Her er Fyns mest gennemsnitlige kandidat - og en helt usædvanlig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De 1.156 fynboer, der har lagt billet ind på at få en af de 283 pladser i byråd og regionsråd, tegner langt fra et repræsentativt billede af den fynske befolkning. Både hvad angår køn, alder og beskæftigelse er feltet af kandidater skævt i forhold til den fynske befolkning.
Bernt Nicolaysen er Fyns mest gennemsnitlige kandidat. Han er mand, 52 år og arbejder som lærer.
Gennemsnitsalderen for kandidaterne på Fyn er netop 52 år. Og det at være lærer eller arbejde med undervisning, er det mest almindelige erhverv for kandidaterne på Fyn. Bernt Nicolaysen bor i Otterup og stiller op for Socialdemokratiet, der er Fyns største parti. Han har været engageret i partiarbejdet i årtier.
“Min mor døde, da jeg var ni år. Jeg havde brug for en sorggruppe, men måtte vente et halvt år. Nu vil jeg kæmpe for at få nedbragt ventetiden”
- Kommunalpolitik er interessant og vigtigt, fordi det er det helt nære, hvor vi møder Hr. og Fru Danmark lige uden for døren. Det er lidt ligesom en skuespiller må have det på et teater. Man får respons øjeblikkeligt fra publikum, mens reaktionerne for skuespillere på film først kommer senere og ikke direkte, siger Bernt Nicolaysen, der står som kandidat nummer tre på Socialdemokratiets liste i Nordfyns Kommune.
De mest almindelige job blandt kandidaterne på Fyn:
- 69 er lærere eller undervisere
- 63 er rådgivere eller konsulenter
- 52 er efterlønnere eller pensionister
- 51 er selvstændige eller direktører
- 27 er studerende eller elever
- 16 er politikere
- 13 er sekretærer
- 11 er læger
- 9 er socialrådgivere
- 8 er pædagoger
- 8 er landmænd
- 7 er politiansatte
- 5 er sosu-assistenter
Kilde: Opgørelsen er baseret på kandidaternes egne indberetninger til TV2 Fyn i forbindelse med oprettelse af de personlige profilsider. Omkring to tredjedel af kandidaterne har givet oplysninger om deres erhverv, hvilket svarer til over 680 fynske kandidater.
Et nærmest diametralt modstykke til Bernt Nicolaysen er Signe Vedersø Keldorff fra Odense. Hun er kvinde, 19 år og arbejder som tjener på Hotel Bogense. Både hendes køn, alder og erhverv er stærkt underrepræsenteret i kandidatfeltet på Fyn. Samtidig har hun kun få års erfaring med det politiske arbejde, og stiller som en af meget få unge op for Dansk Folkeparti.
Se alle kandidater fra din kommune her:
- Jeg meldte mig ind i Dansk Folkepartis Ungdom i 2018, og nu synes jeg, at næste step ville være at gå ind i kommunalpolitik. Som politiker i kommunen er man meget tæt på problemerne, og vi har mange udfordringer i Odense, som jeg gerne vil bidrage til at løse, siger Signe Vedersø Keldorff, der er nummer seks på Dansk Folkeparti liste ved valget i Odense.
“Jeg vil tage hånd om både ordblinde og børn med diagnoser. Det er vigtigt, at også de kan få den fremtid de drømmer om”
Ud af de 1.156 kandidater er kun 27 under 25 år. Og i den aldersgruppe er langt de fleste studerende.
Samme mærkesag
Men selvom de to kandidater er som nat og dag, så har de også ting tilfælles. Begge kandidater har børn og unge som mærkesag. Bernt Nicolaysen kender til området gennem sit arbejde, som lærer på Sletten Skoles afdeling ved Skovløkken.
Aldersfordelingen for de fynske kandidater
- 12 er under 21 år
- 51 er mellem 21-30 år
- 69 er mellem 31-40 år
- 164 er mellem 41-50 år
- 180 er mellem 51-60 år
- 160 er mellem 61-70 år
- 51 er mellem 71-80 år
- 3 er over 80 år
Kilde: Opgørelsen er baseret på kandidaternes egne indberetninger til TV2 Fyn i forbindelse med oprettelse af de personlige profilsider. Omkring to tredjedel af kandidaterne har givet oplysninger om deres alder, hvilket svarer til over 680 fynske kandidater.
