Her er Fyns mest gennemsnitlige kandidat - og en helt usædvanlig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De 1.156 fynboer, der har lagt billet ind på at få en af de 283 pladser i byråd og regionsråd, tegner langt fra et repræsentativt billede af den fynske befolkning. Både hvad angår køn, alder og beskæftigelse er feltet af kandidater skævt i forhold til den fynske befolkning.
Bernt Nicolaysen er Fyns mest gennemsnitlige kandidat. Han er mand, 52 år og arbejder som lærer.
Gennemsnitsalderen for kandidaterne på Fyn er netop 52 år. Og det at være lærer eller arbejde med undervisning, er det mest almindelige erhverv for kandidaterne på Fyn. Bernt Nicolaysen bor i Otterup og stiller op for Socialdemokratiet, der er Fyns største parti. Han har været engageret i partiarbejdet i årtier.
“Min mor døde, da jeg var ni år. Jeg havde brug for en sorggruppe, men måtte vente et halvt år. Nu vil jeg kæmpe for at få nedbragt ventetiden”
- Kommunalpolitik er interessant og vigtigt, fordi det er det helt nære, hvor vi møder Hr. og Fru Danmark lige uden for døren. Det er lidt ligesom en skuespiller må have det på et teater. Man får respons øjeblikkeligt fra publikum, mens reaktionerne for skuespillere på film først kommer senere og ikke direkte, siger Bernt Nicolaysen, der står som kandidat nummer tre på Socialdemokratiets liste i Nordfyns Kommune.
De mest almindelige job blandt kandidaterne på Fyn:
- 69 er lærere eller undervisere
- 63 er rådgivere eller konsulenter
- 52 er efterlønnere eller pensionister
- 51 er selvstændige eller direktører
- 27 er studerende eller elever
- 16 er politikere
- 13 er sekretærer
- 11 er læger
- 9 er socialrådgivere
- 8 er pædagoger
- 8 er landmænd
- 7 er politiansatte
- 5 er sosu-assistenter
Kilde: Opgørelsen er baseret på kandidaternes egne indberetninger til TV2 Fyn i forbindelse med oprettelse af de personlige profilsider. Omkring to tredjedel af kandidaterne har givet oplysninger om deres erhverv, hvilket svarer til over 680 fynske kandidater.
Et nærmest diametralt modstykke til Bernt Nicolaysen er Signe Vedersø Keldorff fra Odense. Hun er kvinde, 19 år og arbejder som tjener på Hotel Bogense. Både hendes køn, alder og erhverv er stærkt underrepræsenteret i kandidatfeltet på Fyn. Samtidig har hun kun få års erfaring med det politiske arbejde, og stiller som en af meget få unge op for Dansk Folkeparti.
Se alle kandidater fra din kommune her:
- Jeg meldte mig ind i Dansk Folkepartis Ungdom i 2018, og nu synes jeg, at næste step ville være at gå ind i kommunalpolitik. Som politiker i kommunen er man meget tæt på problemerne, og vi har mange udfordringer i Odense, som jeg gerne vil bidrage til at løse, siger Signe Vedersø Keldorff, der er nummer seks på Dansk Folkeparti liste ved valget i Odense.
“Jeg vil tage hånd om både ordblinde og børn med diagnoser. Det er vigtigt, at også de kan få den fremtid de drømmer om”
Ud af de 1.156 kandidater er kun 27 under 25 år. Og i den aldersgruppe er langt de fleste studerende.
Samme mærkesag
Men selvom de to kandidater er som nat og dag, så har de også ting tilfælles. Begge kandidater har børn og unge som mærkesag. Bernt Nicolaysen kender til området gennem sit arbejde, som lærer på Sletten Skoles afdeling ved Skovløkken.
Aldersfordelingen for de fynske kandidater
- 12 er under 21 år
- 51 er mellem 21-30 år
- 69 er mellem 31-40 år
- 164 er mellem 41-50 år
- 180 er mellem 51-60 år
- 160 er mellem 61-70 år
- 51 er mellem 71-80 år
- 3 er over 80 år
Kilde: Opgørelsen er baseret på kandidaternes egne indberetninger til TV2 Fyn i forbindelse med oprettelse af de personlige profilsider. Omkring to tredjedel af kandidaterne har givet oplysninger om deres alder, hvilket svarer til over 680 fynske kandidater.
