Tal for socialsager på Nordfyn forvirrer:
- Jeg synes, det er dybt bekymrende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Efter TV 2 Fyns valgfolkefest fra Nordfyn sidder Lena Michelsen tilbage og undrer sig over, hvordan borgmester Morten Andersen kommer frem til antallet af socialsager, der har været omkring ankestyrelsen i 2020.
TV 2 Fyn var mandag i Otterup til den sjette af i alt ti valgfolkefester, der bliver afholdt i de fynske kommuner i forbindelse med kommunalvalget.
Et af de varmeste debatemner i valgkampen på Nordfyn er diskussionen om de mange socialsager, som borgerne klager over, fordi de mener, at kommunen ikke har behandlet dem korrekt.
Venstres borgmester Morten Andersen, spidskandidat for Socialdemokraterne Helle Waagner, SF's Anne-Lise Sievers og Konservatives Anders Tingholm diskuterede emnet under valgfolkefesten.
Et stykke inde i debatten, hvor alle fire er enige om, at der skal gøres noget ved den frustration, borgerne oplever, føler Morten Andersen sig nødsaget til at sætte tingene i perspektiv.
Morten Andersen anerkender ikke, at omgørelsesprocenten i Nordfyns socialsager er høj.
- I det forgangne år har der været 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen. Ni sager er sendt tilbage med meldingen om, at de er stadfæstet. Så er der en sag, der er sendt tilbage med meldingen om, at den skal gå om. Og så er der fem sager, der er hjemsendt til fornyet behandling, og det er jo ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ender med en anden afgørelse, sagde borgmesteren.
Undrer sig over tallene
Tallene, Morten Andersen kom med, stemmer ikke overens med de tal, man kan trække fra Ankestyrelsens talportal
Kigger man på Ankestyrelsens tal fra 2020 for sager, der er behandlet efter serviceloven, kan man se, at styrelsen har haft 49 sager til behandling. Af dem er 26 blevet stadfæstet, 5 er ændret eller ophævet, mens 18 er sendt hjem til fornyet behandling i kommunen.
Det giver en omgørelsesprocent på 46,9, hvilket er et noget mere end landsgennemsnittet, der ligger på 36,3.
Lena Michelsen bor i Nordfyns Kommune og har stiftet Facebookgruppen Et bedre Nordfyn for folk med handicap. Hun har også kigget på tallene fra Ankestyrelsen, og hun er noget forbavset over, hvordan Morten Andersen når frem til sine tal.
- Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op på tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til, siger hun.
Alle sager skal med
Også socialdemokraten Helle Waagner undrer sig over Morten Andersens tal. Hun mener, borgmesteren tegner et skævt billede af socialsagerne i Nordfyns Kommune.
- Jeg mener ikke, det er et retvisende talmateriale, han bruger. Når man kan se, at der er 49 realitetsbehandlede sager, og vi ligger relativt højt over landsgennemsnittet på omgørelser, siger Helle Waagner og fortsætter:
- Det handler jo om, at vi er nødt til at se på alle sager for at få et retvisende billede af problemet i kommunen.
Tilliden skal genskabes
De fire debattører var enige om, at det er vigtigt at genskabe tilliden mellem borgere og kommunen, men debatten om socialsager har ikke skabt forøget tillid hos Lena Michelsen.
Hun var med til at holde et borgermøde den 27. oktober, hvor hun i sit oplæg brugte tallene fra Ankestyrelsen, fordi hun gennem sin Facebookgruppe oplever, at mange har mistillid til sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune.
Valganalyse fra Nordfyn: Socialdemokratisk spidskandidat bed sig fast under borgmesterduel
Der var bid i Socialdemokratiets spidskandidat på Nordfyn, Helle Waagner. Hun gav, ifølge de to redaktører, borgmester Morten Andersen (V) kamp til stregen til valgfolkefest på Nordfyn.
Borgmesterduellen spidsede til under mandagens valgfolkefest i Nordfyns Kommune.
Efter fjernsynet havde lukket signalet fra Otterup Geværfabrik, blev retorikken pludselig knivskarp mellem de to spidskandidater, Helle Waagner fra Socialdemokratiet og Morten Andersen fra Venstre.
