5. nov. 2019 kl. 20:29
Opdateret: 6. nov. 2019 kl. 11:43
Thomas Larsen-Bjerre

Kritik af letbanen: Urealistiske forventninger til passagertal

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Aarhus Letbane har færre passagerer end forventet. Den samme udvikling kan ramme Odense, vurderer lektor i trafik. Rådmand har is i maven.

9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen.

Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane.

Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense.

Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne.

- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.

“Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Og derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig”

— Niels Agerholm, sektionsleder for Veje, Trafik og Transport, Aalborg Universitet

I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere.

- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.

Læs også: Byråd sætter millioner af til mere letbane
Gå tilbage Del
11. okt. 2019 kl. 9:57

Byråd sætter millioner af til mere letbane

Jonas Bertelsen

Et stort flertal i Odense Byråd går nu videre med etableringen af letbanens etape 2 i Odense. I budgetforliget afsætter de seks partier 38 millioner kroner til en forundersøgelse.

Endnu to år før den første etape af letbanen er færdig, og mens byen er plaget af store udfordringer med fremkommelighed på grund af letbanebyggeriet, sætter et byrådsflertal millioner af til mere letbane.

Ifølge budgetforliget kommer den nye letbane til at gå enten fra Seden til Sukkerkogeriet i Odense Midtby eller fra Seden til Odense Zoo.

Strækningen skal ifølge forligsteksten gå gennem Vollsmose og være med til at udvikle bydelen fra et udsat byområde til en ligeværdig del af Odense, som investorerne kan se muligheder i.

I budgetforliget hedder det om aftalen:

"Anlæggelsen af letbanen gennem Vollsmose som en del af et urbant strøg igennem bydelen vil medvirke til at ændre områdets image og selvforståelse. Igangsættelsen af VVM-undersøgelsen for letbanens linje 2 vil være et betydeligt signal til investorer i forhold til Vollsmose og realiseringen af udviklingsplanen."

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mener, at etape to af letbanen er afgørende i forhold til at få investorer til at bruge penge i Vollsmose.

- Det er rigtig vigtigt. Jeg har ikke haft møde med nogen investorer, der ikke har nævnt letbanen. De siger, letbanen er vigtig, fordi letbanen skaber værdi i de områder, den kommer ind i. Og vi taler altså om investeringer i milliardklassen, der skal ind i overleveringen, siger han.

Kræver medfinansiering

VVM-undersøgelsen skal efter planen ligge færdig om to år, og først herefter skal byrådet træffe den endelige beslutning, og ikke mindst forhandle med regeringen om at få en medfinansiering af det store anlægsprojekt omkring letbanens etape 2.

VVM-undersøgelse

En VVM-undersøgelse er en redegørelse for- og vurdering af virkninger for miljøet ud fra, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø.

 

Der skal som udgangspunkt altid gennemføres miljøvurderinger forud for beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt.

 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

"Med en opdateret udredningsrapport og VVM-rapporten i hånden kan byrådet gå i forhandling med regeringen om politisk aftale med med henblik på medfinanseiring og fremsættelse af anlægslov," står der i budgetforliget.

Sammen med Enhedslisten står Venstre uden for budgetaftalen i Odense. Partiet har for længst meldt ud, at de ikke støtter anlæggelsen af letbanens etape 2.

- Vi mener, at letbanens etape 2 er for dyr, og vi mener ikke, at den kommer til at udvikle Vollsmose i samme grad som det, det koster, siger politisk ordfører Christoffer Lilleholt (V).

Intet besluttet endnu

Konservative bakker op om budgetforliget og dermed teksten om letbanens etape 2. Men det betyder dog ikke, at partiet har taget stilling til, om Odense skal have en ny letbane.

- Der står ikke noget om, at vi har besluttet at etablere letbanens etape 2, helt i tråd med hvad vi sagde i byrådssalen i går (onsdag, red.), så det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger politisk ordfører for Konservative, Kristian Guldfeldt.

Udover de 38 millioner kroner fra Odense Kommune bidrager Transport- og Boligminsteriet med 15 millioner til forundersøgelsen, der altså i alt kommer til at koste 53 millioner kroner.

Park + Ride + Bike

Udover en forundersøgelse af en ny etape af Odense Letbane er budgetpartierne også enig om at afsætte tre millioner kroner til et såkaldt "Park + Ride + Bike"-anlæg ved Højstrup Station.

Anlægget skal gøre det nemt for besøgende i centrum at parkere deres bil og tage letbanen det sidste stykke ind mod centrum.

Investeringen skal være med til at mindske trængslen i bymidten og øge fremkommeligheden for øvrige bilister.

Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.

Det skriver forvaltningen om letbanen

  • Man forventer 9,8 millioner årlige passagere i 2021. Det giver lidt mere end 105 millioner kroner i billetindtægter. 
  • Hvert år skal Odense Kommune betale 33 millioner kroner til Odense Letbane i bidrag. I 2018 gav Odense Kommune 130 millioner kroner i tilskud til Fynbus. 
  • Når Odense Letbane åbner nedlægger Fynbus en række bybusruter i Odense. Det udløser en besparelse på 40 millioner kroner om året Odense Kommune, der slipper billigere i tilskud til Fynbus. 
  • Odense Letbane koster i alt 3.399 millioner kroner at anlægge i 2019-priser. 

