Middelfarts butikker går sammen: Shop på gågaden hjemme fra din sofa
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Butikkerne i Middelfart er blandt andet gået sammen om en fælles webshop, så de lokale kan købe tøj på gågaden hjemme fra sofaen.
Der er ikke meget liv i butiksgaderne i Middelfart Kommune for tiden. Nogle forretninger har nemlig fået påbud om at lukke, mens andre har gjort det frivilligt.
Fælles for dem alle er dog, at der er markant færre kunder end normalt. Og det problem vil organisationen Brobygning Middelfart gerne hjælpe butikkerne med gennem et nyt initiativ, der blandt andet samler alle butikkerne i én fælles webshop.
- Det er forskelligt, hvordan butikkerne oplever det, men især vores tøjbutikker er hårdt ramt af det her, siger Mette Ahlmann Engleson, der er projektleder hos Brobygning Middelfart.
Sammen om Odense: Høgh'en og X Factor-stjerne i aktion for presset handelsliv
"Sammen om Odense" er navnet på en ny webportal, der skal hjælpe nogle af de mange butikker og restauranter, der lige nu lider under coronakrisen. Mere end 100 har allerede tilmeldt sig.
Mens danskerne holder sig indendøre for at bekæmpe coronavirussen, kæmper butikker og restauranter for at overleve den faldende omsætning, coronakrisen har ført med sig.
I et forsøg på at hjælpe odenseanske erhvervsdrivende med at holde skindet på næsen lancerer kommunen nu en ny webportal ved navn "Sammen om Odense". Idéen er at hjælpe butikker og restauranter til at omstille sig til at drive forretning i en coronatid ved oprette, hvad man kalder en "virtuel gågade".
- Især de butikker, som er vant til, at der kommer personer fysisk i butikkerne for at handle, har jo mistet hele deres omsætningspotentiale, siger Mads Fugl.
Han er direktør for CoWorking Plus og har stået i spidsen for udviklingen af den nye portal, der er at finde på hjemmesiden www.sammenomodense.dk.
Kendte ansigter hjælper til
Samtidig med at hjemmesiden går i luften, lancerer Odense Kommune en kampagne i samarbejde med en række kendte ansigter, der opfordrer byens borgere til at stå sammen om det lokale handelsliv.
Blandt andre OB-legenden Lars Høgh og Aksel Kempf, der er kendt fra dette års udgave af X-Factor, er med i den video, hvor Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel præsenterer den nye portal.
- Jeg håber, det her kan blive et stykke infrastruktur, hvor de (pressede forretninger og restauranter red.) i den her svære tid kan komme i gang med at sælge deres varer. Måske til nogle nye kundegrupper og måske kan de oprindelige kundegrupper få varerne på en anden måde, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Det er gratis for virksomheder at tilmelde sig den nye portal, der skal fungere både ved at skabe opmærksomhed om forretningerne og som vidensdeling forretningerne imellem. Mere end 100 virksomheder er allerede tilmeldt den nye portal.
- Vi hjælper dem ved at fortælle om "best practice", som vi har oplevet det. For eksempel hvis man er restaurant og ikke tidligere har lavet takeaway, hvordan kan man så pakketere på bedste vis, siger Mads Fugl.
Fra idé til virkelighed på en uge
Den nye portal er stablet på benene på en uges tid, og det første uge vil gå på at sikre, at den tekniske del fungerer uden problemer. Derefter er målet at få udbredt kendskabet til "Sammen om Odense."
- Vi regner med, at den også skal køre efter coronatiden. Vi håber, at det især også bliver en platform, hvor man kan vidensdele også.
Han håber, den betyder, at man sparer nogle odenseanske arbejdsgivere for svære beslutninger i den kommende tid.
- Jeg tror, vi kan hjælpe med at redde nogle arbejdspladser. Bare at få skabt en smule omsætning og holde skindet på næsen er altafgørende i den her tid.
Peter Rahbæk Juel tør ikke spå om, hvorvidt løsningen er nok til at undgå at mange butikker må dreje nøglen om inden for de næste måneder, men fortæller, man vil gøre, hvad man kan.
- I sidste uge vedtog vi en lokal hjælpepakke for erhvervslivet til en værdi af over 100 millioner kroner. I den her uge lancerer vi "Sammen om Odense" sammen med gode iværksættere i byen, der har udviklet det. Vi vil prøve at udnytte noget af den gode energi, der er i byen, til at man kan hjælpe hinanden, siger Peter Rahbæk Juel.
- Målet for os er, at flere butikker skal kunne overleve den her krise.
Fælles webshop
Organisationen Brobygning Middelfart lancerer derfor en ny kampagne, der blandt andet inkluderer en fælles webshop, hvor kommunens butikker kan sælge deres varer online.
- Butikkerne kan lægge billeder op af varer, så borgerne trygt og sikkert kan handle hjemmefra. På den måde undgår vi, at de handler på for eksempel Zalando ellert Boozt, og pengene går i stedet til lokale forretninger, siger Mette Ahlmann Engleson.
Og hele idéen bag initiativet er netop, at borgerne skal få øjnene op for de mange lokale muligheder. Planen er, at webshoppen går i luften indenfor en uge, når teknikken er faldet på plads.
