Fynsk læge undrer sig over kollegas millionsvindel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I ti år havde speciallæge Stig Dahm frit spil til at sende alt for store regninger til en række regioner, indtil en kollega fik mistanke.
På lægebriksen foran Finn Korsgaard ligger en ung mand, som skal have fjernet polypper. Han er allerede så påvirket af narkosen, at hans øjne er lukkede.
- Det tager cirka et kvarter. Så det er sådan rimelig hurtigt, fortæller Finn Korsgaard, der er praktiserende anæstesilæge.
Det er hans opgave at stå for bedøvelsen ved operationer i en række øre-, næse- og halslæger i Region Syddanmark.
Svindel i Svendborg: Lægefusk har foregået i årevis
Den omfattende længefusk med patientjournaler i Svendborg går længere tilbage end de fem år, som Region Syddanmark har undersøgt.
På Lenes sundhedsjournal er der registreret et lægebesøg med taleterapi i 2007 hos sin daværende læge.
Men det lægebesøg, og hvad der skulle vise sig at være mange flere, har aldrig fundet sted, selvom det står sort på hvid i journalen.
Lene er et opdigtet navn ligesom de mange falsk registrerede lægebesøg, men historien er sand. Lene havde nemlig læge hos lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg, som er blevet taget i omfattende lægefusk for op mod 1,8 millioner kroner.
Nu viser det sig, at bedrageriget kan spores langt længere tilbage end de fem år, som Region Syddanmark har undersøgt. Det viser sig, efter TV 2 Fyn har været i kontakt med tidligere patienter som Lene, der har har registreringer i deres sundhedsjournaler, de ikke kender til. Flere af de registreringer går tilbage til 2004.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Hvordan får jeg det fjernet?
Lene opdagede ved et tilfælde, at det var hendes tidligere læge, da hun så nyhederne på TV, hvorefter hun kiggede sin sundhedsjournal igennem.
- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op, da jeg fandt ud af det.Jeg tror, jeg googlede mig frem hele natten til hvem, jeg skulle kontakte, og hvordan jeg får det fjernet, forklarer Lene og forklarer, at hun endte med at anmelde det til politiet.
- De anbefale mig at anmelde det til Region Syddanmark, fortæller hun.
“Det har konsekvenser for de patienter, som bliver udnyttet. Jeg føler mig faktisk lidt udnyttet og skal ikke vente på, at det (falske lægebesøg, red.) bliver fjernet”
Region Syddanmark har undersøgt fem år tilbage i lægernes praksis, men ifølge professor i sundhedsjura Kent Kristensen, så ville det være muligt for Region Syddanmark at undersøge endnu længere tilbage, når der er tale om vedvarende kriminalitet.
- Det er en stor opgave, for det kræver, at man går tilbage og kan dokumentere hver enkelt lovovertrædelse, siger han og tilføjer:
- Regionen skal kunne dokumentere, at der er tale om fortsat forbrydelse. Det skal være systematisk, ensartet og kontinuert.
Vil tjekke journalen
Tilbage hos Lene håber hun, at regionen snart melder ud, hvordan hun skal forholde sig som tidligere patient.
- Det har konsekvenser for de patienter, som bliver udnyttet. Jeg føler mig faktisk lidt udnyttet og skal ikke vente på, at det (falske lægebesøg, red.) bliver fjernet, siger hun.
For selvom hun har tillid til den praktiserende læge, hun i dag har, så har hun fået slået et lille flig af.
- Jeg må ærligt indrømme, at jeg nok får et behov for at gå ind og tjekke min patientjournal en gang i mellem, understreger Lene.
TV 2 har bedt ham vise arbejdsgangen i det system, der nu er udgangspunkt for den største sag om lægesvindel nogensinde.
Efter operationerne går Finn Korsgaard ind i lægernes it-system, vælger én ud af fem ydelser og sender en regning direkte til Region Syddanmark. Den billigste ydelse er på 833 kroner, og den dyreste 7.500.
Prisen afhænger af bedøvelsestypen. Denne dag i Vejle vælger Finn Korsgaard den næstbilligste. Den lyder på 1.536 kroner.
- Det er en meget fin løn. Og så synes jeg, at det er frygteligt ærgerligt, hvis nogen misbruger det til at snyde, siger den fynske anæstesilæge.
Det er netop det afregningssystem, som anæstesilægen Stig Dahm har brugt til ’bevidst overfakturering’, som regionerne kalder det. En metode, der har skaffet ham 7,5 millioner kroner i ekstra indtægt.
Fra 2010 til 2019 har han opkrævet betaling for bedøvelser, hvor der ikke er blevet opereret, eller højere takster, end opgaven berettigede ham til.
