Trine Bramsen (S) erstatter Benny Engelbrecht (S) som transportminister og minister for ligestilling i regeringen.

Det viser en pressemeddelelse fra statsministeriet.

Ministerrokaden kommer efter, at tidligere transportminister Benny Engelbrecht trak sig som minister torsdag aften.

Enhedslisten havde ikke længere tillid til transportministeren, efter at MobilityWatch og fagbladet Ingeniøren havde afsløret, at beregninger om udledning af CO2 ikke var blevet udleveret under forhandlingerne om en stor infrastrukturaftale til 160 milliarder kroner.

Det var selv om flere partier havde bedt om at få dem udleveret.

Statsminister Mette Frederiksen har benyttet muligheden for at lave en rokade på ministerholdet. Det betyder, at Trine Bramsen er ny transportminister og minister for ligestilling, Morten Bødskov skal være forsvarsminister, og Jeppe Bruus bliver skatteminister.

Statsminister Mette Frederiksen har klokken 11 præsenteret de nye ministre for dronning Margrethe på Amalienborg. Her var Trine Bramsen dog ikke med, da hun i øjeblikket er smittet med coronavirus.

Store problemer som forsvarsminister

Trine Bramsen nåede 953 dage som forsvarsminister, og i den periode har hun flere gange været i vælten med dårlige sager. Det har med al sandsynlighed også spillet ind i forhold til at give hende et nyt ministerium, vurderer TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch,

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Trine Bramsen har haft et mere end almindelig anstrengt forhold til dele af Forsvaret. Hun har undervejs haft store problemer, også kommunikationsmæssigt. For eksempel da Afghanistan faldt fra hinanden, da førte hun valgkamp på Ærø. Der har været flere sager, som har gjort - det er i hvert fald opfattelsen - at hun har gjort det svært for sig selv.

- Men det er stadig overraskende, at det sker midt i en ganske højspændt situation i Forsvaret med sagen mod den tidligere spionchef Lars Findsen, situationen i Ukraine og kommende forhandlinger om nyt forsvarsforlig, som udløber i 2023. Men Mette Frederiksen har set et behov for, at der skulle ske noget nyt på den post set i lyset af de problemer, der har været, lyder vurderingen fra Jesper Buch.

Fordel for Fyn

Ifølge kommentatoren er der dog for fynboerne flere fordele ved, at Trine Bramsen nu i stedet skal være transportminister.

Den socialdemokratiske regering har gang i flere store infrastrukturprojekter på Fyn, og derfor er det vigtigt, at der nu er en fynbo ved roret i netop transportministeriet.

- Jeg hæfter mig ved, at da Benny Engelbrecht meldte sin afgang, var der stor sorg i Sønderborg, hvor han er valgt, og hvor den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen og foreningen bag Als-Fyn-Broen er ude og beklage sig. 

- Benny Engelbrecht var stærk drivkraft for Als-Fyn-Broen i forbindelse med infrastrukturforliget, så på Sydvestfyn må der være stor lettelse over, at det er en fynbo, som nu beklæder posten, siger Jesper Buch.

Han understreger, at vi som fynboer kan være tilfredse med, at vi får en fynsk minister med et resortområde, som har stor betydning for Fyn. 

- Blandt andet Letbanens etape 2 og udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense, de projekter kommer der nu til at stå en fynbo i spidsen for. Det er en stor fordel for Fyn.

- Og så er jeg sikker på, at borgmestre og lokalpolitikere på Sydfyn ikke er kede af, at den nye forsvarsminister har rødder i området og privat bor på Thurø. I det store infrastrukturforlig fra sidste år er der afsat penge til forundersøgelser af rute 9 på Tåsinge og strømforholdene i Langelandsbæltet. Det har i mange år været en stor sydfynsk drøm at få en hurtig færgeforbindelse til Lolland og opgradering af vejene, så afstanden til Tyskland kan komme ned på en god times tid, når Fehmern-forbindelsen står færdig, siger Jesper Buch.

Robot- og droneteknologien er allerede nu under stor udvikling på Fyn. Men den udvikling skal accelerere, og Fyn skal ses som Danmarks hovedstad for robotteknologi. 

Derfor bevilliger Erhvervsministeriet 108 millioner kroner, som skal fordeles mellem flere fynske projekter under et såkaldt erhvervsfyrtårn. Pengene kommer fra førstedelen af en pulje på en halv milliard kroner, som er blevet fordelt mellem projekter i hele landet.

På Fyn drejer det sig blandt andet om udvikling af robotter og droner, som skal printe bygninger i cement, støbe vindmølletårne og fragte blodprøver med droneambulancer. Men også udvikling af ny teknologi til ø-færger i Sydfynske Øhav, som i langt højere grad skal være selvsejlende.

- Udpegningen er en blåstempling af det store arbejde, der er lagt i at transformere Fyn til et globalt robotmekka og af det store potentiale, der fortsat findes. Bevillingen betyder, at vi nu puljer kræfterne i et bredt fællesfynsk konsortium, hvor vi vil styrke vækst og udvikling på tværs af hele Fyn inden for robotter og spirende væksterhverv som droner og maritim højteknologi, siger Kenneth Muhs, formand for Business Region Fyn, der er en del af Erhvervshus Fyn i en pressemeddelelse.

