170 arbejdspladser i fare: - Det vil have helt uoverskuelige konsekvenser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringens grønne skattereform står til at blive dyr for behandlingsanlægget for farligt affald i Nyborg.
170 arbejdspladser risikerer at forsvinde i Nyborg.
Det står klart, efter at regeringen onsdag præsenterede den grønne skattereform.
- Med udspillet, som det ligger i dag, vil det have nogle helt uoverskuelige konsekvenser for vores forretning, siger Jens Peter Rasmussen, direktør i Fortum.
Virksomheden Fortum, det tidligere Kommunekemi, afbrænder affaldsproducenter og virksomheders farlige affald, der ikke kan genanvendes, genbruges eller nyttiggøres.
Kommuner udskyder projekter: - Det stiger 15 til 40 procent
Selvom en række anlægsprojekter i de fynske kommuner nu skubbes, så skal der være plads til at bygge, når økonomien igen tillader det. Sådan lyder det fra flere partier, der er kritiske overfor regeringens udspil.
De fynske kommuner rammes nu også af prisstigninger. Således er flere kommuner tvunget til at udskyde anlægsprojekter.
Syv ud af de ti fynske kommuner svarer i en rundspørge, at de har udskudt anlægsprojekter – seks af dem direkte på grund af prisstigninger.
Det gælder kommunerne Middelfart, Kerteminde, Assens, Nordfyns, Nyborg og Ærø.
Udskydelserne betyder, at byggerier af nye skoler, børnehaver, plejehjem og andet, der ellers var planlagt, flere steder sættes på pause - eller droppes helt.
Omvendt er der stor lettelse de steder, hvor man lige akkurat har nået at bygge, inden priserne er eksploderet.
Den lettelse finder man blandt andet i Munkebo. Her er håndværkere ved at lægge sidste hånd på en splinterny daginstitution - et byggeri til 40 millioner kroner.
For de penge får Kerteminde Kommune en moderne daginstitution på cirka 1.500 kvadratmeter. Den er certificeret bæredygtig, indeholder et bibliotek, og er snart klar til at tage imod omkring 250 børn i alderen 0-6 år.
Byggeprojektet er således ved at være i mål - lige tidsnok til ikke, at blive ramt af store prisstigninger.
- Vi når det lige her et minut i tolv i forhold til, hvordan det ser ud nu, siger Kim Villesen, projektchef hos entreprenøren Hansson & Knudsen i Odense.
Bygningen skal afleveres fredag i næste uge. Derefter skal der renoveres en eksisterende daginstitution.
- Stumperne er heldigvis købt hjem, konstaterer Kim Villesen med tilfredshed.
- Vi kender ikke dagen i morgen
Men også Kerteminde Kommune står nu overfor hårde prioriteringer, når kommende anlægsprojekter skal føres ud i livet. Her står det klart, at projekter må udskydes.
- Hvis man kigger på Kerteminde Kommune, så har vi måske en portefølje på noget, der ligner 150 millioner, vi gerne vil gennemføre her i 2022.
- Og det er klart, hvis man siger der er prisstigninger på 20 procent oven i 150 millioner, så er det rigtig mange penge. Så det er noget byrådet skal forholde sig til, siger Claus Lade, udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune.
“I virkeligheden er det her jo en fælles opgave”
Byggeprojekter er også udfordret af, at priserne på materialer ikke nødvendigvis har toppet, så en prissætning kan være nogenlunde retvisende.
- Når vi laver en aftale med en bygherre, så fortæller vi jo som regel, hvornår vi er færdige, hvad det koster, men det kan jo blive en kæmpe udfordring. Vi kender jo ikke dagen i morgen, og det gør bygherren jo heller ikke, siger Kim Villesen.
- Det er frustrerende
Selv om et byggeri allerede er vedtaget, pengene er afsat, og kontrakten med entreprenøren er underskrevet, så kan de stigende priser i byggebranchen betyde, at kommuner må droppe projekter - 20 procent oveni er lig med rigtig mange millioner kroner.
- Det er frustrerende, fordi kampen bliver ikke mindre, jo længere vi når frem i processerne, fordi ingen kender som sagt dagen i morgen, siger Kim Villesen.