Finn Korsgaard undrer sig over, at hans kollega ikke blev opdaget før. Især fordi Stig Dahm i en periode anvendte de to dyreste bedøvelsestyper mellem seks og ti gange mere end gennemsnittet hos kollegerne.
Det fremgår af statistikker fra regionerne selv, som derfor også burde have undret sig, mener Finn Korsgaard.
- Det er vildt, at man kan ligge på det tidobbelte af gennemsnittet. Jeg kan jo ikke kritisere nogen for noget bestemt, for jeg ved jo ikke, hvordan det er hændt. Men det undrer mig. Og det ærgrer mig, siger han.
Lægepar svindlede på Fyn
Sagen er ikke den første af sin slags. Tidligere på året kunne TV 2 Fyn afsløre, hvordan et lægepar fra Svendborg havde lavet millionbedrageri.
Det foregik ved, at de fakturerede operationer og konsulationer, som aldrig havde fundet sted.
Der er tale om en historisk sag, som omfatter svindel med midler for op mod 1,8 millioner kroner.
Kritik: Hvorfor får læger frit spil?
Patientorganisationen Patientforeningen undrer sig ligesom fynske Finn Korsgaard over den nye svindelsag, der omfatter 7,5 million.- De beløb, I kommer med her, er meget, meget voldsomme. Det er jo ikke noget, der kan skyldes en enkelt fejlfakturering eller en misforståelse. Det er simpelthen systematisk snyd, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Når det har stået på i ti år, mener han, at det vidner om en alt for stor tillid til landets læger.
- Jeg kender ikke andre private erhvervsdrivende, som har så lille en kontrol på deres faktureringer, som lægerne har. Hvis du er tømrermester og bygger en carport, så betaler kunden kun, hvis vedkommende har fået en carport. Men det er sat ud af kraft her.
I tilfældet med Stig Dahm var det ifølge TV2’s oplysninger en anden anæstesilæge, der henvendte sig anonymt til regionerne med en mistanke om overfakturering.
Hul mellem regionsgrænser
Det overrasker ikke lektor i sundhedsjura på SDU, Kent Kristensen, at det ikke var regionernes egen kontrol.
- Kontrolsystemet er jo i høj grad tillidsbaseret, og det er det, fordi at det virker på baggrund af en stikprøvekontrol. Det er ikke muligt at kontrollere alle afregningerne, fortæller han.
Når Stig Dahm er lykkedes med at undgå regionernes kritiske blik, er det, fordi han har haft ydernummer i Region Hovedstaden, men i høj grad har arbejdet i Region Sjælland og Region Nordjylland.
Butikker må ikke holde åbent på helligdage - nu håber borgmester på forandring
Lukkeloven gør, at butikker i Bogense ikke må holde åbent på helligdage.
Når turister på helligdage lægger vejen forbi Bogense, bliver de mødt af lukkede butikker i byen på Nordfyn.
Det gør man, fordi byrådet for over 20 år siden ikke mente, at byen var en turistby, og derfor søgte man ikke om en dispensation for lukkeloven, så man kunne holde butikkerne åbne i ferietid.
Men nu håber Nordfyn Kommunes borgmester, Morten Andersen (V), at beslutningen fra 1990'erne kan blive omgjort, så butikkerne igen kan betjene byens turister. I forbindelse med folketingets åbning forleden, havde Morten Andersen bragt emnet på bane.
Fire fynskvalgte politikere, Jan Johansen (S), Victoria Velasquez (EL), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Erling Bonnesen (V) gav alle udtryk for, at der burde gøres noget ved problemet.
- Jeg har naturligivis taget de fire folketingspolitikere på ordet og skrevet til dem i dag for at komme med nogle uddybende bemærkninger og kommentarer om, hvad det er for en problemstilling, vi står med, siger Morten Andersen.
Konkret ønsker man, at butikkerne får lov at holde åbent i det omfang, de ønsker på helligdagene.
Efterspørgsel fra butikker
Problemet har tidligere påkaldt sig opmærksomhed - også fra Christiansborg, men endnu er der ikke sket ændringer på området.
Borgmesteren hæfter sig ved, at de fynskvalgte politikere spænder bredt, hvis man kigger på politiske fløje.
- Jeg er glad for, at der er politikere fra så forskellige partier, som tilfældet er her, der klart giver udtryk for, at her er en ting, der bør kunne løses.
Tror du så, det bliver løst nu?
- Det håber jeg, for det er det, vores turistliv og handelsliv har efterspurgt, at vi som kommune sætter os i spidsen for at løse, siger Morten Andersen.
Ved at sende sine fakturaer på tværs af regionsgrænserne har han undgået at alarmere Region Hovedstadens regnskabsafdeling, der står for den primære kontrol af ham.
- Der har vi et hul i den måde, kontrollen virker på. For den type læger, der krydser regionsgrænsen, har vi reelt ikke nogen kontrol, der virker, fortæller Kent Kristensen.
