Endnu en brand i kolonihaverne: Kan være påsat

Endnu en mistænkelig brand i Nyborg, ligesom der sidste år var mange påsatte brande i samme område.

Tirsdag aften klokken 21.45 fik Fyns Politi en anmeldelse om en brand i et kolonihavehus i Nyborg.

Branden er opstået i en kolonihave i Helgetoften, som er i det område, der sidste år var plaget af indtil flere påsatte brande. 

- Vi har en formodning om, at den kan være påsat, fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen ved Fyns Politi. 

Der har foregået en brandundersøgelse, og området omkring kolonihavehuset er nu spærret af, indtil teknikere kan komme ind og vurdere kolonihavehuset, oplyser Hans Jørgen Larsen. 

Der er ikke kommet nogen til skade i forbindelse med branden. 

For et år siden var der i samme område 16 brande, som politiet efterforskede som påsatte. 

 

Oversigt

    Oversigt