10. nov. 2021 kl. 11:27
Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: Mikkel Skov Svendsen

Tal for socialsager på Nordfyn forvirrer:
  • Jeg synes, det er dybt bekymrende

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter TV 2 Fyns valgfolkefest fra Nordfyn sidder Lena Michelsen tilbage og undrer sig over, hvordan borgmester Morten Andersen kommer frem til antallet af socialsager, der har været omkring ankestyrelsen i 2020.

TV 2 Fyn var mandag i Otterup til den sjette af i alt ti valgfolkefester, der bliver afholdt i de fynske kommuner i forbindelse med kommunalvalget.

Et af de varmeste debatemner i valgkampen på Nordfyn er diskussionen om de mange socialsager, som borgerne klager over, fordi de mener, at kommunen ikke har behandlet dem korrekt.

Venstres borgmester Morten Andersen, spidskandidat for Socialdemokraterne Helle Waagner, SF's Anne-Lise Sievers og Konservatives Anders Tingholm diskuterede emnet under valgfolkefesten.

Et stykke inde i debatten, hvor alle fire er enige om, at der skal gøres noget ved den frustration, borgerne oplever, føler Morten Andersen sig nødsaget til at sætte tingene i perspektiv.

Morten Andersen anerkender ikke, at omgørelsesprocenten i Nordfyns socialsager er høj.

- I det forgangne år har der været 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen. Ni sager er sendt tilbage med meldingen om, at de er stadfæstet. Så er der en sag, der er sendt tilbage med meldingen om, at den skal gå om. Og så er der fem sager, der er hjemsendt til fornyet behandling, og det er jo ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ender med en anden afgørelse, sagde borgmesteren.

Morten Andersen mener ikke, at antallet af socialsager er så omfattende, som der gives udtryk for i debatten.

Undrer sig over tallene

Tallene, Morten Andersen kom med, stemmer ikke overens med de tal, man kan trække fra Ankestyrelsens talportal

Kigger man på Ankestyrelsens tal fra 2020 for sager, der er behandlet efter serviceloven, kan man se, at styrelsen har haft 49 sager til behandling. Af dem er 26 blevet stadfæstet, 5 er ændret eller ophævet, mens 18 er sendt hjem til fornyet behandling i kommunen.

“Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til.”

— Lena Michelsen, Et bedre Nordfyn for folk med handicap

Det giver en omgørelsesprocent på 46,9, hvilket er et noget mere end landsgennemsnittet, der ligger på 36,3.

Lena Michelsen bor i Nordfyns Kommune og har stiftet Facebookgruppen Et bedre Nordfyn for folk med handicap. Hun har også kigget på tallene fra Ankestyrelsen, og hun er noget forbavset over, hvordan Morten Andersen når frem til sine tal.

- Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op på tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til, siger hun.

Alle sager skal med

Også socialdemokraten Helle Waagner undrer sig over Morten Andersens tal. Hun mener, borgmesteren tegner et skævt billede af socialsagerne i Nordfyns Kommune.

- Jeg mener ikke, det er et retvisende talmateriale, han bruger. Når man kan se, at der er 49 realitetsbehandlede sager, og vi ligger relativt højt over landsgennemsnittet på omgørelser, siger Helle Waagner og fortsætter:

- Det handler jo om, at vi er nødt til at se på alle sager for at få et retvisende billede af problemet i kommunen.

Tilliden skal genskabes

De fire debattører var enige om, at det er vigtigt at genskabe tilliden mellem borgere og kommunen, men debatten om socialsager har ikke skabt forøget tillid hos Lena Michelsen.

Hun var med til at holde et borgermøde den 27. oktober, hvor hun i sit oplæg brugte tallene fra Ankestyrelsen, fordi hun gennem sin Facebookgruppe oplever, at mange har mistillid til sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune.

Læs også: Valganalyse fra Nordfyn: Socialdemokratisk spidskandidat bed sig fast under borgmesterduel
Gå tilbage Del
9. nov. 2021 kl. 10:09

Valganalyse fra Nordfyn: Socialdemokratisk spidskandidat bed sig fast under borgmesterduel

Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: Frederik Zeuner

Der var bid i Socialdemokratiets spidskandidat på Nordfyn, Helle Waagner. Hun gav, ifølge de to redaktører, borgmester Morten Andersen (V) kamp til stregen til valgfolkefest på Nordfyn.

Borgmesterduellen spidsede til under mandagens valgfolkefest i Nordfyns Kommune.

