Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
- Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjemmeplejen på Nordfyn kunne være bedre, end den er nu. I hvert fald hvis man spørger Birgit Folden, der stillede flere spørgsmål ved mandagens borgerdebat i Nordfyns Kommune.
- Det kunne være bedre i Nordfyns Kommune. Der er absolut plads til forbedring, og der er også plads til flere ansatte.
Sådan sagde den nordfynske vælger Birgit Folden til aftenens debatpanel, for i borgerdebatten ved Nordfyns Kommunes valgfolkefest blev der diskuteret løsninger på det rekrutteringsproblem, der er i hjemmeplejen.
Bremser snakken om kollektiv transport: Ikke altid et kommunalt ansvar
Ved valgfolkefesten i Geværdfabrikken i Otterup blev der ikke givet mange løfter omkring forbedring af bustransporten i Nordfyns Kommune.
Et af de hotteste emner for de unge i Nordfyns Kommune er den kollektive transport.
Sådan lyder oplægget fra TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, der faciliterede den første debat ved valgfolkefesten i Nordfyns Kommune.
“Hver gang, man skal bevæge sig rundt i den her kommune, så er det ikke kommunens opgave at finde svaret på det”
Kritikken fra de unge går blandt andet på, at det er svært at komme mellem de fire store byer i kommunen. En præmis som Morten Andersen (V) delvist accepterer.
- Det er rigtigt, mellem Bogense og Otterup går der ikke busser. Er det et ønske, jeg vil arbejde for bliver indfriet? Nej, for jeg tror ikke, det er den måde, vi udnytter pengene bedst, siger Morten Andersen.
I stedet opfordrer han til, at de unge i stedet udnytter den flexkørsel, der er i kommunen. Og det bakker Helle Waagner (S) op om.
- Den kollektive transport fungerer ikke optimalt. Der er plads til forbedringer. Men vi har udfordringer med, at vi ikke har en stor hovedby. Derfor tænker jeg, at vi skal være mere kreative, og jeg tænker, at flere unge med fordel kan rette blikket mod, at vi faktisk har flextrafik-løsningen, siger Helle Waagner.
Anders Thingholm (K) er i udgangspunkt også enig, men han mener, der skal kigges på prisen.
- Flexkørslen er rigtig vigtig, og det er den for alle – særligt dem, der bor i vores store landdistrikt. Jeg vil meget gerne have, at vi gør det lidt billigere, for jeg er sådan set enig i, at det er for dyrt. Men tallene på den kollektive trafik er blodrøde lige nu, siger Anders Thingholm.
Ikke altid et kommunalt ansvar
Netop de unge ude i landdistrikterne kom der fokus på. En seer meldte undervejs i debatten ind med, at det er rigtig svært at komme frem og tilbage til sin ungdomsuddannelse, når man bor på landet.
“Jeg synes vi som kommunalbestyrelse i højere grad skal facilitere, at borgerne selv kan finde løsninger”
- Hvis man bruger plusturen på ungdomskortet, der koster 400 kroner om måneden, så synes jeg, man har gode muligheder for at komme rundt til knudepunkterne. Jeg synes, der er gode muligheder, siger Anders Thingholm.
- Jeg er faktisk enig med Anders Thingholm i, at løsningen ligger der. Løsningen er ikke at sætte flere busser ind og oprette flere ruter, siger Morten Andersen.
Hvorfor ikke?
- Fordi så taler vi om en helt anden økonomi. Det her er muligheden for, at man ikke behøver at være afhængige af en bil.
Derfor mener Morten Andersen også, at borgerne selv må tage sin tørn for at få det til at gå op.
- Man må jo også sige; pas nu på med at gøre det hele til en kommunal opgave. Vi vil gerne være med til at løse opgaven, men jeg er nødt til at anholde synspunktet om, at hver gang, man skal bevæge sig rundt i den her kommune, så er det kommunens opgave at finde svaret på det. Det, synes jeg, ikke det er, siger Morten Andersen.
