Hverdagen uden bil ramte Kasper: - Det kan simpelthen ikke lade sig gøre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kasper Solberg så frem til en uge uden bil, men så ramte hverdagen med mange timer i bus og på cykel og kun få timer sammen med familien. Hvis der fortsat skal være liv på landet, må der være en accept af, at folk har brug for en bil, mener han.
Kasper Solberg står ved et busskur i Glamsbjerg og taler med en kvindelig medpassager til bus 100A, der kommer lige om lidt.
- Jeg cyklede herned i mandags, der var 52 kilometer, fortæller han, og hun spærrer forbløffet øjnene op.
- Det tog samme tid som at tage bussen. Det gjorde bare lidt mere ondt i bagenden, bemærker han med et grin.
Det er fredag, og i en uge har Kasper Solberg ladet sin bil holde hjemme på gårdspladsen i Jørgensø på Nordfyn. Han er lærer på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og lokalpolitiker i Nordfyns Kommune, så nogle uger kører han op mod 1.000 kilometer i bilen.
Ved busstoppestedet må han sande, at tiden endnu en gang er løbet fra ham i fraværet af bilen.
- Jeg skal til et arrangement, som starter om to minutter inde i Odense, så jeg kommer 35 minutter for sent. Med bilen kunne jeg akkurat have timet det, men jeg må bede om forladelse, når jeg kommer frem, siger han.
Mindre tid med familien
Tidligere på ugen var Kasper Solberg ved at tage bussen den gale vej, fordi busstoppestedet lå på den ”forkerte” side af vejen i forhold til den geografisk ”rigtige” vej. Med andre ord: Bussen skulle ud på en omvej.
“Min forventning var, at det ville blive fint, og så ramte hverdagen.”
Ugen uden bil har været en øjenåbner, fortæller han.
- Det er gået godt, men det har været udfordrende, og det er blevet presset nogle gange. Min hustru sagde, at det er ligesom at være gift med en mand, der skal realisere sig selv i en ironman. For man er aldrig hjemme, og det handler hele tiden om, hvornår bussen går, om man cykler, og hvor sent man er hjemme om aftenen.
- Så det har ikke været så let at få det hele til at gå op. Min forventning var, at det ville blive fint, og så ramte hverdagen.
Bilfri uge
For mange er bilen en næsten uundværlig livsledsager, så kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Du kan følge eksperimentet hos Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn, når de to testpersoner vender deres trafikhverdag på hovedet.
Han har ganske enkelt brugt meget længere tid i bus og på cykel, end han normalt gør i bilen.
- Det har taget 2,5 time at komme hjem om eftermiddagen. Det tager normalt kun en time i bil, så jeg opgiver halvanden time, som jeg kunne have været sammen med familien. Det har presset mig lidt. Tiden betyder noget, ingen tvivl om det, siger Kasper Solberg.
Kasper frygter at gå i panik over svært eksperiment - hustru og datter er skeptiske
Kasper Solberg bor på Nordfyn, arbejder på Vestfyn, er deltidspolitiker og kører i bil flere timer om dagen. Nu parkerer han den i en uge for at teste, om hverdagen med arbejde og familieliv kan fungere uden.
Kasper Solberg står ved et stort whiteboard. Han skriver formler med hurtige håndbevægelser og fremsiger matematiske begreber.
Foran ham sidder en gymnasieklasse, som han underviser på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Uden for gymnasiet holder hans bil, som han tilbringer rigtig meget tid i.
- På en almindelig hverdag bruger jeg tæt på 2,5 time på kørsel. Nogle dage kan jeg godt risikere at sidde fire timer i bilen, fortæller han.
Kasper Solberg bor i landsbyen Jørgensø på toppen af Fyn. Derfra er der cirka en times kørsel til gymnasiet, og så er der den øvrige kørsel:
“Min kone siger, at jeg er tidsoptimist. Det bliver jeg sikkert også i den her uge. Så måske ender jeg med at panikke og tage en taxa, fordi jeg bliver nødt til at være et sted på et bestemt tidspunkt”
Afleveringer og afhentninger af tre børn plus køreture til rådhusene i Søndersø, Otterup og Bogense. Kasper Solberg er også socialdemokratisk politiker i Nordfyns Kommune og sidder derudover i bestyrelsen for Fynbus.
- Hvert år er der den her "Vi cykler til arbejde"-kampagne, og jeg har tit tænkt, at jeg skulle være med i den. Det er bare aldrig rigtig blevet til noget. Nu kan jeg prøve det af.
Ikke dårlig samvittighed, men...
Kasper Solberg har valgt at lade bilen stå i en uge og i stedet tage cykel og bus som en del af Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns kampagne "Fyn skifter gear". En kampagne, der sætter fokus på, at vi kører mere i bil end nogensinde før.
Kasper Solberg forventer, at fraværet af bil vil være svært.
