Odense Letbane forklarer: Sådan kommer letbanen til at påvirke trafikken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på letbanekøretøjer så længe, at der er testkørsel igang for letbanen.
Ved krydset mellem Nyborgvej og Ejbygade i Odense passerer letbanen forbi de afventende køretøjer, der holder for rødt.
Odense Letbane er nemlig i fuld gang med at teste og justere letbanens kørsel i byens pulserende trafik.
Borgmester efter letbanemøde: Entreprenør forsøgte at trække flere penge ud af skatteborgerne
Efterårets udmeldinger fra letbanens hovedentreprenør om, at en åbning ved årsskiftet ikke var realistisk, var et forsøg fra Comsa på at lokke så mange penge som muligt ud af kommunekassen. Det mener Odenses borgmester. Fredag godkendte Økonomiudvalget letbanens forklaring på, hvorfor forsinkelsen først blev meldt 14 dage efter valget.
Selvom der i løbet af efteråret har været løbende meldinger om, at Odense Letbane ikke ville åbne ved årsskiftet, så var det først den 1. december, at Økonomiudvalget i Odense Kommune blev orienteret om den nye forsinkelse.
Derfor var Odense Letbane fredag indkaldt til forklaringsmøde med økonomiudvalget i Odense Kommune, og her accepterede udvalget Letbanens forklaring om, at det ikke havde været muligt at melde forsinkelsen ud tidligere.
- Vi har fået rigtig gode forklaringer. Det har været et rigtig hårdt forhandlingsforløb, og der har været en underleverandør i Comsa, som er gået meget langt for at se, om de kunne få så mange penge som muligt ud af skatteborgerne i Odense ved afslutningen af letbanen. Derfor har det været nødvendigt, at Odense Letbane skulle være en benhård forhandler, lyder det fra Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
“Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme som, at det er rigtigt”
Også rådmand og medlem af Økonomiudvalget, Søren Windell (K), tog forklaringen fra Odense Letbane til efterretning.
- Det ser helt fint ud for mig med den proces, der har været. Vi har et selskab, der er inde i en forhandling med en entreprenør, og det skal vi også respektere, og de forhandler for borgernes penge, siger Søren Windell.
Accept ville have kostet penge
Ifølge Odense Letbane har de forskellige udmeldinger fra Comsa om, at tidsfristen ikke kunne overholdes været et forsøg på at presse flere penge ud af Odense Letbane.
- Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme, som at det er rigtigt, siger bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen.
- Det er den eneste måde en entreprenør i den situation kan forsøge at få flere penge på. Det er alment kendt, at det er den måde, mange entreprenører gør det på, at de meget sent i forløbet kræver tidsfristforlængelser, fordi så kan der bindes penge op på det, uddyber bestyrelsesformanden.
“Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på”
Ifølge direktøren for Odense Letbane ville det have kostet skattekroner, hvis Odense Letbane havde meldt forsinkelsen ud til offentligheden, og dermed accepteret, at Comsa ikke kunne holde tidsfristen.
- Hvis vi først slækker på tidsfristen, så er det et signal til dem om, at vi skal begynde at betale forceringsomkostninger, og det er ikke småpenge, hvis man går ind i den slags, siger Mogens Hagelskær efter mødet fredag.
- Det her handler om, at Comsa ikke har levet op til deres kontrakt og deres forpligtigelser. Vi har regnet på deres tidsplan, og er kommet frem til, at de også i november godt kunne nå tidsfristen, hvis de ønskede at sætte de rigtige ressourcer på, sætte de rigtige hold på og rykke lidt rundt på nogle af testene, lyder det fra direktøren.
Letbane med jernhandske
Odenses borgmester er tilfreds med forklaringen fra Odense Letbane.
- Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på og har taget fat i denne store spanske globale spiller for at sikre, at de passer på odenseanernes skattekroner, siger Peter Rahbæk Juel, der kalder forsinkelsen af letbanen utilfredsstillende.
Venstres medlem af Økonomiudvalget er dog ikke overbevist om forklaringen fra Odense Letbane efter dagens møde.
- Jeg er meget utilfreds med, at man går og putter med datoerne og ikke melder noget ud, og så må jeg konstatere, at de meldinger Comsa kom med, er dem der er blevet til virkelighed, siger Christoffer LIlleholt.
BaneDanmark gav onsdag langt om længe de nødvendige tilladelser til, at Odense Letbane kan genoptage testkørslerne. Det betyder, at letbanen allerede fra mandag igen vil lave testkørsler på hele strækningen.
Bilisterne opfordres derfor til at være ekstra opmærksomme på letbanekøretøjet i lyskrydsene så længe, at testperioden er i gang, lyder meldingen fra Odense Letbane.
