Ekstremt tilfælde af vejvrede: Politiet søger vidner til voldsomt opgør mellem to bilister
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere gange steg to bilister ud af deres biler og kom op at toppes, efter de angiveligt havde tirret hinanden og udvist voldsom vejvrede.
Voldsom vejvrede var tilsynelandende grunden til, at to bilister flere gange på vej til Fyn fra Jylland standsede og kom i fysisk håndgemæng fredag aften.
Fyns Politi er stadig i gang med at få det fulde overblik over situationen, som de fik kendskab til klokken 20.49 fredag.
Her lød det først, at der var udspillet sig et opgør på Lillebæltsbroen mellem to bilister, der viste sig at være en 34-årig mand fra Odense og en 40-årig dansk mand, der er bosat i Tyskland.
Kørelærer idømt fængsel for fusk med køretimer
Blandt andet var to elever blevet sendt direkte ud i trafikken ved deres første køretime, i stedet for at timen foregik i en 'kravlegård.
En 40-årig kørelærer fra Svendborg er blevet idømt 20 dages fængsel og en bøde på 27.000 kroner for fusk med køretimer og for at indgive falske oplysninger til myndighederne.
- Bøden blev givet til ham på grund af den mangelfulde undervisning, som tre køreskoleelever havde fået, siger Stephanie Reby, som er anklager ved Fyns Politi til TV 2.
Manglerne drejede sig blandt andet om, at nogle lektioner havde været for korte, og at eleverne ikke var blevet undervist i nogle af de ting, som man ellers skal ifølge loven.
- Blandt andet var to af eleverne blevet sendt direkte ud i trafikken ved deres første køretime, i stedet for at timen foregik i en 'kravlegård', som loven ellers siger, at man skal, siger anklageren.
Underskrev papirer med fejlagtige oplysninger
Grunden til at dommeren valgte at uddele en fængselsstraf på 20 dage til kørelæreren var, at han med fuldt overlæg havde indgivet falske oplysninger til myndighederne.
- I forbindelse med at de tre elever skulle til køreprøve, underskrev kørelæreren papirer om, at eleverne havde modtaget den lovpligtige undervisning. Derefter indleverede han dem til politiet vel vidende at oplysningerne ikke var korrekte, siger Stephanie Reby.
Manden, som har arbejdet som kørelærer i knapt ti år, blev også frakendt retten til at arbejde som kørelærer i et år.
Sagen får ingen konsekvenser for de tre elever.
Kørelærer fra #Svendborg idømt 20 dages fængsel og en bøde på 27.000 kr. for fusk med køretimer og for at give forkerte oplysninger til myndigheder. Han blev også frakendt retten til at være kørelærer i 1 år #anklager
— Fyns Anklagere (@FynsAnklagere) January 3, 2020
Det var den 34-åriges kæreste, der kontaktede politiet og fortalte, at den 34-årige var blevet overfaldet på broen af en bilist, der fortsat fulgte efter dem.
- De ringer og siger, de befinder sig på Middelfartvej mod Odense og har en oplevelse af, at de bliver forfulgt af den anden part, siger Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi.
40-årig kørt på skadestuen
Senere fik Fyns Politi også kontakt med manden i den anden bil. Kontroversen mellem de to begyndte allerede på Jyllandssiden, hvor de også første gang kom op at toppes.
- Det er vores opfattelse, at der sker noget trafikalt, hvor man tirrer hinanden, siger vagtchef Thomas Bentsen.
Men her sluttede det ikke.
- Det gentager sig ved Lillebæltsbroen, hvor man har et voldeligt opgør. Det er det sted, der er interessant for os, siger vagtchef Thomas Bentsen.
Her fandt politiet blandt andet noget tøj, som de involverede sandsynligvis har mistet i kampens hede.
- Den 40-årige har nogle skader - ikke noget voldsomt, men noget vi godt kunne tænke os at få en forklaring på, siger Thomas Bentsen, der uddyber, at skaderne ikke stammer fra slag.
Den 40-årige tog også selv kontakt til politiet og skal afhøres lørdag. Intet tyder på, at de to bilister kendte hinanden på forhånd.
Efterlyser vidner
Fyns Politi er blevet kontaktet af et vidne til episoden, men håber, at flere vil henvende sig.
- Lige nu har vi ikke så mange uvildige, vi kan spørge. Vi har bare parterne, siger vagtchefen.
Han fortæller, at de to bilisters med al sandsynlighed kan se frem til at blive sigtet for vold.
20 år med minirace:
- Det er lidt ligesom at sparke dæk
For 20. gang afholdes DHI-cup, hvor entusiaster i alle aldersgrupper kører ræs med fjernstyrede biler. Blandt dem er Jens Otto Frederiksen, der har 20-års jubilæum.
- Så skal der lige smøres dæk. Der er 20 minutter til, jeg skal køre, så de får lige en gang dækmiddel, siger Jens Otto Frederiksen, mens han plejer den bil, der inden længe skal på banen.
Bilen er miniracerbil og bliver styret af et joystick i Jens Ottos hænder, når den skal køre rundt i ringen til den 20. udgave af DHI-cup i Allesøhallen.
Mens Jens Otto får målt og vejet bilen til teknisk kontrol inden det store løb, kan han kigge rundt i hallen, hvor mange miniraceentusiaster er mødt op med deres små biler.