Helle Waagner erklærer sig enig med Morten Andersen i, at det ikke nødvendigvis er en vigtig opgave for kommunen at forbedre det nuværende udgangspunkt for den kollektive trafik.
- Jeg synes, vi som kommunalbestyrelse i højere grad skal facilitere, at borgerne selv kan finde løsninger, siger Helle Waagner.
For det er svært at finde medarbejdere til at passe kommunens ældre borgere. I skrivende stund er der 34 ubesatte stillinger i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune. I år bruger man 39.279 kroner per borger over 67 år i kommunen, hvilket placerer Nordfyn i bunden af statistikken sammenlignet med de resterende kommuner på Fyn.
Derfor ville Birgit Folden også høre konkrete forslag på, hvordan situation kan vendes.
- Der er alt for meget minuttyranni. Der er alt for meget dokumentation. Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt, siger Birgit Folden, der også er medlem af Seniorrådet i Nordfyns Kommune.
Større interesse for faget
Hvad vil I gøre for at få flere til at blive rekrutteret til ældreplejen?
- Jeg ved, at vi politisk kan sige, at vi gerne vil have skolepraktikken tilbage, sådan så vi får endnu flere til at synes, at hjemmeplejen er interessant, forslår Anne-Lise Sievers fra SF.
Udover at skabe interesse til faget hos unge mennesker, så mener flere fra panelet, at der skal gøres yderligere for at fastholde dem, der er påbegyndt uddannelsen. Blandt andet Anders Thingholm fra Konservative.
- Det er afgørende, hvordan de studerende bliver mødt. De skal have ordentlig vejledning og ikke føle, at de bare er en ekstra arbejdskraft.
Hvad kræver problemet af jer?
- Vi skal lytte endnu mere til medarbejderne og være helt skarp på, hvilke udfordringer der er, siger Anders Thingholm.
Et forslag, som Niels Bjarne Lund fra Enhedslisten er enig i.
Smitteplaget fynsk kommune vil øge trygheden på valgdagen
På smitteplagede Nordfyn er man i gang med at sikre tryghed ved det forestående kommunal- og regionsrådsvalg. Man kan stadig nå, at brevstemme.
Mens antallet af coronasmittede fynboer fortsætter med at stige, er kommuner landet over i gang med at sikre trygheden for alle, som skal stemme ved kommunal- og regionalvalget den 16. november.
For selv om man er smittet med coronavirus, har man ifølge Grundloven som borger i Danmark ret til at stemme.
- Man skal ikke have coronapas på valgstederne, da man i Grundloven har ret til at afgive sin stemme. Så der er ingen, der bliver afvist, siger Kristian Vendelbo, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening (KL), til TV 2.
På Nordfyn døjer man i disse dage med det højeste incidenstal på Fyn. Således er der mandag registreret 128 smittede over de seneste syv dage.
Det betyder, at man er i færd med at iværksætte en række foranstaltninger, der ikke kun skal sikre, at eventuelt smittede kan afgive deres stemme den 16. november, men som også skal give de øvrige vælgere tryghed.
Valg under trygge forhold
Således vil vælgerne på kommunens 13 valgsteder ikke kun blive mødt med nødvendig informationsmateriale, men også blive tilbudt mundbind, visir, engangshandsker og håndsprit.
- Vi følger anbefalingerne fra myndighederne, og vi sørger for markeringer med afstandstape.
- Vi undersøger også, om vi kan skaffe engangsskriveredskaber - ellers vil der blive foretaget grundig afspritning, siger kommunaldirektør Morten V. Pedersen fra Nordfyns Kommune til TV 2 Fyn og tilføjer:
- Det skal nok komme til at foregå under trygge forhold.
Fakta: Valg og corona
Når du skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget er der en række ting, du selv kan gøre for at det er trygt og sikkert at stemme den 16. november 2021.