- Jeg vil tage hånd om de børn, der har særligt brug for det. Det gælder både ordblinde og børn med diagnoser. Det er vigtigt, at også de kan få den fremtid de drømmer om, siger Bernt Nicolaysen, der udover at være kandidat også er formand for Socialdemokratiet på Nordfyn.
For Signe Vedersø Keldorff stammer engagementet i børn og unge fra personlige oplevelser.
- Min mor døde, da jeg var ni år. Jeg havde brug for en sorggruppe, men måtte vente et halvt år før jeg kunne få hjælp til at bearbejde min sorg sammen med ligesindede. Nu vil jeg politisk kæmpe for at få nedbragt ventetiden for børn og unge, der har brug for at komme med i sorggruppe, og sikre, at de kommer ind i den rigtige gruppe, siger den unge kandidat fra Dansk Folkeparti.
Flere kvinder end nogensinde på valg: Se hvor mange kvinder der stiller op i din kommune
Andelen af kvinder, der stiller op til et af de ti fynske byråd er svagt stigende. For fire år siden var 30 procent af kandidaterne kvinder. I år er tallet steget til 32,5 procent.
I alt 907 kandidater forsøger ved kommunalvalget til november at blive valgt til et af de ti fynske byråd. Men i forhold til befolkningssammensætningen er kønsfordelingen stadig skæv.
610 af kandidaterne er mænd, mens 295 er kvinder.
Det betyder, at andelen af kvindelige kandidater med 32,5 procent er den højeste nogensinde på Fyn.
En kommunalforsker er hverken overrasket eller imponeret af udviklingen, selvom antallet af kvindelige kandidater slår rekord.
| År | Andel af kvindelige kandater på Fyn |
|---|---|
| 2005 | 28,7 |
| 2009 | 28,4 |
| 2013 | 28,4 |
| 2017 | 30 |
| 2021 | 32,5 |
- Det kunne jo næsten ikke falde. Kommunalpolitik er en af de få tilbageværende mandlige bastioner, og ved valget i 2017 var under en tredjedel af kandidaterne kvinder. Men det er da positivt, at det går fremad, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
Få kvindelige spidskandidater
Kønsfordelingen ser også meget skæv ud, når man kigger på antallet af kvindelige spidskandidater. Ud af de 119 spidskandidater på Fyn er 38 kvinder.
Det svarer til, at 31,9 procent af spidskandidaterne er kvinder.
Blandt de traditionelle borgmesterpartier - Venstre og Socialdemokratiet - er det kun i Nyborg, Svendborg, Middelfart og på Nordfyn, at der en kvinde i spidsen for et af de to partier.
- Man kan jo ikke udelukke, at der kommer kvindelige borgmestre på Fyn, men det kan også ende med ti mandlige borgmestre igen, siger Ulrik Kjær.
Røde partier med flere kvinder
Inden for de enkelte partier er der stor forskel på, hvor mange kvinder, der står på listerne. Der er undtagelser, men blandt de traditionelle partier er den generelle tendens, at jo længere ude på venstrefløjen listen er, jo flere kvinder opstiller. Omvendt har et par af de nye små borgerlige lister også mange kvindelige kandidater.
| Lister (stiller op i mere end én kommune) | Andel kvinder |
|---|---|
| De LokalNationale | 71,4 |
| Frihedslisten | 63,6 |
| Enhedslisten | 42,2 |
| SF | 39,8 |
| Radikale | 38,5 |
| Dansk Folkeparti | 37,1 |
| Socialdemokratiet | 34,6 |
| Kristendemokraterne | 33,3 |
| Liberal Alliance | 30,4 |
| Lokallisten Nyt Odense | 28,6 |
| Venstre | 28,5 |
| Konservative | 28,1 |
| Vi lokale demokrater | 16,7 |
| Nye Borgerlige | 15,7 |
| Alternativet | 0 |
Blandt de fynske kommuner er der stor forskel på, hvor godt kvinderne er repræsenteret. Ærø har med 36,7 procent flest kvindelige kandidater, mens der er færrest på Langeland.
| Kommune | Andel kvinder |
|---|---|
| Nordfyn | 37,3 |
| Ærø | <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">36,7</span> |
| Middelfart | 34,9 |
| Region Syddanmark | 34,6 |
| Svendborg | 34,6 |
| Assens | 33,3 |
| Faaborg-Midtfyn | 33 |
| Odense | 32,2 |
| Nyborg | 30,6 |
| Kerteminde | 27,4 |
| Langeland | 25,5 |
Valget bliver afgørende
Men selvom Ulrik Kjær ikke mener, at der er noget at fejre, selvom antallet af kvindelige kandidater er større end tidligere, så ser han dog en positiv udvikling.
