Banebrydende opfindelse: Knuds produkt kan potentielt opbevare atomaffald
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Knud Møller Jensen fra Søndersø har brugt de sidste ti år på at udvikle et produkt, som potentielt kan opbevare farligt radioaktivt affald.
I ti år har 68-årige Knud Møller Jensen fra Søndersø på Nordfyn arbejdet på en opfindelse, som skal gøre vores opbevaring af giftigt materiale, og måske også atomaffald, langt bedre og sikrere, end den er i dag.
- Jeg tror ikke, at nogen mennesker er interesseret i at forgifte vores jord, men de aner ikke, hvor de skal gøre af det. Der er jo ingen løsninger. Der er ingen, der arbejder med det, og det synes jeg er skuffende, siger han.
Slut med egen skraldespand – nu skal du gå gennem byen med dit skrald
Fælles affaldsøer skal få flere til at sortere affald. Men hos borgerne vækker forslaget om større afstand til skraldespanden både vrede og bekymring.
Det vakte undren, da Marlene Olsen fra Rudkøbing tidligere i denne uge fandt et brev fra Langeland Forsyning i sin postkasse.
Brevet er sendt til indbyggerne i Rudkøbings indre by og fortæller, at de i løbet af i år mister skraldespanden ved deres husstand. I stedet skal de tage deres sorterede affald med og aflevere det ved nye såkaldte affaldsøer rundt om i byen.
I Facebook-gruppen ’Udkantsgruppen Langeland’ har hun delt et billede af brevet, og adskillige borgere er gået ind i diskussionen om, at de nu skal gå gennem byen til et endnu ikke fastlagt sted med deres skrald.
- Det bliver presset ned over hovedet på mig. Hele mit liv har jeg været vant til, at der er en skraldespand ude foran min dør, og så kommer de pludselig og siger, at jeg ikke må have en skraldespand, siger Marlene Olsen til Fyens Stiftstidende.
Ingen info om afstand til ny affaldsø
Foruden frustrationer over nu at skulle gå længere med sit husholdningsaffald, udtrykker flere borgere også manglende forståelse for, at der i brevet fra Langeland Forsyning ikke er mange detaljer om det nye tiltag.
Blandt andet fremgår der intet om, hvor og hvornår affaldsøerne vil blive opstillet, kun at planerne vil blive drøftet på et borgermøde arrangeret af Langeland Kommune.
Det skyldes ifølge direktør i Langeland Forsyning Lars Birk Rasmussen, at selskabet ganske enkelt ikke har mere information at give borgerne på nuværende tidspunkt.
- Lige nu ved vi kun, at affaldsøerne kommer. Det er naturligt, at den enkelte stiller spørgsmål om, hvor langt de kommer til at gå med deres affald, og om øen kommer til at være i deres baghave, men de her nære spørgsmål er der ikke taget en beslutning om, siger han til Fyens Stiftstidende.
Marlene Olsen og andre af borgere udtrykker på Facebook også en anden bekymring. For hvad hvis man ikke kan gå ned med sit skrald med det samme og må stille det uden for døren, så det tiltrækker skadedyr?
Kommune forstår borgernes frustration
Til Fyens Stiftstidende forklarer en sagsbehandler i Langeland Kommune, at de har kigget på erfaringer fra andre byer, som ifølge kommunen har haft succes med affaldsøer, og hvor det ikke har været et problem, at folk stiller affald uden for deres hoveddør eller andre steder.
Kommunen udtrykker forståelse for borgernes frustration, men henviser til, at det er nødvendigt med nye tiltag, der skal få flere til at sortere affald, hvis de i kommunen skal leve op til danske og europæiske krav.
I strategien ’Danmark uden affald’ fra 2013 satte regeringen et konkret mål om, at danskerne i 2022 skal genanvende halvdelen af vores affald, hvilket vil være mere end en fordobling over perioden.
Fælles affaldsløsninger på vej flere steder
Flere steder i landet skal borgerne allerede nu sortere affald, og særligt i områder med etagebyggerier, rækkehuse og sommerhuse har fælles affaldsøer allerede været virkelighed i et stykke tid.
Fredag i sidste uge blev et nyt affaldssystem med en central affaldsø inviet i et sommerhusområde ved As Vig i Hedensted Kommune. Her har kommunens tekniske udvalg netop besluttet, at ordningen skal afprøves i nogle etageejendomme samt i et nyetableret område med rækkehuse i Juelsminde, skrev Horsens Folkeblad onsdag.
Horsens Kommune lavede for to år siden et nyt affaldssystem. Her talte TV SYD med dengang 69-årige Ulla Johansen, der har dårlig ryg og dårlige knæ og derfor var ked af, at hun nu skulle til at gå 75 meter længere for at komme af med sit affald. I denne situation var kommunens svar, at hun måtte søge hjemmehjælp, hvilket hun helst var fri for.
Udfordring for ældre og gangbesværede
I Rudkøbing stiller borgere også spørgsmål til, hvordan det nye affaldstiltag vil ramme ældre og gangbesværede borgere, hvor en større afstand til skraldespanden kan give problemer.