- Gennem den her krise har man vænnet sig til at skulle handle online, og det vil man måske gerne blive ved med efter krisen. Nu kan man så også handle lokalt online, siger Lene Lawaetz, der er direktør for Brobygning Middelfart.
#IMiddelfart
Den fælles webshop er en del af et nyt og større initiativ, der går under navnet #IMiddelfart. Og det er et initiativ, der er kommet til som følge af den sitiuation, coronavirus har bragt samfundet i.
Udover den fælles webshop køber Brobygning Middelfart også gavekort for 100.000 kroner i de lokale butikker. Dermed får de butikkerne en indtægt med det samme.
Brobygning Middelfart
Bag organisationen Brobyging Middelfart står Middelfart Kommune, Middelfart Erhvervsråd, Middelfart Handel og VisitMiddelfart.
Gavekortene bliver udloddet i konkurrencer om, hvem der kan fortælle den bedste historie om Middelfart.
Og direktøren for den initiativtagende organisation er sikker på, at det kan være med til at redde det lokale handelseliv.
- Butikkerne og de små virksomheder i Middelfart Kommune er i knæ, og vi er nødt til at hjælpe dem. Men det er også nu, vi har mulighed for at få hele Middelfart med, fordi alle vil gerne være med til at hjælpe, siger Lene Lawaetz.
Tomme storcentre: Lukning får konsekvenser for forretningerne
Alle fynske storcentre lukkede ned onsdag formiddag. Det har konsekvenser for de forretninger, der bliver nødt til at lukke. De to største storcentre på Fyn fortolker dog kravet fra regeringen forskelligt.
Thomas Nguyen, der er ejer af Happy Nails i Rosengårdcenteret, er igang med at pakke sammen for nu.
- For en time siden ringede jeg til alle vores kunder for at aflyse alle aftaler indtil første april. Så må vi tage den derfra, fortæller han.
Tirsdag aften skærpede statsminister Mette Frederiksen kravene til landets butikker og restauranter med ordene: "Alle storcentre, overdækkede arkader og andre større shoppingsteder skal lukke."
For Thomas Nguyen betyder det, at der nu kun er tilbage at køre gitteret ned foran butikkens facade ud til blå gade i Rosengårdcenteret.
- Jeg når ikke at tænke på noget andet. Jeg kunne ikke sove hele natten. Jeg venter på, hvad der kommer i næste uge eller de næste fjorten dage. Jeg kan ikke gøre andet end det, fortæller han.
Men først skal han tale med sin revisor om butikkens fire ansatte.
- Selvfølgelig skal de have deres løn. De har familie. Dem og deres børn skal kunne leve af det. Uanset hvad, får de deres løn, fortæller han og tilføjer, at de ikke skal frygte fyringer.
Forskellige opfattelser af forbudet
Regeringens krav var, at storcentre skulle lukke alle forretninger udover dagligvareforretninger og apoteker. Det krav opfatter Tarupcenteret og Rosengårdcetneret forskelligt.
I Rosengårdcenteret bliver alle forretninger lukket udover Føtex og apoteket. Det vil sige, at både bager- og slagterforretninger altså ikke må holde åbent i den kommende tid.
I Tarupcenteret har de imidlertid opfattet kravet anderledes. Her holder både fiskehandler, slagter og bager fortsat åbent for sultne fynboer.
Bagermester fra Bager From, Michael Harpsøe, bager til både forretningen i Tarupcenteret, Rosengårdcenteret og Banegårdscenteret i Odense, og derfor mærker de forskellene mellem centrene.
- Det er en beslutning, folkene bag Rosengårdcenteret har taget, i hvert fald som jeg har forstået det. Det var først sent i går aftes, at vi fik at vide, at vi ikke kunne åbne i Rosengårdcenteret i dag, fortæller bagermester Michael Harpsøe.
Bagerforretningerne holder fortsat åbent i både Banegårdcenteret og Tarupcenteret, og bagermesteren håber ikke, at de andre lukkede forretninger kommer til at påvirke salget for meget.
- Vi er så heldige, at vi har Løvbjerg liggende i Tarupcenteret, som trækker kunder, så det gør, at vi forhåbentlig kan holde gang i butikken.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ledelsen af Tarupcenteret, og centerchefen fra Rosengårdcenteren ønsker ikke at stille op til interview.
Der er et liv efter krisen
Middelfarts mange butikker har taget godt imod initiativet og ser det som en mulighed for at vise byens beboere, at de stadig er til stede, selvom de fysiske butikker er midlertidigt lukkede.
- Vi tror på, at der er et liv efter den her krise. Vi er lukket ned, fordi vi følger anvisnigerne, men det her er midlertidigt, og vi tror på, at vi kommer igen med fuld kraft, siger guldsmeden Bent Winther, som er én af de mange butiksejere i byen.
Regeringen hæver loft for virksomheders lønkompensation
Regeringen er klar til at hæve loftet for lønkompensationen for både funktionærer og timelønnede til 30.000.
Regeringen er enig med arbejdsmarkedets parter om at forbedre aftalen om lønkompensation.
Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
For funktionærer hæves loftet for lønkompensation til 30.000 kroner fra 23.000 kroner.
For timelønnede hæves loftet også til 30.000 kroner - dog fra 26.000 kroner.
- Vores midlertidige lønkompensationsordning har været god og reddet flere virksomheder.
- Men vi har også hørt, at den kunne blive endnu bedre, så endnu flere medarbejdere kan få lov til at beholde deres job i en meget svær tid, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.
Han forventer, at det vil koste statskassen fem milliarder kroner at tilbyde lønkompensation til virksomhederne.
Den nye kompensationsordning gælder fra 9. marts til og med 9. juni.
Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation via den oprindelige ordning, er også omfattet af det højere støtteniveau.
Ifølge Finansministeriet har mere end 11.000 virksomheder allerede ansøgt om lønkompensation i den oprindelige ordning, der blev indgået 14. marts.
Sammenlignet med den oprindelige ordning er der markante forbedringer i den nye ordning. Det mener Dansk Industri, der er landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.
- Det er et lyspunkt i en svær tid, at ordningen om lønkompensation bliver gjort klart mere attraktiv for mange virksomheder, som er presset helt i bund.
- Det vil give endnu flere virksomheder en reel mulighed for at beholde deres medarbejdere, så vi kan redde tusindvis af arbejdspladser, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.
Den forbedrede lønkompensationsordning følger, efter at Venstre i weekenden opfordrede regeringen til yderligere støtte til erhvervslivet.
Venstre har blandt andet foreslået, at virksomheder skal kunne få dækket en del af deres lønudgifter, selv om medarbejderne fortsat arbejder.
Det er dog ikke et element i den nye ordning, hvor medarbejderne stadig skal være sendt hjem uden at arbejde, for at man kan modtage lønkompensation.
Venstre har også forslået at give virksomheder mulighed for at få dækket lønudgifter for helt op til 45.000 kroner. Det er 15.000 kroner fra det nye loft.
For guldsmeden handler det om at tydeliggøre det sammenhold, der er i byen, og det gør han blandt andet ved sammen med sine medarbejdere at vise sig i byen og hænge klistermærker op.
- Kunderne er ikke lige så loyale, som de var engang. Det hele er meget mere flyvsk i dag. Så dem, der er aktive, de bliver set, og dem, der sætter sig ned og venter på, at det hele går galt, de kan risikere at få ret, siger Bent Winther.
Virtuelle gågader
For at hjælpe odenseanske butikker med at holde skindet på næsen blev et lignende tiltag lanceret af Odense Kommune i sidste uge under navnet sammenomodense.dk.
Idéen med en såkaldt virtuel gågade er også her at hjælpe butikker og restauranter til at omstille sig til at drive forretning i en coronatid.
- Jeg håber, det her kan blive et stykke infrastruktur, hvor de kan komme i gang med at sælge deres varer. Måske til nogle nye kundegrupper og måske kan de oprindelige kundegrupper få varerne på en anden måde, sagde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), om initiativet.
Nye corona-tiltag for butikker og forsamlinger er trådt i kraft
Forsamlinger på over ti personer er nu forbudt, og en række butikker og centre lukker frem til 30. marts.
I endnu et forsøg på at inddæmme coronavirus er en række nye tiltag trådt kraft fra onsdag klokken 10.
De nye tiltag gælder frem til 30. marts, og de blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen tirsdag aften.
Nu er det ikke længere tilladt at samles flere end ti personer i offentligheden. Det gælder både indendørs og udendørs. Regeringen opfordrer desuden til, at det samme også gør sig gældende i privaten.
Politiet sender ekstra mandskab på gaderne fra onsdag for at guide befolkningen om de nye tiltag. Politiet har beføjelse til at udstikke bøder til personer, der overtræderne de nye regler.
Forbuddet gælder ikke, når flere end ti personer er til stede i eksempelvis en butik, et supermarked eller en togstation. Offentlig transport og arbejdspladser er også undtaget i forbuddet.
Foruden restriktioner omkring forsamlinger kommer der nye tiltag i forhold til butikker, centre og sportshaller, som nu skal lukke frem til 30. marts.
Det betyder konkret, at shoppingcentre, restauranter, barer, natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt, skal lukke.
Restauranter og caféer kan fortsat levere mad ud af huset, men selve spisestederne vil blive lukket. Også indendørs sports- og fritidsfaciliteter lukker. Dagligvarebutikker og apoteker lukker ikke.
Butikker skal desuden have håndsprit og håndvask til rådighed for kunderne. Og statsministeren appellerer til, at der er skal være god plads om den enkelte kunde.
Det betyder, at man skal kunne stå i kø, kigge på varer og betale for dem i "god afstand" til andre kunder.
I Middelfart er de også overbeviste om, at deres nye webshop vil kunne redde butikker. Ikke mindst, fordi de tror på, at kunderne vil bakke op.
- Jeg er overbevist om, at borgerne vil støtte op om det her. I de lokale grupper på Facebook, er der allerede mange, der skriver: "Husk at handle lokalt", siger projektleder Mette Ahlmann Engleson.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen: