19. jun. 2023 kl. 19:00

Hvor skal olde bo? Ældre vil ikke på plejehjem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ældre, som ønsker sig en plads på et plejehjem, men her skal du møde tre af dem, som frygter, at det bliver deres sidste hjem. De kender til for mange triste historier om livet på et plejehjem.

Elin Svensen bor i en ældrevenlig bolig midt i det pulserende liv. Her håber hun, at livet slutter.

83-årige Elin Svensen har boet langt det meste af sit liv i landsbyen Røjle, men nu sidder hun på sin altan midt i Middelfart, hvor biler passerer forbi. Fra lejligheden kan hun se broen, rådhuset og de dagligvarebutikker, hun handler i.

- Jeg befinder mig fantastisk og nyder at kunne følge det pulserende liv. Jeg håber, at jeg kan blive boende her til det sidste. At jeg bare pludselig en dag får et hjertestop, og så er det slut. Det er vel sådant et ønske, vi alle har som ældre, siger hun.

Hun fik lejligheden, da hendes manden Erik Svensen døde for tre år siden. Forinden var han igennem et forløb, som ægtefællen betegner som ydmygende og forfærdeligt.

Han fik flere blodpropper, en blødning i baghovedet og var indlagt flere gange på sygehuset. Efter et brud på hoften kom han på plejehjemmet Kongshøjcentret for i tre måneder at blive genoptrænet.

- Der skete ingenting. Derfor forsøgte jeg at få ham på friplejehjem, men jeg kunne ikke få en plads. Det endte med, at jeg tog ham hjem og selv trænede med ham. Det gjorde, at han blev så rask, at jeg kunne passe ham, fortæller Elin Svensen.

Hendes skræk for at ende på et plejehjem hænger også sammen med, at manden tidligere i forløbet var fire dage i aflastning på et andet plejehjem end Kongshøjcentret. Et plejehjem, som Elin Svensen ikke ønsker at sætte navn på.

- Jeg havde rent tøj med til ham og forklarede personalet, at de skulle hjælpe ham, fordi han intet kunne på det tidspunkt. Men da jeg kom for at hente ham, havde han ikke fået det rene tøj på, han var ikke friseret og var ubarberet. De havde givet ham en stor ble på, som han aldrig havde prøvet før. Jeg opdagede et sår på et skinneben og en blodplamage på hånden. Han græd, og jeg var dybt chokeret over, hvordan man kan komme til at se ud på fire dage. Jeg lovede mig selv, at det skulle han ikke udsættes for. Jeg ville passe ham til det sidste uanset hvad, fortæller Elin Svensen, mens stemmen er ved at knække over.

Hun skynder sig at tilføje, at hun godt ved, at mange ansatte gør et stort arbejde på plejehjemmene. Selv er hun frivillig på et plejehjem.

- Men det er meget svært at lave aktiviteter med beboerne, fordi de er så dårlige. Visitationen til plejehjemmene er blevet så stram, og mange beboere dør efter kort tid, fortæller hun.

Elin Svensen har selv haft indflydelse på ældrepolitikken i Middelfart, da hun var byrådsmedlem for Venstre fra 1989 til 2001, hvor hun var medlem af Socialudvalget og Økonomiudvalget. Nu forsøger hun at være bindeled mellem ældre/pårørende og kommunen, hvis der er ting, der ikke fungerer.

Mange har peget på seniorbofællesskaber som en af løsningerne på presset på ældreboliger.

- Men de er ikke et alternativ til plejehjem, og mange steder kan man ikke flytte ind i et seniorbofællesskab, hvis man er over 70 år. Det er grotesk. Vi bliver både 90 og 100 år nu, og jeg vil ikke sættes i bås på grund af min dåbsattest. Fordi jeg er 83 år, betyder det ikke, at jeg ikke kan bidrage med noget, siger Elin Svensen.

Hun er heller ikke bange for at blive ensom i egen lejlighed.

- Jeg er nok meget udadvendt, og i min udlejningsejendom er også mulighed for fællesskab. Vi har blandt andet en gildesal i kælderen, fortæller hun.

