8.000 kvadratmeter museum:
- Vi er ikke bange for store armbevægelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Brandts slår torsdag dørene op efter en større udvidelse. Det odenseanske museum byder nu på 8.000 kvadratmeter kunst og kultur.
I seks år har fusionen af det nye Brandts været i gang, og torsdag eftermiddag kulminerer det flytningsarbejde, der har stået på siden 2017, når museet kan slå dørene op til i alt 8.000 kvadratmeters kunstmuseum.
- Det har været en kæmpe rokade, som nu har betydet, at vi kan samle et kunstmuseum på fem etager i klædefabrikken midt i Odense, siger Mads Damsbo, der er direktør for Kunstmuseum Brandts.
Udvidelsen betyder, at museet åbner en ny samlingsfløj. I 2013 fusionerede Fyens Kunstmuseum, Brandts Museum for Fotokunst og Kunsthallen Brandt, og i 2017 besluttede byrådet i Odense, at hele Brandts skulle samles i den gamle klædefabrik.
- Vi er ikke bange for store armbevægelser, og med 8.000 kvadratmeter under tag er vi jo blevet et af de store kunstmuseer i Danmark, siger Mads Damsbo.
Bjarne har skrevet 399 sange. Men især én sang bliver ved med at forfølge ham.
Åbningen markeres med en reception, hvor der vil være taler fra Nationalmuseets direktør Rane Willerslev samt kulturrådmand i Odense, Jane Jegind (V).
Direktør Mads Damsbo mener, udvidelsen stiller Odense stærkere i konkurrencen med andre storbyer.
- I en by som Odense er vi i konkurrence med andre storbyer som Aarhus, København og Hamborg, som har pragtfulde museer. Og der er det virkelig vigtigt at kunne stå distancen og at kunne måle sig med andre store byer i dag, siger han.
Klar profil
Til dagens reception åbner museets nye 800 kvadratmeter store samlingsfløj. Fløjen kommer til at indeholde museets samling af dansk kunst samt internationalt fotografi fra 1750 til i dag.
Den store omrokering betyder samtidig, at Mediemuseet flyttes ud af Brandts' lokaler og ind i Møntergården. Mads Damsbo mener, at det samlet giver Kunstmuseum Brandts en klarere profil.
- For det første, så det at have én lokation - altså én bygning, hvor folk skal hen - er jo en fantastisk ting. Tilsvarende kan vi arbejde ind i klædefabrikkens historie, som i sig selv er en vidunderlig historie, der fortæller meget om Odense som by og om kunstens historie, siger han og fortsætter:
- Og sidst men ikke mindst kan vi jo kommunikere vores udstillinger langt klarere, når vi har bygningen for os selv.
Støvede slægtsforskere med krudt i røven: En million dødsattester og protokoller på fire år
På fire år har en gruppe fynske slægtsforskere scannet en million bogsider på Rigsarkivet i Odense.
Akkurat som gamle bogreoler kan slægtsforskere være nogen, der støver lidt. De befinder sig godt alene blandt tunge bøger med gulnede sider, og deres funktion kræver ikke udpræget hurtighed.
Det gælder ikke for medlemmerne af Danske Slægtsforskere Odense, en fynsk forening med fart over feltet. På fire år har foreningens cirka 25 frivillige scannet præcis en million sider i kirkebøger, dødsattester, jordemoderprotokoller og andre arkivalier på Rigsarkivet i Odense.
- Vi har så mange ting i gang. Det er derfor, vi har krudt i røven, vi skal hele tiden videre, fortæller Mette Fløjborg, der er koordinatror for de frivillige i foreningen.
Onsdag fik side nummer en million altså en tur på scanneren, hvilket blev fejret på Rigsarkivet med kaffe og kage.
- Hvis der er noget, vi kan lide, så er det kage, siger Mette Fløjborg.
Bogside nummer en million
Dét, de frivillige var mødtes for at scanne, var en side i en kirkebog fra Gudbjerg Sogn. Den var ikke særligt udvalgt til lejligheden - det var ganske enkelt den, man var nået til.
- Så klikkede vi på knappen og scannede billede nummer en million, siger Mette Fløjborg.