Den socialdemokratiske spidskandidat gik til biddet overfor Venstre-borgmesteren, der tydeligt fik høj puls. Fyens Stiftstidende lokalredaktør på Nordfyn, Henrik Larsen, og TV2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, var da heller ikke i tvivl om, at Waagner og hendes aggressivitet var debattens store klimaks.
- Det var ubetinget debattens højdepunkt, hvis man skal tage pulsen efter de to – specielt Morten Andersen. Nu var der jo ikke noget publikum, men der var ikke et tegn på, at intensiteten dalede, og der ikke var nogen puls. Det var der i høj grad, siger Henrik Larsen.
- Der er faktisk bid i Helle Waagner. Jeg tror, at borgmesteren har fået mere modstand og mere reel udfordring, end jeg har oplevet de sidste to valgkampe på Nordfyn. Der er mere biden fra sig i Helle Waagner, siger Jakob Risbro.
Borgmester kom op i det blå felt
Debatten landede på fejlbehandlede socialsager. Her fik Helle Waagner ifølge Jakob Risbro tricket borgmester Morten Andersen med sine spydige argumenter.
- Han (Morten Andersen, red.) anerkender ikke, at mange socialsager bliver fejlbehandlet. Derfor blev han irriteret – ikke oppe i det røde felt – men nok mere oppe i det blå felt over at få at vide, at det skulle gøres anderledes i kommunen. Det tror jeg, provokerede ham, siger Jakob Risbro, mens Henrik Larsen tilføjer:
- Det provokerede ham voldsomt meget, fordi Helle Waagner jo har siddet i kommunalbestyrelsen i lang tid sammen med ham. Han sagde også direkte til hende: ”Hvad har du selv kommet med af forslag?”. Det trickede ham tydeligvis.
Aflyst badeferie
Morten Andersen har været borgmester i Nordfyns kommune i 12 år. Han er på nuværende tidspunkt den borgmester på Fyn, der har siddet længst med borgmesterkæden om halsen.
- Min vurdering er – inden valgkampen gik i gang – at for Morten Andersen ville det blive en ren badeferie for ham at genvinde. Men efter jeg har set den her kommunalvalgkamp de sidste par uger, så er der faktisk overraskende mere opposition i Helle Waagner, end jeg synes at have oplevet ved sidste kommunalvalg fra Socialdemokratiet, siger Jakob Risbro.
Mandagens valgfolkefest i Otterup var sidste chance for Nordfyns byrådskandidater for at markere sig. Ifølge Fyens Stiftstidendes lokalredaktør på Nordfyn, Henrik Larsen, har alle kandidater tilkendegivet, at det var det sidste fysiske valgmøde inden kommunalvalget på grund af faren for corona.
Europamester og borgmester?
Lokalredaktøren forudser dog ikke en revolution på det ”blå” Nordfyn. Han mener dog, at socialdemokraten bør være glad for sin indsats under debatten mandag. Der var ifølge Henrik Larsen ”bid” i hende, samtidig med at hun var velforberedt og velformuleret i debatten.
- Jeg sagde engang, at det ville svare til det samme mirakel, som da Danmark blev europamester i fodbold i 1992, hvis Waagner skulle blive borgmester. Det vil jeg næsten sige igen. Men det skal siges med svagere skrift, for jeg synes, at hun gjorde en god figur, siger Henrik Larsen
Tirsdag den 9. november gør Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn sig klar til valgfolkefest med de politiske kandidater i Kerteminde på Lundsgård Gods.
Den tillid er ikke blevet styrket efter debatten mandag i Otterup.
- Det var derfor, vi holdt det borgermøde, hvor vi havde inviteret politikerne til at lytte til os. Det er fordi, vi ikke føler os hørt.
- Hvis vi ikke har tillid til dem, der sidder med ansvaret, hvordan skal vi så have tillid til Nordfyns Kommune?
Kun en debat om børn
Morten Andersen mener ikke, det er forkert, når han nævner 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen i 2020.
