Efterskole donerer 28.845 kroner til Dansk Flygtningehjælp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efterskolen ved Nyborg har torsdag overrakt en check på 28.845 kroner til Dansk Flygtningehjælp.
En stor check skiftede torsdag hænder i gymnasiksalen på Efterskolen ved Nyborg.
Modtageren af checken var Hans Schrøder-Hansen, der er frivilligkoordinator bag Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling i Nyborg. Afsenderen var efterskolen og dens elever, der donerede alle deres billetindtægter fra årets musical til nødhjælpsorganisationen.
Tinderbox 2020: Post Malone, Lukas Graham og Lenny Kravitz kommer til Odense
Tinderbox er klar med de første hovednavne til næste års festival i Odense. En fynsk musikanmelder giver thumbs up til de første navne, og han glæder sig selv til især ét rockikon.
Post Malone, Lenny Kravitz og Lukas Graham står øverst på plakaten til næste års Tinderbox i Tusindårsskoven i Odense.
De tre hovednavne får følgeskab af Zara Larsson, Folkeklubben, Jonah Blacksmith og Magicbox-navnene Oliver Heldens, Nonsens og Toby Green.
Musikanmelder hos Fyens Stiftstidende, Simon Staun er langt fra grundbitter i sin bedømmelse over de første navne.
- Jeg synes, det er en virkelig god pulje, de er kommet med her i første bølge. Der er noget for enhver smag, siger Simon Staun til TV 2/Fyn.
Giganten med mere end otte milliarder streaminger
Post Malone er ifølge Simon Staun det største navn målt i popularitet. Post Malones sange er blevet streamet mere end otte milliarder gange på Spotify.
- Han er en gigant. Men det er ikke sikkert, at det ældre publikum synes, det er en fantastisk bookning, men jeg er slet ikke i tvivl om, at publikum fra 16 år og op til sidst i tyverne synes, det er et kæmpe navn.
42-årige Simon Staun glæder sig selv til Lenny Kravitz.
- Ham har jeg dyrket, siden jeg var 15 år. Han er den med mest tyngde. Han har en historik, og hvis man ser på listen over hits, som Lenny Kravitz har lavet, er den jo endnu længere end Post Malone.
En festival med plads til teenageren og den rigtige voksne
Tinderbox mangler stadig at offentliggøre masser af navne, og Simon Staun forventer, at det bliver ligeså mangfoldigt som puljen med de første navne.
- Det er sjette år med Tinderbox, og diskussionen har næsten været hvert år, at det peger lidt i alle mulige retninger.
Men det er kun en fordel, mener den fynske musikanmelder.
- Jeg sagde det allerede for et par år siden, at jeg tror, det er festivalens styrke, at den er så bred, som den er, siger han og uddyber:
- Jeg synes, det er en kvalitet, at de 17-årige kan være til festival sammen med de 57-årige.
Tinderbox 2020 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25. til den 27. juni 2019. Billetter kan købes på Tinderbox.dk.
Derfor var checken ikke kun fysisk af et vist omfang, det samme var beløbet, der lød på 28.845 kroner.
- Det er helt fantastisk, at skolen har valgt at donere så mange penge til indsamlingen. For 218 kroner kan Dansk Flygtningehjælp give en familie på flugt et midlertidigt hjem, så omkring 130 familier kan få et hjem takket være denne flotte donation, siger Hans Schrøder-Hansen i en pressemeddelelse.
Musical om flygtningeproblematik
Pengene, der nu er doneret til Dansk Flygtningehjælp, blev tjent ind på en musical, der blev fremført af efterskolens 170 elever i slutningen af september. Musicalen handlede både om jødernes flugt under 2. Verdenskrig, chilenske flygtninge i 70'erne og disse års syriske flygtninge.
- Det var selvfølgelig i perfekt sammenhæng med temaugen, at pengene skulle gå til Dansk Flygtningehjælp. Vores elever er meget bevidste og bekymrede over flygtningesituationen, og de ønskede også, at pengene skulle gå til Dansk Flygtningehjælp. Temaugen og musicalen har bidraget til, at eleverne er blevet mere bevidste og engagerede i et problem, som fylder meget i den offentlige debat, siger forstander på Efterskolen ved Nyborg, Keld Schmidt.
Fødevarestyrelsen: Derfor undersøges opskyllede vildsvin ikke for sygdomme
De døde vildsvin, der er fundet på Ærø, skal ikke undersøges for sygdomme. Grunden er, at de ifølge Fødevarestyrelsen ikke udgør nogen smittefare.
At syv døde vildsvin skyller op langs Ærøs kyststrækning inden for fire dage er helt usædvanligt. Men selv hvis der kommer dobbelt så mange, vil Fødevarestyrelsen sandsynligvis ikke undersøge, hvor de kommer fra, eller om de har afrikansk svinepest eller andre sygdomme.
- Det ville ikke være et resultat, vi kunne bruge til noget, siger Stig Mellergaard, der er chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor.
Han forklarer, at grunden til, at man ikke undersøger dyrene, er, at de ikke udgør nogen smittefare for mennesker eller andre dyr.
- Det eneste argument for at undersøge dem ville være at se, om der videnskabeligt er noget spændende, siger Stig Mellergaard.
Kritik fra naturfrednignsforening
Beslutningen om ikke at undersøge de døde vildsvin på Ærø har vakt undren blandt nogle borgere, og senest er den blevet kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, har til Ritzau sagt, at det er uansvarligt ikke at teste for sygdomme.
- Jeg synes, det er helt uforståeligt. Man starter med at bygge et vildsvinehegn, som ikke har nogen effekt på vildsvin, men til gengæld er skadelig for naturen.
- Når der så kommer vildsvin til Danmark, vil man ikke teste dem, fordi man ikke vil vide, hvad de eventuelt har med sig. Det er relativt absurd, siger hun.
Men den kritik tager Stig Mellergaard med ro. Han mener, det modsatte ville være mere absurd.
- At undersøge dyrene vil svare til at undersøge en spegepølsemad fra Kina. Så kan vi bruge det til at sige noget om Kina, men ikke Danmark, siger han.
Andre vildsvin undersøges
Hvis borgere finder døde vildsvin i dansk natur, kan de indberette det via Fødevarestyrelsens app Vildsvinetip. Indberetningerne bruges til at undgå netop afrikansk svinepest og for at få kendskab til udbredelsen af vildsvin i dansk natur. Men på styrelsens hjemmeside skriver de:
"Desuden ønsker Fødevarestyrelsen at teste døde og nedlagte vildsvin for svinepest."
Stig Mellergaard medgiver, at det kan virke forvirrende, når man ikke har intentioner om at undersøge dyrene på Ærø.
- Vi undersøger dem, vi finder i Danmark. Dem, vi ved, er danske. Hvis der er et vildsvin i landet, bliver det undersøgt, siger han.
Men det gælder altså kun de dyr, der har været levende i Danmark eller som formodes at have været levende i Danmark. Ikke de syv døde vildsvin på Ærø, der kan komme fra Tyskland. Men heller ikke det bliver undersøgt og kan derfor ikke siges med sikkerhed.