- Jeg vil tage hånd om de børn, der har særligt brug for det. Det gælder både ordblinde og børn med diagnoser. Det er vigtigt, at også de kan få den fremtid de drømmer om, siger Bernt Nicolaysen, der udover at være kandidat også er formand for Socialdemokratiet på Nordfyn.
For Signe Vedersø Keldorff stammer engagementet i børn og unge fra personlige oplevelser.
- Min mor døde, da jeg var ni år. Jeg havde brug for en sorggruppe, men måtte vente et halvt år før jeg kunne få hjælp til at bearbejde min sorg sammen med ligesindede. Nu vil jeg politisk kæmpe for at få nedbragt ventetiden for børn og unge, der har brug for at komme med i sorggruppe, og sikre, at de kommer ind i den rigtige gruppe, siger den unge kandidat fra Dansk Folkeparti.
Flere kvinder end nogensinde på valg: Se hvor mange kvinder der stiller op i din kommune
Andelen af kvinder, der stiller op til et af de ti fynske byråd er svagt stigende. For fire år siden var 30 procent af kandidaterne kvinder. I år er tallet steget til 32,5 procent.
I alt 907 kandidater forsøger ved kommunalvalget til november at blive valgt til et af de ti fynske byråd. Men i forhold til befolkningssammensætningen er kønsfordelingen stadig skæv.
610 af kandidaterne er mænd, mens 295 er kvinder.
Det betyder, at andelen af kvindelige kandidater med 32,5 procent er den højeste nogensinde på Fyn.
En kommunalforsker er hverken overrasket eller imponeret af udviklingen, selvom antallet af kvindelige kandidater slår rekord.
| År | Andel af kvindelige kandater på Fyn |
|---|---|
| 2005 | 28,7 |
| 2009 | 28,4 |
| 2013 | 28,4 |
| 2017 | 30 |
| 2021 | 32,5 |
- Det kunne jo næsten ikke falde. Kommunalpolitik er en af de få tilbageværende mandlige bastioner, og ved valget i 2017 var under en tredjedel af kandidaterne kvinder. Men det er da positivt, at det går fremad, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
Få kvindelige spidskandidater
Kønsfordelingen ser også meget skæv ud, når man kigger på antallet af kvindelige spidskandidater. Ud af de 119 spidskandidater på Fyn er 38 kvinder.
Det svarer til, at 31,9 procent af spidskandidaterne er kvinder.
Blandt de traditionelle borgmesterpartier - Venstre og Socialdemokratiet - er det kun i Nyborg, Svendborg, Middelfart og på Nordfyn, at der en kvinde i spidsen for et af de to partier.
- Man kan jo ikke udelukke, at der kommer kvindelige borgmestre på Fyn, men det kan også ende med ti mandlige borgmestre igen, siger Ulrik Kjær.
Røde partier med flere kvinder
Inden for de enkelte partier er der stor forskel på, hvor mange kvinder, der står på listerne. Der er undtagelser, men blandt de traditionelle partier er den generelle tendens, at jo længere ude på venstrefløjen listen er, jo flere kvinder opstiller. Omvendt har et par af de nye små borgerlige lister også mange kvindelige kandidater.
| Lister (stiller op i mere end én kommune) | Andel kvinder |
|---|---|
| De LokalNationale | 71,4 |
| Frihedslisten | 63,6 |
| Enhedslisten | 42,2 |
| SF | 39,8 |
| Radikale | 38,5 |
| Dansk Folkeparti | 37,1 |
| Socialdemokratiet | 34,6 |
| Kristendemokraterne | 33,3 |
| Liberal Alliance | 30,4 |
| Lokallisten Nyt Odense | 28,6 |
| Venstre | 28,5 |
| Konservative | 28,1 |
| Vi lokale demokrater | 16,7 |
| Nye Borgerlige | 15,7 |
| Alternativet | 0 |
Blandt de fynske kommuner er der stor forskel på, hvor godt kvinderne er repræsenteret. Ærø har med 36,7 procent flest kvindelige kandidater, mens der er færrest på Langeland.
| Kommune | Andel kvinder |
|---|---|
| Nordfyn | 37,3 |
| Ærø | <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">36,7</span> |
| Middelfart | 34,9 |
| Region Syddanmark | 34,6 |
| Svendborg | 34,6 |
| Assens | 33,3 |
| Faaborg-Midtfyn | 33 |
| Odense | 32,2 |
| Nyborg | 30,6 |
| Kerteminde | 27,4 |
| Langeland | 25,5 |
Valget bliver afgørende
Men selvom Ulrik Kjær ikke mener, at der er noget at fejre, selvom antallet af kvindelige kandidater er større end tidligere, så ser han dog en positiv udvikling.
