Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Forbrugerombudsmanden har Thorborg-koncern givet lån, som har været næsten umulige at betale tilbage
Hvis du mangler penge, så kan den fynske erhvervsmagnat Niels Thorborgs Leasy-koncern være din redningsmand. Igennem 3C Retail, der driver Leasy og DER, tilbyder han en række forskellige lån.
Vurdering af kreditværdighed
I henhold til kreditaftalelovens paragraf 7 c skal lånevirksomheder vurdere kunders kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger. Med andre ord: lånevirksomheden skal grundigt undersøge om kunden er i stand til at tilbagebetale lånet.
Det er altså ikke nok, at kunden kan betale renterne.
Men fynboen og hans virksomheder har ikke været grundige nok til at vurdere folks mulighed for at tilbagebetale pengene.
Det viser en aktindsigt, som TV 2/Fyn har fået fra Forbrugerombudsmanden.
Sebastian tog forbrugslån: I dag skylder han 350.000 kroner
Som ung ville banken ikke låne Sebastian Jensen penge til byture og stofmisbrug. Derfor tog han forbrugslån i stedet.
Midt på stuebordet ligger en stak rudekuverter.
- På en måde blev jeg taget ved næsen, forklarer Sebastian Jensen om de gamle lån har taget.
Sebastian Jensen er en af de cirka 20.000 fynboer, der er registreret i RKI, som er Danmarks største register over dårlige betalere. Derfor får han flere rykkere hver uge, forklarer han og oplyser, at han har været i fogedretten 25 gange i løbet af de seneste seks år.
Én kuvert gør krav på 50.000 kroner. Andre nogle få hundrede kroner.
“Hvis du går i banken, spørger de, hvad du skal bruge pengene til og undersøger din økonomi. Men et kviklån er der ikke så mange dikkedarer ved”
Sebastian Jensen var i starten af 20'erne og sprunget ud i livet som studerende i Odense, da han tog sine første forbrugslån.
- Det var hurtigere og nemmere end at gå til banken. Banken undersøgte én meget nærmere og tjekkede, hvor meget man havde til forbrug hver måned, forklarer han.
De lånte penge blev brugt til at finansiere en ungdom med druk, stoffer og byture.
- Som studerende var det svært at få tingene til at høre sammen. Både med at gå i skole og gå i byen og leve livet, forklarer han.
Som 43-årig skylder han i dag 350.000 kroner fordelt på godt 400 forskellige lån og regninger, fortæller han.
Lån og leasing til skyhøje renter
Da Sebastian Jensen startede sin forbrugsfest kunne han godt få lov til at låne i banken. Man da bankerne opdagede, at han misligholdte sin lån blev, han nødt til at gå nye veje. Derfor begyndte han at købe ting på afbetaling. Sine nyerhvervede anlæg og tv solgte han så videre for at få kontanter i hænderne.
“Mange af de mennesker, der er ude for det her (gæld, red.), har enten psykiske eller fysiske problemer”
Leasing af produkter og videresalg blev suppleret med lån fra forbrugsslånevirksomheder.
- Jeg kunne godt se, at renterne var højere end dem i banken. Men det betød ikke noget for mig. Jeg kunne ikke se nogle konsekvenser af det, for jeg fik pengene lige i hånden her og nu, fortæller han.
Sebastian Jensens oplevelser er langt fra enestående. Det forklarer Anette Bruun, der er frivillig rådgiver hos Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning i Odense. Sammen med sine kolleger hjalp hun 148 gældsramte fynboer i løbet af 2018.
- Hvis du går i banken, spørger de, hvad du skal bruge pengene til og undersøger din økonomi. Men et kviklån er der ikke så mange dikkedarer ved, forklarer hun.
Sebastian Jensen oplyser, at han har døjet med psykiske problemer i form af en depression og misbrug af alkohol og stoffer. Den tendens går igen, hos mange optagere af forbrugslån.
Fakta om RKI
Data og analysevirksomheden Experian administrerer og driver RKI-registret.
Nøgletal fra Experians RKI-rapport, årsopgørelse for 2018:
- 202.727 personer er registreret i RKI. Det svarer til 4,34 procent af den danske befolkning. Det er et fald fra 212.161 personer samme tid sidste år.
- Danskerne skylder i alt 13,1 milliarder kroner væk i misligholdt gæld.
- Det seneste år er den samlede gæld for samtlige RKI-registreringer i Danmark nedbragt med cirka 850 millioner kroner.
- Den aldersgruppe, hvor flest er registreret i RKI er de 31-40-årige.
