10. nov. 2021 kl. 11:27
Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: Mikkel Skov Svendsen

Tal for socialsager på Nordfyn forvirrer:
  • Jeg synes, det er dybt bekymrende

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter TV 2 Fyns valgfolkefest fra Nordfyn sidder Lena Michelsen tilbage og undrer sig over, hvordan borgmester Morten Andersen kommer frem til antallet af socialsager, der har været omkring ankestyrelsen i 2020.

TV 2 Fyn var mandag i Otterup til den sjette af i alt ti valgfolkefester, der bliver afholdt i de fynske kommuner i forbindelse med kommunalvalget.

Et af de varmeste debatemner i valgkampen på Nordfyn er diskussionen om de mange socialsager, som borgerne klager over, fordi de mener, at kommunen ikke har behandlet dem korrekt.

Venstres borgmester Morten Andersen, spidskandidat for Socialdemokraterne Helle Waagner, SF's Anne-Lise Sievers og Konservatives Anders Tingholm diskuterede emnet under valgfolkefesten.

Et stykke inde i debatten, hvor alle fire er enige om, at der skal gøres noget ved den frustration, borgerne oplever, føler Morten Andersen sig nødsaget til at sætte tingene i perspektiv.

Morten Andersen anerkender ikke, at omgørelsesprocenten i Nordfyns socialsager er høj.

- I det forgangne år har der været 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen. Ni sager er sendt tilbage med meldingen om, at de er stadfæstet. Så er der en sag, der er sendt tilbage med meldingen om, at den skal gå om. Og så er der fem sager, der er hjemsendt til fornyet behandling, og det er jo ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ender med en anden afgørelse, sagde borgmesteren.

Morten Andersen mener ikke, at antallet af socialsager er så omfattende, som der gives udtryk for i debatten.

Undrer sig over tallene

Tallene, Morten Andersen kom med, stemmer ikke overens med de tal, man kan trække fra Ankestyrelsens talportal

Kigger man på Ankestyrelsens tal fra 2020 for sager, der er behandlet efter serviceloven, kan man se, at styrelsen har haft 49 sager til behandling. Af dem er 26 blevet stadfæstet, 5 er ændret eller ophævet, mens 18 er sendt hjem til fornyet behandling i kommunen.

“Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til.”

— Lena Michelsen, Et bedre Nordfyn for folk med handicap

Det giver en omgørelsesprocent på 46,9, hvilket er et noget mere end landsgennemsnittet, der ligger på 36,3.

Lena Michelsen bor i Nordfyns Kommune og har stiftet Facebookgruppen Et bedre Nordfyn for folk med handicap. Hun har også kigget på tallene fra Ankestyrelsen, og hun er noget forbavset over, hvordan Morten Andersen når frem til sine tal.

- Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op på tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til, siger hun.

Alle sager skal med

Også socialdemokraten Helle Waagner undrer sig over Morten Andersens tal. Hun mener, borgmesteren tegner et skævt billede af socialsagerne i Nordfyns Kommune.

- Jeg mener ikke, det er et retvisende talmateriale, han bruger. Når man kan se, at der er 49 realitetsbehandlede sager, og vi ligger relativt højt over landsgennemsnittet på omgørelser, siger Helle Waagner og fortsætter:

- Det handler jo om, at vi er nødt til at se på alle sager for at få et retvisende billede af problemet i kommunen.

Tilliden skal genskabes

De fire debattører var enige om, at det er vigtigt at genskabe tilliden mellem borgere og kommunen, men debatten om socialsager har ikke skabt forøget tillid hos Lena Michelsen.

Hun var med til at holde et borgermøde den 27. oktober, hvor hun i sit oplæg brugte tallene fra Ankestyrelsen, fordi hun gennem sin Facebookgruppe oplever, at mange har mistillid til sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune.

Læs også: Valganalyse fra Nordfyn: Socialdemokratisk spidskandidat bed sig fast under borgmesterduel
Gå tilbage Del
9. nov. 2021 kl. 10:09

Valganalyse fra Nordfyn: Socialdemokratisk spidskandidat bed sig fast under borgmesterduel

Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: Frederik Zeuner

Der var bid i Socialdemokratiets spidskandidat på Nordfyn, Helle Waagner. Hun gav, ifølge de to redaktører, borgmester Morten Andersen (V) kamp til stregen til valgfolkefest på Nordfyn.

Borgmesterduellen spidsede til under mandagens valgfolkefest i Nordfyns Kommune.