- Hold afstand i køen
Det er vigtigt, at du holder afstand i køen, både for din egen, men også for de andres skyld.
- Medbring egen blyant eller kuglepen
Du har mulighed for at medbringe dit eget skriveredskab. Det skal være rød, sort, blå eller grøn. Blyant er også tilladt.
- Du kan bruge værnemidler
Du kan bruge værnemidler, men det er ikke et krav.
- Stem i de mindst travle perioder
Afstemningn begynder klokken 08.00 og slutter klokken 29.00, men kom gerne forbi og stem i de mindst travle perioder. Der er typisk mest aktivitet mellem klokken 08.00 og 09.00, 16.00 og 18.00 samt mellem klokken 19.00 og 20.00.
- Stemmebokse og skriveredskaber
Der er spritservietter til rådighed i stemmeboksene, så det er muligt at spritte skriveredskab og skriveplade af inden afstemningen.
- Udluftning
Der bliver jævnligt udluftet på valgstederne.
- Håndsprit
Der er håndsprit tilgængeligt på valgstedet, så du har mulighed for at afspritte dine hænder både, inden du går i stemmeboksen og bagefter.
Kilde: Odense.dk
Stem fra bilen
Morten V. Pedersen forventer desuden, at der sker en stigning i de såkaldte vognstemmer. Det er under normale omstændigheder forbeholdt de vælgere, som kan være gangbesværede og som derfor kan stemme fra bilen.
Vognstemmerne vil under den forestående valghandling også kunne bruges af personer, som er smittede med covid-19.
- Men er man utryg ved situationen, kan man også vælge at stemme fra bilen, siger Morten V. Pedersen.
Han opfordrer iøvrigt til, at man så vidt muligt møder op på afstemningsstederne uden om de tidspunkter, hvor der traditionen tro er mest pres på.
Man skal altså holde sig væk fra tidspunkterne først på dagen og ved fyraftenstid, da der typisk er mest aktivitet mellem klokken 08.00 og 09.00, 16.00 og 18.00 samt mellem klokken 19.00 og 20.00.
Mulighed: Brevstem
Desuden er det muligt at brevstemme frem til fredag den 12. november klokken 16.00. Det gælder alle valgberettigede, men kan være en god idé, hvis man allerede ved, at man er smittet med coronavirus, er i risikogruppen eller bare ønsker større tryghed.
Således kan man undgå lange køer og mange mennesker samlet på et sted på selve valgdagen.
Sådan brevstemmer du:
- Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke blot i den kommune, hvor du bor.
- Du kan for eksempel møde op på et borgerservicecenter og brevstemme. Nogle kommuner giver også mulighed for at brevstemme på biblioteker eller andre steder. Kontakt kommunen eller gå ind på kommunens hjemmeside for at se, hvor du kan brevstemme, og hvad åbningstiderne er.
- Du skal huske at medbringe legitimation, for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort, når du møder op for at brevstemme.
- På brevstemmestederne er der oversigter over, hvem der stiller op (kandidatlister, navne på kandidaterne og indgåede liste- og valgforbund).
- Hvis du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen. Men du kan godt brevstemme igen inden for fristen – den nyeste stemme tæller.
- Kommunerne har indgået en aftale med PostNord, som skal sikre, at alle brevstemmer mellem kommunerne når frem til det rette valgsted til tiden.
- Man har siden den 16. august 2021 kunnet brevstemme i udlandet, for eksempel på ambassader og konsulater.
- Fra den 26. oktober 2021 har man kunnet brevstemme på sygehuse, på plejehjem og i fængsler med videre, hvis man opholder sig dér.
- Det kræver, at jeg taler med medarbejderne. Hører deres bekymringer. Det er den eneste måde, vi kan komme videre på, hvis vi ved, hvad der rør sig ude hos dem, der arbejder, siger han.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her