Verdensstjerne gæstede lokalt friluftsbad: Vi opdagede det slet ikke

Det var alt for sent Martin Borup og Jakob Mussmann fra Morud fandt ud af, at Mø havde optaget sin nyeste musikvideo i den lille by, hvor de to drenge bor.

- Det var lidt spøjst, den var der bare fra dag til dag. Jeg så den blev delt på Facebook, men vi havde slet ikke opdaget, at hun var her, siger Jakob Mussmann.

Et friluftsbad der tidligere fortrinsvis har været kendt af de knap 1.600 borgere i byen. Men nu er friluftsbadet med i Møs nyeste musikvideo, der går verden rundt på sociale medier.

- Det er stort i sådan en lille by som Morud. Det er dejligt, at vi har en kunstner, som kommer tilbage på den måde til Morud, siger Martin Borup.

- Jeg synes det er sjovt, at hele verden kan se vores friluftsbadet, men jeg synes, at hun skulle have promoveret Morud Friluftsbad lidt mere. Hun kunne have haft et skilt eller sådan noget, hvorpå der stod Morud Friluftsbad, siger en grinende Jakob Mussmann. 

Ikke en hyldest til friluftsbadet

Nostalgia, som musikvideoen hedder, er ikke en hyldest til Morud Friluftsbad, men derimod en del af historien om Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, som er Møs borgerlige navn.

 

Selv skriver hun således om videoen på twitter:

Nostalgia videoen er ude nu! Den viser en lille af min historie. Mit værelse i mine forældres hus, hvor jeg voksede op og skrev min første sang, gaden hvor jeg plejede at cykle rundt med mine venner og min gamle skole, hvor jeg fik knust mit hjerte.

Videoen blev optaget i starten af året og formanden for Morud Friluftsbad Thomas Skovhus fortæller at der var stor begejstring for netop friluftsbadet, og Mø og hendes crew sagde efter optagelserne, at de ville forsøge at komme tilbage, når sommeren kom til Danmark.

 

- Jeg synes det vil være herre-fedt, hvis hun kom igen, siger Jakob Mussmann.

Du kan se hele Nostalgia musikvideoen her. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt