Usikker studentertid i vente: 3.g'ere ved ikke, hvornår de bliver studenter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
3.g'ere er frustrerede over usikkerheden omkring deres kommende studentertid. De ændrede eksamener og afsluttende undervisning skaber nemlig tvivl om, hvornår de må tage huen på.
De kommende fynske studenter har fået en noget anderledes sidste tid på gymnasiet, end hvad de ellers havde regnet med.
“Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Coronavirus sendte dem først hjem for at have fjernundervisning, så blev de budt tilbage på skolen dog med en masse nye restriktioner og krav til afstand. De skal op til færre afsluttende eksaminer, deres dimission ser ud til at måtte aflyses, og det er endnu uvist, om de kommer på studenterkørsel og til studentergilder.
Og nu melder endnu et tvivlsspørgsmål sig. Hvornår må og kan de tage huen på, og kalde sig selv for studenter?
- Jeg vil jo bare gerne have lov til at fejre, at jeg er blevet student. Men det nytter ikke noget at skælde vores rektor ud, for han er lige så frustreret, som vi selv er, siger Kia Alman, der går i 3.g på Middelfart Gymnasium og HF, og tilføjer:
- Men det er bare vildt frustrerende ikke at vide, hvornår jeg må tage min hue på.
Karaktererne kommer forskudt
Studentertiden er bundet op af mange traditioner, som de nuværende 3.g'ere står til at gå glip af, og én af de traditioner er, at man efter sin sidste mundtlige eksamen bliver mødt på den anden side af eksamenslokalet af familie og venner, som skal fejre den afsluttede uddannelse.
Det er også her, de studerende plejer at få deres hue på.
Hf-studerende vender tilbage: - Mærkeligt, at læreren skal rende mellem lokalerne
På hf-uddannelsen i Odense er de studerende fra samme klasse delt op i to lokaler, hvor læreren skal stå for undervisningen begge steder samtidig. Mærkeligt, siger kursisterne.
Det er ikke kun børnehaver og de yngste skoleelever, der i disse dage vender tilbage til institutioner og skoler efter flere ugers lukning.
I Odense er 275 elever fordelt på 13 klasser på byens toårige hf-uddannelse begyndt igen efter flere uger med hjemmeundervisning.
- Vi har i de enkelte klasselokaler kunnet få plads til 12 individuelle borde til hver enkelt kursist og plads til læreren, siger Asger Rasmussen, der er forstander på Fyns hf-kurser, som er en del af uddannelsesinstitutionen HF og VUC Fyn.
Samme lærer i to lokaler
Hver klasse bestående af mellem 20 og 25 studerende har to nabolokaler, så eleverne er bedre fordelt og kan holde afstand.
Det betyder også, at læreren skal undervise i to lokaler ad gangen.
- Den samme lærer skal dække undervisningen i begge lokaler. Læreren må differentiere lidt og sætte nogle til at arbejde selv og gå ind og instruere de andre, for kursisterne skal blive siddende på deres pladser i undervisningen. De må ikke bevæge sig rundt, kun i pauserne, forklarer Asger Rasmussen.
I pauserne skal de studerende blive på deres egne etager og holde afstand til hinanden. Samtidig opfordres de til at holde pause udenfor.
Derudover er pauserne og spisepauserne forskudt, så færrest muligt holder pause på samme tid - blandt andet for at undgå kø i kantinen, der holder åbent med et begrænset udvalg.
Studerende: Lidt mærkeligt
Den nye hverdag er noget, som de studerende skal vænne sig til.
- Det er lidt mærkeligt, at vores lærer skal rende mellem hvert klasselokale i forhold til, at vi før bare sad derhjemme og havde online-undervisning. Det var ikke lige så mærkeligt som det her, siger Michelle Styr fra Odense.
Hun er blandt de andetårsstuderende, der er vendt tilbage til undervisningen på skolen i håb om at kunne nå at blive færdig til sommer. De førsteårsstuderende modtager fortsat virtuel undervisning derhjemme.
- Alle er lidt rundt på gulvet. Lærerne ved ikke helt, hvordan de skal tackle det. Lærerne skal hjem for at have online-undervisning med 1. hf’erne, så det er lidt mærkeligt. Jeg ville ønske, jeg var blevet færdig sidste år, siger Michelle Styr.
