TV 2 Fyn var mandag i Otterup til den sjette af i alt ti valgfolkefester, der bliver afholdt i de fynske kommuner i forbindelse med kommunalvalget.
Et af de varmeste debatemner i valgkampen på Nordfyn er diskussionen om de mange socialsager, som borgerne klager over, fordi de mener, at kommunen ikke har behandlet dem korrekt.
Venstres borgmester Morten Andersen, spidskandidat for Socialdemokraterne Helle Waagner, SF's Anne-Lise Sievers og Konservatives Anders Tingholm diskuterede emnet under valgfolkefesten.
Et stykke inde i debatten, hvor alle fire er enige om, at der skal gøres noget ved den frustration, borgerne oplever, føler Morten Andersen sig nødsaget til at sætte tingene i perspektiv.
Morten Andersen anerkender ikke, at omgørelsesprocenten i Nordfyns socialsager er høj.
- I det forgangne år har der været 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen. Ni sager er sendt tilbage med meldingen om, at de er stadfæstet. Så er der en sag, der er sendt tilbage med meldingen om, at den skal gå om. Og så er der fem sager, der er hjemsendt til fornyet behandling, og det er jo ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ender med en anden afgørelse, sagde borgmesteren.
Undrer sig over tallene
Tallene, Morten Andersen kom med, stemmer ikke overens med de tal, man kan trække fra Ankestyrelsens talportal
Kigger man på Ankestyrelsens tal fra 2020 for sager, der er behandlet efter serviceloven, kan man se, at styrelsen har haft 49 sager til behandling. Af dem er 26 blevet stadfæstet, 5 er ændret eller ophævet, mens 18 er sendt hjem til fornyet behandling i kommunen.
Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til.
Det giver en omgørelsesprocent på 46,9, hvilket er et noget mere end landsgennemsnittet, der ligger på 36,3.
Lena Michelsen bor i Nordfyns Kommune og har stiftet Facebookgruppen Et bedre Nordfyn for folk med handicap. Hun har også kigget på tallene fra Ankestyrelsen, og hun er noget forbavset over, hvordan Morten Andersen når frem til sine tal.
- Jeg synes, det er dybt bekymrende. Jeg har sendt borgmesteren de her tal fra Ankestyrelsen forud for debatten. Og så forventer jeg da, at han tjekker op på tallene, når der er så stor uoverensstemmelse med Ankestyrelsens tal og dem, han når frem til, siger hun.
Alle sager skal med
Også socialdemokraten Helle Waagner undrer sig over Morten Andersens tal. Hun mener, borgmesteren tegner et skævt billede af socialsagerne i Nordfyns Kommune.
- Jeg mener ikke, det er et retvisende talmateriale, han bruger. Når man kan se, at der er 49 realitetsbehandlede sager, og vi ligger relativt højt over landsgennemsnittet på omgørelser, siger Helle Waagner og fortsætter:
- Det handler jo om, at vi er nødt til at se på alle sager for at få et retvisende billede af problemet i kommunen.
Tilliden skal genskabes
De fire debattører var enige om, at det er vigtigt at genskabe tilliden mellem borgere og kommunen, men debatten om socialsager har ikke skabt forøget tillid hos Lena Michelsen.
Hun var med til at holde et borgermøde den 27. oktober, hvor hun i sit oplæg brugte tallene fra Ankestyrelsen, fordi hun gennem sin Facebookgruppe oplever, at mange har mistillid til sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune.
Den tillid er ikke blevet styrket efter debatten mandag i Otterup.
- Det var derfor, vi holdt det borgermøde, hvor vi havde inviteret politikerne til at lytte til os. Det er fordi, vi ikke føler os hørt.
- Hvis vi ikke har tillid til dem, der sidder med ansvaret, hvordan skal vi så have tillid til Nordfyns Kommune?
Kun en debat om børn
Morten Andersen mener ikke, det er forkert, når han nævner 15 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen i 2020.
I oplægget til debatten blev politikerne spurgt til, hvad de ville gøre for at nedbringe antallet af socialsager, der ender i Ankestyrelsen
Morten Andersen, hvordan når du frem til, at der har været 15 sager i Ankestyrelsen i 2020?
- Det gør jeg ved at kigge på de børnesager, der har været. Det er tal fra Ankestyrelsen.
Men hvis du kigger på alle socialsager fra det forgangne år, er der 49 sager. Hvorfor ikke tale om alle sagerne?
- Fordi debatten handlede om børnesager. Det er børne- og ungeområdet, der blev diskuteret, og det er derfor, det er de tal, jeg har taget med.
Men der er jo en række borgere, ikke kun børn, der oplever problemer med sager i kommunen. Burde du ikke bruge tal, der vedrører alle sager?
- Jeg forstår slet ikke problematikken. Altså, vi snakkede om børnesager. Hvis du tager alle sager i kommunen, så er det klart, at det er bredere. Hvis du for eksempel tager sager med om bevilling til en handicapbil med. Men nu var det en diskussion om børneområdet. I bragte selv et indslag om et barn som optakt.
Men det var et eksempel på en sag i Nordfyns Kommune. Der er jo andre sager, der handler om voksne også.
- Jeg tager de tal med, der vedrører den debat, jeg skal i, og derfor bruger jeg naturligvis de tal, der vedrører den debat.
Så du mener at, debatten alene handlede om børnesager?
- Det tror jeg, vi allesammen gjorde.
Du kan se hele debatten om socialsager under artiklen.