For 20 år siden blev det første DHI-cup kørt i en lille hal på Fyn, og siden er tilslutningen blevet større og større. Og jubilæet deler det store miniraceløb med Jens Otto Frederiksen.
Spænding, adrenalin og dramatik
Fire bilklasser
Der køres i fire bilklasser til løbet: Formel 1, GTI biler med forhjulstræk og Touring Car med og uden motorbegrænsning. Formel 1 bilerne er meget naturtro og malet efter de rigtige biler.
De fjernstyrede biler ræser rundt på den 400 kvadrameter store bane under træningsrunderne fredag. Bilerne kan køre op til 60 kilometer i timen.
- Man får det samme adrenalinkick, som man sikkert gør i rigtige racerbiler. Men du slår dig ikke, når du kører galt, og så er det lidt billigere, smiler Jens Otto med sin hvide bil i hænderne på vej mod den grå racerbane.
- Så er det lige før, jeg er klar til rock'n'roll derude, siger han og sætter bilen klar.
I 20 år er han mødt op til det store løb, og det bliver ved med at være en oplevelse for den garvede miniracerkører.
- Det er spænding, adrenalin og dramatik. Selvom du synes, at du styrer det hele rigtigt, så rammer du lige pludselig en tallerken derude, og så flyver din bil væk. Og så er du bagud, for man skal være hurtigst på fem minutter, forklarer han.
Event for nichesport
Siden Odensre RC Minirace startede DHI-cup op for 20 år siden, har flere og flere tilsluttet sig løbet. Hidtil har det været nordens største miniracerløb, men i år har de nedgraderet løbet en smule, som afholdes i Allesøhallen i stedet for Arena Fyn, som har dannet rammerne de seneste mange år.
For formand Ulrich Rasmussen betyder det meget, at der fortsat er stor interesse.
- Vi har skabt et event for en nichesport, som fjernstyrede biler er. Det er begyndt i de små for tyve år siden, og så har det udviklet sig til noget større og større. I år er det lidt mindre, end det plejer at være, men det gør mig stolt, at vi kan holde det i gang, siger Ulrich Rasmussen.
Fra syv til tres
Miniracerløbet går ud på at nå så mange runder som muligt på fem minutter med den fjernstyrede bil, og det tiltrækker ikke kun folk som Jens Otto på 63 år. Blandt de fremmødte er også 21-årige Jesper Rasmussen fra Nyborg.
“Man får det samme adrenalinkick, som man sikkert gør i rigtige racerbiler. Men du slår dig ikke, når du kører galt, og så er det lidt billigere.”
- Jeg har kørt, siden jeg var tre-fire år, så jeg er vokset op på banen. Min far kørte, da jeg var lille, så det skulle jeg også. Det føltes meget naturligt, siger han og trækker på skuldrende.
Til weekendens løb er den yngste deltager ti år, fortæller formand Ulrich Rasmussen.
- De første kommer i gang fra seks-syv års alderen, og så kører de til en sen alder, forklarer han.
Selvom aldersforskellen mellem de to er stor, er det dog det samme, der bliver ved med at lokke både Jesper og Jens til miniraceløbene.
- Det er helt klart fællesskabet og den måde, vi hjælper hinanden på, siger Jesper Rasmussen.
- Det er kammeratskabet, det sociale og de folk, som man er kommet til at snakke med. Det er lidt ligesom at sparke dæk. Så kommer de gode gamle historier frem, og man gasser hinanden. Jeg tror kun, det handler om at vinde for ganske få, fortæller Jens Otto Frederiksen.
Verdensmestertitel i baggagen
En stemme lyder ud over hallen, da bilerne skal gøre sig klar til et løb. Selvom hele fredag kun er træningsdag, er det godt at få banen prøvet af.
- Let's go, lyder det.
“Jeg har kørt, siden jeg var tre-fire år, så jeg er vokset op på banen.”
- Det går sgu meget godt, det her. Bilen er lidt løs, men dækkene går stille og roligt i opløsning, og så kommer der mere greb i tæppet, siger en koncentreret Jens Otto, mens han sender den hvide bil rundt på banen.
Og meget godt er det gået ham tidligere. Faktisk kan han prale med en verdensmestertitel.
- Ja, under pral, så er jeg faktisk verdensmester i 60+. Vi var nogle gamle fjolser, der mødtes i sommer, og så var jeg hurtigst i gruppen af dem, der var over 60 år. Men det er kun mig, der tager det alvorligt, de andre synes, at det er noget pjat, griner han.
I hallen er anden træningsrunde afsluttet. Lørdag er der kvalifikation og søndag foregår finalerne. Jens Ottos mål er klart:
- Realistisk: ikke at blive sidst. Jeg tror, der er en fem-seks stykker, jeg kan køre fra, for jeg har erfaring og en god bil, siger han.
Han bliver aldrig træt af at køre løb, men 20-års jubilæet gør ikke den store forskel for verdensmesteren.
- Det betyder ikke så meget. Det betyder, at jeg har set udviklingen. Og hvad kan jeg bruge det til, ikke en skid, siger han og griner.
- Det er voldelige handlinger, og alt efter hvad det er for en karakter, man øver vold af, kan det være simpel eller kvalificeret karakter. Ud over det udsætter man sig selv for fare, når man træder ud på motrovejen. Det er voldsomt dumt, andet er der ikke at sige om det.
Vidner til episoden kan kontakte Fyns Politi via 114.
Sådan kan det straffes
§ 252
Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
§ 244
Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 245
Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
Kilde: Danske Love
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her