- Hvad med de ældre mennesker, der bor ovre på den anden side? Eller hvad med ham den demente, der bor længere nede ad gaden? Det her kan blive rigtig dyrt for kommunen, siger hun til Fyens Stiftstidende.
Sagsbehandler Claus Mogensen fra Teknik og Miljø i Langeland Kommune har over for Fyens Stiftstidende ikke noget bud på, hvad man som borger skal gøre, hvis man eksempelvis er gangbesværet og slet ikke har mulighed for at benytte affaldsøerne.
- Hvis man får noget hjemmehjælp, er der mulighed for at få lavet det om, men det er rigtigt, at man kommer til at blive udfordret på sine vaner, siger han til avisen.
Borgermødet om den nye affaldsløsning afholdes på Ørstedsskolen i Rudkøbing tirsdag 26. februar klokken 19.
Derfor måtte Knud Møller Jensen selv opfinde en løsning på problemet, og det har han gjort nu. Opfindelsen kalder han for “X’eren”, og det er et kemisk produkt med en enorm modstandsdygtighed.
Penge ikke en motivation
Den skal fungere som et beskyttende lag mellem de to metaltønder, hvor giften opbevares. Hvis metallet går i stykker, sikrer “X’eren”, at det giftige affald ikke siver ud i jorden.
- Hvis det var sket ude i virkelighedens verden, så ville giften rende ud, når metallet er væk. Det vil sige, at tromlen godt kan ruste væk, men “X’eren” vil altid stå tilbage. Den beskytter giften, så den ikke kommer ud, selvom emballagen ruster op, siger Knud Møller Jensen til TV 2/Fyn.
Fynske bisonokser sendes til Kasakhstan
16 bisonokser fra Europas største bisonfarm, Ditlevsdal Bisonfarm, satte torsdag formiddag kursen mod Kasakhstan.
Det er ikke hver morgen, at bisonokserne i Ditlevsdal Bisonfarm får besøg midt i morgenrutinen. Men det gjorde de torsdag morgen. En lastvogn kom for at hente 16 af de over 400 bisonokser, som holder til på farmen i Morud.
Bisonokserne skal eksporteres til Kasakhstan, hvor de 120 hektar nordfynske bakker skiftes ud med en 10.000 hektar stor indhegning.
Bisonokserne sendes afsted for at udbrede arten mest muligt. Det fortæller Niels Henrik Ove, som for 25 år siden oprettede farmen. Dengang med bare fire bisonokser.
- Der, hvor de kommer hen, kan de faktisk ikke få et bedre liv, end de får, siger han.
Vil udbrede bisonokser
90 procent af farmens kviekalve er kommet videre til andre farme gennem tiden. Meningen er nu, at Niels Henrik Ove skal være med til at opbygge en bestand i Kasakhstan.
“Vores forfædre var med til at udrydde bisonokserne”
- Vores forfædre var med til at udrydde bisonokserne, og jeg vil meget gerne forsøge at få den ind rigtig mange spændende steder, fortæller han.
Og det er da heller ikke første gang, at Niels Henrik Ove eksporterer de mellem 300 og 1.000 kilo tunge dyr ud af Danmark.
- Det er omkring 850 dyr, vi har eksporteret nu rundt til hele Europa. For syv år siden sendte vi vores største sending på 150 dyr til Moskva, siger han.
De enorme bisonokser er af racen amerikansk bison og kan nå en længde på tre en halv meter.
Lang køretur i vente
Med lidt hjælp fra en traktor kom lastvognen ind i den mudrede fold, og de tonstunge bisoner blev læsset. Nu venter en fem til seks dage lang køretur for de store dyr, før de er fremme i deres nye hjem.
Denne gang bliver turen uden Niels Henrik Ove, men det gør ham ikke bekymret.
- Den her gang skal jeg ikke selv med, men jeg skal over og kigge til dem. Forhåbentlig i april. Jeg ved, at der bliver taget godt hånd om dem på rejsen, siger han.
Planen er, at der inden længe også bliver sendt flokke til Sibirien.
Selvom der potentielt kan være store penge at tjene på opfindelsen, så har det aldrig været motivationen for Knud Møller Jensen.
- Det er kun for miljøet og menneskers skyld, at jeg har gjort det her. Og fordi jeg kan lide det, og fordi jeg synes, det er spændende at løse, siger han.
Mangler en investor
Knud Møller Jensen har selv testet opfindelsen flere gange - blandt andet ved at lade en tønde falde fra 50 meters højde. Andre tønder har han ladet ætse op, men “X’eren” holder indtil videre.
Men hvis “X’eren” skal blive andet end bare en opfindelse på et værksted i Søndersø, skal Knud Møller Jensen have en partner i foretagendet. Det er indtil videre ikke lykkedes at finde, men opfinderen er fortrøstningsfuld.
- Jeg håber, at vi kan finde nogle samarbejdspartnere. Nogle store internationale firmaer, som kan få det ud i verden, siger han.
