Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For fire år siden kørte Jane Lydia Gulbæk (S) galt i sin bil, da hun var ude for at lede efter valgplakater efter kommunalvalget. Ulykken ændrede hendes liv, og nu stiller hun op igen med helt nye mærkesager.
Den 26. november 2017 står klart i Jane Lydia Gulbæks erindring. Her blev hendes liv nemlig ændret for altid.
Fem dage efter sidste kommunalvalg var Jane Lydia Gulbæk ude at køre en tur med sin datter. De skulle tjekke, om der stadig hang valgplakater i de nordfynske lygtepæle med Jane Lydia Gulbæks navn og billede, der var byrådskandidat for Dansk Folkeparti.
Rektor begejstret for idé om SOSU-linje på Nordfyns Gymnasium
I TV 2 Fyns program Løst eller KVast foreslog byrådskandidat fra Nordfyns Kommune en SOSU-linje på Nordfyns Gymnasium. Rektor på gymnasiet byder idéen velkommen.
- Det er en rigtig god idé!
Det er rektor på Nordfyns Gymnasium, Kurt René Eriksen, svar, da han bliver spurgt, om han kan forestille sig en uddannelseslinje for social- og sundhedsmedarbejdere på gymnasiet.
- Det er glimrende, og jeg tror også de lokale har brug for en uddannelse herude, siger han.
Forslaget kommer fra Dorte Schmidt, der er byrådskandidat for Socialdemokratiet i Nordfyns Kommune og nuværende medlem af arbejdsmarkedsudvalget i kommunen, under TV 2-programmet Løst eller KVast.
Her bliver hun sammen med tre andre byrådskandidater blev bedt om at komme på kreative løsninger på den manglende arbejdskraft i kommunen
Kortere afstand og tilknytning til kommunen
Hvis uddannelsen etableres på Nordfyns Gymnasium, vil transporttiden til Odense, hvor det nærmeste uddannelsessted ligger nu, blive elimineret, og det, mener Dorte Schmidt, vil gøre uddannelsen mere attraktiv.
Samtidig pointerer hun, at et samarbejde under uddannelsen med plejecentret Vesterbo, der ligger ved siden af gymnasiet, sandsynligvis vil fastholde arbejdskraften i kommunen.
Rektor Kurt René Eriksen har talt med Dorte Schmidt om forslaget før. Han er enig i hendes ovenstående synspunkter.
De kommende år vil der være færre unge til at påbegynde en uddannelse. Derfor mener rektoren også, at det at tilbyde flere uddannelser under samme tag, er måden at beholde størrelsen på uddannelsesstederne og skabe et attraktivt studiemiljø.
Se hele programmet Løst eller KVast her:
I hjemmeplejen i Nordfyns Kommune er der netop nu 34 ubesatte stillinger. Forhåbentlig er det ikke netop de stillinger, der stadig står klar til at blive besat, hvis der engang bliver sendt nyuddannede SOSU-medarbejdere ud fra Nordfyns Gymnasium, men rektor Kurt René Eriksen håber - og tror på - at en uddannelse på gymnasiet vil afhjælpe udfordringen med manglende arbejdskraft.
Hans håb er nemlig, at de unge under uddannelse vil begynde at etablere sig, og derved vil synes, at det er interessant at blive i Nordfyns Kommune og tage arbejde:
- Unge mennesker har en udlængsel og vil prøve noget andet, (...) men nogle vil altid synes, at det er trygt at blive hjemme, siger rektoren.
Der skal en lovændring til
Uddannelsen er dog ikke lige rundt om hjørnet. Oprettelse af en ny uddannelse kan byrådet og rektor nemlig ikke blot beslutte.
Men måske er der en mulig åbning på vej til Nordfyns Kommune. I et nyt udspil fra slutningen af oktober lægger regeringen op til at oprette op til 18 nye ungdomsuddannelser i mindre byer i Danmark.
Konkret foreslåes det, at byer med flere end 10.000 indbyggere - dog uden for de fire største byer - får mulighed for mindst én ungdomsuddannelse. Søndersø, hvor Nordfyns Gymnasium vil dog ikke tælle med her, men det vil Otterup, der også ligger i Nordfyns Kommune. Læs hele udspillet her.
Pludselig holdt der biler i kø på vejen.
- Vejen var glat, og det var vådt, og jeg kunne ikke nå at bremse, fortæller Jane Lydia Gulbæk.
Hun endte i et harmonikasammenstød med bilerne foran. Jane Lydia Gulbæk nåede at tage armen foran sin datter, som ikke kom noget til, men ulykken fik alvorlige konsekvenser for hende selv.
- Valgkampen for fire år siden har ændret hele mit liv, siger Jane Lydia Gulbæk.
Nye mærkesager
Inden ulykken var Jane Lydia Gulbæk ansat som teknisk administrativ supporter ved Ørsted, men sammenstødet gav hende en form for piskesmæld og hjernerystelse, som betød, at hun fik kognitive vanskeligheder og i lang tid ikke kunne kigge på en skærm eller køre bil.
Derfor mistede hun sit job.
Men ulykken har også betydet, at kommunalvalgskandidaten har ændret sin måde at tænke på.
- For fire år siden tænkte jeg meget på job, forfremmelse og lønstigninger, men når man rammer bunden, så begynder man at tænke på noget andet. Man værdsætter tingene på en anden måde for eksempel er en god gåtur eller nybagte boller pludselig vigtigt, fortæller Jane Lydia Gulbæk.
Derfor har Jane Lydia Gulbæk nu valgt at skifte parti og stiller ved det kommende kommunalvalg op for Socialdemokratiet. Nu handler hendes mærkesager blandt andet om, at der skal være bedre sagsbehandling til unge, handicappede og langtidsledige.
- Jeg er blevet mere engageret, fordi jeg har oplevet på egen krop, hvordan det er ikke at kunne noget.
- Jeg forstår virkelig godt, når borgerne brokker sig, og det forstod jeg måske ikke så meget før, siger Jane Lydia Gulbæk.
Det er snart fire år siden, at Jane Lydia Gulbæks liv ændrede sig, og hun fortæller, at hun tænker på dagen som en dødsdato.
At ulykken skyldtes, at hun var ude for at kigge efter valgplakater, har da også betydet, at Jane Lydia Gulbæk har været meget i tvivl om, om hun skulle stille op igen. Det har hun dog valgt at gøre.
- Jeg har det også sådan, at modgang gør en stærk, og der er ikke noget, der skal knække mig. Selvom det har ændret hele mit liv, så skal det ikke få mig ned med nakken, siger Jane Lydia Gulbæk.
Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent
Ifølge Region Syddanmarks egne tal, så er andelen af ambulancer, der kommer til tiden, for lav i flere kommuner på Fyn.
Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget.
Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.
Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.
Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter.
- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.
“Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp”
I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby.
-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.
Når ikke de politiske mål
Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet.
Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget.
Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.
Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.
- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.
Frygter for liv
I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.
- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.
Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.
- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.
I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning.
“Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned”
30-minutters kurser, som skal redde liv.
- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.
Stigning i antallet af kørsler
I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.
Synes du, det er godt nok, det her?
- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.
Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?
- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.
Ved det seneste valg blev Jane Lydia Gulbæk første suppleant for Dansk Folkeparti i Nordfyns Kommunalbestyrelse.