Efter fjernsynet havde lukket signalet fra Otterup Geværfabrik, blev retorikken pludselig knivskarp mellem de to spidskandidater, Helle Waagner fra Socialdemokratiet og Morten Andersen fra Venstre.

Den socialdemokratiske spidskandidat gik til biddet overfor Venstre-borgmesteren, der tydeligt fik høj puls. Fyens Stiftstidende lokalredaktør på Nordfyn, Henrik Larsen, og TV2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, var da heller ikke i tvivl om, at Waagner og hendes aggressivitet var debattens store klimaks. 

- Det var ubetinget debattens højdepunkt, hvis man skal tage pulsen efter de to – specielt Morten Andersen. Nu var der jo ikke noget publikum, men der var ikke et tegn på, at intensiteten dalede, og der ikke var nogen puls. Det var der i høj grad, siger Henrik Larsen.

- Der er faktisk bid i Helle Waagner. Jeg tror, at borgmesteren har fået mere modstand og mere reel udfordring, end jeg har oplevet de sidste to valgkampe på Nordfyn. Der er mere biden fra sig i Helle Waagner, siger Jakob Risbro.

“Jeg sagde engang, at det ville svare til det samme mirakel, som da Danmark blev europamester i fodbold i 1992, hvis Waagner skulle blive borgmester. Det vil jeg næsten sige igen. Men det skal siges med svagere skrift”

— Henrik Larsen, lokalredaktør på Nordfyn, Fyens Stiftstidende

Borgmester kom op i det blå felt

Debatten landede på fejlbehandlede socialsager. Her fik Helle Waagner ifølge Jakob Risbro tricket borgmester Morten Andersen med sine spydige argumenter.

- Han (Morten Andersen, red.) anerkender ikke, at mange socialsager bliver fejlbehandlet. Derfor blev han irriteret – ikke oppe i det røde felt – men nok mere oppe i det blå felt over at få at vide, at det skulle gøres anderledes i kommunen. Det tror jeg, provokerede ham, siger Jakob Risbro, mens Henrik Larsen tilføjer:

- Det provokerede ham voldsomt meget, fordi Helle Waagner jo har siddet i kommunalbestyrelsen i lang tid sammen med ham. Han sagde også direkte til hende: ”Hvad har du selv kommet med af forslag?”. Det trickede ham tydeligvis.

Aflyst badeferie

Morten Andersen har været borgmester i Nordfyns kommune i 12 år. Han er på nuværende tidspunkt den borgmester på Fyn, der har siddet længst med borgmesterkæden om halsen.

- Min vurdering er – inden valgkampen gik i gang – at for Morten Andersen ville det blive en ren badeferie for ham at genvinde. Men efter jeg har set den her kommunalvalgkamp de sidste par uger, så er der faktisk overraskende mere opposition i Helle Waagner, end jeg synes at have oplevet ved sidste kommunalvalg fra Socialdemokratiet, siger Jakob Risbro.

Mandagens valgfolkefest i Otterup var sidste chance for Nordfyns byrådskandidater for at markere sig. Ifølge Fyens Stiftstidendes lokalredaktør på Nordfyn, Henrik Larsen, har alle kandidater tilkendegivet, at det var det sidste fysiske valgmøde inden kommunalvalget på grund af faren for corona.

Europamester og borgmester?

Lokalredaktøren forudser dog ikke en revolution på det ”blå” Nordfyn. Han mener dog, at socialdemokraten bør være glad for sin indsats under debatten mandag. Der var ifølge Henrik Larsen ”bid” i hende, samtidig med at hun var velforberedt og velformuleret i debatten.

- Jeg sagde engang, at det ville svare til det samme mirakel, som da Danmark blev europamester i fodbold i 1992, hvis Waagner skulle blive borgmester. Det vil jeg næsten sige igen. Men det skal siges med svagere skrift, for jeg synes, at hun gjorde en god figur, siger Henrik Larsen

Tirsdag den 9. november gør Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn sig klar til valgfolkefest med de politiske kandidater i Kerteminde på Lundsgård Gods. 

Den tillid er ikke blevet styrket efter debatten mandag i Otterup.

- Det var derfor, vi holdt det borgermøde, hvor vi havde inviteret politikerne til at lytte til os. Det er fordi, vi ikke føler os hørt.

- Hvis vi ikke har tillid til dem, der sidder med ansvaret, hvordan skal vi så have tillid til Nordfyns Kommune?