Således er det måske sidste gang i lang tid, at projektchefen fra Hansson & Knudsen kan aflevere et projekt til normal pris.
- Det stiger 15 til 40 procent, har vi fået varslinger om. Og generelt stiger alle materialer i pris, siger Kim Villesen.
Varsel om færre penge
Men selvom en prissætning af et anlægsprojekt i øjeblikket tenderer et skud i tågen, og at byggeudgifterne er stigende, så har den socialdemokratiske regering varslet, at kommunerne nok vil få færre penge at bygge for i de kommende år.
I forbindelse med regeringens udspil "Danmark kan mere II", sagde finansminister Nicolai Wammen, at det kan være nødvendigt at skære i kommunernes anlægsrammer - som skal dække alt lige fra huller i vejene til nye daginstitutioner - for at finansiere nye grønne investeringer.
Hvordan det kan hænge sammen, har TV 2 Fyn spurgt det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) om.
Han forklarer, at det er et ønske om, at være fri af russisk gas, og at det derfor kræver, at prioritere ressourcerne op mod andre energikilder.
Bjørn Brandenborg erkender, at kommunerne derfor står med nogle svære prioriteringer.
- I virkeligheden er det her jo en fælles opgave. Jeg tænker, at borgmestrene siger, at de vil også rigtig gerne skynde sig med den grønne omstilling. Og at de også gerne vil have lavet nogle nye veje eller have lappet nogle nogle huller i vejene, siger Bjørn Brandenborg og tilføjer:
- Der er vi bare i en situation nu, hvor det aller-, allervigtigste er, at vi bliver fri af russisk gas, og det er derfor, at vi er nødt til i fællesskab, at vente lidt med nogle projekter, for, så hurtigt vi kan, at blive fri af russisk gas.
Den melding falder overraskende ikke i god jord hos oppositionspartierne, hvor regeringen kan risikere, at skulle hente stemmer, hvis udspillet når en afstemning i folketingssalen.
Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl, som både sidder i folketinget og i byrådet i Assens Kommune, er bestemt ikke tilhænger af regeringens udspil.
Han mener, at man skal have respekt for, at kommunerne har udsat anlægsprojekter.
- Men så skal man også kunne gennemføre byggerierne, når man nu har skubbet dem og planlagt, at de skal laves næste år måske.
- Så nytter det ikke noget, at man kommer fra regeringens side og siger nej, nu kan I ikke engang lave det I regnede med at kunne lave, mener Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han mener også, at man er nødt til at holde fast i, at der er en ramme, der kan rumme, at kommunerne får realiseret de planlagte og udskudte anlægsprojekter.
Han får opbakning fra Venstres Erling Bonnesen, som mener, at vi alle skal være med til at bære prisstigningerne.
- Og så skal kommunerne have deres fulde frihed til, at foretage de prioriteringer på de projekter, som de har brug for lokalt, siger Erling Bonnesen og kalder det en "dobbelt lussing", når finansministeren vil skære i anlægsrammen.
- Det vil tage frihed fra kommunerne, siger han.
Krav til kommunernes økonomi for 2023
Ifølge mediet NB-Kommune kræver regeringens udspil markante nedskæringer i kommunernes anlægsrammer de kommende år.
Kravet vil blive en del af forhandlingerne om den kommunale økonomi for 2023. De forhandlinger går i gang i løbet af få uger.
- Hele det danske samfund kommer til at skulle tage ansvar for, at vi får fremrykket vores grønne investeringer. Kommunerne har en rolle at spille, og det kommer vi til at drøfte med dem, siger Nicolai Wammen til NB-Kommunes søstermedie NB-Økonomi.
Finansministeren siger videre, at man kommer til at kigge på økonomien ned i de mindste detaljer.
- Vi vil gå igennem det med en tættekam. Hvad der er af projekter og ting, hvor vi må sige, at det er vigtigt, men set i lyset af det som er sket med Ruslands invasion af Ukraine, så er der altså noget andet, som er endnu vigtigere, siger Nicolai Wammen til NB-Økonomi.
Ifølge virksomheden tager CO2-udspillet ikke højde for, at Nyborg-virksomheden løser en samfundsopgave ved at brænde de danske virksomheders farlige affald af.
- Et ansvarligt land som Danmark, som er et foregangsland på miljø og klima, har også brug for sin egen behandlingskapacitet til farligt affald, og det er vi garanten for i dag, siger direktøren.
Udover at afbrænde farligt affald dækker virksomhedens spildvarme omkring 80 procent af Nyborgs fjernvarmeforbrug.
Ingen særlov, intet Fortum
Hvis ikke politikerne laver en særlov for Fortum, kan den nye ordning koste virksomheden op mod 120 millioner kroner om året.
- Uden at have kigget ind i alle detaljerne vil det her betyde lukning af virksomheden med betydelige konsekvenser for vores 170 medarbejdere og Nyborg by, siger Jens Peter Rasmussen.
Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), bider sig fast i, at der ved præsentationen af den grønne skattereform blev sagt, at der skal tages hensyn til, at virksomheder kan være i produktion, uden at det koster arbejdspladser.
Voldsom stigning i prisen på æg: - Vi kan ikke holde til det
Stigende udgifter presser ægproducenterne landet over. Det kan resultere i markante prisstigninger.
Marts 2022 bød på den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år.
Især priserne på el, brændstof, fødevarer og gas er i øjeblikket på himmelflugt, og det kan mærkes på Aalundgaard i Aarup. Ejeren bruger dagligt omkring 1.000 kroner for, at det kan køre rundt.
- Jeg bærer penge på arbejde dagligt lige nu. Faktisk bærer jeg næsten 1.000 kroner ud i staldene for at gå på arbejde, så det er meget negativt, siger Henrik Pihl Winterø, som producerer skrabeæg.
Som situationen er lige nu kan indtjeningen fra æggene kun dække foderomkostningen på Aalundgaard. Mens penge til energiomkostninger og løn til ansatte skal findes andetsteds.
- Der er ikke nogen ægproducenter, der kan blive ved med at holde til det her og bære penge på arbejde dagligt, siger han.
Ukraine, der inden Ruslands invasion var EU's største ægleverandør, var sammen med netop Rusland med til at forsyne en stor del af verden med blandt andet hvede og majs. Netop hvede og majs, der blandt andet bruges i foderet til høns, er derfor steget markant i pris.
48 kroner for otte æg
Direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch oplyser til DR, at han forventer, at prisen per æg kan komme op mellem seks og syv kroner. Til sammenligning koster et æg i dag gennemsnitligt 1,50 kroner.
En bakke med otte økologiske æg kan ifølge ham komme op og koste 48 kroner.
Selv om en prisstigning er nødvendig for, at æggeproducenterne kan overleve, tvivler Henrik Phil Winterø på, at prisstigningerne bliver så drastiske.
- Hvis priserne stiger betragteligt i butikkerne, vil salget falde, fordi der vil være nogle, der vælger æg fra. Og det vil skabe et nyt problem med overskudsæg, som vi heller ikke er interesseret i, forklarer Henrik Phil Winterø.
I kølvandet på to års coronapandemi var priserne i starten af året steget betragteligt, og det er netop efterslæbet af covid-19, man oplever nu. Derfor kan man ifølge cheføkonom i Landbrug og Fødevarer Martin Kristian Brauer forvente, at stigningerne fortsætter i mange måneder.
Prisstigningerne har allerede resulteret i en konkurs for en æggeproducent på størrelse med Henrik Phil Winterøs.
Udsigten til et år med underskudsforretning er dog ikke nok til at tage modet fra Henrik Phil Winterø, der er optimistisk omkring fremtiden.
- Lige nu er det rigtig træls, men jeg tror på, at pilen nok skal vende. Jeg har en forventning om, at pakkerierne og grossisterne finder hinanden, og at vi nok skal få balance i regnskabet igen, siger han.
Derfor håber borgmesteren, at Fortum er en af de virksomheder, regeringen vil tage hensyn til.
- Det vil være at skyde sig selv i foden, hvis man begynder at pålægge, at en virksomhed på grund af afgifter skal til at lukke, hvis man ikke får kigget på det, siger Kenneth Muhs.
Det er nemlig ikke kun virksomheden, der vil komme i problemer, hvis ikke politikerne laver en særlov.
- Vi har i mange år levet godt af, at vi får fjernvarme af overskudsvarmen, og det er også med til at løse det, vi i virkeligheden står i netop i dag, siger han.