Sådan gik virtuel undervisning derhjemme
Netop hjemmeundervisning, som alle de hf-studerende har modtaget de seneste uger, har fungeret fint, fortæller Julie Olsen, der bor i Ryslinge.
- Det er gået fint nok med virtuel undervisning. Det har været mærkeligt ikke at vide, hvornår vi skulle i skole igen, siger Julie Olsen, der kan berette om en noget anderledes skoledag.
- Vi har ikke vidst, hvad der skulle foregå, fortæller hun.
Hun er dog optimistisk, når det gælder de næste ugers og måneders undervisning, inden hun efter planen bliver færdig til sommer.
- Jeg tror, det bliver fint nok, når vi kommer ind i det. Det er en ny rutine, vi skal vænne os til, forklarer hun.
Eleverne på andet år af hf-uddannelsen skal ikke som normalt op til en eksamen. De bedømmes i stedet for ud fra en årskarakter.
Men med færre eksaminer og ekstra undervisning kommer eleverne på Middelfart Gymnasiums sidste eksamen til at ligge næsten tyve dage før deres årskarakter og karakter for de skriftlige eksaminer bliver frigivet.
- Man har en idé om, at man går op til den sidste mundtlige eksamen, og så går man ud til sin familie og venner og får sin hue på, men nu står man uden en sidste karakter, siger Celina Jørgensen, der også går i 3.g på Middelfart Gymnasium.
“Man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Nogle forslag lyder, at de studerende får huen på, på det traditionelle tidspunkt efter den sidste mundtlige eksamen, men eleverne skal tilbage på skolen efter den eksamen, og derfor giver det forslag ikke meget mening for Middelfart Gymnasium og HFs rektor, Christian Alnor.
- Det giver jo ikke mening at fejre, at man er blevet student den 4. juni, når alle karaktererne først kommer den 22. Hvis man ligger på vippen mellem at blive student eller ej, så kan man jo ikke vide, om man har klaret det efter den sidste mundtlige eksamen, siger han til TV 2/Fyn.
Imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen
For eleverne er usikkerheden, om hvad der skal ske med deres tid som studenter, næsten ikke til at holde ud.
Og det er ikke kun i Middelfart, at den anderledes afslutning berører eleverne. Faktisk er der på Facebook blevet startet en offentlig gruppe under navnet 'For alle os, der er imod undervisning efter den sidste mundtlige eksamen!!'.
Facebookgruppen har i skrivende stund 13.644 medlemmer, og består primært af 3.g'ere fra hele landet, der deler deres frustration over uvisheden med hinanden.
Se Facebookgruppen her: For alle os, der er imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen.
Rektor på Middelfart Gymnasium og HF forstår godt elevernes frustrationer, men som situationen ser ud lige nu, kan skolen ikke give eleverne ro i maven endnu.
Elev på gymnasial uddannelse:
- Ansvaret for undervisning er lagt over til os
Elever på Tietgen Handelsgymnasium bombarderes med beskeder fra deres undervisere. De savner ensrettet kommunikation fra lærernes side.
Skolerne er lukket, og eleverne er sendt hjem de næste 14 dage som følge af regeringen påbud under coronavirus. Men undervisningen kører videre som planlagt. I hvert fald hvis man spørger uddannelsesinstitutionerne.
Efter udmeldingen om skolelukning onsdag aften, indførte flere uddannelsessteder fjernundervisning. Det skete på baggrund af en opfordring fra Undervisningsministeriet.
“Mange elever er ved at skide grønne grise over det her.”
Planen er, at eleverne skal have den undervisning, de har krav på, selv om de ikke må komme i skole. Men det er lettere sagt end gjort, ifølge en elev, Bemærk har talt med.
Simon Skytte fra Tietgen Handelsgymnasium i Odense og hans klassekammerater har ifølge ham selv været under massivt pres de sidste par dage. Kommunikationen har ikke fungeret optimalt.
- Vi blev bombarderet og fik mange forskellige mails fra forskellige lærere på forskellige platforme. Det virkede som om, at alle bare tænkte på at få deres eget lille puslespil til at gå op, siger han.
Men ifølge rektor på Tietgen Handelsgymnasium, Dorthe Wang, er det helt naturligt, at der vil være kommunikation på flere platforme i en situation som denne.