- Vi er i øjeblikket i en situation, hvor vi er i gang med at teste letbanen. I den forbindelse vil der være nogen steder, hvor det kommer til tage længere tid i trafikken, siger Dan Ravn, der er drifts- og vedligeholdelseschef for Odense Letbane, og fortsætter:
- Derfor vil bilister også nogle gange opleve, at der vil være grønt signal, mens letbanen er på vej ind gennem krydset.
Letbanens strækning er 14,5 kilometer lang, og den kommer til at have 26 stationer fordelt i Odense Kommune.
Strækningen skal gå fra Tarup Centeret og med endestation i Hjallese.
Om letbanen i Odense
Letbanens strækning er 14,6 kilometer lang og kommer til at have 26 stationer. Den strækker sig fra fra Tarup Centeret og Bolbro gennem midtbyen og videre til Syddansk Universitet samt det nye Odense Universitetshospital (OUH) inden endestationen i Hjallese.
Letbanens anden etape har længe været til debat, men den er endnu ikke vedtaget. Dette er derfor udelukkende den første etape.
Kilde: Odense Letbane
Rød, gul, grøn - stop!
Odense Kommune og Odense Letbane samarbejder om at få justeringerne på plads for letbanens færden i trafikken.
Eksempelvis så letbanekøretøjet kan nå at få bagpartiet over krydset, inden der bliver grønt lys for bilisterne.
For det er nemlig Odense Kommune, der endeligt beslutter, hvor lang tid der skal være grønt lys for letbanen i trafikken, fortæller Dan Ravn.
Chauffør rev køreledninger ned uden at opdage det - så fik han et opkald fra politiet
Efter at have hørt lyd inspicerede en chauffør sit køretøj. Først da politiet kontaktede ham, opdagede han, hvad der var sket.
En lift på en varebil trak mandag eftermiddag køreledninger og master ned tæt ved letbanestationen i Odense-bydelen Bolbro.
Men først flere timer efter fik politiet kontakt til bilens chauffør, der var kørt fra stedet efter uheldet, fortæller Kenneth Taanquist, vagtchef hos Fyns Politi.
- Chaufføren hører et eller andet, så han stopper nogle hundrede meter længere fremme og går ud og kigger på bilen. Men han kan ikke se noget, siger vagtchefen.
- Han endte med at konkludere, at det nok var noget, der havde ligget løst i bilen, så han kørte videre.
Sving skjulte ulykke
Påkørslen af køreledningerne skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Derefter var chaufføren fortsat ad Roesskovsvej, som slår et sving.
Han kunne derfor ikke se krydset, hvor ledningerne var faldet ned, fortæller vagtchefen.
Det viste sig at være lidt mere alvorligt, end chaufføren først havde antaget. Og efter at have fundet frem til ejeren af bilen, kontaktede politiet ham.
- Da vi retter henvendelse til firmaet, finder vi ud af, at det må være ham, siger Kenneth Taanquist.
Forbipasserende fik skader på sin bil
Der er flere kameraer i området, og vidner på stedet har bekræftet over for politiet, at varebilen var standset kortvarigt.
En af dem, der befandt sig i krydset under ulykken, var Mads Pehrson. Han kørte bag varebilen, da den påkørte køreledningerne.
- Selvfølgelig får man et chok, siger Mads Pehrson.
- Kranbilen kørte over lyskrydset og tog alle ledningerne med. Vores bil blev ramt af dem, og det gav flere skader på ruden, fronten af bilen og på siden.
Bilinspektør sendt ud
Der blev efterfølgende sendt en bilinspektør ud til adressen for at undersøge den involverede bil.
- Han skal finde ud af, hvordan sammenstødet er sket, siger vagtchefen.
Køreledningerne hænger ifølge Odense Letbane i 5,5 meters højde, og et køretøj må have en maksimumhøjde på fire meter.
Derfor vil der blandt andet blive kigget på, om udstyret på bilen er fastgjort, som det skal.
- Hvis det ikke er det, er det en overtrædelse af færdselsloven, og det kan koste en bøde, siger Kenneth Taanquist.
I forhold til en eventuel erstatning bliver det en sag for forsikringen, lyder det.
- Jeg vil godt slå fast, at letbanen kører ikke overfor rødt, lige såvel som at der ikke vil blive givet grønt lys for bilister og letbane på samme tid, siger Dan Ravn.
- Det handler om at få den bedst mulige trafikafvikling, hvor alle skal tilgodeses.
Det er netop timingen mellem letbane og biler, der bliver afgørende i justeringen.
Letbanes signal kommer nemlig i fremtiden til at hænge tæt sammen med bilernes signal i lyskrydsene.
Nogle kryds giver udfordringer
Og netop krydset ved Nyborgvej og Ejbygade er en af de mere besværlige steder for letbanen.
