Efter salg af Daloon: Nu spiser vi flere forårsruller
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De ansatte havde frygtet både lukning og nedskæringer, da Daloon for halvandet år siden blev solgt til hollandsk fødevarekoncern. I stedet udvider Daloon nu produktionen og skaber flere job.
Da familievirksomheden Daloon i september 2015 blev solgt til Izico fra Holland blev det modtaget med nervøsitet og bekymring blandt de ansatte.
- Vi var da nervøse for nedskæringer, eller om de ville flytte hele produktionen til Holland eller England, siger Henriette Kristensen, der har arbejdet som operatør i to år på Daloon.
Daloon frygter lukning
En tvungen mærkning af kød i færdigretter kan koste Daloon i Nyborg livet. Det siger virksomheden direktør.
Daloon, der producerer forårsruller, frygter lukning efter at EU-parlamentet har besluttet nye skrappere regler for mærkning af kød i færdigretter. Det skal fremgå af pakkerne med forårsruller og lasagne hvilket land kødet kommer fra. Det skriver Børsen.
Direktør for Daloon, Hemming Van, er i følge avisen bekymret for sin virksomhed efter EU-parlamentets beslutning.
Et flertal i EU-parlamentet vil efter skandalerne med hestekød i færdigvarer have producenterne til at angive hvilket land kødet i deres færdigretter kommer fra.
Men ifølge Hemming Van, vil det blive ekstremt dyrt for virksomheden at lave forskellige typer emballage afhængig af, hvor kødet kommer fra, og det kan i sidste ende betyde lukning af Daloon, fordi produktionsomkostningerne bliver for store, siger direktøren.
Men de ansatte har været bekymret helt uden grund. I stedet for at skære ned er det gået lige omvendt.
- Jeg har været her i 42 år, og vi har mere travlt end nogensinde før, siger operatør Finn Fahnøe.
Den hollandske fødevarekoncern har i stedet for at skære ned flyttet produktion fra udlandet til Nyborg.
- Vi har oplevet, at Isico investerer i fabrikken. Volumen flyttes fra andre fabrikker til Nyborg. Det betyder, at vi nu er mere konkurrencedygtige og producerer mere effektivt, siger fabriksdirektør Jens Kjær.
Udvidelserne i produktionen hænger ikke mindst sammen med, at salgsafdelingen er blevet styrket markant siden hollænderne overtog ejerskabet.
- Vi er inde i en god bølge, vinden blæser vores vej, og takket være en styrket salgsafdeling spiser både danskere og skandinavere i dag mange flere forårsruller, siger Jens Kjær.
Forårsrulleproducenten Daloon solgt til udlandet
Forårsrulleproducenten Daloon i Nyborg er blevet solgt til hollandske Izico. Hemming Van stopper som direktør i forbindelse med overtagelsen.
Den hollandske fødevarevirksomhed IZICO har underskrevet en aftale om et køb af Daloon A/S i Nyborg. Handelen omfatter også Daloons engelske datterselskab Daloon Foods Ltd.
"Jeg har gennem længere tid overvejet et salg af Daloon, fordi vores branche er blevet mere og mere konkurencepræget. Med IZICO´s og Egerias interesse åbnede det nogle meget spændende perspektiver for Daloon. Vi har gennem årene været igennem en enorm udvikling, og som en del af en stærk og international virksomhed med stort branchekendskab får Daloon nu mulighed for at intensivere og bygge videre på den udvikling til gavn for både vores kunder og ansatte," udtaler adm. direktør i Daloon A/S, Hemming Van.
Daloon A/S blev grundlagt i 1960 og har siden været ejet af familien Van. Hemming Van er søn af stifter Sai-Chiu Van.
"Selvfølgelig er det vemodigt at sige farvel til Daloon efter 55 års familieejerskab. Men jeg er også stolt af, at det er lykkedes os at udvikle min fars virksomhed, så den skaber interesse på det internationale marked, og jeg er overbevist om, at vi nu har fremtidssikret min fars ide om at lave gode, velsmagende fødevarer til en fornuftig pris, " slutter Hemming Van.
Daloon vil fortsætte med at have hovedkvarter og produktion i Nyborg. Handlen er betinget af godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder.
Fremgangen har været på otte procent fra 2016 til 2017, og det betyder, at produktionen ikke længere kan følge med. Derfor udvider Daloon fra årsskiftet produktionen med et nathold og hyrer 12 nye medarbejdere på fabrikken i Nyborg.
- Vi er superstolte af udvikingen. Det er godt for Daloon, og det er godt for Nyborg, siger fabriksdirektøren.
Samtidig med at salgstallene stiger, har virksomheden også reduceret udgifterne til energi og vand, og så er spildet i produktionen også blevet mærkbart mindre, fortæller direktøren.