Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske virksomhed planlægger udvidelse. Innovation er nøgleordet.
Fynske Interacoustics er fortsat en guldgrube for ejerne William Demant.
Middelfart-virksomheden laver avanceret udstyr, der kan måle blandt andet høre- og balanceevne, og selv om den har gjort det i mere end 50 år, holder man fortsat dampen oppe.
Interacoustics er den størst indenfor sin branche, og selv om der ikke er afleveret årsregnskab endnu, vil direktør Carsten Kind godt indrømme, at salget er steget med yderligere 10 procent i 2017.
De seneste fem år har Interacoustivs tjent over 300 millioner kroner til ejerne, og alene i 2016 tjente man 48 millioner kroner før skat svarende til 12 procent af salget.
- Vi har mange produkter, så det er produkt for produkt, vi arbejder på at forbedre os. Vi sælger i 130 lande, så det er også marked for marked, at vi arbejder på at forbedre os, siger direktør i Interacoustics, Carsten Kind.
Og succesen kan mærkes i prototypeafdelingen, hvor de udvikler helt nye teknologier og produkter.
- Hver eneste gang vi udvikler et nyt produkt, synes jeg, det er noget særligt. Alt, det vi laver, er ny teknologi, siger Kristian Skov der er ingeniør i prototypeafdelingen.
I fremtiden er der planer om udvidelse:
- Vi tror stadig på, at vi kan tage flere markedsandele, end det vi har, og det kræver, at vi er fremme i skoene og har de bedste og dygtigste folk, der kan fortsætte med at innovere, siger Carsten Kind.
Interacoustics vinder Let's Play-pris
Årets Let's Play-pris går til Assens-virksomheden Interacoustics, som har brugt legen som redskab både til at udvikle deres egen organisation.
Årets Let's Play-pris går til Assens-virksomheden Interacoustics, som har brugt legen som redskab til at udvikle deres egen organisation.
Interacoustics er en del af det ørsnoterede William Demant Holding og producerer instrumenter til brug for høretest.
For at øge både kvaliteten og hastigheden i produktudviklingen har kreativiteten sneget sig ind idéudviklingen.
Store perspektiver for Fyn
I efteråret kulminerede indsatsen foreløbigt, da otte personer fra Interacoustics i Danmark og USA satte sig sammen i et sommerhus på havnefronten i Assens.
I løbet af tre døgn lykkedes det medarbejderne at komme fra en meget grov projekt-idé over et gennemdiskuteret projektoplæg til en endelig produktspecifikation.
Medlem af juryen, direktør Henrik Lehmann Andersen fra Odense Zoo, mener, der er store perspektiver for Fyn i den måde, Interacoustics har arbejdet på.
- Her på Fyn har vi i mange sammenhænge let ved at finde på og i det hele taget have en legende tilgang til tingene. Men det er tit en udfordring for os efterfølgende at bruge en given idé kommercielt. Interacoustics er lykkedes med det og har brugt legen til at forbedre organisationens arbejdsmetoder og specifikt på at udvikle et produkt, siger Henrik Lehmann.
Mere udvikling end produktion
For knap tre år siden flyttede Interacoustics fra Assens til Middelfart for at imødekomme behovet for lettere tilgang til virksomheden i håbet om at tiltrække mere arbejdskraft. Efter at have rykket virksomheden tæt på motorvejen er der kommet fart på udviklingen.
For mens lageret er svundet betydeligt i størrelsen har udviklingsafdelingerne fået plads. I alt tre forskellige udviklingsafdelinger har fået plads i de nye lokaler, mens selve produktionen foregår i Polen og bliver varetaget af 200 medarbejdere.
- Vi har en kombination af medarbejdere, så det er både kommercielle personer, som arbejder i salg og marketing, det er audiologer, og så har vi rigtig mange ingeniører ansat, siger Carsten Kind.
I 2000 blev Interacoustics tvangsopløst grundet en stridighed blandt de tidligere ejer. Striden betød, at der ikke blev indleveret regnskab for 1998, og derfor var der ingen anden løsning end at tvangsopløse.
Siden blev Interacoustics købt af William Demant Holding, der stadig ejer virksomheden.
Hurtigt videre: Topchef forlader regionen
50-årige Rikke Vestergaard forlader Region Syddanmark til fordel for Esbjerg Kommune.
50-årige Rikke Vestergaard forlader efter knap to år jobbet som koncerndirektør i Region Syddanmark. Hun skal være kommunaldirektør i Esbjerg Kommune.
Rikke Vestergaard har formået at skabe resultater - også i nogle svære sager. Det har hun gjort kompetent og på en yderst tillidsvækkende måde, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Rikke Vestergaard har været en del af koncerndirektionen, hvor hun har haft særligt fokus på økonomi, drift, HR samt det præhospitale område og regionens sygehusbyggerier.
Om Rikke Vestergaards beslutning siger regionsrådsformand Stephanie Lose blandt andet:
- Jeg ærgrer mig altid, når vi må sige farvel til dygtige ledere. Rikke Vestergaard er ingen undtagelse. Hun har haft ansvaret for vigtige områder som økonomi og sygehusbyggerierne. Og det har hun løftet med sikker hånd. Jeg og det nye regionsråd havde gerne fortsat samarbejdet med Rikke Vestergaard.
Rikke Vestergaard kom til Region Syddanmark 1. maj 2016 og tiltræder i sin nye stilling 1. juni.