Det skyldes ifølge Dan Ravn, at strækningen har en kurve, der gør, at letbanen skal køre forholdsvis langsomt.
- Det giver os selvfølgelig en udfordring, at timingen er den rigtige her. Det er specielt i de kryds, hvor vi har en kurve i forbindelse med letbanen. Det vil også være noget af det, som vil tage længere tid at få justeret, siger Dan Ravn.
17 måneders forsinkelse: Odense Letbane skal stå skoleret for kommunen
De borgerlige partier i Odense Kommune ønsker svar på, hvad letbaneforsinkelserne koster. Noget Odense Letbane skal give en orientering om til møde i Økonomiudvalget fredag.
Fredag skal Odense Letbane stå skoleret, når de skal give en orientering om hele anlægsprojektet for Økonomiudvalget i Odense Kommune.
For spørgsmålene har længe hobet sig op blandt politikere og borgere. Hvor meget koster forsinkelsen? Hvornår står letbanen endeligt klar? Hvad er planen?
- Forsinkelsen er jo forbundet med omkostninger, fordi man allerede sidste år begyndte at ansætte letbanenchauffører, og de går jo rundt i Odense uden det store at lave, så længe letbanen ikke kører, siger By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V).
Oprindeligt skulle letbanen være åbnet i slutningen af 2020, så blev åbningen udskudt til september 2021, blandt andet grundet byggeriet af parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade. Senere blev det skudt til årsskiftet 2021/2022 og i sidste uge kom der så endnu en udskydelse til foråret 2022 med åbning senest 31. maj. Alt i alt en foreløbig forsinkelse på 17 måneder.
“Jeg ærgrer mig over, at vi hver dag har folk til at gå rundt, der får løn, men ikke kan kan udføre det arbejde, de er ansat til”
Og det koster penge – ikke kun i form af tabte billetindtægter, men også i form af personaleudgifter.
Sat på standby
De to store borgerlige partier i Odense Kommune, Konservative og Venstre, ønsker et klart svar på, hvor meget forsinkelsen vil koste for hver måned, letbanen står stille. Det er noget af det, der skal drøftes på fredagens ekstraordinære udvalgsmøde i Økonomiudvalget.
- Jeg ærgrer mig over, at vi hver dag har folk til at gå rundt, der får løn, men ikke kan udføre det arbejde, de er ansat til, siger Konservatives Søren Windell, der er Ældre- og Handikaprådmand i Odense Kommune.
En del af de letbanechauffører, der skulle have siddet i fronten på letbanetogene fra 1. september i år, har blandt andet brugt ventetiden på åbningen af Odense Letbane på at besøge letbanen i Aarhus og få erfaring. Nu er de sat på standby til foråret.
- Vi kan ikke få svar på, hvor tidligt man fandt ud af, at der var en forsinkelse på letbanen, og det er også meget svært gennemskueligt at finde ud af, hvad priserne er på det, påpeger Christoffer Lilleholt og tilføjer flere spørgsmål til rækken:
- Hvad er udgiften for Odense Kommune, for letbanen og for borgerne, at letbanen nu endnu engang er udskudt?
“Odenseanerne fortjener svar. Vi har et projekt til fire milliarder kroner, vi har investeret i, og som man ikke kan få svar på, hvor forsinket bliver”
Håret i suppen
Driftsselskabet Keolis har ikke ønsket at svare på, hvor meget det koster at have 70 medarbejdere gående på fuld løn frem til næste forår, men selskabet har sendt en mail til TV 2 Fyn, hvori kommunikationschef hos Keolis, Ib Jensen, skriver:
”Odense Letbane og Keolis har tidligere på året indgået en aftale om dækning af omkostninger til personale, som vi desværre ikke kan kommentere på.”
- Der ville også have været nogle billetindtægter, hvis letbanen havde kørt, siger Søren Windell, der håber, at letbanen kan komme med et svar til fredagens udvalgsmøde.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre er imod letbanen. Er det her ikke bare et udtryk for, at du leder efter hår i suppen for at stille letbanen i et dårligt lys?
- Odenseanerne fortjener svar. Vi har et projekt til fire milliarder kroner, vi har investeret i, og som man ikke kan få svar på, hvor forsinket bliver. Det er samtidig med, at vi har etape to, som nogle partier vil have. Det vil vi ikke, men det har vi også brug for svar på, hvad den koster, siger Christoffer Lilleholt.
Testkørslen involverer ikke kun tekniske udfordringer, men der er samtidig også nye letbanefører der for øjeblikket øver sig i at håndtere køretøjet.
Til foråret 2022 forventes letbanen at åbne for at få passagerer ombord.
Letbanen har været forsinket af flere omgange. Den skulle oprindeligt have været klar i slutningen af december sidste år.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her