- I gennemsnit skylder en registreret person i RKI 64.861 kroner væk i misligholdt gæld.
Kilde: Experian
- Mange af de mennesker, der er ude for det her (gæld, red.), har enten psykiske eller fysiske problemer, oplyser Anette Bruun.
Reddet af RKI
Sebastian Jensens lånefest fik en brat ende, da hans navn blev registreret i RKI.
- Det var i virkeligheden min redning. Så skulle jeg ikke gå rundt der hele tiden og kigge, hvor jeg kunne låne penge næste gang, fortæller han.
Det seneste "rigtige" lån tog han for knap ti år siden. Men i slutningen af 2018 faldt han for fristelsen og tog et forbrugslån på 2.000 kroner.
Alligevel mener Sebastian Jensen ikke, at man skal have ondt af ham i dag:
- Det er mig, der har lånt pengene og mig, der har skrevet under på de her kontrakter, siger han.
Selvom Sebastian Jensen stadig skylder penge, ser han optimistisk på sin økonomi.
- Lige nu virker det lidt uoverskueligt. Men inden for 20 år, håber jeg, at være gældfri, siger han og tilføjer:
- Så længe jeg laver mit fodarbejde, skal det nok lykkes.
For nylig fik Sebastian Jensen tilkendt fleksjob. Dermed kan han se frem til en større indtægt. Af samme grund vil han også opsøge en gældsrådgiver i nærmeste fremtid.
Hvis du har gæld, kan søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
I et brev til 3C Retail skriver Forbrugerombudsmanden i august 2018, at Thorborgs selskab ikke er grundigt nok, når det kommer til vurdering af kundernes kreditværdighed.
- Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at I (3C Retail, red.) ikke vurderer forbrugernes kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, inden I bevilger lån, skriver Forbrugerombudsmanden til den fynske koncern.
I henhold til kreditaftaleloven skal lånevirksomheder foretage en vurdering af kundernes kreditværdighed. Virksomheden skal med andre ord undersøge om låneren er i stand til at tilbagebetale lånet.
Og det har 3C Retail ifølge Forbrugerombudsmanden ikke været gode nok til.
3C Retail har oplyst Forbrugerombudsmanden om 35 lån, som man har givet til forbrugere. Flere af lånene har angiveligt stillet forbrugerne i situationer, hvor det månedlige rådighedsbeløb efter afdrag lyder på mindre end 3.050 kroner. Ifølge gældssaneringsbekendtgørelsen kræver det 6.150 kroner at opretholde en beskeden levefod.
Forbrugerombudsmanden skriver også til Thorborgs koncern, at "kreditværdighedsvurderingerne af den enkelte forbruger er egnet til at forvride forbrugernes økonomiske adfærd".
Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.
759,79 procent.
Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.
Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.
Kreditaftaleloven paragraf 22
Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...
Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.
Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.
Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse
I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.
“Det har nogle kæmpe konsekvenser, fordi her mennesker, der tager de her lån”
- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.
Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.
- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.
Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.
- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:
- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.
Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter
Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.
- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.
Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.
- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.
Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.
“Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien.”
Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.
- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.
DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling.
Nedstemt lovforslag
I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.
Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:
- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.
Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er det en overtrædelse markedsføringslovens paragraf otte, stykke et.
Flere lånevirksomheder har fået påtale
Ifølge oplysninger fra Forbrugsombudsmanden er 3C Retail langt fra den eneste udbyder af lån, som har problemer med at følge lovgivningen.
I løbet af 2018 har forbrugermyndigheden andre låneudbydere. I alt er det blevet til påtale af ni virksomheder, der yder lån i Danmark. Det drejer sig blandt andet om Ferratum Danmark og Turbolån, der lovligt tilbyder lån med ÅOP på mere end 750 procent.
Der er langt fra tale om enkeltstående opgaver, fortæller Christina Toftegaard Nielsen, der er forbrugerombudsmand.
- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurderer forbrugerer, siger hun.
Anette hjælper gældsramte: Ny lov skal give hende mindre arbejde
Et nyt lovforslag skal give bedre forbrugerbeskyttelse inden for forbrugslån. Det kan betyde mindre arbejde hos Forbrugerrådets frivillige rådgivning i Odense. Men lovforslaget er ikke kun rosenrødt, advarer forbrugerombudsmanden.
I et lille rum på anden sal i fogedrettens lokaler sidder Anette Bruun. Kort derfra finder man den afdeling af Retten i Odense, der beskæftiger sig med tvangsauktioner. Etagen lige nedenunder huser skifteretten.