Efter fjernsynet havde lukket signalet fra Otterup Geværfabrik, blev retorikken pludselig knivskarp mellem de to spidskandidater, Helle Waagner fra Socialdemokratiet og Morten Andersen fra Venstre.

Den socialdemokratiske spidskandidat gik til biddet overfor Venstre-borgmesteren, der tydeligt fik høj puls. Fyens Stiftstidende lokalredaktør på Nordfyn, Henrik Larsen, og TV2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, var da heller ikke i tvivl om, at Waagner og hendes aggressivitet var debattens store klimaks. 

- Det var ubetinget debattens højdepunkt, hvis man skal tage pulsen efter de to – specielt Morten Andersen. Nu var der jo ikke noget publikum, men der var ikke et tegn på, at intensiteten dalede, og der ikke var nogen puls. Det var der i høj grad, siger Henrik Larsen.

- Der er faktisk bid i Helle Waagner. Jeg tror, at borgmesteren har fået mere modstand og mere reel udfordring, end jeg har oplevet de sidste to valgkampe på Nordfyn. Der er mere biden fra sig i Helle Waagner, siger Jakob Risbro.

“Jeg sagde engang, at det ville svare til det samme mirakel, som da Danmark blev europamester i fodbold i 1992, hvis Waagner skulle blive borgmester. Det vil jeg næsten sige igen. Men det skal siges med svagere skrift”

— Henrik Larsen, lokalredaktør på Nordfyn, Fyens Stiftstidende

Borgmester kom op i det blå felt

Debatten landede på fejlbehandlede socialsager. Her fik Helle Waagner ifølge Jakob Risbro tricket borgmester Morten Andersen med sine spydige argumenter.

- Han (Morten Andersen, red.) anerkender ikke, at mange socialsager bliver fejlbehandlet. Derfor blev han irriteret – ikke oppe i det røde felt – men nok mere oppe i det blå felt over at få at vide, at det skulle gøres anderledes i kommunen. Det tror jeg, provokerede ham, siger Jakob Risbro, mens Henrik Larsen tilføjer:

- Det provokerede ham voldsomt meget, fordi Helle Waagner jo har siddet i kommunalbestyrelsen i lang tid sammen med ham. Han sagde også direkte til hende: ”Hvad har du selv kommet med af forslag?”. Det trickede ham tydeligvis.

Aflyst badeferie

Morten Andersen har været borgmester i Nordfyns kommune i 12 år. Han er på nuværende tidspunkt den borgmester på Fyn, der har siddet længst med borgmesterkæden om halsen.

- Min vurdering er – inden valgkampen gik i gang – at for Morten Andersen ville det blive en ren badeferie for ham at genvinde. Men efter jeg har set den her kommunalvalgkamp de sidste par uger, så er der faktisk overraskende mere opposition i Helle Waagner, end jeg synes at have oplevet ved sidste kommunalvalg fra Socialdemokratiet, siger Jakob Risbro.

Mandagens valgfolkefest i Otterup var sidste chance for Nordfyns byrådskandidater for at markere sig. Ifølge Fyens Stiftstidendes lokalredaktør på Nordfyn, Henrik Larsen, har alle kandidater tilkendegivet, at det var det sidste fysiske valgmøde inden kommunalvalget på grund af faren for corona.

Europamester og borgmester?

Lokalredaktøren forudser dog ikke en revolution på det ”blå” Nordfyn. Han mener dog, at socialdemokraten bør være glad for sin indsats under debatten mandag. Der var ifølge Henrik Larsen ”bid” i hende, samtidig med at hun var velforberedt og velformuleret i debatten.

- Jeg sagde engang, at det ville svare til det samme mirakel, som da Danmark blev europamester i fodbold i 1992, hvis Waagner skulle blive borgmester. Det vil jeg næsten sige igen. Men det skal siges med svagere skrift, for jeg synes, at hun gjorde en god figur, siger Henrik Larsen

Tirsdag den 9. november gør Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn sig klar til valgfolkefest med de politiske kandidater i Kerteminde på Lundsgård Gods. 

Den tillid er ikke blevet styrket efter debatten mandag i Otterup.

- Det var derfor, vi holdt det borgermøde, hvor vi havde inviteret politikerne til at lytte til os. Det er fordi, vi ikke føler os hørt.

- Hvis vi ikke har tillid til dem, der sidder med ansvaret, hvordan skal vi så have tillid til Nordfyns Kommune?

