Efter afsløring af fynsk lægefusk: Nu strammer hovedstaden kontrol med speciallæger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På et møde tirsdag strammer Region Hovedstaden kontrollen med speciallæger. Det sker i kølvandet på en svindelsag mod en københavnsk anæstesilæge og TV 2 Fyns aktindsigt, der har afsløret 42 sager på ti år.
Efter TV 2 Fyns afsløringer af lægeparret i Svendborg, der har svindlet for 1,7 millioner kroner, er der dukket flere sager op i andre regioner.
De seneste dage har TV 2 Nyheder kunnet afsløre en københavnsk anæstesilæge i en årelang overfakturering af ydelser for 7,5 millioner kroner.
Lægen, Stig Dahm, vil dog kun betale de 2 millioner kroner retur. Resten af beløbet er forældet, mener han.
Fynsk læge undrer sig over kollegas millionsvindel
I ti år havde speciallæge Stig Dahm frit spil til at sende alt for store regninger til en række regioner, indtil en kollega fik mistanke.
På lægebriksen foran Finn Korsgaard ligger en ung mand, som skal have fjernet polypper. Han er allerede så påvirket af narkosen, at hans øjne er lukkede.
- Det tager cirka et kvarter. Så det er sådan rimelig hurtigt, fortæller Finn Korsgaard, der er praktiserende anæstesilæge.
Det er hans opgave at stå for bedøvelsen ved operationer i en række øre-, næse- og halslæger i Region Syddanmark.
TV 2 har bedt ham vise arbejdsgangen i det system, der nu er udgangspunkt for den største sag om lægesvindel nogensinde.
Efter operationerne går Finn Korsgaard ind i lægernes it-system, vælger én ud af fem ydelser og sender en regning direkte til Region Syddanmark. Den billigste ydelse er på 833 kroner, og den dyreste 7.500.
Prisen afhænger af bedøvelsestypen. Denne dag i Vejle vælger Finn Korsgaard den næstbilligste. Den lyder på 1.536 kroner.
- Det er en meget fin løn. Og så synes jeg, at det er frygteligt ærgerligt, hvis nogen misbruger det til at snyde, siger den fynske anæstesilæge.
Det er netop det afregningssystem, som anæstesilægen Stig Dahm har brugt til ’bevidst overfakturering’, som regionerne kalder det. En metode, der har skaffet ham 7,5 millioner kroner i ekstra indtægt.
Fra 2010 til 2019 har han opkrævet betaling for bedøvelser, hvor der ikke er blevet opereret, eller højere takster, end opgaven berettigede ham til.
Finn Korsgaard undrer sig over, at hans kollega ikke blev opdaget før. Især fordi Stig Dahm i en periode anvendte de to dyreste bedøvelsestyper mellem seks og ti gange mere end gennemsnittet hos kollegerne.
Det fremgår af statistikker fra regionerne selv, som derfor også burde have undret sig, mener Finn Korsgaard.
- Det er vildt, at man kan ligge på det tidobbelte af gennemsnittet. Jeg kan jo ikke kritisere nogen for noget bestemt, for jeg ved jo ikke, hvordan det er hændt. Men det undrer mig. Og det ærgrer mig, siger han.
Lægepar svindlede på Fyn
Sagen er ikke den første af sin slags. Tidligere på året kunne TV 2 Fyn afsløre, hvordan et lægepar fra Svendborg havde lavet millionbedrageri.
Det foregik ved, at de fakturerede operationer og konsulationer, som aldrig havde fundet sted.
Der er tale om en historisk sag, som omfatter svindel med midler for op mod 1,8 millioner kroner.
Kritik: Hvorfor får læger frit spil?
Patientorganisationen Patientforeningen undrer sig ligesom fynske Finn Korsgaard over den nye svindelsag, der omfatter 7,5 million.- De beløb, I kommer med her, er meget, meget voldsomme. Det er jo ikke noget, der kan skyldes en enkelt fejlfakturering eller en misforståelse. Det er simpelthen systematisk snyd, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Når det har stået på i ti år, mener han, at det vidner om en alt for stor tillid til landets læger.
- Jeg kender ikke andre private erhvervsdrivende, som har så lille en kontrol på deres faktureringer, som lægerne har. Hvis du er tømrermester og bygger en carport, så betaler kunden kun, hvis vedkommende har fået en carport. Men det er sat ud af kraft her.
I tilfældet med Stig Dahm var det ifølge TV2’s oplysninger en anden anæstesilæge, der henvendte sig anonymt til regionerne med en mistanke om overfakturering.
Hul mellem regionsgrænser
Det overrasker ikke lektor i sundhedsjura på SDU, Kent Kristensen, at det ikke var regionernes egen kontrol.