- Vi har en fælles strategi for, hvordan vi bruger vores interne kommunikation som undervisningsplatform i det daglige. Det viderefører vi nu. Men når vi står i en situation, som den, vi står i nu, kan jeg godt forstå, at nogen lærere har brug for at helgardere og kommunikere flere steder, siger hun og understreger, at lærerne knokler for at få det til at fungere i en tid som denne, og derfor er hun ærgerlig over, at kritikken ikke rettet til hende i første omgang.
- Når der i det daglige er elever, der er utilfredse med deres undervisning, kommer de til mig eller deres lærere, og det vil også være tilgangen her i denne situation, siger hun.
Optimisme på Odense Katedralskole
Anderledes begejstret for fjernundervisning er elev Anna R. Hansen fra Odense Katedralskole, hvor fredagen har stået på biologi, engelsk og historie. I biologi og historie stod den på opgavebeskrivelse men med direkte hotline til underviseren.
I engelsk stod den på gruppearbejde over videochat, hvilket fungerede rigtig godt for Anna R. Hansen.
“Jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen.”
- Jeg føler faktisk, at jeg alligevel har haft en produktiv skoledag. Det er jo noget mere op til os selv at lave noget nu her, end det normalt er i skolen, så jeg har derfor også fået arbejdet en del. Så det er jo egentlig meget godt, siger hun.
Om glæden ved fjernundervisning og begejstringen for, at det fungerer godt, varer ved, er hun dog i tvivl om. Mest fordi det kan være svært, når der er emner i undervisningen, man ikke forstår og er i tvivl om, og derfor har flere spørgsmål til. Men Anna R. Hansen vælger dog at se positivt på det.
- Allerede på mandag skal jeg lære nye emner, og det tror jeg bliver mere udfordrende at skulle lære virtuelt. Men jeg vil prøve fortsat at være optimistisk, og så må vi se hvor det fører hen, siger hun.
Ansvaret er overladt til eleverne
Tilbage på Tietgen Handelsgymnasium begyndte Simon Skyttes lærere allerede onsdag aften at sende beskeder og informationer på skolens mange interne platforme. Det var en stressende situation for Simon Skytte og hans kammerater.
- Mange elever er ved at skide grønne grise over det her. Det er som om, det er overladt til eleverne at finde rundt i de forskellige lektier og deadlines.
“Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation”
Det er en situation og følelse, som rektor Dorthe Wang sagtens kan forstå, at eleverne sidder med i denne periode.
- Jeg har fuld forståelse for, at det er en ny situation. For lærere og for eleverne. Eleverne er selvfølgelig både forvirrede og frustrerede i den her situation, siger hun.
Derfor har Simon Skytte og hans klasse nu oprettet en Facebook-gruppe, hvor de hjælper hinanden med at samle informationer fra lærerne. Her lægger de lektier op, som de finder på de forskellige platforme.
- Vi skal bruge rigtig mange kræfter på at finde ud af, hvad det er, vi skal lave. Det er forvirrende og meget utrygt, at det her ansvar er overladt til os.
Savner en samlet strategi
Simon Skytte så gerne, at lærerne var stoppet op i stedet for at panik-kommunikere til eleverne, som han ser det.
- De forskellige lærerteams i klasserne kunne have lavet en fælles strategi. Så de ikke kun tænkte på sig selv, men på hele klassen, siger han.
Men det er ikke helt så let, som Simon Skytte forestiller sig, hvis man spørger rektor på Tietgen Handelsgymnasium.
- Man kan ikke planlægge sig ud af alt og aftale sig ud af alt. Alle må tage et fælles ansvar, siger hun.
Simon Skytte tror, at lærerne var bange for, at eleverne bare ville opfatte corona-lukningen som en ferie. Men den behøver lærerne ikke være bange for, siger Simon Skytte.
- Der er jo alligevel ingenting, der har åbent, så hvad skulle vi lave?
- Både de studerende og deres forældre er frustrerede over situationen, fordi de gerne vil planlægge, hvad de kan gøre. Men vi er nødt til at have is i maven og vente på nye retningslinjer den 8. juni, siger rektor på Middelfarts Gymnasium og HF Christian Alnor og tilføjer:
- Jeg kan ikke altid komme med de bedste idéer, så derfor har jeg spurgt eleverne, hvad de synes, en god løsning kunne være.
Har vænnet sig til tanken
Efter den sidste afsluttende eksamen plejer studenterne også at blive fejret med fester og studenterkørsel. Men om det kan gennemføres er også meget usikkert.