Lilly Jørgensen håber hun får lov til at blive hjemme i villaen i Billesbølle til det sidste. Foto: Michael Bager, Fyens Stiftstidende

Lilly vil pille kartofler og gøre gavn i sin sidste bolig: Sønnen har lovet, at hun aldrig dør på plejehjem

80-årige Lilly Jørgensen håber, at de tidligere alderdomshjem vender tilbage. Kan hun ikke blive boende i sin nuværende bolig, vil hun i et hjem med fællesskab og mulighed for at bidrage.

Solen bager gavmildt, og Lilly Jørgensen serverer saftevand, som hun selv har lavet af ribs og kirsebær fra den store idylliske have ved hjemmet i Billesbølle tæt på vestfynske Fjeldsted. Hun elsker at bo her midt ude på landet, men 80-årige Lilly ved også, at det næppe bliver hendes sidste hjem.

- Men jeg håber, at jeg og min mand kan få flere gode år her. Og skidt med, hvis vi ikke kan overkomme at passe den store have. Så lader vi bare det hele gro, og lader det være en vild have, siger hun.

Manden hedder Karl og er 85 år. De har tidligere drevet et lille landbrug på naboadressen, hvor et tømrerfirma nu holder til. I en forholdsvis sen alder tog Lilly Jørgensen en uddannelse som socialpædagog, og listen er lang over tidligere og nuværende gøremål. Utallige er de bestyrelser, hun har været med i, og lige nu har hun fået betegnelsen ældreaktivist, fordi hun kæmper for bedre forhold for de ældre i Middelfart Kommune.

Ét er hun sikker på. Hendes sidste hjem skal ikke være et plejehjem.

- Jeg ved godt, at der er gode plejehjem, men jeg har fået fortalt så mange historier og fulgt med i medierne. Jeg er ikke bange for at dø, men jeg vil ikke havne et sådant sted. Og jeg ved, at det heller ikke sker. Det har jeg lavet en klar aftale med min søn om, siger hun uden nærmere at uddybe.

Skriv til os

Onsdag den 21. juni er TV 2 Fyn sammen med Fyens Stiftstidende værter for en debat mellem Lilly Jørgensen her og Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, sammen med Søren Sten Andersen (V) og Johannes Lundsfryd (S), borgmestre i henholdsvis Assens og Middelfart kommune, i selskab med Hanne Klit (S), formand for seniorudvalget i Svendborg. De vil debattere fremtidens plejebolig.

Har du spørgsmål til dem, så skriv til os på mailen herunder - så tager vi dem med til debat:

Hvorskaloldebo@tv2fyn.dk

Udtalelsen falder samme dag, som statsminister Mette Frederiksen går på talerstolen ved sidste uges folkemøde på Bornholm og åbner for en ny debat om aktiv dødshjælp.

Hvis Lilly Jørgensens mand dør før hende, ved hun, at hun gerne vil bo sammen med eller tæt på andre.

- Det giver livskvalitet ikke at være alene, men jeg ved bare ikke, hvor jeg skulle flytte hen. Jeg kunne godt tænke mig noget, der minder om de tidligere alderdomshjem, hvor beboerne var langt friskere end på nutidens plejecentre. Jeg vil føle, at jeg er noget værd. Man dør af at blive tilsidesat.

- Jeg kunne måske pille kartofler eller bage en kage med andre. Vi har også som gamle brug for at indgå i fællesskaber, hvor vi bidrager med noget. Det kan være både fysisk, mentalt og økonomisk. Jeg kunne for eksempel købe syv tomatplanter, hvis en vil hjælpe med at vande dem, hvis jeg ikke kunne løfte vandkanden. Det er sådanne små ting, der betyder noget, siger Lilly Jørgensen.

Foreløbigt nyder hun livet i Billesbølle, hvor hun fra sit hjem kan se rådyr, egern og andre dyr.

Forsker: Der er brug for flere plejeboliger

Heidi Hesselberg Lauritzen, forsker, Vive Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd. Hun står bag rapporten "Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet", juni 2023,

Er der et behov for flere boliger til ældre i fremtiden?