- Kontrolsystemet er jo i høj grad tillidsbaseret, og det er det, fordi at det virker på baggrund af en stikprøvekontrol. Det er ikke muligt at kontrollere alle afregningerne, fortæller han.
Når Stig Dahm er lykkedes med at undgå regionernes kritiske blik, er det, fordi han har haft ydernummer i Region Hovedstaden, men i høj grad har arbejdet i Region Sjælland og Region Nordjylland.
Ved at sende sine fakturaer på tværs af regionsgrænserne har han undgået at alarmere Region Hovedstadens regnskabsafdeling, der står for den primære kontrol af ham.
- Der har vi et hul i den måde, kontrollen virker på. For den type læger, der krydser regionsgrænsen, har vi reelt ikke nogen kontrol, der virker, fortæller Kent Kristensen.
Nægter at betale
Stig Dahm har afvist at stille op til tv-interview. Men i sine svar til Region Hovedstaden har han forklaret, at han ikke har forsøgt at bedrage. Tværtimod har han været i god tro og har blot misforstået afregningssystemet.
Han har dog kun accepteret at betale cirka 2 millioner kroner tilbage. Det er det samlede beløb, som han uberettiget har modtaget fra Region Sjælland, Nordjylland og Hovedstaden fra slutningen af 2016 til 2019.
Det resterende beløb på 5,5 millioner kroner, som han har overfaktureret regionerne for fra 2010-2016, nægter han at betale. Med henvisning til at gæld normalt forældes efter tre år.
Men han ønsker ikke at forklare sig yderligere over for TV 2.
- Det er nogle tekniske og overenskomstmæssige ting, som ligger til grund for det. Ved du hvad, du må tage det med min advokat, siger han over telefonen, da vi får fat på ham.
Stig Dahms advokat vil imidlertid heller ikke svare på spørgsmål, da vi efterfølgende taler med ham.
‘Samvittighedsfulde og ansvarsfulde læger’
Det står dog klart, at diskussionen om forældelse kunne have været undgået, hvis overfaktureringen var blevet opdaget tidligere.
Formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardshøj (S), erkender, at regionens kontrol fejlede i årevis, men han betragter sagen som enkeltstående. Derfor ændrer den ikke ved hans tillid til lægerne eller hans syn på kontrolindsatsen.
Men er det ikke et problem, at man kan sidde i en region, fakturere andre og så undslippe kontrollen?
- Jo. Det er da et problem, at man kan snyde, hvis man vil. Men det er igen det her med, at hvis man har et tillidsbaseret system, så vil der altid være et smuthul for dem, der gerne vil snyde, siger Lars Gaardshøj.
Han påpeger, at regionerne hvert år behandler millioner af fakturaer fra læger. Derfor er det urealistisk med fuldstændig kontrol.
Så hvis lægerne gerne vil snyde, så har de mulighed for det. Er det det, du siger?
- Lægerne er samvittighedsfulde og ansvarsfulde og snyder i det store hele ikke.
Det er du overbevist om?
- Absolut. Ja.
Efter regionerne opdagede overfaktureringen har de meldt Stig Dahm til politiet for bedrageri. Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2 at have modtaget en anmeldelse, men endnu er der ikke iværksat en efterforskning, da sagen 'afventer en ledig efterforsker', lyder det.
Sagen er den største sag om uregelmæssigheder i de danske speciallægers honorar-afregning i ti år, men blot en af de 42 sager, som en aktindsigt fra Speciallægesamarbejdsudvalget til TV 2 Fyn i juni måned afslørede har fundet sted siden 2012.
Sagerne har betydet, at lægerne har betalt 27 millioner kroner tilbage til landets regioner, men kravene har været langt større og viser, at tillid måske er godt, men kontrol bedre.
Patienter anmelder speciallæger på stribe: Krævede honorar for patient, der havde været død i tre år
I 42 tilfælde har speciallæger misbrugt deres overenskomst med regionerne, og næsten halvdelen af sagerne er opdaget af patienter. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget. I alt har speciallæger betalt over 27 millioner kroner retur til regionerne siden 2012.
Honorar for ydelser hos en død patient, opdigtede operationer og konsultationer, og opkrævning for kosmetiske operationer både hos sygesikringen og hos patienten.
Listen er lang over misbrug af overenskomsten mellem landets regioner og speciallæger.
En aktindsigt til TV 2 Fyn hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget viser, at danske speciallæger har betalt over 27 millioner kroner tilbage til regionerne som følge af misbrug og misforståelser af overenskomsten.
Der er tale om i alt 42 sager siden december 2012. Seks af sagerne drejer sig om beløb på over en million kroner. I 14 af sagerne er beløbene på mindst 100.000 kroner.
- Når man begynder at udskrive regninger til døde personer, så er der et ret betydeligt problem. Og der er helt sikkert også et mørketal og endnu flere sager end de 42, fordi det langt fra er alle patienter, der klager eller tjekker op på, hvad lægen har taget af betaling for deres behandling, siger Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen.