Med de mange scanninger hjælper foreningen Rigsarkivet i Odense med digitalisering af de mange historiske skrifter, som kræver både grundighed, tid og tålmodighed. Men for slægtsforskerne er det en ren fornøjelse.
- For det første er det hyggeligt. Vi sidder nogle stykker sammen, og jo mere træning, man har, jo mere kan man knævre, siger Mette Fløjborg.
Til gavn for alle med fynske aner
“Vi sidder nogle stykker sammen, og jo mere træning, man har, jo mere kan man knævre”
I sin personlige database har Mette Fløjborg cirka 12.000 personer, som er relateret til hendes familie. Det frivillige arbejde med at scanne sider ind har som sådan ikke noget med det at gøre, men handler mere om at hjælpe andre.
- Vi gør det til gavn for alle med fynske aner. Jeg kan godt lide at gøre ting nemt for andre, siger hun og tilføjer:
- Slægtsforskere er jo lidt dovne, de vil helst sidde derhjemme.
Danske Slægtsforskere Odenses arbejde har inspireret andre foreninger til at gøre det samme, og nu sidder frivillige og scanner på Rigsarkiver over hele landet. Og selvom det kan lyde kedeligt at scanne gamle papirer, åbner det sommetider op for spændende historier.
- Der er blandt andet en fantastisk historie om et dødt barn i en kommodeskuffe, og en anden om et mord på Langeland - et rigtigt kærlighedsdrama.
Selvom man nu på fire år har indscannet en million papirer, er arbejdet langt fra færdigt. Foreningen fortsætter sit arbejde, og afholder også mere end 60 arrangementer om året for medlemmerne.
Nyt navn
Fusionen betyder, at Brandts også laver en mindre navneændring. Indtil nu har museet heddet Brandts Museum for Kunst og Visuel Kultur, men fremover går man over til det lidt mere mundrette Kunstmuseum Brandts.
- Vi har jo et særligt fokus på fotografi og film, og sagen er, at i dag er film og fotografi også blevet til kunst, og det reflekterer vi med det nye navn, siger Mads Damsbo.
Odense dropper idé om vej opkaldt efter Kim Larsen
Alle planer om at opkalde en vej eller en plads i Odense efter den afdøde nationalskjald er skrinlagt.
Kim Larsen får ingen gade eller plads opkaldt efter sig i Odense. Det slår byrådsmedlem Anders W. Berthelsen fast, efter at Kim Larsens familie har frabedt sig, at Københavns Kommune opkalder en plads efter den afdøde sanger.
- Den idé er skudt ned. Når familien ikke ønsker det, så gør vi ikke mere ved det, siger Anders W. Berthelsen (S), der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.
Kort tid efter Kim Larsens død 30. september sidste år gjorde Anders W. Berthelsen sig til talsmand for at opkalde en plads eller en vej efter Kim Larsen, der boede i Odense fra 1994 frem til sin død i september 2018.
- Det havde været oplagt at finde en vej i området omkring hans stamværtshus Lørups Vinstue, som vi kunne omdøbe. Der ligger for eksempel et indhak mellem to huse i nærheden af Lørups Vinstue, som vi kunne have kaldt Kim Larsens hjørne, siger Anders W. Berthelsen og fortsætter:
- Det kunne have været sjovt, men vi retter os naturligvis efter familiens ønsker, og nu bliver det ikke til noget, siger han.
Fint selskab
Hvis Kim Larsen havde fået en plads eller en boulevard opkaldt efter sig, ville sangeren være kommet i samme klasse som flere andre odenseanere.
Listen tæller blandt andre skuespiller Ove Sprogøe og fodboldtræneren Richard Møller Nielsen.
De to odenseanere har begge pladser opkaldt efter sig. Derudover har også tegneren Claus Deleuran fået opkaldt en plads efter sig. Det samme gælder den fynske forfatter Morten Korch.
Åbningen begynder klokken 17.30, hvor der bliver budt på velkomstdrinks. Fra klokken 18.00 vil der være velkomsttaler, inden Jane Jegind åbner for museets nye udstilling, der handler om tegneseriehelten Corto Maltese.