- Vi ved, at mange vælgere stemmer på kvindelige kandidater, og når der er flere på stemmesedlen, er der også en chance for, at flere bliver valgt ind.
- Det er god start, men så må vi se, om kvinderne kan tage stikket hjem ved valget 16. november, så vi også får en større repræsentation af kvinder i byrådene og blandt borgmestrene, siger Ulrik Kjær.
I dag er 31 procent af de fynske byrådsmedlemmer kvinder.
Begge kandidater er også enige om, at der er brug for både unge og ældre i kommunalpolitik.
- Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har unge på vores liste på Nordfyn. Når man er ung, så er man mere visionær og har en tro på at man kan forandre verden. Omvendt er det for mig en kæmpe fordel, at jeg har livserfaring, og nok er mere realistisk, og ved at jeg ikke kan forandre hele verden, siger Bernt Nicolaysen.
Signe Vedersø Keldorff er enig med sin kollega på Nordfyn.
- Jeg har ikke så meget arbejdserfaring, men der er brug for unge, som kan se tingene på nye måder. I mit parti er det et nærmest et særsyn med unge kandidater, så jeg håber, at jeg kan blive et friskt pust for mit parti i valgkampen, siger hun.
| Signe Vedersø Keldorff (DF) | Bernt Nicolaysen (S) |
|---|---|
| <strong>Hvad fik dig til at gå ind i politik?</strong> | <strong>Hvad fik dig til at gå ind i Politik?</strong> |
| Det er vigtigt at engagere sig, og hvis man har noget at klage over i forhold til kommunen, så må man selv engagere sig og forsøge at ændre tingene. | Når man er ung vil man gerne forandre verden. Da jeg engagerede mig i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Lolland i 80´erne ville jeg gerne være med til at forandre verden. |
| <strong>Hvad siger din familie og dine venner til at du er aktiv i kommunalpolitik?</strong> | <strong>Hvad siger din familie og dine venner til at du er aktiv i kommunalpolitik?</strong> |
| Min familie synes, at det er megasejt og flot, at jeg engagere mig. Mine venner synes også det er sejt, men nogle griner, når jeg siger, at stiller op for Dansk Folkeparti | De tænker det er spændende, og vil høre om det. Nogle gange bliver de måske også trætt af at høre på mig hele tiden. |
| <strong>Hvorfor er der brug for dig i kommunalpolitik?</strong> | <strong>Hvorfor er der brug for sådan dig i kommunalpolitik?</strong> |
| Jeg er en atypisk kandidat, og jeg synes politik har brug for unge. Det gælder alle partier. Vi unge har noget at byde på, selvom vi ikke har været på arbejdsmarkedet i 40 år. | Jeg har efterhånden lang erhvervserfaring. Som skolelærer har set mange ting med børn og unge, og jeg vil gerne være med til at ændre deres vilkår. |
| <strong>Hvad drømmer du om, at du kan bruge en plads i byrådet til?</strong> | <strong>Hvad drømmer du om, at du kan bruge en plads i byrådet til?</strong> |
| Jeg vil have bedre adgang til sorgrupper for børn og unge, der har brug for det. Hvis det sker, så er min mission lykkedes. | Jeg vil tage hånd om de børn, der har særligt brug for det. Hvad enten man er ordblind eller har en diagnose så har man ret til at få den fremtid man drømmer om. |
| <strong>Hvor meget tid regner du med at bruge på det, hvis du bliver valgt ind?</strong> | <strong>Hvor meget tid regner du med at bruge på det, hvis du bliver valgt ind?</strong> |
| Jeg ved det tager megameget tid, men jeg vil engagere mig fuldt ud, og lægge al tid i den tid i det, der er brug for. | Jeg forventer, at det vil svare til et halvtidsjob. |
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Advarsel om risiko for tæt tåge
kopieret!
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.