- Vi ved, at mange vælgere stemmer på kvindelige kandidater, og når der er flere på stemmesedlen, er der også en chance for, at flere bliver valgt ind.
- Det er god start, men så må vi se, om kvinderne kan tage stikket hjem ved valget 16. november, så vi også får en større repræsentation af kvinder i byrådene og blandt borgmestrene, siger Ulrik Kjær.
I dag er 31 procent af de fynske byrådsmedlemmer kvinder.
Begge kandidater er også enige om, at der er brug for både unge og ældre i kommunalpolitik.
- Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har unge på vores liste på Nordfyn. Når man er ung, så er man mere visionær og har en tro på at man kan forandre verden. Omvendt er det for mig en kæmpe fordel, at jeg har livserfaring, og nok er mere realistisk, og ved at jeg ikke kan forandre hele verden, siger Bernt Nicolaysen.
Signe Vedersø Keldorff er enig med sin kollega på Nordfyn.
- Jeg har ikke så meget arbejdserfaring, men der er brug for unge, som kan se tingene på nye måder. I mit parti er det et nærmest et særsyn med unge kandidater, så jeg håber, at jeg kan blive et friskt pust for mit parti i valgkampen, siger hun.
| Signe Vedersø Keldorff (DF) | Bernt Nicolaysen (S) |
|---|---|
| <strong>Hvad fik dig til at gå ind i politik?</strong> | <strong>Hvad fik dig til at gå ind i Politik?</strong> |
| Det er vigtigt at engagere sig, og hvis man har noget at klage over i forhold til kommunen, så må man selv engagere sig og forsøge at ændre tingene. | Når man er ung vil man gerne forandre verden. Da jeg engagerede mig i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Lolland i 80´erne ville jeg gerne være med til at forandre verden. |
| <strong>Hvad siger din familie og dine venner til at du er aktiv i kommunalpolitik?</strong> | <strong>Hvad siger din familie og dine venner til at du er aktiv i kommunalpolitik?</strong> |
| Min familie synes, at det er megasejt og flot, at jeg engagere mig. Mine venner synes også det er sejt, men nogle griner, når jeg siger, at stiller op for Dansk Folkeparti | De tænker det er spændende, og vil høre om det. Nogle gange bliver de måske også trætt af at høre på mig hele tiden. |
| <strong>Hvorfor er der brug for dig i kommunalpolitik?</strong> | <strong>Hvorfor er der brug for sådan dig i kommunalpolitik?</strong> |
| Jeg er en atypisk kandidat, og jeg synes politik har brug for unge. Det gælder alle partier. Vi unge har noget at byde på, selvom vi ikke har været på arbejdsmarkedet i 40 år. | Jeg har efterhånden lang erhvervserfaring. Som skolelærer har set mange ting med børn og unge, og jeg vil gerne være med til at ændre deres vilkår. |
| <strong>Hvad drømmer du om, at du kan bruge en plads i byrådet til?</strong> | <strong>Hvad drømmer du om, at du kan bruge en plads i byrådet til?</strong> |
| Jeg vil have bedre adgang til sorgrupper for børn og unge, der har brug for det. Hvis det sker, så er min mission lykkedes. | Jeg vil tage hånd om de børn, der har særligt brug for det. Hvad enten man er ordblind eller har en diagnose så har man ret til at få den fremtid man drømmer om. |
| <strong>Hvor meget tid regner du med at bruge på det, hvis du bliver valgt ind?</strong> | <strong>Hvor meget tid regner du med at bruge på det, hvis du bliver valgt ind?</strong> |
| Jeg ved det tager megameget tid, men jeg vil engagere mig fuldt ud, og lægge al tid i den tid i det, der er brug for. | Jeg forventer, at det vil svare til et halvtidsjob. |
Fortæller om mobning: - Jeg mistede min selvtillid
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Julehjælp til udsatte familier firedobles
kopieret!
Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.
Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.
- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.