I takt med, at vi bliver massivt flere ældre over de kommende år, så vil der også være en større gruppe af ældre, der vil blive pleje og behandlingskrævende, og som vil have behov for en plejebolig i fremtiden.
Vi har allerede ældreboligerne ude i kommunerne, så man kan sikre, at de bliver mere tidssvarende og attraktive som boligform for de ældre. De er i måske i højere grad indrettet til at de ældre kan bo der, når de får nogle pleje- og behandlingsbehov, men hvor de stadigvæk måske ikke er helt så plejekrævende, at de skal have en plejehjemsplads.

Er der nok af den type af boliger lige nu?

Nej Det er der ikke. Der er behov for både flere ældreboliger, men også plejeboliger, fordi vi kommer til at se en store tilvækst af ældre. Vi ser allerede nu, at flere kommuner har problemer med at overholde den plejeboliggaranti, som findes ude i kommunerne.

Hvad er perspektivet i det her?

Først og fremmest skal man kigge på den boligmasse, vi har i dag og kigge på hvordan vi får de boliger, vi har brug for. Kan vi ændre, hvad hedder det på den eksisterende boligmasse, så den bliver tidssvarende i forhold til de behov, de ældre har. Derudover bliver vi også nødt til fremadrettet af bygge flere boliger, både ældreboliger plejeboliger.

Rita Strachotta drømmer om en ældrevenlig bolig, men det er svært at få sådan en. Foto: Michael Bager, Fyens Stiftstidende

Her er 82-årige Ritas beskedne boligdrøm: - Jeg vil bare så gerne væk fra trapperne

82-årige Rita Strachotta krydser fingre for, at hun snart kan finde en lille ældrevenlig bolig i nærliggende by, men det er svært.

Én, to, tre...I alt fjorten trappetrin er der op til Rita Strachottas lejlighed på førstesalen i landejendommen i den midtfynske landsby Sødinge. Her har hun boet i 22 år og er glad for den landlige idyl, men nu er hendes 82-årige ben ved at være trætte, og det kniber mere og mere at komme op og ned.

- Jeg vil så gerne have en ældrevenlig bolig i Ferritslev, men det er svært at finde rundt i det hele. Når jeg ringer til kommunen for at høre, hvordan det går med min ansøgning tilbage fra april, bliver jeg stillet frem og tilbage, og de ringer ikke som lovet tilbage. Det er lidt som at støde ind i en mur, siger Rita Strachotta.

Hun har også i et par år været skrevet op til private seniorboliger i Ferritslev, der ligger små ti kilometer fra hendes nuværende lejlighed. Ellers er den nærmeste lidt større by Ringe.

- Men jeg kommer meget i Ferritslev Fritidshus og har derfor et stort netværk der. Det betyder meget. Kan jeg få en af de private eller kommunale ældreboliger i byen, vil jeg også komme tæt på Ferritslev Brugs. Det er brugsen og fritidshuset, der tæller for mig. Så er mit behov dækket, bemærker hun.

Før hun blev pensionist, har hun blandt andet været musikskolelærer og gjort rent.

I Sødinge står en rollator nedenfor hendes trapper, da hun ikke længere er så stærkt gående. Hun har ingen bil, så hun benytter flextaxa, når hun skal nogle steder. Ellers kommer en datter 1-2 gange om måneden og får en indkøbsseddel.

- Jeg er virkelig glad, når hun kommer, men jeg vil ikke tage for meget af hendes sparsomme tid. Hun har også mand og tre børn, så det vil være fantastisk at få en bolig, hvor jeg bare kunne tage min rollator og gå hen og handle ind, siger den 82-årige midtfynbo.

Datteren bor i Hesselsager. Derudover er der en datter i Hillerød, hvor hun boede, indtil hun blev skilt. Derefter flyttede hun til Fyn og faldt over det nuværende lejemål på 60-65 kvadratmeter.

- Det vil være fint at få noget i samme størrelse. Jeg behøver ikke mere, bemærker hun.

For et par år siden spurgte hun, om hun kunne få lidt kommunal hjælp til at få støvsuget og få vasket op, men hun fik afslag på ønsket. Hun overvejer dog at spørge igen, fordi hun er blevet dårligere, og sidste mandag var så uheldig at få smækket en bildør ind på benet.