Kun en debat om børn

Morten Andersen mener ikke, det er forkert, når han nævner 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen i 2020.

I oplægget til debatten blev politikerne spurgt til, hvad de ville gøre for at nedbringe antallet af socialsager, der ender i Ankestyrelsen

Morten Andersen, hvordan når du frem til, at der har været 15 sager i Ankestyrelsen i 2020?

- Det gør jeg ved at kigge på de børnesager, der har været. Det er tal fra Ankestyrelsen.

Læs også: Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
  • Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt
Gå tilbage Del
9. nov. 2021 kl. 0:19

Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
  • Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt

Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: August Sandberg

Hjemmeplejen på Nordfyn kunne være bedre, end den er nu. I hvert fald hvis man spørger Birgit Folden, der stillede flere spørgsmål ved mandagens borgerdebat i Nordfyns Kommune.

- Det kunne være bedre i Nordfyns Kommune. Der er absolut plads til forbedring, og der er også plads til flere ansatte.

Sådan sagde den nordfynske vælger Birgit Folden til aftenens debatpanel, for i borgerdebatten ved Nordfyns Kommunes valgfolkefest blev der diskuteret løsninger på det rekrutteringsproblem, der er i hjemmeplejen.

For det er svært at finde medarbejdere til at passe kommunens ældre borgere. I skrivende stund er der 34 ubesatte stillinger i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune. I år bruger man 39.279 kroner per borger over 67 år i kommunen, hvilket placerer Nordfyn i bunden af statistikken sammenlignet med de resterende kommuner på Fyn. 

Derfor ville Birgit Folden også høre konkrete forslag på, hvordan situation kan vendes.

- Der er alt for meget minuttyranni. Der er alt for meget dokumentation. Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt, siger Birgit Folden, der også er medlem af Seniorrådet i Nordfyns Kommune.

Større interesse for faget

Hvad vil I gøre for at få flere til at blive rekrutteret til ældreplejen?

- Jeg ved, at vi politisk kan sige, at vi gerne vil have skolepraktikken tilbage, sådan så vi får endnu flere til at synes, at hjemmeplejen er interessant, forslår Anne-Lise Sievers fra SF.

Der blev debatteret flere konkrete forslag ved aftenens borgerdebat hos panelet.

Udover at skabe interesse til faget hos unge mennesker, så mener flere fra panelet, at der skal gøres yderligere for at fastholde dem, der er påbegyndt uddannelsen. Blandt andet Anders Thingholm fra Konservative. 

- Det er afgørende, hvordan de studerende bliver mødt. De skal have ordentlig vejledning og ikke føle, at de bare er en ekstra arbejdskraft. 

Hvad kræver problemet af jer?

- Vi skal lytte endnu mere til medarbejderne og være helt skarp på, hvilke udfordringer der er, siger Anders Thingholm.   

Et forslag, som Niels Bjarne Lund fra Enhedslisten er enig i.

- Det kræver, at jeg taler med medarbejderne. Hører deres bekymringer. Det er den eneste måde, vi kan komme videre på, hvis vi ved, hvad der rør sig ude hos dem, der arbejder, siger han.

Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen. 

Men hvis du kigger på alle socialsager fra det forgangne år, er der 49 sager. Hvorfor ikke tale om alle sagerne?

- Fordi debatten handlede om børnesager. Det er børne- og ungeområdet, der blev diskuteret, og det er derfor, det er de tal, jeg har taget med. 

Men der er jo en række borgere, ikke kun børn, der oplever problemer med sager i kommunen. Burde du ikke bruge tal, der vedrører alle sager?

- Jeg forstår slet ikke problematikken. Altså, vi snakkede om børnesager. Hvis du tager alle sager i kommunen, så er det klart, at det er bredere. Hvis du for eksempel tager sager med om bevilling til en handicapbil med. Men nu var det en diskussion om børneområdet. I bragte selv et indslag om et barn som optakt.

Men det var et eksempel på en sag i Nordfyns Kommune. Der er jo andre sager, der handler om voksne også.

- Jeg tager de tal med, der vedrører den debat, jeg skal i, og derfor bruger jeg naturligvis de tal, der vedrører den debat.

Så du mener at, debatten alene handlede om børnesager? 

- Det tror jeg, vi allesammen gjorde.

Du kan se hele debatten om socialsager under artiklen.

Video: Fotograf: TV 2 Fyn Redigering: TV 2 Fyn
22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her