Mistede 20.000 passagerer: Fynsk lufthavn præsenterer millionunderskud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lufthavnen mistede 20.000 passagerer i 2020 og fik et underskud på knap 10 millioner kroner.
2020 blev endnu et år med minus i regnskabet hos Hans Christians Andersen Airport i Beldringe.
Antallet af passagerer dykkede med 20.000 som følge af corona-restriktionerne.
Til gengæld kan lufthavnen glæde sig over, at antallet af erhvervsflyvninger og private flyvninger steg. Samlet set var antallet af fly, der lettede og landede i lufthavnen uændret.
Året endte med et underskud på 9,8 millioner kroner. I 2019 tabte man 9,2 millioner kroner.
Et usædvanligt år
I regnskabet kan man læse, at antallet af operationer, hvor et fly letter eller lander, holder status quo i forhold til 2019 - primært på grund af en fremgang inden for privat- og businesssegmentet - selv om antallet af passagerer på grund af coronakrisen falder fra cirka 20.000 til 2.500.
- 2020 var et usædvanligt år, men vi glæder os over, at lufthavnens aktiviteter viser, at antallet af operationer, hvor et fly letter eller lander, holder status quo - primært på grund af en fremgang inden for privat- og businesssegmentet, siger lufthavnens direktør Hans Okholm Vejrup.
Stjernebesat storfilm om Anden Verdenskrig filmes på Fyn
I disse dage bliver der lavet optagelser til efterfølgeren til Anden Verdenskrigs-filmen 'De Forbandede År', der blandt andre har Bodil Jørgensen med ombord. Nogle af optagelserne foregår i Bogense, Svendborg og på Langeland.
- Der er jo noget trygt og godt ved at vende tilbage til en karakter, man kender. Det er jo ikke så tit, man får lov til det.
Sådan lyder det fra den erfarne skuespillerinde Bodil Jørgensen en tidlig morgen på Langeland, da TV 2 Fyn fanger hende under optagelserne til toeren af spillefilmen 'De Forbandede År'.
Enkelte scener til 'Opgøret', som efterfølgeren hedder, bliver nemlig filmet på fynsk grund i disse dage. Nærmere bestemt i Ristinge Havn på Langeland.
- Vi har filmet to scener på den her meget smukke havn, siger den prisvindende instruktør til filmen, Anders Refn, der har seks Bodil-priser og 12 Robert-statuetter bag sig.
Et menneskeligt drama
Begge film udspiller sig under den nazistiske besættelsestid i Danmark, og gennem familien Skov giver de to film et indblik i den omdiskuterede samarbejdspolitik, der herskede under Anden Verdenskrig herhjemme.
- Filmen er et opgør på mange planer. Et portræt af en familie, der går i opløsning på grund af krigen, siger Bodil Jørgensen, der spiller Eva Skov, en af hovedrollerne i filmen.
- Den film, I kommer til at se, bliver et menneskeligt drama med nogle meget voldsomme konsekvenser, fordi der er flere af karaktererne, som mister livet, fortæller filmens instruktør, Anders Refn.
Historien skal være på plads
Filminstruktøren har længe haft på sinde at portrættere den historiske tid fra 1940 og indtil befrielsen den 4. maj 1945, men oplevede især modstand ved tilblivelsen af første film.
- Der var en uvilje imod at vise tiden med samarbejdspolitikken, fordi det er ikke en tid, vi er synderligt stolte af. Det var en kompleks tid, der er svær at portrættere. Men jeg har altid været fascineret af nuancerne, siger Anders Refn.
Nu er der så en efterfølger på vej, der ovenikøbet har allieret sig med den fynske militærhistoriker Claus Skaarenborg fra Militærhistorisk Museum i Odense for at have helt styr på det i historiske.
- Vi er meget omhyggelige med at skildre, så alt, hvad der bliver fortalt i filmen, har sin model i virkeligheden. Claus Skaarenborg har været uvurderlig for os, forklarer den prisvindende filminstruktør.
Militærhistorikeren har i øvrigt også selv en lille statistrolle i filmen.
Fynske filmfolk
Men det Militærhistoriske Museum i Odense er ikke det eneste fynske, der har haft en finger med i produktionen.
Filmfonden FilmFyn støtter filmen, der på nuværende tidspunkt kun er færdig med en tredjedel af optagelserne.
- FilmFyn støttede den første film 'De Forbandede År' af Anders Refn, så da vi fik muligheden for at støtte toeren, var det selvfølgelig et helt naturligt valg, siger Julie Milling, executive producer fra FilmFyn.
Hun påpeger desuden, at mange af filmarbejderne på settet er fynske.
Efterarbejdet på filmen forventes også at tage plads i det fynske land. Ligesom med etteren skal redigeringsarbejdet nemlig foregå på Boltinggaard Gods i Ringe.
Muligvis den sidste film
Optagelserne kommer til at strække sig helt indtil vinteren, da handlingen foregår over flere sæsoner.
- Man skal kun lave de film, man ikke kan tilgive sig selv for ikke at lave. Når du begiver dig ind i det at lave en spillefilm, så æder den dig med hud og hår, siger Anders Refn og tilføjer grinende:
- Jeg plejer at sige, at det koster et ægteskab hver gang.
For den 77-årige filminstruktør bliver det sandsynligvis også den sidste film.
- Det har været en udfordring at få lov til at lave mit livsværk, som sandsynligvis også bliver den sidste af slagsen, i hvert fald i det her format.