Har du taget forbrugslån?
TV 2/Fyn vil i den kommende tid sætte fokus på forbrugslån. Derfor vil vi gerne tale med nogle fynboer, der har lyst til at fortælle, hvorfor de har taget et forbrugslån.
Hvis du har lyst til at dele dine erfaringer, så send en mail til olfo@tv2fyn.dk
Hver mandag mellem klokken 16 og 18 omdanner Anette Bruun og de andre frivillige gældsrådgivere hos Forbrugerrådet Tænk lokalerne til rådgivningsrum for gældsramte fynboer.
I løbet af 2018 blev det til 148 gældsrådgivninger for Anette Bruun og hendes frivillige kollegaer.
- Det er ærgerligt, at vi har en del unge mennesker, som har så dårlig en økonomi, at de er nødt til låne penge, og at andre folk så skal tjene stort på det, forklarer den frivillige rådgiver, der igennem 44 år har arbejdet med inkasso hos Skat.
I fremtiden kan Anette Brunn og de andre frivillige på anden sal få mindre travlt.
Et nyt lovforslag, der bliver fremsat tirsdag, lægger op til en række ændringer af markedet for forbrugslån. Eksempelvis stiller lovforslaget krav til, at virksomheder skal have en særlig tilladelse, før de kan låne penge ud.
Andet end kun forbedringer
Selv om loven på papiret er i forbrugernes favør, frygter forbrugerombudsmanden, at loven på ét punkt kan føre til en forværring.
“Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden”
- Vi ser en svækkelse af forbrugersikkerheden i, at man undtager forbrugslånsvirksomheder fra en af markedsføringslovens bestemmelser. Det betyder, at vi ikke kan føre tilsyn med, om de overholder markedsføringslovens regler om god skik, forklarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.
Forbrugerombudsmanden har tidligere ført og vundet sager mod virksomheder, der laver forbrugs- og kviklån.
- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere, om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurdere forbrugerer, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Kvik- og forbrugslån
- Et kviklån blev i 2015 defineret af konkurrence- og forbrugerstyrelsen som et forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.
- I 2017 tog danskerne forbrugslån for mere end ti milliarder kroner hos medlemmerne af brancheorganisationen Finans og Leasing.
- Størstedelen af de borgere, som Forbrugerrådet rådgiver i Odense har taget et kvik- eller forbrugslån.
Forbrugerombudsmanden understreger dog, at kravet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.
Frygter færre retssager
Hos Anette Bruuns moderorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er man overvejende godt tilfreds med forslaget.
- Grundlæggende synes vi, at det er godt, der bliver strammet op med tilsynet omkring kvik- og forbrugslånsvirksomheder, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos organisationen.
Ligesom forbrugerombudsmanden undrer han sig over, at muligheden for at føre tilsyn i henhold til markedsføringsloven som udgangspunkt flyttes til Finanstilsynet.
- Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden, lyder det fra Forbrugerrådets seniorøkonom.
Han tilføjer:
- Vi ser, at der ikke bliver de muligheder for at føre retsager på forbrugernes vegne, som vi ser i dag.
Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er lunkne overfor, at forbrugerombudsmanden mister mulighed for kontrol.
I sit høringssvar skriver organisationen: Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetence til at gribe ind over for sager, der hidtil har været omfattet af markedsføringsloven.
Opdatering
-
Erhvervsministeriet oplyser til TV 2/Fyn: - Regeringen ønsker at styrke tilsynet med forbrugslånsudbydere. Det er for at sikre, at forbrugere ikke optager lån, de ikke har råd til at betale tilbage. Derfor foreslår regeringen med den nye lov at flytte tilsynet med udbydere af forbrugslån til Finanstilsynet, der samtidig skal foretage en godkendelse af udbyderne. Flytningen af tilsynet følger af regeringens forbrugerpolitiske strategi fra maj sidste år, og fremgår også af Socialdemokratiets ti forslag til bedre kontrol med kviklån fra juli. Finanstilsynet får med forslaget også mulighed for at gå på inspektion hos forbrugslånsvirksomhederne. Tilsynet skal gebyrfinansieres af forbrugslånsvirksomhederne efter Finanstilsynets sædvanlige praksis. Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning. Forslaget vil derfor samlet set medføre øget forbrugerbeskyttelse, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes.
Fra 2013 til 2016 havde forbrugerombudsmanden 17 sager vedrørende forbrugslånsvirksomheder.