I oplægget til debatten blev politikerne spurgt til, hvad de ville gøre for at nedbringe antallet af socialsager, der ender i Ankestyrelsen
Morten Andersen, hvordan når du frem til, at der har været 15 sager i Ankestyrelsen i 2020?
- Det gør jeg ved at kigge på de børnesager, der har været. Det er tal fra Ankestyrelsen.
Borgerdebat om Nordfyns hjemmepleje:
- Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt
Hjemmeplejen på Nordfyn kunne være bedre, end den er nu. I hvert fald hvis man spørger Birgit Folden, der stillede flere spørgsmål ved mandagens borgerdebat i Nordfyns Kommune.
- Det kunne være bedre i Nordfyns Kommune. Der er absolut plads til forbedring, og der er også plads til flere ansatte.
Sådan sagde den nordfynske vælger Birgit Folden til aftenens debatpanel, for i borgerdebatten ved Nordfyns Kommunes valgfolkefest blev der diskuteret løsninger på det rekrutteringsproblem, der er i hjemmeplejen.
For det er svært at finde medarbejdere til at passe kommunens ældre borgere. I skrivende stund er der 34 ubesatte stillinger i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune. I år bruger man 39.279 kroner per borger over 67 år i kommunen, hvilket placerer Nordfyn i bunden af statistikken sammenlignet med de resterende kommuner på Fyn.
Derfor ville Birgit Folden også høre konkrete forslag på, hvordan situation kan vendes.
- Der er alt for meget minuttyranni. Der er alt for meget dokumentation. Der er ikke tid til at gøre sit arbejde ordenligt, siger Birgit Folden, der også er medlem af Seniorrådet i Nordfyns Kommune.
Større interesse for faget
Hvad vil I gøre for at få flere til at blive rekrutteret til ældreplejen?
- Jeg ved, at vi politisk kan sige, at vi gerne vil have skolepraktikken tilbage, sådan så vi får endnu flere til at synes, at hjemmeplejen er interessant, forslår Anne-Lise Sievers fra SF.
Udover at skabe interesse til faget hos unge mennesker, så mener flere fra panelet, at der skal gøres yderligere for at fastholde dem, der er påbegyndt uddannelsen. Blandt andet Anders Thingholm fra Konservative.
- Det er afgørende, hvordan de studerende bliver mødt. De skal have ordentlig vejledning og ikke føle, at de bare er en ekstra arbejdskraft.
Hvad kræver problemet af jer?
- Vi skal lytte endnu mere til medarbejderne og være helt skarp på, hvilke udfordringer der er, siger Anders Thingholm.
Et forslag, som Niels Bjarne Lund fra Enhedslisten er enig i.
- Det kræver, at jeg taler med medarbejderne. Hører deres bekymringer. Det er den eneste måde, vi kan komme videre på, hvis vi ved, hvad der rør sig ude hos dem, der arbejder, siger han.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
Men hvis du kigger på alle socialsager fra det forgangne år, er der 49 sager. Hvorfor ikke tale om alle sagerne?
- Fordi debatten handlede om børnesager. Det er børne- og ungeområdet, der blev diskuteret, og det er derfor, det er de tal, jeg har taget med.
Men der er jo en række borgere, ikke kun børn, der oplever problemer med sager i kommunen. Burde du ikke bruge tal, der vedrører alle sager?
- Jeg forstår slet ikke problematikken. Altså, vi snakkede om børnesager. Hvis du tager alle sager i kommunen, så er det klart, at det er bredere. Hvis du for eksempel tager sager med om bevilling til en handicapbil med. Men nu var det en diskussion om børneområdet. I bragte selv et indslag om et barn som optakt.
Men det var et eksempel på en sag i Nordfyns Kommune. Der er jo andre sager, der handler om voksne også.
- Jeg tager de tal med, der vedrører den debat, jeg skal i, og derfor bruger jeg naturligvis de tal, der vedrører den debat.
Så du mener at, debatten alene handlede om børnesager?
- Det tror jeg, vi allesammen gjorde.
Du kan se hele debatten om socialsager under artiklen.