Opposition med skrap kritik: Kviklånslov er ikke god nok

Et nyt lovforslag skal gavne personer, der tager forbrugslån. Men flere organisationer og politikere advarer imod dele af forslaget.

Tirsdag behandler Folketinget et nyt lovforslag, der skal indføre flere regler for forbrugslån og dermed give bedre forbrugerbeskyttelse. 

Nu melder to fynske folketingspolitikere sig også ind i koret af kritikere, selvom de overvejende er positive over for lovforslaget. 

quote Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning.

Erhvervsministeriet i en mail til TV 2/Fyn

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har tidligere fortalt, at forslaget langt fra er problemfrit.

Forslaget lægger op til, at Forbrugerombudsmanden mister muligheden for at føre tilsyn med lånvirksomheder. 

- Det er en svækkelse, men det er et skridt fremad, at vi overhovedet får et tilsyn med de her låneudbydere. Men jeg synes, at ministeren (erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), red.) foreslår små hop på stedet, siger Karsten Hønge (SF).

Også socialdemokraten Erik Christensen ser problemer i forslaget. 

- Der er ingen tvivl om, at det giver nogle problemstilling i forhold til forbrugernes sikkerhed, siger han, og tilføjer, at Socialdemokratiet vil arbejde for at sikre forbrugerne.

Begge sidder i Folketingets erhvervsudvalg, der arbejder med netop lovforslaget, som erhvevsministeren Rasmus Jarlov (K) har stillet.  

 

 

Forslaget mangler renteloft

quote Selvfølgelig er det godt, at der kommer en vis kontrol, men det her er langt fra nok.

Karsten Hønge, SF

Ifølge Karsten Hønge er den mest graverende fejl ved regeringens lovforslag, at man ikke indfører et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Altså, hvor dyrt et lån maksimalt kan være i løbet af et år. 

- Lovforslaget mangler at gå ind til der, hvor de virkelige problemer er. Der mangler et loft over den rente, som folk ender med at betale, forklarer han, og tilføjer:

- Selvfølgelig er det godt, at der kommer en vis kontrol, men det her er langt fra nok. 

I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Diskontoen er en rente, der bliver fastsat af Nationalbanken. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative. 

Socialdemokratiet stemte ifølge Erik Christensen imod SF's loft, da et loft ikke er nok i sig selv. 

- Vi sagde: "Vi løser ikke problemet ved at lave et renteloft. Der skal mere til", forklarer socialdemokraten. 

I dag foreslår Socialdemokratiet i en ti-punkts plan blandt andet et loft på morarenter på 30 procent. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling. 

 

 

Erhvervsministeriet oplyser i en mail til TV 2/Fyn: 

- Regeringen ønsker at styrke tilsynet med forbrugslånsudbydere. Det er for at sikre, at forbrugere ikke optager lån, de ikke har råd til at betale tilbage. Derfor foreslår regeringen med den nye lov at flytte tilsynet med udbydere af forbrugslån til Finanstilsynet, der samtidig skal foretage en godkendelse af udbyderne.

- Flytningen af tilsynet følger af regeringens forbrugerpolitiske strategi fra maj sidste år, og fremgår også af Socialdemokratiets ti forslag til bedre kontrol med kviklån fra juli. Finanstilsynet får med forslaget også mulighed for at gå på inspektion hos forbrugslånsvirksomhederne. Tilsynet skal gebyrfinansieres af forbrugslånsvirksomhederne efter Finanstilsynets sædvanlige praksis.

- Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning. Forslaget vil derfor samlet set medføre øget forbrugerbeskyttelse, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes.

Tirsdag er der første behandling af lovforslaget. Et lovforslag skal igennem tre behandlinger, inden det kan blive vedtaget.

Oversigt

    Oversigt