Brancheorganisation glæder sig over lovforslag
Hos Dansk Kredit Råd (DKR), der er en brancheorganisation for danske kredit- og lånevirksomheder, mener man, at det er positivt, at dets medlemmer ifølge lovforslaget udelukkende skal kontrolleres af Finanstilsynet.
Det fortæller Christina Trauboth, der er talsmand for organisationen.
- Der har ikke været noget problem med at høre under forbrugerombudsmanden, men forbrugerombudsmanden regulerer al markedføring. Det kan være fra en pølsevogn til bankreklamer. Med lovforslaget bliver kompetencerne samlet hos Finanstilsynet, understreger hun og henviser til, at medlemmerne af DKR kun skal forholde sig til én tilsynsmyndighed.
Det er langt fra sikkert, at Anette Bruun og hendes frivillige kolleger i Odense kommer til at opleve nogen effekt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget. Størstedelen af deres rådgivninger fokuserer nemlig på gamle lån, fortæller hun.
- Jeg tror, at mange af dem, vi hjælper, er havnet her, fordi de først har taget et lån. Så har de taget et mere for at betale det. Og så endnu et. Og så kører det der ud af, siger Anette Bruun.
Hvis du har gæld, så kan søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
I seks tilfælde har forbrugerombudsmanden politianmeldt forbrugs- og kviklånsselskaberne med henvisning til markedsføringsloven om vildledningsforbud.
Uvist om 3C Retail har ændret praksis
Hos 3C Retail er det på papiret ikke slut med utilstrækkelige vurderinger af kundernes kreditværdighed. Det oplyser Forbrugerombudsmanden til TV 2/Fyn.
I brevet til 3C Retail ønsker Forbrugerombudsmanden virksomhedens ord på, at man retter op. Underskiften skal gives af en repræsentant for virksomheden. Næsten et halvt år efter, at brevet blev sendt har 3C Retail stadig ikke skrevet under på, at man har ændret praksis.
TV 2/Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Peter Schou Jørgensen, der er direktør i 3C Retail. Han er bortrejst. Derfor svarer selskabets forretningsudviklingschef i en mail.
- Vi har ikke underskrevet erklæringen, fordi det er en igangværende sag, hvor vi savner konkrete svar fra Forbrugerombudsmanden på, hvordan vi skal agere i forhold til den konkrete bestemmelse. Det har vi faktisk bedt om ved flere lejligheder i efteråret 2018, og vi har endnu ikke hørt endeligt fra Forbrugerombudsmanen. Vi er naturligvis klar til at underskrive, når det er fuldt oplyst og konkret, hvordan vi og andre udbydere skal agere.
Forbrugerombudsmanden mener imidlertid, at reglerne er klare nok.
I brevet til 3C Retail henviser man til, at man kan bruge Danmarks Statistiks oversigt over, hvor mange penge en gennemsnitsdansker har tilbage ved forskellige indkomstniveauer til faste udgifter.
Dermed får man også et brugbart indtryk af, hvor store lånebeløb, der er plads tili økonomien, oplyser Forbrugerombudsmanden.
Ny guldåre: Christoffer skaffer lån for tusindvis af kroner
Onlinetjenesten Lendme sammenligner lån. På to år har den fynske direktion formået at få sorte tal på bundlinjen.
Hvide vægge, hvide borde og et hvidt gulv.
HAR DU TAGET FORBRUGSLÅN?
TV 2/Fyn vil i den kommende tid sætte fokus på forbrugslån. Derfor vil vi gerne tale med nogle fynboer, der har lyst til at fortælle, hvorfor de har taget et forbrugslån.
Hvis du har lyst til at hjælpe, så send en mail til olfo@tv2fyn.dk
Velkommen til kontoret for Lendme – en online lånesammenligningstjeneste, der i 2016 blev stiftet af de tre fynboer Grunnet Wang, Frederik Murmann og Christoffer Nylandsted.
- I dag kan vi leve af det, lyder det fra Christoffer Nylandsted, der er medejer og daglig leder for virksomhedens 11 ansatte.
Antallet af forbrugslån buldrer afsted, og alene sidste år blev der formidlet lån for syv milliarder kroner, fremgår det af Danmarks Statistik.
Det er på samme niveau som umiddelbart før finanskrisen.
Lendme begyndte at formidle de første lån i maj 2017.
Lånetilbuddene er ifølge idémændende personlige, da brugere indtaster deres oplsyninger og derefter bliver tilbudt lån fra de syv banker, der samarbejder med Lendme.