Nægter at betale
Stig Dahm har afvist at stille op til tv-interview. Men i sine svar til Region Hovedstaden har han forklaret, at han ikke har forsøgt at bedrage. Tværtimod har han været i god tro og har blot misforstået afregningssystemet.
Han har dog kun accepteret at betale cirka 2 millioner kroner tilbage. Det er det samlede beløb, som han uberettiget har modtaget fra Region Sjælland, Nordjylland og Hovedstaden fra slutningen af 2016 til 2019.
Det resterende beløb på 5,5 millioner kroner, som han har overfaktureret regionerne for fra 2010-2016, nægter han at betale. Med henvisning til at gæld normalt forældes efter tre år.
Mads klagede over ulovlige lastbiler - så ændrede kommunen reglerne
Flere og flere lastbiler parkerede og overnattede ulovligt på Vestbirkvej i løbet af sommeren, og derfor klagede Mads Vilms Karkov Phillip til Odense Kommune. Svaret var at gøre Vestbirkvej til en parkeringsvej for lastbiler.
Det larmer, giver lugtgener og spærrer for et stort udsyn på Vestbirkvej i Odense.
Sådan lød klagepunkterne fra beboere i Seden, efter flere og flere lastbiler holdt natten over på den lille vej i løbet af sommeren.
Chaufførerne overnattede nemlig ulovligt, og det fik Mads Vilms Karkov Phillip, der er softwareudvikler og bor på vejen, til at tage kontakt til politiet kort før sommerferien.
- Der kom lige pludselig rigtig meget aktivitet. Der var slet ikke plads til alle de lastbiler, der skulle være her. De holdt på begge sider af min indkørsel og holdt ind over min indkørsel. Så vi havde faktisk svært ved at komme ud, fortæller han.
Mads Vilms Karkov Phillip blev henvist til Odense kommune, som satte en indsats igang og gav chaufførerne bøder.
Kommunen har dog ændret holdning siden, og nu er det blevet lovligt for de mange lastbiler at holde på vejen.
Det skuffer Mads Vilms Karkov Phillip. For selvom det overvejende er et industrikvarter, han bor i, ændrer det ikke på, at lastbilerne skaber trafik, der bekymrer borgerne i byen.
- Det er jeg selvfølgelig ked af at høre. Jeg kan godt se deres argument for, at det er nemmere for lastbilerne at holde her og komme rundt. Men jeg havde håbet på, at de fandt nogle andre områder, hvor at chaufførerne ikke skulle igennem skoleområder for at parkere deres lastbil, siger han.
En større plan på vej
Oprindeligt fungerede Østbirkvej som lovlig parkeringsplads. Men eftersom mange trafikanter fra Fjordager Idrætsforeningen bruger vejen, fandt kommunen det mere hensigtmæssigt for lastbilschaufførerne at bruge Vestbirkvej i stedet.
Hos Odense kommune anderkender, man dog problemerne med de mange lastbiler, fortæller Jakob Juul Harberg, der er kontorchef for vejmyndighederne og parkering.
- Vi har jo oplevet en generel stigende trafik. Og vi hører jo også i de landsdækkende nyheder, at lastbilstrafikken er stigende, særligt i byer, der er ved at udvikle sig. Så det er jo sikkert korrekt, det beboerne mærker. Og det er også derfor vi i de næste kommende stykke tid, skal kigge på, hvordan trafikken fordeles bedst i Odense. Så det må vi jo tage med ind i ligningen, siger kontorchefen.
Jakob Juul Harberg understreger, at det er et tilfælde at de ændrede regler falder sammen med klagen fra Mads Vilms Karkov Phillip. Beboerne er desuden velkomne til at henvende sig igen, hvis der opstår flere gener.
- Det kan jo være, at vi kan lave nogle små reguleringer og eventuelt, som beboerne også efterspørger, udpege nogle områder, så vi kan fordele trafikken lidt mere, siger han.
Jakob Juul Harberg kan ikke på nuværende tidspunkt give flere detaljer om planerne for trafikken i Odense.
Men han ønsker ikke at forklare sig yderligere over for TV 2.
- Det er nogle tekniske og overenskomstmæssige ting, som ligger til grund for det. Ved du hvad, du må tage det med min advokat, siger han over telefonen, da vi får fat på ham.
Stig Dahms advokat vil imidlertid heller ikke svare på spørgsmål, da vi efterfølgende taler med ham.
‘Samvittighedsfulde og ansvarsfulde læger’
Det står dog klart, at diskussionen om forældelse kunne have været undgået, hvis overfaktureringen var blevet opdaget tidligere.
Formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardshøj (S), erkender, at regionens kontrol fejlede i årevis, men han betragter sagen som enkeltstående. Derfor ændrer den ikke ved hans tillid til lægerne eller hans syn på kontrolindsatsen.
Men er det ikke et problem, at man kan sidde i en region, fakturere andre og så undslippe kontrollen?
- Jo. Det er da et problem, at man kan snyde, hvis man vil. Men det er igen det her med, at hvis man har et tillidsbaseret system, så vil der altid være et smuthul for dem, der gerne vil snyde, siger Lars Gaardshøj.
Flere undrer sig efter vandsalamanderfund
Ifølge biolog og dyrepasser lever stor vandsalamander oftest i områder, hvor de kan gemme sig i fugtig bevoksning.
Kan den fredede store vandsalamander virkelig være fundet på byggepladsen i Strib, selvom en undersøgelse af området i juni vurderede området som uegnet levested for paddearten?
Flere af TV 2 Fyns læsere undrede sig, efter vi i mandags kunne fortælle, at modstanderne af byggeprojektet i weekenden fandt det fredede dyr i området.
Konkret blev der antydet, at vandsalamanderen var blevet sat ud.
Men der er altså ikke noget til hinder for, at vandsalamanderne skulle kunne leve i området i Strib.
Det fortæller Jonas Caspersen, der er leder ved Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg og har arbejdet med padder og krybdyr i 15 år.
- De skal jo bare bruge, at der er noget bevoksning, så de kan komme ned og gemme sig steder, hvor der er fugtigt. De hedder store vandsalamander, men de lever ikke nødvendigvis i vand. Størstedelen af tiden lever de på land, siger han.
Fugt er nøgleord for levesteder
Jonas Caspersen tog en tur med TV 2 Fyn ud til området ved byggepladsen. Trods navnet stor vandsalamander lever dyret primært på land. Det er kun i ynglesæsonen i foråret, at de vandrer mod vandhuller, forklarer Jonas Caspersen. Ellers kan de være at finde i det visne løv, i en fugtig kælder, i rådne træstammer, revnet murværk - så længe der er fugtigt og frostfrit.
Biolog Jakob Christensen-Dalsgaard
Jakob Christensen-Dalsgaard, der har forsket særligt i padder, mener at stor vandsalamander kan bevæge sig omkring én kilomet fra et yngleområde. Netop fordi stor vandsalamander sammenlignet med sin størrelse kan vandre langt væk fra et yngleområde, vil Jakob Christensen-Dalsgaard være varsom med at sige, at de tre dyr skulle være placeret.
I forbindelse med byggeprojektet undersøgte rådgivningsvirksomheden Sweco i juni området blandt andet for de såkaldte Bilag IV-arter - dyrearter EU har vurderet som særligt sårbare og truede.
I den udarbejdede rapport på baggrund af undersøgelsen står, at der ikke blev fundet hverken larver eller fuldtvoksne padder i området, der derfor blev vurderet uegnet levested for stor vandsalamander og øvrige bilag-IV padder.
Samtidig er afstanden fra byggegrunden til det nærmeste sted, hvor stor vandsalamander tidligere er blevet fundet, 1,7 kilometer i fugleflugt. Ud fra afstanden vurderedes det også i rapporten, at arterne ikke findes i området.
Til gengæld er arten lille vandsalamander fundet få hundrede meter fra grunden.
- Hvis den kan være der, så kan stor vandsalamander også være her, siger han.
Han fortæller, at dyrene er mest sandsynlige at finde om aftenen eller efter regnvejrsdage om sommeren.
- De kan jo være alle mulige steder. De bliver ikke stationeret et sted. De flytter sig også fra A til B.
Hvis Middelfart Kommune sætter gang i en ny undersøgelse, er det ikke sikkert, at resultatet bliver anderledes fra første undersøgelse, selvom de tre stor vandsalamandere blev fundet i området i weekenden.
Dyrearten er nemlig på vej i dvale, og alt efter temperaturen kan det sagtens være, at de i næste uge er væk, forklarer Jonas Caspersen.
Han påpeger, at regionerne hvert år behandler millioner af fakturaer fra læger. Derfor er det urealistisk med fuldstændig kontrol.
Så hvis lægerne gerne vil snyde, så har de mulighed for det. Er det det, du siger?
- Lægerne er samvittighedsfulde og ansvarsfulde og snyder i det store hele ikke.
Det er du overbevist om?
- Absolut. Ja.
Efter regionerne opdagede overfaktureringen har de meldt Stig Dahm til politiet for bedrageri. Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2 at have modtaget en anmeldelse, men endnu er der ikke iværksat en efterforskning, da sagen 'afventer en ledig efterforsker', lyder det.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Følg med live fra retten: Retten gennemgår Amira Smajic' personlige forhold
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Fynsk kommune vil have psykologhjælp til chikanerede politikere
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her