- Den største udfordring bliver at få kalenderen til at hænge sammen. Man kan jo godt anlægge det lidt pessimistiske synspunkt at det ikke kommer til at gå, at det bliver bøvlet, og at jeg ikke kan nå tingene, siger han og tilføjer:
- Men jeg håber og tror, at det også bliver givtigt. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at køre i bil, men det kan være sundt at blive rokket lidt ved. For behøver det at være sådan med bilen?
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
Hverdagspuslespil skal gå op
Kasper Solberg bor med sin familie midt mellem marker tæt ved Hasmark Strand, og familiens hverdag er i høj grad bundet sammen af bilkørsel.
- For os, der bor ude på landet, handler det også bare om at få en hverdag til at hænge sammen. Det er et puslespil, der skal gå op. Lige nu er det efterår med flot vejr, men jeg ved godt, hvordan det er om vinteren, og man kører hjemmefra i bælgravende mørke.
Hans familie har ikke været udelt begejstret for, at han på eget initiativ vælger at parkere bilen i en uge, fortæller han med et smil.
- Altså, jeg vil ikke citere, hvad den ene af døtrene sagde, for det indebar nogle bandeord. Det kommer jo til at have en konsekvens for dem, når de ikke kan regne med at blive kørt. Min hustru skal også rende hurtigere, fordi jeg kommer til at være mere væk.
- Så bagefter skal vi overveje, hvad der er realiserbart på den lange bane.
Vaner spænder ben for klimahensyn
Når Kasper Solberg lader bilen stå, handler det til en vis grad også om trafikkens påvirkning af klimaet.
- Som privatperson vil jeg egentlig gerne tage et klimahensyn, og man siger til sig selv: "Det skal jeg også have gjort noget ved". Men ens vaner spænder tit ben for, om man får gjort noget ved det.
Spørgsmålet er, om det er et grønt valg for Kasper Solberg at parkere bilen, når den kører på el. Det er han usikker på.
- Skal jeg tage vores elbil, som er ladet op af solceller på vores tag, og køre på arbejde? Eller skal jeg stille mig ud og vente på en stor dieseldrevet bus, som godt nok fragter flere personer samtidig? Det er et klima-dilemma-regnskab, som jeg må prøve af, og jeg er meget motiveret, siger han, men tilføjer så:
- Min kone siger, at jeg er tidsoptimist. Det bliver jeg sikkert også i den her uge. Så måske ender jeg med at panikke og tage en taxa, fordi jeg bliver nødt til at være et sted på et bestemt tidspunkt.
Vil det lykkes for Kasper Solberg at lade bilen stå? Læs næste afsnit i forsøget mandag den 30. oktober på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
Fleksibiliteten vender tilbage
Et positivt element i forsøget er, at han har følt sig friskere efter en lang morgencykel til arbejde end efter den normale biltur. Samtidig er motion blevet en naturlig del af hverdagen.
Men samlet set er ulemperne ved at undvære bilen for store, mener Kasper Solberg.
- Det er ikke realistisk, at jeg lader bilen stå permanent. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Så dør jeg på den lange transporttid, at hente og bringe børn og at handle - alle de ting, der er langt til, derfra hvor vi bor.
- Jeg glæder mig til at få fleksibiliteten i hverdagen tilbage og at være hurtigere hjemme ved familien.
Udover at være gymnasielærer og lokalpolitiker er Kasper Solberg også bestyrelsesmedlem i Fynbus, som i august reducerede antallet af små busruter og i stedet skruede op for frekvensen på ruterne mellem de store byer.
Efter en uge uden bil har Kasper Solberg oplevet den fynske busdrift på egen krop.
Busbøvl koster Kasper en time hver vej: - Det har været lidt pinligt
Kan det lade sig gøre at parkere bilen og tage bus og cykel i stedet, når man bor på landet? For Kasper Solberg på Nordfyn betyder det mange timers ekstra transport. - Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu, siger han.
Kasper Solberg træder ud på sin gårdsplads. Klokken har lige passeret 06, og lyset er så småt ved at finde vej over de nordfynske marker.
Han stiller sig ud på en lille landevej ved huset og venter. Han kigger på uret på sin telefon.
- Kommer bussen? Selvfølgelig gør den det. Det skal den jo, siger han og spejder hen ad vejen.
Lidt efter kommer et par gule lygter til syne. Det er bus 551 mod Otterup. Kasper Solberg stikker en arm i vejret for at vinke bussen ind til siden. Én anden passager sidder i bussen.
- Hvis jeg havde taget min bil, som jeg plejer, skulle jeg først være kørt hjemmefra om en times tid, konstaterer han.
1.000 bilkilometer om ugen
Sådan er det ikke denne dag. Han lader sin bil stå i en uge for at tage bus og cykel i stedet - for er det faktisk muligt at undvære en bil, når man bor på landet på Nordfyn?