Siden de første lån er det kun gået frem for de tre stiftere og deres foretagende, der ligger tæt på succeshistorier som arkitektens Bjarke Ingels BIG og netmediet Videnskab.dk. Og i 2018 kom succesen også til Lendme. Ifølge Christoffer Nyland var det første år med overskud på 1.3 millioner kroner.
Sådan fungerer Lendme
- Lendme samarbejder med syv banker.
- På lendme.dk vælger bruger lånebeløb, løbetid og en række andre informationer. Derefter indhenter Lendme personlige lånetilbud fra de forskellige banker.
- En typisk ÅOP (omkostninger i procenter) ligger på syv for lån, der bliver præsenteret igennem Lendme.
- Lendme får en kommission fra bankerne, når der bliver oprettet lån igennem siden.
- Man skal være mindst 23 år for at bruge Lendme.
Kilde: Christoffer Nylansted, medejer og daglig leder i Lendme
- Vi har den unikke fordel af at være mægler. Vi er ikke banken selv. Som forbruger stoler man måske lidt mere på den, som henter tilbuddene i stedet for, at man går direkte til banken selv, forklarer han.
Digitalisering giver vækst
Hos Forbrugerrådet Tænk mener man også, markedet for forbrugslån har ændret sig. Tidligere krævede forbrugslån, at forbrugerne gik i banken for at låne penge. I dag kan tage et lån med sin smartphone, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk:
- Det hele er blevet digitaliseret. Vi ser lån på alle mulige platforme, og vi bliver bombarderet af lånetilbud, mener han.
Dykker man ned i tallene for, hvor mange penge danskerne låner, ser man også et marked i vækst.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i andet kvartal af 2018 havde taget forbrugslån for syv milliarder kroner.
Tallene dækker over virksomheder, der yder lån uden sikkerhed, og altså ikke lån taget hos de banker, som Lendme samarbejder med.
Kan du ikke se grafen, så klik her.
Økonomisk rådgiver Kenneth Hansen, der er kendt fra tv-programmet Luksusfælden, mener ligesom Forbrugerrådet Tænk, at reklamer og digitalisering spiller en stor rolle for danskernes lånelyst.
“Det er blevet sindsygt nemt at låne penge, og der er reklamer over alt”
- Jeg har set en kæmpe udvikling. Det er blevet sindsygt nemt at låne penge, og der er reklamer over alt, fortæller han og fortsætter:
- Hvis vi ikke selv har råd, så kan vi låne pengene.
Ifølge Christoffer Nylansted fra Lendme spiller digitalisering en stor rolle for danskernes optag af lån og dermed virksomhedens succes.
- Man ser et skifte i, hvordan og hvorhenne danske forbrugere optager lån. Det foregår meget mere online og digitalt, understreger han.
Ingen tilbud om kviklån
Hos Lendme gør man en dyd ud af, at man udelukkende tilbyder lån fra banker, forklarer Christoffer Nylansted.
Hvad er et kviklån?
Der er ingen officiel definition på et kviklån. Men et kviklån blev i 2015 defineret af konkurrence- og forbrugerstyrelsen som et forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.
- Vi er meget kræsne i forhold til, hvilke banker vi tager ind. Vi tager ikke kviklånsselskaber ind på vores platform, siger medejeren.
Håbet er, at fravalget af kviklånsudbydere er i brugernes favør.
- Vi kender godt det ry, som branchen har. Det er det, vi ønsker at gøre op med. Vi ønsker at gøre det mere gennemsigtigt for danske forbrugere at finde det billigste lån på et marked, der har været lidt uigennemsigtigt, fortæller Christoffer Nylansted.
Lendme har endnu ikke præsenteret årsregnskab for 2018, men de forrige årsregnskaber er blevet offentliggjort i maj.
kopieret!
Villads kom på OUH den 25. oktober efter at have overlevet en voldsom trafikulykke. I Tommerup-tragedien mistede tre af hans venner - alle meget unge mænd - livet.
Siden Villads’ indlæggelse har hans forældre kritiseret hospitalets manglende krisehjælp. Blandt andet har Sidsel Nordbo gjort opmærksom på, at der gik flere dage, fra hendes søn var vågnet, til han kunne få en samtale med en psykolog.
OUH har tidligere udtalt, at der findes krisehjælp på hospitalet - både den fra et konkret støtteberedskab, der kan tilkaldes, og den der ligger i den omsorg, personalet udviser.
Men støtteberedskabet blev ikke tilkaldt under Villads’ hospitaltophold, mener Sidsel Nordbo.
- Jeg har svært ved at se, at det findes, når det ikke bliver aktiveret i en situation som vores.
På baggrund af tragedien valgte det konservative regionsrådsmedlem Roya Moore at stille forslag om at oprette et helt nyt beredskab i Region Syddanmark.
Det forslag blev mandag stemt ned.
Et ‘ærgerligt’ resultat
Det er en skuffet Roya Moore, der må erkende sit nederlag i regionsrådet.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt. Jeg anerkender, at hele regionsrådet ikke bakker op om forslaget, men jeg finder det meget ærgerligt. Jeg mener stadigvæk, der er brug akut kriseberedskab, der kan tilbydes til borgere og patienter, lyder det fra politikeren.
Familie følte sig svigtet i tragedie - de fik hjælp, siger OUH
Da 17-årige Villads forrige fredag forulykkede i en bil med tre af sine venner, var der ikke nogen krisehjælp at få efterfølgende.
Sådan oplevede Villads' far og mor timerne efter ulykken, hvor de selv måtte overbringe deres søn den forfærdelige besked om, at hans tre venner alle var omkommet i ulykken.
I følge cheflægen på intensivafdelingen på OUH, Jørgen Fisker, er det selvfølgelig beklageligt, at familien ikke føler sig grebet.
Men han forklarer samtidig, at familien rent faktisk har fået krisehjælp på sygehuset.
- Den får man faktisk automatisk, uden at man måske egentlig som patient eller pårørende er opmærksom på det.
- Det er sådan, at alle vores medarbejdere på anæstesiafdelingen og intensivafdelingen har meget stor erfaring i at håndtere både patienter og pårørende i krise.
Jørgen Fisker fortæller også, at afdelingen er indstillet på at se på, om den kunne have gjort noget bedre.
Der findes ifølge cheflægen på OUHs intensivafdeling allerede krisehjælp. Er det ikke effektivt nok?
- Jeg anerkender, at vi har dygtigt sundhedspersonale, som gør deres bedste hver dag. Forslaget handler overhovedet ikke om at tale om, at de ikke er dygtige. Det handler om, at vi har en eksisterende beredskabsplan, der ikke lever op til de udfordringer, som patienter og pårørende oplever.
Ifølge politikeren har hun fået flere henvendelser fra folk, som har oplevet samme manglende hjælp som Sidsel Nordbo og hendes familie.
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at slippe sagen.
- Jeg vil tage sagen op i social- og psykiatriudvalget, som jeg er medlem af.
Og det håber Sidsel Nordbo, der kommer noget ud af.
- Lige nu er det utroligt skuffende, for det er vores store håb, at andre ikke skal opleve det, vi gjorde. Det er den eneste grund til, at vi stiller op i medierne - vi vil gerne sætte fokus på problemet.
kopieret!
Flere skoler i landet modtog tirsdag morgen trusselsmails.
På Fyn og de omkringliggende øer har tre uddannelsesinstitutioner modtaget truende mails. Det gælder blandt andet Tved Skole og Tåsinge Skole i Svendborg Kommune.
Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune fortæller, at de som det første kontaktede politiet for at få en vurdering af truslen.
- Vurderingen var, at det var en trussel, der ikke var rettet lokalt specifikt, og dermed var der heller ikke anledning til, at vi skulle foretage evakuering eller sætte andet i værk, siger Kathrine Vestergaard Hyttel.
Ifølge Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel kan man være helt tryg ved at sende sine børn i skole i morgen.
Flere fynske skoler har modtaget trusselsmail
Opdatering 14.00 med navn på to af skolerne.
Flere skoler i landet har tirsdag modtaget trusselsmails. Det skriver Ritzau.
Det gælder også på Fyn og de omkringliggende øer, hvor Fyns Politi på X nu oplyser, at tre uddannelsesinstitutioner har modtaget truende mails.
Både Tved Skole i Svendborg og Tåsinge Skole er blandt de berørte, oplyser kommunen til TV 2 Fyn.
- Vi følger situationen og samarbejder med øvrige politikredse, skriver Fyns Politi.
Derudover oplyser Fyns Politi, at der "umiddelbart" ikke er grund til bekymring.
- Vi beder om, at man anmelder, hvis man har modtaget mailen, skriver politikredsen.
Tidligere sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel, at der var tale om én institution.
- Vi har modtaget én anmeldelse fra en uddannelsesinstitution. Vi har en god dialog med uddannelsesinstitutionen, og vi er blevet enige om, at det vil skabe mere panik at sende en patrulje. Der er ingen grund til panik, og alle skal forholde sig, som de plejer, siger Mads Boel.
Henviser til anden politikreds
Ifølge B.T. er der tale om en bombetrussel, der ikke er rettet mod de enkelte skoler. Derfor anbefaler Rigspolitiet heller ikke de pågældende skoler til at evakuere.
Mads Boel har ikke yderligere og henviser til Østjylland Politi, der har overtaget den samlede efterforskning.
Hverken Rigspolitiet eller Østjylland Politi oplyser, hvor mange der har modtaget den enslydende mail.
Nordjyllands Politi skriver på X lidt efter klokken 10 tirsdag, at kredsen ikke har modtaget anmeldelser i sagen. Det samme gælder Bornholms Politi.
kopieret!
Tirsdag kunne Odenses politikere sole sig i lyset fra en forladt HA-rockerborg.
Men kampen mod den organiserede kriminalitet er langt fra slut.
Nu skal der kigges nærmere på nogle af Fyns mest kriminelle - og mest udgiftstunge - familier.
Pengene, der fosser ud af kommunekassen, og kriminaliteten, der blomstrer i Odense, skal være slut.
For borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har tirsdag erklæret krig.
/- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
Ifølge flere kilder med kendskab til det kriminelle miljø, er nogle af de otte mest kriminelle familier enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense. Til sammen har de fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner.
Voldsom kriminalitet
TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.
Fremtidens OB bliver uden Alasana Manneh. Spilleren skifter til skotske Hibernian F.C.
- Alasana har været hos os i 2,5 år og har i skiftende omfang været stamspiller. Særligt i den igangværende sæson i NordicBet Ligaen har han bidraget med godt pasningsspil og gode dødbolde, siger Troels Bech, der er sportsdirektør i OB, inden han fortsætter:
- Vi har med fem måneder tilbage af kontrakten modtaget et tilbud, vi har accepteret.
Den 26- årige gambiske landsholdsspiller har spillet 60 kampe i blå og hvide striber,
- Det er ikke nemt at tage herfra, men det er en spændende mulighed for at prøve noget nyt, og jeg er glad for det her skifte, lyder det fra hovedpersonen selv.
“Elon Sucks” og “I bought this before Elon went crazy”. To eksempler på klistermærker, som har været at finde på flere Tesla-biler siden Elon Musk erklærede sin kærlighed til den amerikanske præsident, Donald Trump tilbage i efteråret.
Ifølge tal fra Bilbasen.dk er der også færre og færre, der søger på Teslas biler på brugtbils-hjemmesiden.
Men Tesla-ejer Allan Corfitsen tager sig ikke af virakken og den efterhånden omstridte ejer af gigant-virksomheden, Elon Musk.
- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.
Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.
- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.
TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.
- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.
Hun skammer sig dog ikke over sin bil.
- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.
Færre søgninger
Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.
Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.
Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.
| Antal søgninger på Bilbasen |
|---|
| Tesla Model Y: |
| 2023: 167.000 |
| 2024: 151.000 |
| Tesla Model 3: |
| 2023: 161.000 |
| 2024: 144.000 |
Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.
- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.
Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.
- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.
Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.
- Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.
Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.
- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.
Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.
Da en række nu anholdte og tiltalte personer forsøgte at sprænge en opgang i Odense i luften, havde det rod i konflikter mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i byen. Det skriver Ritzau.
Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Hele otte mennesker har ifølge Fyns Politi medvirket i sagen fra 30. december 2023, og tirsdag blev fire af dem anholdt i en storstilet politiaktion i Odense og Esbjerg.
Men politiet har også måttet kigge ud over landegrænserne, for blandt de tiltalte er en 18-årig svensker. Ifølge Ritzau er det politiets opfattelse, at han blev hyret til at bringe sprængstoffet fra Sverige til Danmark.
kopieret!
Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19, 19, 21 og 22 år i en koordineret aktion. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
De er alle anholdt i en sag, hvor flere personer i slutningen af 2023 forsøgte at sprænge ca. 4,4 kg plastisk sprængstof i en opgang til en ejendom på Nyborgvej i Odense.
En bombe af en størrelse, der kunne have haft fatale konsekvenser.
- På det pågældende tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen, hvorfor en sprængning ville medføre, at deres liv blev udsat for alvorlig fare, skriver Fyns Politi.
To af de anholdte personer i alderen 19 år og 22 år sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to anholdte i alderen 19 år og 21 år sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.
Alle de anholdte vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, skriver politiet. Fire andre personer er allerede tiltalt.
Bag de mange anholdelser ligger et stort politiarbejde.
Politiet har ledt efter gerningsmændene
Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.
Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.
- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.
I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.
- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.
De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.
