17. feb. 2020 kl. 16:51
Jeanette Fournier

Blomsterhandler printer miljøvenlige blomster

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

3D-printer bliver brugt til både blomster og potter i blomsterhandel på Nordfyn.

Hos blomsterhandleren Blomster til alt i Bogense bugner disken ikke så overraskende af blomster i alle farver.

Men flere af dem er ikke, som blomster er flest – de er nemlig af plastik.

Læs også: Brugt fritureolie og gamle flasker: Transportabelt laboratorium sætter spot på genbrug
Gå tilbage Del
14. maj. 2019 kl. 15:08

Brugt fritureolie og gamle flasker: Transportabelt laboratorium sætter spot på genbrug

Ole Holbech

I et laboratorium på hjul skal skoleelever omdanne affaldsplast til nye produkter ved hjælp af en 3D-printer og en trykstøber.

Det, der engang var en helt almindelig trailer, skal nu ændre skoleelevers syn på plastikaffald.

Traileren udgør fundamentet for et transportabelt laboratorium, der skal bruges til at omdanne affaldsplast til nye produkter ved hjælp af en 3D-printer og en trykstøber.

Bag projektet står ungdomsskolen i Odense, UngOdense, som har døbt projektet Plastic Lab on Wheels. Efter et års udvikling skulle den tirsdag formiddag stå sin prøve på Risingskolen i Odense, hvor 7. a skulle arbejde med plastikaffald som en brugbar ressource.

Idémanden bag projektet er UngOdenses projektmedarbejder Anders Michelsen, som sammen med en ven for halvandet år siden nørdede med, hvordan man med nye læringsmidler kan undervise i plastik. Nu er idéen om et transportabelt laboratorium ført ud i livet og klar til brug.

- Jeg håber, eleverne kommer til at lære mere om energi, for det kan være svært at forstå. Men også at de finder ud af, at plast ikke bare er affald, men også en ressource, som kan genbruges, siger Anders Michelsen.

Fritureolie som energikilde

Plastikken til laboratoriet skal eleverne selv indsamle, sortere og vaske det plastik, de finder.

- Eleverne kan finde ud af, hvor meget plastik, der egentlig ligger, og hvor lang tid det tager at få det nedbrudt. Og også finde ud af hvor lidt der egentlig kan bruges, fordi det er så beskidt, når det ligger, eller er den forkerte plastik, siger Anders Michelsen.

Energien til processen kommer fra brugt fritureolie, solceller og en vindmølle, som står på traileren. På den måde skal skoleklassernes arbejde med laboratoriet bidrage til mere fokus på både klima, miljø og bæredygtighed.

- I Odense sætter vi Verdensmålene helt frem i første række. Eksemplerne er talrige, når vore børnehuse, skoler og ungdomsskolen drager børnene ind i Verdensmålenes univers af bæredygtighed, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley i en pressemeddelelse.

Ny generation af klimaaktivister

Sofus Magelund Kvols og Laurynas Stonis, der begge går i 7. a på Risingskolen, synes, det er spændende at lære om energi og plastik på en anderledes måde.

- Det har været rigtig spændende at samle skrald. Vi fandt alle mulige ting, som vi ikke troede, vi ville finde, siger Laurynas Stonis.

Både han og hans klassekammerat Sophus Magelund Kvols synes, at maskinen er fed. Blandt andet fordi den har et godt formål.

- Det har været en god oplevelse, fordi man sætter fokus på nogle ting, som man ikke tænker så meget over i hverdagen. Både det at vi skal ud at finde alle de mange ting, der ligger på jorden, og at vi bagefter laver det til en 3D model er mega fedt, siger Sophus Magelund Kvols.

Plast Lab on Wheels skal fremover indgå i UngOdenses projekt, "Læring for fremtiden," som handler om forskellige læringsforløb om bæredygtighed, samarbejde med virksomheder og snart Festival for Fremtiden.

Ejeren Jette Pedersen har taget nye metoder i brug i sin blomsterbutik til gavn for miljøet og for at gøre noget anderledes.

- I modsætning til alle mulige andre plastikting, man kan få, er det her miljøvenligt plastik. Så i stedet for at det ligger i al evighed, er det her nedbrydeligt, siger hun til TV 2/Fyn.

