Skole vil mobilafhængighed til livs:
- Lige pludselig kigger folk bare mere på hinanden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mobilen og sociale medier skal ud af klasselokalet. Derfor har Nyborg Gymnasium lavet et eksperiment, hvor mobilerne er helt bandlyst i timen. I artiklen kan du også teste, hvor afhængig du er af mobilen.
På Nyborg Gymnasium er man godt i gang med et eksperiment, der skal vise, om eleverne kan blive mindre stressede ved at koble sig fra de sociale medier og telefonen i skoletimerne.
Eksperimentet på Nyborg Gymnasium startede mandag morgen, og initiativet til projektet kom fra eleverne selv, der ville se, om det kunne hjælpe dem med at være mindre stressede.
Eleverne får inddraget deres mobiler i undervisningen, men i frikvartererne er de selv herre over mobil-forbruget, selvom internettet også er begrænset. Derfor har elevrådet også arrangeret flere aktiviteter i frikvartererne, som kan hjælpe med at lave noget andet end at surfe på sociale medier.
TEST DIG SELV: Hvor afhængig er du af din telefon?
Læge og IT-iværksætter Imran Rashid har lavet denne test, der spørger grundigt ind til dit forbrug og kommer med forslag til forbedringer. Svarene fortæller – ifølge Imran Rashid - om du er for afhængig af din mobil og de sociale medier.
Prøv testen her.
Bevæger sig i den rigtige retning
Eksperimentet har kun stået på i to dage, så selvom det er svært at mærke en markant forandring, mener nogle af lærerne, at det allerede har hjulpet.
Gymnasium eksperimenterer: Hvis vi afleverer mobilen, bliver vi så mindre stressede?
Kan skolegang blive mindre stressende, hvis man afleverer sin mobil i starten af dagen og fokuserer på undervisningen? Det vil Nyborg Gymnasium eksperimentere med i denne uge.
På Nyborg Gymnasium eksperimenterer eleverne i denne uge med, om det kan gøre skolegangen mindre stressende, hvis man afleverer sin mobil, så der er fokus på undervisning og ikke bip og notifikationer fra sociale medier. Ideen, den kommer fra eleverne selv.
Så når klokken mandag ringer ind til en ny skoleuge, så bliver det uden de genkendelige lyde fra en sms, en besked på messenger eller en ny snap på snapchat.
- Ideen til eksperimentet kom fra en test, vi havde i psykologi, der satte en debat i gang i klassen. Vi snakkede om, at vi unge i høj grad føler, at skolen er uoverskuelig, stressende og tidskrævende, fordi vi hele tiden sidder og skifter mellem sociale medier og derved ikke fokuserer på en opgave i længere tid, siger Estefania Bozzo, der er medlem af elevrådet og går i 3.g. Ideen til mobilfri uge kommer fra hende.
Hver morgen i hele uge 47 indsamles elevernes telefoner i første modul på gymnasiet. I frikvartererne er der arrangeret foredrag for at give eleverne noget andet at snakke om end at kigge i deres mobiler.
- Jeg synes generelt, der har været bred opbakning. Der har været nogle, der føler, de skal være lidt på tværs og ikke vil aflevere deres mobil. Men jeg tror, at der er mange, der er med på, at det er et eksperiment, og at vi skal prøve det af og se, om vi skaber et bedre læringsmiljø, hvor vi mindsker stressniveauet, og et rum hvor vi arbejder mere effektivt, siger Estefania Bozzo.
Vaner kan ikke ændres på en uge
Selve eksperimentet er ikke noget, lærerne har tvunget eleverne til. Oprindeligt var det Estefania Bozzos idé, som blev vendt i elevrådet og præsenteret for skolens rektor, der blev både glad og stolt.
- Jeg tænker, det er super vigtigt, fordi den her distraktion, der kommer, når man bliver afbrudt af egne eller andres telefoner, Facebook, Instagram eller hvad det nu er, det betyder noget for indlæringsevnen, og koncentrationen forsvinder. Derfor håber jeg også, at det kan give en selvindsigt i, at det betyder noget, at man slukker engang imellem, siger rektor for Nyborg gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm.
Internettet på skolen begrænses også, og det kan give en udfordring med sider, som for eksempel lectio, der bruges til undervisningen. Men det tror både Estafania Bozzo og rektor ikke bliver et stort problem.
På fredag slutter eksperimentet, og eleverne kan igen have deres telefon i lommen, hvis de altså vil. Men både rektor og Estafania Bozzo håber, at eksperimentet har sat nogle tanker i gang hos eleverne.
- Jeg håber på, at det har rykket ved folk. Jeg ved godt, at man ikke kan ændre dårlige vaner på en uge, men jeg håber, vi kan gøre folk bevidste og opmærksomme på det her problem, og at man måske vil tænke lidt mere over det i fremtiden, siger Estafania Bozzo.
- Jeg synes, at det stille og roligt bevæger sig i en retning, hvor der i højere grad er fokus på fagligheden i klassen. Det er stadigvæk kun to dage, så der er ikke så meget at kigge på endnu, men min mavefornemmelse er, at der er mere fokus, siger gymnasielærer Jesper Hjarsbæk.
- Det er lidt svært at sige efter to dage, men jeg tror, det har hjulpet, siger Jim Bushby, der underviser de internationale elever.
Skal eksperimentet fortsætte?
Om eksperimentet skal fortsætte er der ikke nogen planer om endnu, men nogle af lærerne og eleverne kan godt tilslutte sig, at ekspermentet måske kunne fortsætte i mindre grad.
- Jeg synes selv, at vi har taget det lidt til ekstremerne i den her uge. Men jeg synes helt klart, at det her med, at vi ikke kigger på telefonerne, og der er begrænset adgang til internettet, det skader jo ikke, eftersom vi ikke må bruge de sociale medier i undervisningen. Så jeg synes, vi skal arbejde videre på det, siger Katy Mishvelia fra 2.I.
- Jeg synes ikke, det skal fortsætte. Måske i en mindre grad. Jeg kunne forestille mig, at man kunne sørge for at nogle sider blev utilgængelige på nettet. Men det skal også være op til en selv, det er jo ens eget valg at gå på gymnasiet, men man skal også hjælpes lidt, siger Carl Meusling Gadegaard, 2.E.
Estafania Bozzo, idékvinden bag eksperimentet, håber, at projektet kan være med til at synliggøre afhængigheden og give eleverne en mulighed for selv at ændre nogle vaner, selvom hun godt er klar over, at det ikke kan ændres på en uge.
- Det hjælper måske på læringen i timerne, men i frikvartererne må eleverne selv være opmærksomme på det, siger Estafania Bozzo.
Summer på den gode måde
Elevrådet har sørget for at arrangere aktiviteter i frikvartererne, så der er et alternativ til at kigge på sin telefon.
- Nu er jeg selv en del af elevrådet, og jeg ved, vi laver nogle hyggelige aktiviteter, og jeg synes også, man kan mærke, at folk har taget imod aktiviteterne, snakket lidt mere med hinanden, og der har været mere larm på gangene. Lige pludselig kigger folk bare mere op på hinanden. I stedet for at skrive en besked, så siger de det. Der bliver lidt mere summen på den gode måde, siger Katy Mishvelia.
Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Mandag holdt læge og IT-iværksætter Imran Rashid, der har skrevet bogen ”Sluk – kunsten at overleve i en digital verden” oplæg for eleverne.
Han roser eleverne for selv at have taget initiativ til at lægge mobilen væk. For ifølge Imran Rashid er der alt for mange, der i dag har problemer med at lægge teknologien væk.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.