Odense Kommune har i årevis kæmpet for at få lukket rockerborge, og nu er det lykkedes den at få lukket helt ned for Hells Angels' klubhus på Petersmindevej.
Men kriminaliteten forsvinder ikke alene af den grund, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- I Odense er den i høj grad flyttet ind i de her multikriminelle familier.
Derfor vil han nu sætte hårdt ind mod netop den gruppe.
- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.
Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.
I krig mod kriminaliteten
Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.
Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?
- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.
Opdateret 15.50: Driften skulle være normal fra omkring klokken 16.
Problemer ved letbanestoppet Vestrebro Station sætter letbanen ud af spil i flere timer tirsdag eftermiddag.
Det er strækningen fra Odense Idrætspark til Odense Banegård, der er påvirket, og der vil i stedet blive indsat erstatningsbusser.
- Der skal tilkaldes en svejser, så man hurtigst muligt kan genoptage driften. Det er tidligere gået hurtigt, men man skal regne med to-tre timer, måske mere, før driften er oppe at køre, lyder det fra Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Ø. Petersen.
Brugere kan finde opdateringer på Odense Letbanes hjemmeside.
Driften mellem Hjallelse Station og Odense Banegård er normal.
Børn, der er født mere end 12 uger for tidligt, har brug for akut behandling.
Derfor glæder det Anja Klamer, der er ledende overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH, at hendes afdeling modtager fire millioner kroner til at øge og optimere intensivbehandlingen af for tidligt fødte børn.
- Den udfordring, vi havde tidligere, var, at vi var nødt til at flytte vores børn til et andet afsnit på hospitalet, og det gav nogle afbrudte patientforløb, siger hun.
Med det nye tilskud kan børnene være på neonatal-afdelingen under hele deres forløb. Samtidig sikrer beløbet, at der kan være en sygeplejerske ved siden af hvert kritisk syge barn døgnet rundt.
kopieret!
Kan man forhindre og forebygge kroniske smerter hos gigtpatienter?
I dag findes der ingen målrettede behandlinger, men lige præcis den problemstilling bliver vi måske meget klogere på i fremtiden.
Philip Rask Lage-Hansen, der er læge på Esbjerg og Grindsted Sygehus, har nemlig vundet forskningskonkurrencen Et Sundere Syddanmark 2025.
- Det var det, jeg håbede ville ske – så vi kunne sætte mere fokus på de mennesker, der har det svært, siger Philip Rask Lage-Hansen.
Sejren betyder, at han af Region Syddanmark får tildelt én million kroner til at videreudvikle sin forskning på netop dette område. Tirsdag formiddag blev han overrasket med konfettirør, blomster og den store pengecheck.
Også penge til anden- og tredjepladsen
Philip Rask Lage-Hansens forskning vil undersøge, hvorfor nogle gigtpatienter udvikler kroniske smerter som følge af en gigtdiagnose.
Og ved at følge op mod 1000 gigtpatienters sygdomsforløb vil han forsøge at finde en metode til at forebygge de kroniske smerter.
Pia er uhelbredeligt syg, men kæmper for at vinde over smerterne
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Hos Region Syddanmark var koncerndirektør, Kurt Espersen, også begejstret for at overrække en ny håbefuld forsker den store pris.
- Det er stort at få lov at overrække en million kroner til en yngre forsker. Det betyder, at vi i Region Syddanmark kan stimulere et område, som måske ikke er det område, hvor de fleste penge går hen, når vi snakker forskning, siger Kurt Espersen.
Og hos Pia Pedersen - der i projektet 'Kan kroniske smerter forhindres?' stod frem og fortalte om sin hverdag - betyder sejren også alverden.
- Jeg er virkelig glad – og så kan det være, at Folketinget får øjnene op og giver nogle flere penge til området, siger Pia Pedersen.
Hvad er Et Sundere Syddanmark?
Fem forskningsprojekter var med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemte hvilke projekter, der skulle vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen fik tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen blev kåret tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tog ud og overraskede forskeren, som fik tildelt én million kroner til sit projekt.
Du kan via linket se hvilke forskningsprojekter, der deltog i konkurrencen https://www.tvsyd.dk/ess.
På andenpladsen ender projektet 'Nærsynethed blandt danske skolebørn' på Sygehus Lillebælt i Vejle, der modtager 600.000 kroner.
Og tredjepladsen, hvor hele 400.000 kroner medfølger, går til projektet 'Nye tilgange til at forebygge og yde støtte i forløbene for selvskadende patienter i akutmodtagelsen' på Psykiatrisygehuset.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her