Lavet af raps og majs

Blomsterne, der primært bruges til pynt i potter eller anden dekoration sammen med butikkens levende blomster, er lavet af rester fra raps og majs, der bliver til den nedbrydelige plast, som 3D-printeren bruger.

Men det er altså ikke kun miljøet, det er til gavn for, fortæller Jette Pedersen.

- Kunderne har fundet ud af, at de kan komme ind til mig og bestille noget, der er helt anderledes end det sædvanlige, man kan få alle steder. Jeg har flere, der slæber familie og andre besøgende med ind, siger hun.

Læs også: Fyn først: Første 3D-tegnede studiebolig
Gå tilbage Del
9. jun. 2017 kl. 15:19
Fyn

Fyn først: Første 3D-tegnede studiebolig

Skal indgå i studiebyggeri ved campus i Nyborg.

Produktionen af det første 3D-printede hus af betonelementer, der skal ligge i Nyborg, er netop gået i gang i Holland.

Projektet har stor opmærksomhed fra blandt andet Danske Byggematerialer og Dansk Beton.

Sammen med Nyborg Kommune har Ivar Moltke fra firmaet Create.dk udviklet et design for en knap 30 kvadratmeter stor ungdomsbolig, der skal opføres med vægge og tag af 3D-printede beton­elementer.

Produktionen af betonelementerne foregår på det hollandske universitet TU Eindhoven, da der ikke er de store erfaringer med 3D print af beton i Danmark.

De hollandske forskerne har derimod arbejdet med 3D-printet beton i flere år og bruger store kraner og robotarme til at printe med.

I første omgang er der tale om en testproduktion af betonelementer, der skal udsættes for kvalitetstests, inden den egentlige produktion af betonelementerne går i gang i august.

Herefter bliver elementerne fragtet til Nyborg, hvor de så bliver en del af et planlagt kollegiebyggeri ved Frisengården på Frisengårdsvej.

3D-print indebærer, at der tegnes en model på computeren, der herefter bygges op med en robot.

Robotten bygger med beton, som lægges ud i pølser oven på hinanden, hvorefter overfladen skrabes jævn.

Vinduer, døre og andet tilbehør monteres traditionelt bagefter.

Derfor er det også langt fra kun blomster, printeren spytter ud. Hjerter, påskeharere, nøgleringe med en selvvalgt tekst er også noget af det, der hitter. Og byens kirke har sågar fået sin egen miniaturemodel i 3D-print.

Jeanette Fournier
Sådan ser den lokale kirke ud i 3D-print. Det har taget cirka 27 timer for maskinen at lave miniaturemodellen.

Begyndte ved et tilfælde

Faktisk begyndte det hele ved et tilfælde, fortæller Jette Pedersen. Hendes mand, der er it-programmør, kom for nogle år siden hjem og proklamerede, at han godt kunne tænke sig en 3D-printer.

- Jeg troede bare, det var et nyt legetøj, men nu har jeg efterhånden taget patent på den. Så han får ikke lov til at lege med den alligevel, siger blomsterhandleren med et grin.

Læs også: Martin printer knogler: Blandt mest lovende talenter i Europa
Gå tilbage Del
23. jan. 2018 kl. 12:32
Fyn

Martin printer knogler: Blandt mest lovende talenter i Europa

SDU

Syddanske Martin Bonde Jensen er på Forbes' liste over de 30 mest lovende talenter i Europa. Han har været med til at udvikle keramikknogler, der 3D printes.

Den 28-årige ingeniør Martin Bonde Jensen er blandt de 30 mest lovende talenter under 30 år i Europa ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

- Jeg er da meget stolt og beæret, og jeg kan næsten ikke rumme den ros det medfører. Det er meget stort for mig at blive anerkendt internationalt, da det hidtil kun har begrænset sig til national anerkendelse, hvilket jeg også er meget stolt af. Nu har jeg også lovet de to andre kage, siger Martin Bonde Jensen til TV2/ Fyn.

Han har sammen med Casper Slots, der også er ingeniør fra Syddansk Universitet, og lektor Morten Østergaard Andersen fra SDU Biotechnology, stiftet virksomheden Particle3D i 2017.

SDU
 

De to andre er ikke med på Forbes' liste - og det er der en klar grund til:

- "Desværre" for de to andre, har de rundet 30 år, og opfyldte derfor ikke kravet om at være under 30 år. Forbes tog derfor kontakt til mig, og efter en længere udvælgelsesproces står jeg nu på listen. Jeg havde fået at vide inden at jeg var i top 50 i min kategori og at de endelige 30, ville fremgå af deres hjemmeside, som de ville annoncere 2 uger efter den besked. Ærligt havde jeg glemt lidt om til indtil i går formiddag, hvor lykønskninger begyndte at tikke ind., siger Martin Bonde Jensen.

Keramiske knogler

De tre syddanskere har udviklet et kunstigt knoglemateriale til implantater, som består af stamceller og calcium fosfat . Det er det samme mineral, som vores knogler naturligt består af.

Implantaterne, som faktisk er keramik, kan langsomt nedbrydes og bygges om i kroppen og ender til sidst med at blive til levende naturlig knogle.

“Jeg er meget glad og stolt. Jeg havde ikke regnet med at komme på listen. Jeg havde faktisk glemt alt om det. Så det kom som en stor overraskelse. Nu har jeg også lovet de to andre kage.”

— Martin Bonde Jensen, ingeniør og medstifter af virksomheden Particle3D

Teknikken kan bruges til at printe alt fra elektriske kredsløb til knogleimplantater med den fordel, at de kan 3D-printes, så kirurgerne kan lave implantater, som passer perfekt til den enkelte patient.

- Vi håber at få vores forskning ud af universitet til samfundet, hvor den kan gøre gavn, for eksempel til bedre behandling af patienter. Det er en fed oplevelse at se vores ideer blive til en virkelighed, der kan gøre en forskel, sagde Morten Østergaard Andersen i oktober 2016.

Med Martin Bonde Jensen blandt de 30 mest lovende talenter i Europa kan der virkelig komme til at ske noget med virksomhedens implantater.

- Vi håber, at denne promovering gennem et anerkendt amerikansk erhvervsmagasin som Forbes vil betyde, at udlandet får øjnene op for vores forskning og virksomhed, siger Martin Bonde Jensen.

Grise skal prøve det af

Forskerne har gennemført en række forsøg,  deriblandt en række forsøg på mus, der viser at implantaterne fungerer rigtig godt.

Sammen med endokrinologer og orthopæd- og kæbe-kirurger fra OUH har de planlagt flere dyreforsøg der skal bekræfte teknikkens sikkerhed.

Og de er indtil videre gået rigtig godt med afprøvningen på mus.

- Vi er igang med at teste vores implantater i grise, så vi kan få afprøvet vores implantater i en skala, der ville skulle kunne anvendes på mennesker. Vi afventer med spænding resultaterne, som afgør om vi skal i rigtige patienter i løbet af det næste år, siger Martin Bonde Jensen og fortsætter:

- Det er vores forventning, at vores implantater skal være tilgængelige for patienter i 2019. Vi er i snak med flere investorer om at realisere dette.

En idé fra virkeligheden

Ideen opstod i 2015, da forskerne fra SDU mødtes med kæbe-kirurgen Torben Thygesen fra OUH. Han kunne rigtig godt tænke sig mulighed for at 3D-printe knogler til sine patienter og spurgte, om de kunne arbejde med det. Ideen er, at med 3D print kan man forme implantaterne, så de passer perfekt til patienten, i stedet for at bruge standardiserede dele, der sjældent passer. Man kan også producere implantaterne på sygehuset, hvor man skal bruge dem. Det sparer tid og penge.

Efter mødet med kæbe-kirugen tog de tre forskere hjem til SDU og fandt på en ny 3D print teknik, der både er simpel og billig, og som samtidig er i stand til at printe et stort udvalg af forskellige materialer, for eksempel keramik og metal. En teknik de nu har patenteret.

Der gik heller ikke lang tid, før de måtte udvide til en større model, der også kan printe vaser og krukker. I dag er det kun fantasien, der sætter grænser, og Jette Pedersen har da heller ingen intentioner om at stoppe sine kreationer på 3D-printeren lige foreløbig.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her