Ifølge Kenneth Muhs er ambitionen, at Fyn skal være et internationalt kraftcenter for fremtidens højteknologiske brancher og nye job, virksomheder og arbejdskraft til hele Fyn. 

Knudepunkt for robotteknologi

En del af beløbet går til udviklingen af teknologi til autonome færger. Her skal Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn og Sydfynske Øhav danne rammen om et nyt testområde for grøn og selvsejlende skibsfart.

Den nye teknologi skal blandt andet bruges som en hjælp i den daglige færgedrift. Målet er, at man vil udvikle de løsninger, der kan gøre, at færgerne bliver ligesom det, vi kender fra biler i dag. At de hjælper os med at parkere, og at de advarer os, når der ikke er afstand foran.

På færgerne skal teknologien være med til at justere energiforbrug, forholde sig til vind og vejr og navigere i et mere og mere pakket Sydfynske Øhav. En af testfærgerne bliver færgen Højestene, som sejler mellem Svendborg, Skarø og Drejø. 

Og der er brug for teknologien, mener havnechefen på Svendborg Havn, som derfor hilser pengene meget velkommen.

- Det er dejligt, og det er en kærkommen tradition, vi har her på Sydfyn for at arbejde med selvsejlende færgedrift og udvikling og teknologi. Det vil have stor betydning for vores færgedrift i fremtiden, at der bliver sat midler af til det, siger havnechef Christian Steffensen.

Gevinst for hele Sydfyn

At der nu er et stort millionbeløb på vej til de sydfynske kommuner, er ikke bare en stor gevinst for robotteknologien. Det er også en stor anerkendelse for den maritime udvikling, der længe har været undervejs på Sydfyn.

- Det betyder rigtig meget. Det, vi gerne vil skabe, er et dansk knudepunkt for testning og udvikling af højteknologi til fremtidens kystnære søfart. Det har været en drøm længe, og nu kan man sige, at den drøm bliver til en realitet med de her penge, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen. 

Med den nye titel som robotteknologiens hovedstad bliver der sat ekstra turbo på udviklingen af hidtil usete robotter, droner og avanceret teknologi frem mod 2030. 

Fynsk robotrevolution

Andre fynske projekter, der også kan se frem til at modtage penge, er HCA Airport og produktionen af kæmpe konstruktioner på Odense Havn. 

Fra Erhvervsministeriets side er ambitionen, at lufthavnen i Beldringe skal være en af Europas førende dronelufthavne, hvor der blandt andet bliver fokuseret på menneskedrevne droner. Og på Odense Havn skal der etableres verdens største center for robotter, som skal hjælpe med at bygge platforme til blandt andet vindmøller. 

- Det er fantastisk, at vi nu sammen med partnerne i NextGen Robotics kan sætte lys i det fynske fyrtårn. Som anerkendt forskningsinstitution kan SDU i samarbejde med virksomhederne være med til at skabe flere og mere sikre arbejdspladser i tunge industrier som energisektoren og byggebranchen, mens vi også skaber nybrud på droneområdet og udvikler teknologi til autonom skibsfart, siger dekan på Det Tekniske Fakultet Henrik Bindslev.

Bevillingen skal benyttes inden midten af 2023. 

Det var ikke ufarligt at bevæge sig rundt i Højrup under weekendens voldsomme blæsevejr.

Stormen Malik rev dele af taget af den forfaldne og tomme fabriksbygning midt i byen, og fik træ- og metalstykker til at fyge gennem Højrup.

Derfor kræver naboerne handling for at få gjort noget ved fabriksbygningen.

- Vi har arbejdet mange gange på at få gjort noget ved den, men desværre lykkes det ikke rigtig, selvom kommunen har vurderet den til at være til fare for beboerne i området, siger Hanne Højgaard, der er pensionist og bor tæt på fabriksbygningen i Højrup.

Var et stort aktiv i byen

Hanne Højgaard har boet i Højrup siden 1969, og hun husker dengang, fabrikken var i fuld vigør. Dengang var fabrikken af stor betydning for byen.

- Den var et meget stort aktiv for byen, fordi stort set det halve af byen arbejdede der. Da var den et kæmpe aktiv, men det er den absolut ikke mere, fortæller Hanne Højgaard.

Allerede i 2007 påpegede flere indbyggere behovet for at finde en løsning på fabriksbygningen, der står og forfalder. Ti år efter, i 2017, forsøgte de igen at få bugt med bygningen, men fortsat uden held.

Nu håber Hanne Højgaard alligevel, at kommunen og den private ejer får sikret bygningen eller revet den ned, da den kan være til fare for andre.

- Der går en meget befærdet cykel- og gangsti, der ligger klods op ad fabrikken, og der ligger tit både tagplader og tagrender og søm og alt muligt dernede, siger hun.

- Ovre i naboens have lå der tagplader og alt muligt, der er fløjet tværs over vejen, og der kunne jo ligeså godt være nogen, der havde fået det i hovedet. Hvis selve den rene, pæne bygning kunne komme til at stå tilbage, vedligeholdt sammen med området dernede, så kunne vi sagtens leve med det, men ellers er det største ønske at få den væk, siger Hanne Højgaard.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra ejer Preben Heinrich Würtz, men han ønskede på ingen måde at udtale sig om fabriksbygningen, da han blev kontaktet.

- Du bedes lade være med at kontakte mig igen, lød det korte svar.