Denne dag betyder fraværet af bil, at han tager hjemmefra lidt over 6 og er hjemme igen efter 22.
- Så alt, hvad der har med børnene at gøre, det må min kære viv tage sig af, siger han og tilføjer:
- Jeg må nok hellere huske at købe en buket blomster.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
Kasper Solberg har to børn og et plejebarn, er lærer på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og er socialdemokratisk lokalpolitiker i Nordfyns Kommune.
Kombinationen af at bo ved landsbyen Jørgensø på Nordfyn, at arbejde på Vestfyn og have deltidsarbejdsplads fordelt på tre rådhuse i Søndersø, Otterup og Bogense gør, at han nogle uger kører op mod 1000 kilometer i sin bil.
Han sidder også i Fynbus' bestyrelse, så i den bilfrie uge oplever han på egen krop, hvordan busdriften fungerer på Fyn.
- Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen. Så nu gør jeg det, siger han, mens bus 551 kører rundt mellem småbyerne på Nordfyn.
Måske et dårligt sats
Som bestyrelsesmedlem i Fynbus har Kasper Solberg været med til at vedtage et nyt rutenet med flere afgange mellem de større byer og færre afgange i de tyndtbefolkede områder.
- Det er jo en klar forringelse for nogen, siger han.
- Det har været en prioritet af, hvor der i forvejen er mange passagerer, og hvor der er potentiale for at få flere. Det er et sats, og det kan være, at vi om fem år siger: "Det var godt nok et dårligt sats." Men det skal også være med til at skubbe på den grønne omstilling, for mange ruter har ikke særlig mange passagerer.
“Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen.”
Klokken er blevet lidt over 07, og bussen triller ind i Otterup. Her skifter Kasper Solberg til en anden bus mod Odense, hvorfra han skal tage en tredje bus til gymnasiet i Glamsbjerg, hvor første time begynder klokken 08.30.
- Indtil videre går det godt, det har været en dejlig tur. Jeg har ikke fået arbejdet så meget endnu, men det håber jeg at kunne i næste bus, siger han.
En våd cykeltur
Optimismen er dog kølnet en smule en anden dag i ugen uden bil.
Kasper Solberg står på sin gårdsplads med sin cykel og er trukket i en grøn regnfrakke. I baggrunden holder hans bil.
- Jeg tror, det er 15 år siden, jeg sidst har cyklet på arbejde, siger han.
Kort efter cykler han på en landevej med regnen trommende på regnfrakken og øjnene knebet sammen i det våde vejr.
- Jeg har kørt én kilometer, og nu er jeg på vej hjem efter noget mere tøj, for det er jo røvkoldt det her.
Efter et tøjskift er han igen på landevejen, uden cykelsti, med bilerne drønende forbi.
- Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu. Det er godt nok nogle trafikkerede veje. Biler og lastbiler kører godt nok tæt på, siger han gennem trafikstøjen.
Efter en cykeltur på cirka 50 kilometer når han frem til gymnasiet i Glamsbjerg.
- Så er jeg langt om længe fremme. Det tog to timer og ti minutter - det er cirka en time og et kvarter længere, end hvis jeg havde taget bilen. Så nu er jeg lidt bagud med at nå resten af programmet.
Hvordan forløber en hel uge uden bil for Kasper Solberg? Læs tredje og sidste afsnit i forsøget på lørdag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
- Jeg har fået et mere realistisk billede af hverdagen uden bil, og der er klart nogle udfordringer. Når vi taler om fremtidens mobilitet, er vi nødt til at være opmærksomme på, at den store bus ikke kan køre alle vegne. Flextrafik (hvor man bestiller kollektiv trafik, red.) kan noget. Det koster også noget, men den anden dag blev jeg hentet i en elbil og kørt helt hjem.
Grønnest med bus eller bil?
Når Kasper Solberg fremover tager bilen til hverdag - igen - er han bevidst om, at det ikke ligefrem er en grøn løsning. Eller er det?
- Når jeg ikke kan tage bussen på arbejde, må jeg være klimabevidst på andre områder. Vi har en elbil, som er ladet op på vores egne solceller, og den er et godt udgangspunkt for at køre på arbejde, siger han og tilføjer:
- Politisk må man også sige: Vi har stadig behov for liv på landet, og det kræver noget egentransport i bil.
Dette er tredje og sidste kapitel i Kasper Solbergs forsøg. De tidligere artikler kan læses på fyens.dk/klima og tv2fyn.dk.
Så dyr er din bil i virkeligheden - disse udgifter glemmer du
Vidste du, at dine egne udgifter til din bil kun dækker to tredjedele af, hvad det rent faktisk koster, at du har den? Resten betaler vi andre.
Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.
Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.
- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.
Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi.
Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.
Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.
- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.
- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.
25 kroner for en tur til bageren
Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.
- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.
Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.
Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?
- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.
- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.
Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark.
Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her