen.
- Der har ikke været noget problem med at høre under forbrugerombudsmanden, men forbrugerombudsmanden regulerer al markedføring. Det kan være fra en pølsevogn til bankreklamer. Med lovforslaget bliver kompetencerne samlet hos Finanstilsynet, understreger hun og henviser til, at medlemmerne af DKR kun skal forholde sig til én tilsynsmyndighed.
Det er langt fra sikkert, at Anette Bruun og hendes frivillige kolleger i Odense kommer til at opleve nogen effekt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget. Størstedelen af deres rådgivninger fokuserer nemlig på gamle lån, fortæller hun.
- Jeg tror, at mange af dem, vi hjælper, er havnet her, fordi de først har taget et lån. Så har de taget et mere for at betale det. Og så endnu et. Og så kører det der ud af, siger Anette Bruun.
Hvis du har gæld, så kan søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
I seks tilfælde har forbrugerombudsmanden politianmeldt forbrugs- og kviklånsselskaberne med henvisning til markedsføringsloven om vildledningsforbud.
Uvist om 3C Retail har ændret praksis
Hos 3C Retail er det på papiret ikke slut med utilstrækkelige vurderinger af kundernes kreditværdighed. Det oplyser Forbrugerombudsmanden til TV 2/Fyn.
I brevet til 3C Retail ønsker Forbrugerombudsmanden virksomhedens ord på, at man retter op. Underskiften skal gives af en repræsentant for virksomheden. Næsten et halvt år efter, at brevet blev sendt har 3C Retail stadig ikke skrevet under på, at man har ændret praksis.
TV 2/Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Peter Schou Jørgensen, der er direktør i 3C Retail. Han er bortrejst. Derfor svarer selskabets forretningsudviklingschef i en mail.
- Vi har ikke underskrevet erklæringen, fordi det er en igangværende sag, hvor vi savner konkrete svar fra Forbrugerombudsmanden på, hvordan vi skal agere i forhold til den konkrete bestemmelse. Det har vi faktisk bedt om ved flere lejligheder i efteråret 2018, og vi har endnu ikke hørt endeligt fra Forbrugerombudsmanen. Vi er naturligvis klar til at underskrive, når det er fuldt oplyst og konkret, hvordan vi og andre udbydere skal agere.
Forbrugerombudsmanden mener imidlertid, at reglerne er klare nok.
I brevet til 3C Retail henviser man til, at man kan bruge Danmarks Statistiks oversigt over, hvor mange penge en gennemsnitsdansker har tilbage ved forskellige indkomstniveauer til faste udgifter.
Dermed får man også et brugbart indtryk af, hvor store lånebeløb, der er plads tili økonomien, oplyser Forbrugerombudsmanden.
Ny guldåre: Christoffer skaffer lån for tusindvis af kroner
Onlinetjenesten Lendme sammenligner lån. På to år har den fynske direktion formået at få sorte tal på bundlinjen.
Hvide vægge, hvide borde og et hvidt gulv.
HAR DU TAGET FORBRUGSLÅN?
TV 2/Fyn vil i den kommende tid sætte fokus på forbrugslån. Derfor vil vi gerne tale med nogle fynboer, der har lyst til at fortælle, hvorfor de har taget et forbrugslån.
Hvis du har lyst til at hjælpe, så send en mail til olfo@tv2fyn.dk
Velkommen til kontoret for Lendme – en online lånesammenligningstjeneste, der i 2016 blev stiftet af de tre fynboer Grunnet Wang, Frederik Murmann og Christoffer Nylandsted.
- I dag kan vi leve af det, lyder det fra Christoffer Nylandsted, der er medejer og daglig leder for virksomhedens 11 ansatte.
Antallet af forbrugslån buldrer afsted, og alene sidste år blev der formidlet lån for syv milliarder kroner, fremgår det af Danmarks Statistik.
Det er på samme niveau som umiddelbart før finanskrisen.
Lendme begyndte at formidle de første lån i maj 2017.