Filmen forventes at have præmiere i foråret 2022.
Det sker i lyset af, at Danmark har været lukket ned flere gange, og at Hans Christian Andersen Airport som landets øvrige lufthavne har oplevet en markant nedgang i antallet af ferierejsende som følge af de skærpede rejserestriktioner.
- Derfor kan vi godt tillade os at være tilfredse, siger Hans Okholm Vejrup.
Samtidig glæder lufthavnsdirektøren sig over, at Hans Christian Andersen Airport er andet og mere end charterrejser.
- Ud over fremgangen indenfor privat- og businesssegmentet, kan vi glæde os over, at lufthavnen også er et økosystem af virksomheder, der arbejder på at etablere sig indenfor droner og de relaterede industrier. Det er det, der arbejdes intenst med i UAS Denmark Testcenter og i erhvervsparken, siger Hans Okholm Vejrup.
Letbanens etape to: Vi vil gerne have den ud til zoo
Langs Odense Letbanes mulige etape to hepper man på, at politikerne vil væge den lange løsning.
Fra midtbyen og hele vejen ud til Odense Zoo skulle letbanen have løbet som en del af hovedforslaget til letbanens etape 2.
Sådan var indtil i går. Nu ser det ikke længere ud til at blive virkelighed.
En forkortelse på 3,7 kilometer frister nemlig politikerne, som således vil udviske de planlagte spor fra Sukkerkogeriet på Vesterbro til Odense Zoo.
Og det ærgrer blandt andre dem, der ville få endestationen lige ud for hoveddøren.
- Det er klart, at det vil gavne, at vores kunder kan komme til inde fra byen af og tænke, at "vi tager letbanen ud og kan drikke et par øl eller et glas vin og så tage letbanen hjem igen", siger indehaveren af Bondestuen, Jan Arentoft.
Jan Arentoft ville ellers kunne friste letbanefolket, når de ville nå endestation, hvor Bondestuen ligger.
Også de spisende og øldrikkende gæster på restauranten på Søndre Boulevard vil gerne have muligheden for at hoppe af og på letbanen.
- Det er da meget nemmere end at tage bussen. Det tager en del længere tid med alle stoppesteder og så videre. Nogle gange er de meget, meget forsinkede, så det vil være helt perfekt, siger gæsten Tobias Kuus.
Zoo: Vil have letbane hurtigst muligt
På den anden side af gaden hos Odense Zoo kunne man også godt have ønsket sig en letbanestation.
- Vi har en parkeringsplads ude hos os, men den er jo af og til fyldt, og den ligger et stykke fra zoologisk have. En eventuel letbanestation vil jo ligge lige ved siden af vores hovedindgang.
- Så det ville være nemmere både at komme til og fra, og derfor vil vi gerne have letbanen så hurtigt som muligt, siger Bjarne Klausen, direktør i Odense Zoo.
Men Bjarne Klausens gæster er ikke nødvendigvis på linje med direktøren.
Når TV 2 Fyn spørger nogle af torsdagens besøgende, så er der delte meninger om en letbaneforbindelse.
Nogle mener, at den ikke vil gøre en forskel i forhold til busserne, mens én mener, at der vil være for mange mennesker i et letbanetog.
- Jeg vil hellere bare køre selv, siger Rikke Stokholm fra Ringe.
Til gengæld mener Camilla Grønbech fra Odense, at en letbane vil gøre det nemmere for for eksempel familier med børn.
- Der kommer jo mange børnefamilier. Det ville jo være nemt for dem at tage toget og så tage letbanen. Det synes jeg da er en god idé, siger Camilla Grønbech.
Flere museumsgæster
Lidt længere oppe ad Sønder Boulevard, der ligger Fynsk Militærhistorisk Museum.
Her er man slet ikke i tvivl om værdien af at have en letbanestation tæt på.
- Det vil nok betyde en hel del, hvad besøgende til museet angår.
- Det ville være rart med et stoppested lige her udenfor, hvor folk kunne stige af og stige på, siger museets daglige leder, den pensionerede kaptajn Ove Verner Petersen.
For den studerende Mathias Christensen på J.B. Winsløwkollegiet ved Ansgar Anlæg vil en letbane give et tilskud af magelighed.
- Hvis det står ned i stænger, det er så der jeg overvejer om der er noget alternativ transport, siger Mathias Christensen, som ellers er en af Odenses mange cyklister.
- Så hvis letbanen kunne komme, så ville det være sygt lækkert, siger han.
Og tilføjer, at det ville være nemmere at komme til banegården med en letbane end med bussen.
Det samme peger zoo-direktør Bjarne Klausen på.
- Der er der ingen tvivl om, at letbanen vil gøre det nemmere for rigtig mange borgere i Odense at komme ud til Zoologisk Have.
8.400 eller 12.100 passagerer
Den afkortede strækning blev fremlagt i en rapport onsdag.
Ved at lade letbanens etape to starte i Seden og slutte ved Sukkerkogeriet på Vesterbro vil det være muligt at fragte 8.400 passagerer dagligt.
Hvis strækningen derimod skal fortsætte til Odense Zoo, er det daglige passagertal i stedet 12.100.
Eller sagt med andre ord, så vil Bondestuen, zoo, det militærhistoriske museum og deres kolleger på strækningen dagligt gå glip af potentielle gæster blandt 3.700 letbanerejsende.