Tallene kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn i den seneste tid har afsløret en af de største svindelsager på lægepraksisområdet i nyere tid vedrørende lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der menes at have svindlet for op mod 1,8 millioner kroner.
Lægeparret har erkendt svindel og indgået forlig for 1,1 million kroner, men er blevet politianmeldt af Region Syddanmark og har fået frataget sin ret til at drive egen lægepraksis fra september.
Vi har også afdækket, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner om ankesager i praktiserende lægers honorering. Men det er altså også et problem, der gør sig gældende for speciallægerne.
- Jeg er meget trist over, hvor meget I har kunnet grave frem. Det lægger op til, at der skal gøres noget ved det her. For det er stødende for almindelige mennesker, at der sker så meget snyd fra højtbetroede medarbejdere. Det er fint, man viser tillid. Men overdrevet tillid er der altid nogen, der misbruger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Borgere har opdaget misbrug
Seks af de 42 sager er fra Region Syddanmark, fire sager i Region Sjælland og 32 sager i Region Hovedstaden.
Region Midtjylland og Nordjylland har ikke haft sager i de godt ni år, hvor regionerne har registreret misbrug af overenskomsten.
I op mod halvdelen af tilfældene er regionerne blevet gjort opmærksom på misbrug af overenskomsten af almindelige borgere, der har tjekket ydelserne på sundhed.dk.
Flere af borgerne har reageret på, at lægerne har trukket regionen for konsultationer og operationer, som aldrig har fundet sted, kosmetiske operationer, som patienten også selv har betalt for, og i et enkelt tilfælde blev en regning i 2013 efterfølgende afvist af regionen, fordi patienten var død i 2010.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget, der fungerer som ankeinstans for regioner og speciallæger i regionerne, har anonymiseret alle afgørelser, men TV 2 Fyn har kunnet identificere to af de afgjorte sager fra 2019 og 2020 til Region Syddanmark.
Sager fra Syddanmark
I sagen fra 2019 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.
Oprindeligt ville regionen have frataget lægen retten til at praktisere.
I en anden sag, der omfatter tre regioner - herunder Region Syddanmark - erkendte en narkoselæge at have opkrævet 1,9 millioner kroner for meget for anæstesiydelser igennem flere år.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget besluttede i december 2020, at lægen skulle udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Udelukkelse
Men fratagelse af retten til at praktisere er kun sket i to ud af 42 tilfælde.
I 2015 opdagede en tidligere patient på sundhed.dk, at der var opkrævet for 29 konsultationer i hendes navn, som hun intet kendte til.
Lægen blev i byretten pålagt at tilbagebetale 2,2 millioner kroner til regionen for en lang række uberettigede honorarer og midlertidigt frataget retten til at være læge.
I de fleste sager pålægges lægerne dog kun at betale de for meget betalte beløb tilbage, enkelte får en advarsel eller misbilligelse af udvalget. Kun i to tilfælde har en speciallæge fået en bod. I det ene tilfælde på 10.000 kroner. I det andet på 25.000 kroner.
- Lægerne bliver ikke straffet nok på deres levebrød. Straffen må være noget hårdere, især når systemet bygger på tillid. Man kører med så kompliceret et overenskomstsystem, at de kan sidde og undskylde sig med alle mulige ting, når de bliver afsløret i at tage for meget, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han foreslår at gøre aflønningen af lægerne afhængig af den tid, de bruger sammen med patienterne. I dag får lægerne en lang række forskellige takster for forskellige behandlinger. Derudover bør der være mere kontrol ifølge Niels Jørgen Langkilde.
- Det er helt klart, at når folk kan afsløre så meget ved selv at gå ind, har vi brug for mere kontrol. Enhver der har kørt sit gule sygesikringskort igennem, når man kommer til sin behandling, kan køre det igennem igen, når man er færdig og godkende de behandlinger, man har fået. Folk har en interesse i, at de ved, at de får noget for deres skattepenge.
7,2 millioner for meget
I 2013 måtte to øjenlæger betale 7,2 millioner kroner tilbage, fordi de havde behandlet og fået betaling af sygesikringen for alt for mange patienter i forhold til den grænse, overenskomsten fastsatte.
Sagen blev opdaget efter et anonymt tip.
Ingen af lægerne blev pålagt bod eller andre sanktioner for overtrædelsen.
Det samme gælder en sag, hvor en speciallæge blev pålagt at tilbagebetale, fordi lægen både tog betaling for ultralydsskanning og mammografiscreening.
Her blev speciallægen pålagt at betale 3,8 millioner kroner retur, men uden yderligere sanktioner.
