Det går strygende for fynske Intelligent Banker. På virksomhedens trofæhylde finder man blandt andet fem Gazelle-priser samt en vækstpris fra Væksthus Syddanmark.

I midten af det hele står ejerne Torben Kopp Kristensen og Tommy Hummelmose, der er også kendt som konservativ byrådspolitiker i Odense. De to har drevet virksomheden siden dens start i 2009.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænk er virksomhedens låneportaler både ”manipulerende” og "problematiske". Det siger seniorøkonom ved forbrugerorganisationen Morten Bruun Pedersen til TV 2 /Fyn.

- Når man går ind på en portal, er det for at finde det bedste og billigste produkt. Det er ikke dét, man bliver præsenteret for her, lyder det fra seniorøkonomen, da han bliver vist flere af de portaler, som den fynske virksomhed driver.

Intelligent Banker driver forbrugs- og kviklånsportaler i seks forskellige europæiske lande. På portalerne bliver brugere præsenteret for forskellige lånetilbud fra en række udbydere af forbrugs- og kviklån.

Intelligent Bankers portaler Capacredit og Taylor Finance, viser de samme lån øverst, da TV 2/Fyn forelægger dem for Morten Bruun Pedersen. I toppen af siderne ligger to lån fra henholdsvis Kvikto og Kassekrediten. Lånene bliver af Intelligant Banker præsenteret som "brugernes favorit", mens det andet hedder "Nyhed på Capacredit".

Begge lån har årlige omkostningsprocenter (ÅOP) på mere end 300 procent, hvilket er 6.000 gange højere end Nationalbankens udlånsrente.

- Der ligger noget manipulation i, at når man går ind på en hjemmeside for at finde det billigste lån så får man præsenteret det samme lån øverst ligegyldigt, hvilken hjemmeside man går ind på, forklarer seniorøkonomen.

Da TV 2/Fyn besøgte den odenseanske virksomhed i foråret 2018, fortalte Tommy Hummelmose blandt andet følgende:

- Vi hjælper forbrugeren til at få frit valg imellem de finansielle tjenester som banker og finansieringsselskaber stiller til rådighed. Det er den "intelligente bankmand", forklarede direktøren dengang. 

Hvem driver portalen?

På flere af de danske portaler bliver det ikke oplyst, at Intelligent Banker driver siden. Hverken i bunden af siden eller under punktet "kontakt". Oplysninger om sidernes ejer finder man kun på DK Hostmaster, der en offentlig portal, som viser, hvem der står bag hjemmesider.

Slår man eksempelvis Capacredit op fremgår det, at virksomheden Worsan ejer hjemmesiden. Denne virksomhed er ifølge CVR ejet af Tommy Hummelmose og Torben Kopp Kristensen.

Enkelte sider er også registreret igennem udenlandske virksomheder, der i sidste ende kan føres tilbage til Tommy Hummelmose. Det drejer sig om siderne Taylor Finance og Moore Credit, der ifølge det britiske virksomhedsregister tilhører Tommy Hummelmoses selskab.

Dertil kommer også Lavpris Lån og Fairbanker, som er ejet af en tysk virksomhed, der i sidste ende tilhører Intelligent Banker.

Det er ifølge Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk problematisk, at portalerne ikke skilter med deres ejermand.

- Jeg synes, at det er problematisk, at det er de samme folk, der står bag de her forskellige portaler. Det giver et falsk indtryk af, at hvis man kigger flere forskellige portaler igennem, så er man grundig. Men det er man i virkeligheden ikke, når det er den samme person eller firma, der styrer dem, siger seniorøkonomen.

På Intelligent Bankers hjemmeside fremgår det ikke, hvilke portaler virksomheden driver.

Formidler lån fra politianmeldt virksomhed

En aktindsigt fra Forbrugerombudsmanden viser, at mindst én af de virksomheder, som optræder på Intelligent Bankers portal er blevet politianmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsforbud samt markedsføringslovens kreditoplysningspligt.

Der er tale om virksomheden Ferratum Denmark ApS, som via blandt andet Intelligent Bankers portal Capacredit udbyder lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 142,22 procent.

Foruden lån fra Ferratum rummer portalen også udbyderen Turbolån, der lovligt tilbyder lån med ÅOP på mere end 750 procent.

På listen over lånevirksomheder finder man også fynske Leasy, der blandt andet yder lån igennem Leasy Minilån. Leasy er ejet igennem selskabet 3C Retail, der har hovedsæde i Odense. I sommeren 2018 gav Forbrugerombudsmanden den fynske koncern en indskærpelse til 3C Retail.

Forbrugerombudsmanden mener ikke, at 3C Retail kreditvurderer grundigt nok. Derfor har Forbrugerombudsmanden bedt 3C Retail erklære, at man vil ændre procedure.

3C Retail skriver til TV 2/Fyn:

- Vi har ikke underskrevet erklæringen, fordi det er en igangværende sag, hvor vi savner konkrete svar fra Forbrugerombudsmanden på, hvordan vi skal agere i forhold til den konkrete bestemmelse. Det har vi faktisk bedt om ved flere lejligheder i efteråret 2018, og vi har endnu ikke hørt endeligt fra Forbrugerombudsmanen. Vi er naturligvis klar til at underskrive, når det er fuldt oplyst og konkret, hvordan vi og andre udbydere skal agere.

Syv millioner kan ikke tage fejl

Intelligent Banker ønsker kun at svare skriftligt på spørgsmål fra TV 2/Fyn. Derfor har TV 2/Fyn sendt en mail til virksomheden med 20 spørgsmål. TV 2/Fyn har blandt andet spurgt ind til virksomhedens etiske retningslinjer, de låneudbydere, der optræder på portalerne samt de kritikpunkter, som Forbrugerrådet Tænk opstiller.