Kun en debat om børn

Morten Andersen mener ikke, det er forkert, når han nævner 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen i 2020.

I oplægget til debatten blev politikerne spurgt til, hvad de ville gøre for at nedbringe antallet af socialsager, der ender i Ankestyrelsen

Morten Andersen, hvordan når du frem til, at der har været 15 sager i Ankestyrelsen i 2020?

- Det gør jeg ved at kigge på de børnesager, der har været. Det er tal fra Ankestyrelsen.

Læs også: Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
  • Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt
Gå tilbage Del
9. nov. 2021 kl. 0:19

Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
  • Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt

Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: August Sandberg

Hjemmeplejen på Nordfyn kunne være bedre, end den er nu. I hvert fald hvis man spørger Birgit Folden, der stillede flere spørgsmål ved mandagens borgerdebat i Nordfyns Kommune.

- Det kunne være bedre i Nordfyns Kommune. Der er absolut plads til forbedring, og der er også plads til flere ansatte.

Sådan sagde den nordfynske vælger Birgit Folden til aftenens debatpanel, for i borgerdebatten ved Nordfyns Kommunes valgfolkefest blev der diskuteret løsninger på det rekrutteringsproblem, der er i hjemmeplejen.

For det er svært at finde medarbejdere til at passe kommunens ældre borgere. I skrivende stund er der 34 ubesatte stillinger i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune. I år bruger man 39.279 kroner per borger over 67 år i kommunen, hvilket placerer Nordfyn i bunden af statistikken sammenlignet med de resterende kommuner på Fyn. 

Derfor ville Birgit Folden også høre konkrete forslag på, hvordan situation kan vendes.

- Der er alt for meget minuttyranni. Der er alt for meget dokumentation. Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt, siger Birgit Folden, der også er medlem af Seniorrådet i Nordfyns Kommune.

Større interesse for faget

Hvad vil I gøre for at få flere til at blive rekrutteret til ældreplejen?

- Jeg ved, at vi politisk kan sige, at vi gerne vil have skolepraktikken tilbage, sådan så vi får endnu flere til at synes, at hjemmeplejen er interessant, forslår Anne-Lise Sievers fra SF.

Der blev debatteret flere konkrete forslag ved aftenens borgerdebat hos panelet.

Udover at skabe interesse til faget hos unge mennesker, så mener flere fra panelet, at der skal gøres yderligere for at fastholde dem, der er påbegyndt uddannelsen. Blandt andet Anders Thingholm fra Konservative. 

- Det er afgørende, hvordan de studerende bliver mødt. De skal have ordentlig vejledning og ikke føle, at de bare er en ekstra arbejdskraft. 

Hvad kræver problemet af jer?

- Vi skal lytte endnu mere til medarbejderne og være helt skarp på, hvilke udfordringer der er, siger Anders Thingholm.   

Et forslag, som Niels Bjarne Lund fra Enhedslisten er enig i.

- Det kræver, at jeg taler med medarbejderne. Hører deres bekymringer. Det er den eneste måde, vi kan komme videre på, hvis vi ved, hvad der rør sig ude hos dem, der arbejder, siger han.

Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen. 

Men hvis du kigger på alle socialsager fra det forgangne år, er der 49 sager. Hvorfor ikke tale om alle sagerne?

- Fordi debatten handlede om børnesager. Det er børne- og ungeområdet, der blev diskuteret, og det er derfor, det er de tal, jeg har taget med. 

Men der er jo en række borgere, ikke kun børn, der oplever problemer med sager i kommunen. Burde du ikke bruge tal, der vedrører alle sager?

- Jeg forstår slet ikke problematikken. Altså, vi snakkede om børnesager. Hvis du tager alle sager i kommunen, så er det klart, at det er bredere. Hvis du for eksempel tager sager med om bevilling til en handicapbil med. Men nu var det en diskussion om børneområdet. I bragte selv et indslag om et barn som optakt.

Men det var et eksempel på en sag i Nordfyns Kommune. Der er jo andre sager, der handler om voksne også.

- Jeg tager de tal med, der vedrører den debat, jeg skal i, og derfor bruger jeg naturligvis de tal, der vedrører den debat.

Så du mener at, debatten alene handlede om børnesager? 

- Det tror jeg, vi allesammen gjorde.

Du kan se hele debatten om socialsager under artiklen.

Video: Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: TV 2 Fyn
22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her