Lånetilbuddene er ifølge idémændende personlige, da brugere indtaster deres oplsyninger og derefter bliver tilbudt lån fra de syv banker, der samarbejder med Lendme.
Siden de første lån er det kun gået frem for de tre stiftere og deres foretagende, der ligger tæt på succeshistorier som arkitektens Bjarke Ingels BIG og netmediet Videnskab.dk. Og i 2018 kom succesen også til Lendme. Ifølge Christoffer Nyland var det første år med overskud på 1.3 millioner kroner.
Sådan fungerer Lendme
- Lendme samarbejder med syv banker.
- På lendme.dk vælger bruger lånebeløb, løbetid og en række andre informationer. Derefter indhenter Lendme personlige lånetilbud fra de forskellige banker.
- En typisk ÅOP (omkostninger i procenter) ligger på syv for lån, der bliver præsenteret igennem Lendme.
- Lendme får en kommission fra bankerne, når der bliver oprettet lån igennem siden.
- Man skal være mindst 23 år for at bruge Lendme.
Kilde: Christoffer Nylansted, medejer og daglig leder i Lendme
- Vi har den unikke fordel af at være mægler. Vi er ikke banken selv. Som forbruger stoler man måske lidt mere på den, som henter tilbuddene i stedet for, at man går direkte til banken selv, forklarer han.
Digitalisering giver vækst
Hos Forbrugerrådet Tænk mener man også, markedet for forbrugslån har ændret sig. Tidligere krævede forbrugslån, at forbrugerne gik i banken for at låne penge. I dag kan tage et lån med sin smartphone, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk:
- Det hele er blevet digitaliseret. Vi ser lån på alle mulige platforme, og vi bliver bombarderet af lånetilbud, mener han.
Dykker man ned i tallene for, hvor mange penge danskerne låner, ser man også et marked i vækst.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i andet kvartal af 2018 havde taget forbrugslån for syv milliarder kroner.
Tallene dækker over virksomheder, der yder lån uden sikkerhed, og altså ikke lån taget hos de banker, som Lendme samarbejder med.
Kan du ikke se grafen, så klik her.
Økonomisk rådgiver Kenneth Hansen, der er kendt fra tv-programmet Luksusfælden, mener ligesom Forbrugerrådet Tænk, at reklamer og digitalisering spiller en stor rolle for danskernes lånelyst.
“Det er blevet sindsygt nemt at låne penge, og der er reklamer over alt”
- Jeg har set en kæmpe udvikling. Det er blevet sindsygt nemt at låne penge, og der er reklamer over alt, fortæller han og fortsætter:
- Hvis vi ikke selv har råd, så kan vi låne pengene.
Ifølge Christoffer Nylansted fra Lendme spiller digitalisering en stor rolle for danskernes optag af lån og dermed virksomhedens succes.
- Man ser et skifte i, hvordan og hvorhenne danske forbrugere optager lån. Det foregår meget mere online og digitalt, understreger han.
Ingen tilbud om kviklån
Hos Lendme gør man en dyd ud af, at man udelukkende tilbyder lån fra banker, forklarer Christoffer Nylansted.
Hvad er et kviklån?
Der er ingen officiel definition på et kviklån. Men et kviklån blev i 2015 defineret af konkurrence- og forbrugerstyrelsen som et forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.
- Vi er meget kræsne i forhold til, hvilke banker vi tager ind. Vi tager ikke kviklånsselskaber ind på vores platform, siger medejeren.
Håbet er, at fravalget af kviklånsudbydere er i brugernes favør.
- Vi kender godt det ry, som branchen har. Det er det, vi ønsker at gøre op med. Vi ønsker at gøre det mere gennemsigtigt for danske forbrugere at finde det billigste lån på et marked, der har været lidt uigennemsigtigt, fortæller Christoffer Nylansted.
Lendme har endnu ikke præsenteret årsregnskab for 2018, men de forrige årsregnskaber er blevet offentliggjort i maj.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her