Tommy Hummelmose og Torben Kopp Kristensen ønsker alene at blive citeret for følgende:

- Mere end syv millioner mennesker i Europa sammenligner lån på Intelligent Bankers sammenligningstjenester. Vi er naturligvis forundrede over, at Forbrugerrådet i Danmark vælger at kommentere Intelligent Bankers sammenligningstjenester igennem medierne uden på noget tidspunkt at have henvendt sig til virksomheden, skriver virksomheden

Supplerende oplysninger:

Intelligent Banker tilbyder ikke længere lån fra Kvikto.

Intelligent Banker understreger over for TV 2/Fyn, at "dyreste lån øverst” er ikke tilfældet, hvis siderne besøges via Google, som er den vej langt størstedelen af brugerne finder siderne. 

Forbrugerrådet Tænk var ikke bekendt med Tommy Hummelmoses og Torben Kopp Kristensens identiteter, da TV 2/Fyn præsenterede organisationen for portalerne. 

TV 2/Fyn har tilbudt Tommy Hummelmose at gennemse råoptagelserne fra interviewet med Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og til at svare på TV. Det har han ikke ønsket.

759,79 procent.

Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.

Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.

Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.

Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.

Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse

I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.

- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.

Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.

- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.

Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.

- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:

- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.

Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter

Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.

- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.

Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.

- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.

Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.

Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.

- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.

DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb,  forbrugeren betaler ved forsinket betaling.

Nedstemt lovforslag

I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.

Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:

- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.

Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.

I et lille rum på anden sal i fogedrettens lokaler sidder Anette Bruun. Kort derfra finder man den afdeling af Retten i Odense, der beskæftiger sig med tvangsauktioner. Etagen lige nedenunder huser skifteretten.

Hver mandag mellem klokken 16 og 18 omdanner Anette Bruun og de andre frivillige gældsrådgivere hos Forbrugerrådet Tænk lokalerne til rådgivningsrum for gældsramte fynboer.

I løbet af 2018 blev det til 148 gældsrådgivninger for Anette Bruun og hendes frivillige kollegaer.

- Det er ærgerligt, at vi har en del unge mennesker, som har så dårlig en økonomi, at de er nødt til låne penge, og at andre folk så skal tjene stort på det, forklarer den frivillige rådgiver, der igennem 44 år har arbejdet med inkasso hos Skat.

I fremtiden kan Anette Brunn og de andre frivillige på anden sal få mindre travlt.

Et nyt lovforslag, der bliver fremsat tirsdag, lægger op til en række ændringer af markedet for forbrugslån. Eksempelvis stiller lovforslaget krav til, at virksomheder skal have en særlig tilladelse, før de kan låne penge ud.

Andet end kun forbedringer

Selv om loven på papiret er i forbrugernes favør, frygter forbrugerombudsmanden, at loven på ét punkt kan føre til en forværring.

- Vi ser en svækkelse af forbrugersikkerheden i, at man undtager forbrugslånsvirksomheder fra en af markedsføringslovens bestemmelser. Det betyder, at vi ikke kan føre tilsyn med, om de overholder markedsføringslovens regler om god skik, forklarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden har tidligere ført og vundet sager mod virksomheder, der laver forbrugs- og kviklån.

- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere, om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurdere forbrugerer, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden understreger dog, at kravet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.

Frygter færre retssager

Hos Anette Bruuns moderorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er man overvejende godt tilfreds med forslaget.

- Grundlæggende synes vi, at det er godt, der bliver strammet op med tilsynet omkring kvik- og forbrugslånsvirksomheder, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos organisationen.

Ligesom forbrugerombudsmanden undrer han sig over, at muligheden for at føre tilsyn i henhold til markedsføringsloven som udgangspunkt flyttes til Finanstilsynet.

- Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden, lyder det fra Forbrugerrådets seniorøkonom.

Han tilføjer:

- Vi ser, at der ikke bliver de muligheder for at føre retsager på forbrugernes vegne, som vi ser i dag.

Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er lunkne overfor, at forbrugerombudsmanden mister mulighed for kontrol.

I sit høringssvar skriver organisationen: Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetence til at gribe ind over for sager, der hidtil har været omfattet af markedsføringsloven.

Fra 2013 til 2016 havde forbrugerombudsmanden 17 sager vedrørende forbrugslånsvirksomheder.

Brancheorganisation glæder sig over lovforslag

Hos Dansk Kredit Råd (DKR), der er en brancheorganisation for danske kredit- og lånevirksomheder, mener man, at det er positivt, at dets medlemmer ifølge lovforslaget udelukkende skal kontrolleres af Finanstilsynet.

Det fortæller Christina Trauboth, der er talsmand for organisationen.

- Der har ikke været noget problem med at høre under forbrugerombudsmanden, men forbrugerombudsmanden regulerer al markedføring. Det kan være fra en pølsevogn til bankreklamer. Med lovforslaget bliver kompetencerne samlet hos Finanstilsynet, understreger hun og henviser til, at medlemmerne af DKR kun skal forholde sig til én tilsynsmyndighed.

Det er langt fra sikkert, at Anette Bruun og hendes frivillige kolleger i Odense kommer til at opleve nogen effekt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget. Størstedelen af deres rådgivninger fokuserer nemlig på gamle lån, fortæller hun.

- Jeg tror, at mange af dem, vi hjælper, er havnet her, fordi de først har taget et lån. Så har de taget et mere for at betale det. Og så endnu et. Og så kører det der ud af, siger Anette Bruun.

Hvis du har gæld, så kan søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.