- Så jeg har svært ved at gå og håber virkelig, at jeg snart hører fra kommunen og får en bolig i Ferritslev, siger hun.

Få kommuner har planer om flere plejeboliger

Vi har tidligere i serien Hvor skal Olde bo?, besøgt 94-årige Else Dinesen i Assens, der ikke kan få adgang til en plejebolig. Vi har fortalt om 90-årige Richard Hansen, der er faldet bevidstløs om derhjemme to gange, men stadig ikke kan blive erklæret egnet til en plejebolig i Middelfart. Og så har vi besøgt et plejehjem på Tåsinge, der i dag minder mere om et minisygehus end det gammelkendte alderdomshjem, hvor der også var plads til et socialt liv.

14. dec. 2024 kl. 18:10
Tophistorie

Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange

LYT
Del
Link
kopieret!

Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.

- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.

GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.

I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.

Burde ikke kunne lade sig gøre

I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.

- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.

I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.

- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.

Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.

14. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Arkiv/Privatfoto

Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.

I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.

En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.

Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.

Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.

- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.

Derfra tog det en ubehagelig drejning.

Brændt af på juleaftensdag

Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.

- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.

Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.

“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”

— Henrik Krisitiansen, Dansk Julemandslaug

Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.

Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.

- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.

Julemandens råd til at undgå svindel

Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.

- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Kristiansen.

Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.

Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.

Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.

- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved at være julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.

15. dec. 2024 kl. 5:15
Tophistorie

Våd og blæsende søndag venter fynboerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.

Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.

Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.

I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
14. dec. 2024 kl. 19:35
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

  • Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig

LYT
Del
Link
kopieret!

Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.

Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.

- Jeg sagde det jo.

Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.

- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”

- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.

En svær slutrunde for Højlund

Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.

Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.

Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.

- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.

- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.

Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.

14. dec. 2024 kl. 17:59

GOG vinder sidste kamp i Gudme

LYT
Del
Link
kopieret!

De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.

GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.

Dermed fører GOG ligaen.

Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.

14. dec. 2024 kl. 16:56

Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt

LYT
Del
Link
kopieret!

Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.

- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.

Læs også: Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Gå tilbage Del
28. sep. 2024 kl. 18:30

Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten

Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.

Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.

- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.

Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang. 

12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og 

Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.

Peter Salomon
Bryderne i kamp.

Mobbet som barn

Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.

- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:

- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.

Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.

- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.

Peter Salomon
Jonas Heydari stiftede Brydeklubben Odin i 2015.

Vendepunktet

En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.

- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse. 

Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen. 

- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.

- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.

Peter Salomon
Jonas Heydari i færd med at give instrukser til en af klubbens yngste brydere.

At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.

- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.

- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.   

Ikke motiveret af medaljer

Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.

- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.    

Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.

Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.

- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.

14. dec. 2024 kl. 15:22
Tua Holmboe

Se billederne fra populært julemarked med ventelister

LYT
Del
Link
kopieret!

Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.

I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.

- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.

Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.

- Det er jo fantastisk.

Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.

Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
/
14. dec. 2024 kl. 14:03
Local Eyes

Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.

Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.

Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.

Hundepatruljer på sporet

- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.

Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.

- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.

Begge mænd er løsladt efter anholdelse.

14. dec. 2024 kl. 12:56

EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris

LYT
Del
Link
kopieret!

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.

Det skriver DanskHåndbold.

DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.

I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.

- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.

Morten Stig Christensen blev 65 år.

14. dec. 2024 kl. 12:00

Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet

LYT
Del
Link
kopieret!

En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.

Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.

Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.

Kigger ud af vinduet

- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.

Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.

Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.

- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.

Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.

Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.

- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.

Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.

- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.

Minister vil ikke give bøder

En ting er sikkert.

Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.

Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.

- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.

- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.

“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.

Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.

Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.

14. dec. 2024 kl. 10:50
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.

Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.

Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.

Telefonen ringede på bagsædet

- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.

På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.

- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.

Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.

14. dec. 2024 kl. 10:01
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.

Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.

Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.

Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.

- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.

- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.

Bliver savnet i Odense

Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.

Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.

- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.

- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.

Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.

14. dec. 2024 kl. 9:31

GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.

Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.

I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.

Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her