Millioner af kroner kastes ind i kampen mod letbanekaos
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fleste trafikanter i Odense har nok bemærket, at byggeriet af letbanen giver store trafikale udfordringer. Nu vil kommunen forsøge at afhjælpe det tiltagende kaos med millioner af kroner og avanceret teknologi.
Lange bilkøer, masser af omveje og veje med huller og bump. Sådan har hverdagen for trafikanterne i Odense været i årevis, og indtil arbejdet med letbanen er færdig bliver det sandsynligvis kun værre.
Odense Kommune kan ikke forhindre, at arbejdet fortsat vil genere bilister og andre trafikanter. Men en række forskellige tiltag skal nu forsøge at afhjælpe de værste trafikale gener.
Letbanebyggeri forvirrer køreskoleelever:
- Teori og praksis hænger ikke sammen
Kørelærer Henrik Diedrich oplever, at vejskilte ved vejarbejdet i Odense er misvisende og ikke stemmer overens med den teori, han underviser sine elever i.
Flere fynboer har efterhånden været fanget i kø og vejarbejde i Odense. For Letbanebyggeriet har flyttet, spærret og lukket for veje i Odense siden 2015. Og fra efteråret 2018 graver anlægsarbejdere på hele ruten for den fremtidige letbane, der skal køre fra Tarup og til Nyt OUH.
Derfor er vejarbejdet massivt, og for køreskoleelever lægger det mere til den forvirring, det i forvejen er at være ny bilist.
- Jeg har fået ret mange køretimer i streg og den ene dag, må jeg ikke dreje til venstre, og den anden dag skal jeg dreje til venstre. Det er sket nogle gange, at jeg er endt i den forkerte vejbane, fordi krydset ændrede sig, siger tidligere elev ved Trafikskolen, Thea Møller-Jørgensen.
Hendes kørelærer, Henrik Diedrich, oplever jævnligt, at vejskiltene omkring vejarbejdet ikke viser korrekt.
- Vi underviser i tavler og teori og fortæller eleverne, hvad tavlerne betyder. Når vi så kommer ud i trafikken, så betyder de det ikke alligevel. Så er det, at vi har et problem, siger han.
- Prøv at se her, der står en tavle, der siger, at det er forbudt at dreje til højre, men højresvingsbanen er fuldstændig åben. De har sat en forkert tavle op, fortæller han under en køretime, hvor TV 2/Fyns reporter var med på bagsædet.
Det ligger ikke eleverne til last
I Odense begynder køreprøverne på Billedskærervej, men når eleverne starter bilen går turen oftest væk fra vejarbejdet.
- Vi sørger for at tilrettelægge vores køreprøver, så vi kommer udenom de værste situationer, siger politikommissær og leder af trafikafdelingen hos Fyns Politi, Preben Skytthe.
- Hvis vi kommer ud i en situation, hvor den sagkyndige kan se, at vejafmærkningen ikke er i orden, så kommer det ikke til at ligge eleven til last. Så viser vi hensyn og bærer over med det, siger han.
For kørerlærer Henrik Diedrich kan den midlertidige afmærkning skabe farlige situationer.
- Den gule afmærkning gælder fremfor den hvide, men når vejarbejdet varer så lang tid, så bliver den gule farve slidt af. Til sidst kan man ikke kende forskel på de normale vognbaner og dem, der er i forbindelse med arbejdet, siger Henrik Diedrich.
Og det er noget, de køresagkyndige er opmærksomme på.
Bliver der afmærket godt nok i Odense lige nu?
- Helt generelt er vi tilfredse med den afmærkning, der er, men når det er sagt, vil der altid være situationer, hvor det er svært at se, siger Preben Skytthe.
Kommunen har i år afsat otte millioner kroner til at mindske generne for bilisterne. Forfinet teknologi er blandt de redskaber kommunen nu vil tage i brug for at nedbringe længden af de mange bilkøer i bybilledet. Det betyder blandt andet, at avancerede radarer, der kan aflæse trafikmængderne, skal fordele trafikken mere ligeligt mellem lyskrydsene til gavn for afviklingen af trafikken.
Mere overvågning
En opgradering af signalanlæg på vejene omkring letbanen skal sikre, at trafikken kommer lettere frem på vejstrækninger, hvor trafikanterne søger hen, fordi vejene langs letbanen er lukket eller ufremkommelige.
Et spor mindre: Meget trafikeret vej rammes af letbanearbejdet
Den meget trafikerede Ørbækvej får nu et spor mindre. Nu skal letbanens skinner lægges.
Bilisterne, der flittigt bruger Ørbækvej i Odense, har nok allerede opdaget det. Vejen er nemlig blevet smallere og har dermed fået et spor mindre til bilisterne, der skal ud af byen.
Det oplyser Odense Letbane.
De seneste dage er der blevet prøvelagt skinner til letbanen tæt på krydset ved Nyborgvej og Ørbækvej i Odense. Letbanens sporarbejde er på strækningen mellem Nyborgvej og Munkerisvej nemlig for alvor gået i gang. Dermed går der ikke lang tid før, fynboerne rent faktisk kan se, at det er en letbane, der skyder op rundt omkring i Odense.
Ikke kun bilisterne
Odense Letbanes sporarbejde er altså skyld i, at Ørbækvej i retning mod syd det næste stykke tid er et spor smallere. Det drejer sig om inderste vejbane, der skal bruges som arbejdsareal.
Men ikke nok med, at bilisterne skal afgive en vognbane til letbanen, så skal cyklisterne og fodgængerne også lave lidt om på rutinerne, når de er på Ørbækvej.
Cyklisterne bliver samlet på cykelstien på østsiden af Ørbækvej, som bliver dobbeltrettet, mens fodgængerne, der skal krydse Ørbækvej ved L.A. Rings Vej, bliver ledt via tunnelen under Ørbækvej.
Det skyldes, at fodgængerfeltet samme sted bliver lukket midlertidigt.
Busstoppestedet ved L.A. Rings Vej bliver også flyttet lidt mod nord.
Lukning af vej senere
I første omgang vil L.A. Rings Vej være åben mod Ørbækvej, men senere vil det dog blive nødvendigt at spærre for enden af L.A. Rings Vej, mens skinnerne bliver lagt i krydset.
Det samlede arbejde med at anlægge letbanen på Ørbækvej forventes at være afsluttet omkring efteråret 2019.
Samtidig bliver der opsat sensorer og kameraer mange steder, så kommunen løbende kan indsamle viden om trafikanternes vaner og mønstre og efterfølgende tilpasse lysreguleringer efter denne viden.
Men moderne teknologi gør det ikke alene. På Kløvermose vej er det planen at lave en ekstra vejbane i østgående retning for at lokke flere bilister til at køre ad ringvejen syd om centrum frem for at køre gennem centrum.
Kommunen vil også bruge penge på at sænke hastigheden på de veje, bilisterne er begyndt at bruge som smutveje for at komme uden om letbanearbejdet.
Vil sænke hastigheden
Endelig vil kommunen tillade udrykningskøretøjer at bruge et midter-arealer på Middelfartvej og Albanigade, så restaurationer kan lave udeservering uden pludselig at blive generet af udrykningskøretøjer.
Udover de teknologiske og fysiske initiativer for at forbedre afviklingen af trafikken, vil kommunen også opruste med en medarbejder, så det stigende antal henvendelser og forslag fra borgere og trafikanter hurtigt kan blive behandlet.
By- og Kulturudvalget i Odense Kommune skal på et møde tirsdag i næste uge tage stilling til de nye trafikinitiativer.