 

Kilde: Borgmesterforvaltningen / Fynbus

Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi.

Risiko for ekstraregning på 30 millioner

Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag.

Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:

På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.

Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.

Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.

Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus.

I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.

Læs også: Følg byggeriet fra luften: Letbanen overvåger entreprenørernes arbejde med droner
Gå tilbage Del
25. sep. 2019 kl. 10:35

Følg byggeriet fra luften: Letbanen overvåger entreprenørernes arbejde med droner

Ole Holbech

Når Odense Letbane vil tjekke entreprenørernes arbejde, er det ikke længere nødvendigt at sende folk ud for at kontrollere kvaliteten. Nu klarer droner arbejdet.

Odense Letbane vil fremover inddrage droner, når de skal kontrollere kvaliteten af entreprenørernes arbejde.

En ubemandet drone vil én gang om måneden overflyve den 14 kilometer lange strækning, hvor byggeriet af letbanen er i gang. Formålet er blandt andet at sikre at entreprenørne leverer det lovede arbejde.

“Opløsningen er så god, at vi kan se om der ligger en femmer på vejen”

— Steen Lykke

- Når vi får de månedlige opgørelser fra entreprenørerne over hvor meget de har lavet, så behøver vi ikke længer sende fem mand ud på pladsen for at tjekke om det er rigtigt. Nu klarer detaljerede dronebilleder opgaven for os, fortæller teknisk direktør hos Odense Letbane, Steen Lykke.

Dronen gennemflyver hele byggepladsen én gang om måneden, og billederne, som Odense Letbane får hjem, er særdeles detaljerede.

- Det er første gang, at en drone af denne kaliber flyver gennem Odense. Vi får fantastiske billeder af vores byggeplads på 14 kilometer, og opløsningen er så god, at vi kan se om der ligger en femmer på vejen, siger Steen Lykke.

Se selv billederne

Samtidig giver dronebillederne letbanen mulighed for både at overvåge sammenhængen i arbejdet og de konsekvenser, som den 14 kilometer lange byggeplads har for byen og trafikken.

Men det er ikke kun Odense Letbane, der får glæde af billederne.

De detaljerede dronebilleder bliver lagt ud på letbanens hjemmesider, hvor alle i detaljer kan se, hvordan arbejdet skrider fremad.

Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner.

- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.

Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm:

- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.

Læs også: Letbane advarer:
  • Det er livsfarligt at klatre op til køreledningerne
Gå tilbage Del
5. nov. 2019 kl. 15:02

Letbane advarer:
  • Det er livsfarligt at klatre op til køreledningerne

Ole Holbech

Odense Letbane er i fuld gang med blandt andet at sætte køreledninger op ved banen. Det får nu letbanen til at advare mod at gøre noget dumt som for eksempel at klatre op til ledningerne.

"Det er livsfarligt at klatre op til køreledningerne."

Sådan advarer Odense Letbane på sin hjemmeside. Det gør de, efter de nu har hængt de første køreledninger op i området omkring kontrol- og vedligeholdelsescentret i Hjallese i det sydlige Odense.

Ifølge letbanen er det helt ufarligt at bo og færdes langs letbanesporets køreledninger. Men det er altså ikke ufarligt at kravle op til ledningerne, der skal forsyne letbanen med elektricitet.

- Det er livsfarligt at røre ved en strømførende køreledning. Derfor skal man aldrig gøre noget dumt, som for eksempel at klatre op i masterne eller bruge en stige tæt på køreledningerne, skriver letbanen.

Så sent som i sommer måtte en 22-årig mand flyves til behandling på Rigshospitalet, efter han kom i kontakt med en strømførende køreledning på Kolding Banegård.

Efterfølgende kom Banedanmark med en advarsel tilsvarende den, som Odense Letbane nu kommer med: De strømførende køreledninger er livsfarlige.

Kan give alvorlige skader

Og fordi man ikke kan se, lugte eller høre, om der er strøm på ledningerne eller ej, må letbanen nu ud og advare mod at forsøge at kravle op til de strømførende ledninger.

- Man skal altså altid gå ud fra, at der er strøm på letbanens køreledninger. Det gælder også på tidspunkter, hvor letbanen ikke er i drift, skriver letbanen.

Hvis man får stød fra en køreledning, kan det give kraftige forbrændinger og livsfarlige skader i kroppen, understreger letbanen, der samtidig også gør opmærksom på, at letbanens køreledninger er ganske ufarlige - medmindre man gør noget dumt.

- Der er ikke er nogen grund til at være bekymret for køreledningerne som ganske almindelig odenseaner. Der er ingen fare på færde overhovedet, hvis man ikke selv aktivt gør noget meget dumt for at komme for tæt på.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Odense Letbane.

Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?

- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.

Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne

Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense.

- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han.

“Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering.”

— Brian Dybro (SF), rådmand. 

Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder.

- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:

- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det.

Hvad vil I så gøre?

- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1.

Christoffer Lilleholt (V) vil ikke tvinge bilister ind i letbanen. 
Video: Thomas Bjerre Larsen

Rådmanden slår koldt vand i blodet

Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen.

- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren.

Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud.

- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro.

Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus.

- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH.

Brian Dybro (SF) mener ikke, at det giver god mening at sammenligne letbanen i Aarhus med Odense Letbane.
22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her