- Eleverne vil gerne have noget fest og noget fællesskab og noget samling, når de afslutter deres studentereksamen, og det er noget af en udfordring, når man skal holde afstand til hinanden og ikke må samles i større grupper, siger Christian Alnor.
For eleverne har man dog efterhånden vænnet sig til tanken om, at de mange fester og den traditionelle fejring bliver noget anderledes.
- Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring, siger Alberte Berndsen fra 3.g på Middelfart Gymnasium.
Studenterkørsel kan være i fare: Kommende studenter får en anderledes sommer
Dimission, studenterkørsel og studentergilder hænger i en tynd tråd for de mange gymnasieelever, der bliver studenter til sommer.
Rettelse
Coronaen har vendt op og ned på mange ting. Det gælder ikke mindst for de kommende studenter.
For selvom de fynske gymnasier nu er i gang med at forberede sig på at skulle undervise studerende i 2. hf og 3. g, bliver det en markant anderledes fejring, de kommende studenter kan se frem til.
Sommerens festivaler er allerede aflyst, og grænsen er lukket, så rejser må også vente. Gallafest, studenterkørsel og dimission er også i overhængende fare for at blive aflyst på grund af forbuddet mod større forsamlinger.
Trist og frustrerende
Det ærgrer Freja Mølgaard, der går i 3. g på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
- Det er mega frustrerende ikke at vide, hvad der sker. Det er dimission, galla, det hele. Vi har ingen ide om, hvad der skal ske lige nu, og det er da trist og frustrerende, siger hun.
Freja Mølgaard var allerede begyndt at snakke med en veninde om at rejse til Sri Lanka og Bali, når studentereksamen var overstået.
Men selvom den plan nu må udskydes på ubestemt tid, forstår hun godt nødvendigheden af at lukke ned.
- Jeg forstår, det er nødvendigt. Jeg ville ikke selv have lyst til at miste nogen, jeg kender, til corona. Så jeg forstår godt, at der bliver gjort, som der bliver gjort, forklarer Freja Mølgaard.
Skoler og gymnasier åbner delvist igen
Mandag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at daginstitutioner, elever fra 0. til 5. klasse, samt afgangselever på de gymnasiale uddannelser skal tilbage i skole efter påsken.
Derfor er personalet på Det Blå Gymnasium Vestfyn i Glamsbjerg nu i gang med at indrette lokalerne, så de lever op til anbefalingerne.
Det forklarer rektor Carsten Hogrefe.
- Vi kan stille en hel kantine til rådighed til hver af de to klasser i 3. g og et dobbeltlokale til et lille EUX-hold. Underviserne skal mindst muligt herud, så eleverne har det samme fag i to-tre blokke i rap, forklarer rektoren.
Færre eksamener til sommer
Nikolaj Petterson er én af eleverne i 3. g på Det Blå Gymnasium, og han er spændt på, hvordan det bliver at vende tilbage til gymnasiet igen efter nogle uger med hjemmeundervisning.
- Det bliver rigtig mærkeligt. Nu hører jeg noget om, at vi kun skal være ti i en klasse, og vi er jo mere end ti per klasse, så det bliver rigtig mærkeligt at sidde forskudt og se, hvordan man kommer til at køre undervisningen, siger han.
Ligesom Freja Mølgaard havde Nikolaj Petterson også set frem til studenterkørsel til sommer, og han var også begyndt at tænke på at rejse til USA efter sommerferien, men det er ikke så vigtigt lige nu, mener han.
- Det handler stadigvæk om at gøre, hvad vi kan for at redde de svage i samfundet. Det er simpelthen vigtigere at redde liv lige nu, siger Nikolaj Petterson.
Elever i 3. g skal til sommer op til tre eksamener mod normalt syv eller otte. På hf skal afgangselever op til fire eksamener.
Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og flere af folketingets øvrige partier.
Og til spørgsmålet om, hvad de tre 3.g'ere fra Middelfart Gymnasium tænker om den måske kommende studenterkørsel, er deres ærgrelse tydelig at spore.
- Studenterkørslen skal nok blive til noget uanset hvad, men det bliver bare overhovedet ikke det samme, hvis det først bliver i september. Det er jo i juli måned, at man er inde i det hele og gerne vil fejre, at det er overstået, siger Alberte Berndsen.