Kun én lægeklage
En lang række sager vedrører såkaldt analogisering, hvor læger uretmæssigt har taget betaling for ydelser, der ikke er omfattet af overenskomstens takstliste.
I det tilfælde kan man i undtagelsestilfælde og akut opståede situationer, men netop kun i undtagelsestilfælde, opkræve en takst for en operation af sammenlignelig karakter.
I 41 ud af 42 sager er det regionerne, der har startet sagerne, men i et enkelt tilfælde har en speciallæge opkrævet 409.000 kroner i efterbetaling fra regionen for fejlagtig afregning.
Ved en nærmere granskning fandt regionen imidlertid modkrav for lægens overtrædelser af overenskomsten på 329.000 kroner - hvorefter regionen kun skulle betale 79.300 kroner tilbage til lægen.
På baggrund af TV 2 Fyns afsløringer henvendte Dansk Folkeparti sig 17. august til regionsrådet i Region Hovedstaden for at få administrationen til at fremlægge forslag, der kan skærpe indsatsen over for snyd. Desuden ønskede man en redegørelse for, hvilke sanktioner det skal have for læger, der snyder.
Dansk Folkeparti tog sagen op
I henvendelsen fremhævede Dansk Folkeparti konklusionerne fra TV 2 Fyns aktindsigt: At 32 af de 42 sager var henhørende i Region Hovedstaden, at lægerne havde været nødt til at tilbagebetale 27 millioner kroner.
Men at kun to af lægerne har fået frataget retten til at praktisere, og kun to af de 42 sager er endt med en bod til lægerne.
Tirsdag skal Region Hovedstaden atter have sagen på dagsordenen.
Udspillet fra administrationen er dog fortroligstemplet af hensyn til de videre forhandlinger med Foreningen af Speciallæger, FAS.
Tavshed i Region Syddanmark
Mens administrationen hos Region Hovedstaden har udarbejdet en liste over de mange sager og der økonomiske omfang, holder Region Syddanmark kortene tæt til kroppen.
Fredag i sidste uge fik TV 2 Fyn aktindsigt i de seks sager, der vedrører regionens speciallæger.
Regionens praksisafdeling ønsker alene at oplyse, at der har været en sag i 2012, tre sager i 2013, en sag i 2014 og en sag i 2015.
Specialægesag fra Syddanmark
Men vil gerne bekræfte, at sagen i 2015 vedrører en allerede kendt sag, der først blev afsluttet i 2019.
I sagen fra 2015 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.
Svendborg-sag
I de øvrige sager henviser regionens prakisafdeling til, at regionens samarbejdsudvalg for speciallæger ikke er en del af regionens forvaltning og derfor ikke omfattet af reglerne for aktindsigt.
Problemerne med at tæmme de alt for kreative læger er ikke af nyere dato. Tilbage i 2012 slog Rigsrevisionen fast, at der er behov for ændrede rammer for "at styrke indsatsen, der giver regionerne bedre styrings- og kontrolmuligheder".
Region Syddanmark besluttede i juni måned at sætte 1,8 millioner kroner af til yderligere medarbejdere, der kan styrke kontrollen med de praktiserende læger og speciallæger.
Efter sag om millionfusk: Region bruger millioner på øget kontrol med læger
Efter TV2 Fyns afdækning af opsigtsvækkende sag om millionfusk med honorarudbetalinger til to læger fra Svendborg, er Region Syddanmark nu klar til at opruste kontrollen betragteligt.
- I bagklogskabens klare lys burde vi have gjort det her for lang tid siden, erkender næstformand.
Opdateret
Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.
Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.
Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner.
Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger.
Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.
Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.
Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.
Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.
- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.
Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?
- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.
De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?
- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.
Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale.
Hvem udbetaler Region Syddanmark til?
Region Syddanmark udbetaler honorar til 1.948 ydernumre. De fordeler sig således:
- Almen praksis: 353
- Vagtlæger: 321
- Praktiserende speciallæger: 155
- Tandlæger: 278
- Fysioterapeuter: 411
- Kiropraktorer: 62
- Fodterapeuter: 146
- Psykologer: 171
- Apoteker: 51
Kilde: Region Syddanmark
Sydfynsk lægepar svindlede i årevis
Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn.
Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol.
Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Det skete på baggrund af sagen mod de to praktiserende Svendborg-læger Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der er blevet politianmeldt for uberettigede honorarer på 1,7 millioner kroner.
Lægerne har indgået en tilbagebetalingsordning med regionen på 1,1 millioner kroner.
Sagen ligger fortsat til undersøgelse hos Fyns Politi.
Sagen er blot en af de 22 sager, der har været mod praktiserende læger i Region Syddanmark, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn fik hos Landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger i maj måned i år.
Følg med live fra retten: Dommer afviser Amira Smajic-ønske - vil ikke forbyde liveblog
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Amira Smajic er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her