Støvede slægtsforskere med krudt i røven: En million dødsattester og protokoller på fire år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På fire år har en gruppe fynske slægtsforskere scannet en million bogsider på Rigsarkivet i Odense.
Akkurat som gamle bogreoler kan slægtsforskere være nogen, der støver lidt. De befinder sig godt alene blandt tunge bøger med gulnede sider, og deres funktion kræver ikke udpræget hurtighed.
Det gælder ikke for medlemmerne af Danske Slægtsforskere Odense, en fynsk forening med fart over feltet. På fire år har foreningens cirka 25 frivillige scannet præcis en million sider i kirkebøger, dødsattester, jordemoderprotokoller og andre arkivalier på Rigsarkivet i Odense.
Odense dropper idé om vej opkaldt efter Kim Larsen
Alle planer om at opkalde en vej eller en plads i Odense efter den afdøde nationalskjald er skrinlagt.
Kim Larsen får ingen gade eller plads opkaldt efter sig i Odense. Det slår byrådsmedlem Anders W. Berthelsen fast, efter at Kim Larsens familie har frabedt sig, at Københavns Kommune opkalder en plads efter den afdøde sanger.
- Den idé er skudt ned. Når familien ikke ønsker det, så gør vi ikke mere ved det, siger Anders W. Berthelsen (S), der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.
Kort tid efter Kim Larsens død 30. september sidste år gjorde Anders W. Berthelsen sig til talsmand for at opkalde en plads eller en vej efter Kim Larsen, der boede i Odense fra 1994 frem til sin død i september 2018.
- Det havde været oplagt at finde en vej i området omkring hans stamværtshus Lørups Vinstue, som vi kunne omdøbe. Der ligger for eksempel et indhak mellem to huse i nærheden af Lørups Vinstue, som vi kunne have kaldt Kim Larsens hjørne, siger Anders W. Berthelsen og fortsætter:
- Det kunne have været sjovt, men vi retter os naturligvis efter familiens ønsker, og nu bliver det ikke til noget, siger han.
Fint selskab
Hvis Kim Larsen havde fået en plads eller en boulevard opkaldt efter sig, ville sangeren være kommet i samme klasse som flere andre odenseanere.
Listen tæller blandt andre skuespiller Ove Sprogøe og fodboldtræneren Richard Møller Nielsen.
De to odenseanere har begge pladser opkaldt efter sig. Derudover har også tegneren Claus Deleuran fået opkaldt en plads efter sig. Det samme gælder den fynske forfatter Morten Korch.
- Vi har så mange ting i gang. Det er derfor, vi har krudt i røven, vi skal hele tiden videre, fortæller Mette Fløjborg, der er koordinatror for de frivillige i foreningen.
Onsdag fik side nummer en million altså en tur på scanneren, hvilket blev fejret på Rigsarkivet med kaffe og kage.
- Hvis der er noget, vi kan lide, så er det kage, siger Mette Fløjborg.
Bogside nummer en million
Dét, de frivillige var mødtes for at scanne, var en side i en kirkebog fra Gudbjerg Sogn. Den var ikke særligt udvalgt til lejligheden - det var ganske enkelt den, man var nået til.
- Så klikkede vi på knappen og scannede billede nummer en million, siger Mette Fløjborg.
Med de mange scanninger hjælper foreningen Rigsarkivet i Odense med digitalisering af de mange historiske skrifter, som kræver både grundighed, tid og tålmodighed. Men for slægtsforskerne er det en ren fornøjelse.
- For det første er det hyggeligt. Vi sidder nogle stykker sammen, og jo mere træning, man har, jo mere kan man knævre, siger Mette Fløjborg.
Til gavn for alle med fynske aner
I sin personlige database har Mette Fløjborg cirka 12.000 personer, som er relateret til hendes familie. Det frivillige arbejde med at scanne sider ind har som sådan ikke noget med det at gøre, men handler mere om at hjælpe andre.
- Vi gør det til gavn for alle med fynske aner. Jeg kan godt lide at gøre ting nemt for andre, siger hun og tilføjer:
- Slægtsforskere er jo lidt dovne, de vil helst sidde derhjemme.
Vildmandskursus giver plads til mænds følelser
Vildmandskursus i Faaborg-Midtfyn Kommune skal hjælpe mænd, der har helbredsmæssige problemer og svært ved at tale om deres følelser.
Nå man kigger på flokken af mænd, der sidder rundt om bålet og griller dadler og ost svøbt i bacon over gløderne, kan man umiddelbart ikke få øje på det, der binder dem tæt sammen. De er nemlig en flok mænd, der alle kæmper med hver deres problemer efter lang tids sygdom. Men fælles for dem er, at de har svært ved at tale med nogen om det.
Så nu sidder de der. I en tæt rundkreds med hver deres pind i bålet, mens de griner og snakker henover det. De er alle en del af statistikken om, at kun hver fjerde på Fyn, der viderestilles til psykolog, er mand.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der oprettet et vildmandskursus, der skal få mændene til at tale om de følelser i anderledes omgivelser.
Du er ikke alene
Vildmandskurserne er allerede blevet en stor succes i Svendborg, og nu har det første hold i Faaborg-Midtfyn tage hul på forløbet på ni uger.
Blandt mændene om bålet sidder 28-årige Paw Ladefoged, som kæmper med angst. Hans mentor spurgte ham, om det var noget at komme ud i naturen og være en del af kurset.
- Og jeg sagde med det samme: Ja, det vil jeg meget gerne, fortæller Paw Ladefoged, der helt sikkert mente, at det kunne hjælpe ham.
Mellem knive, røg fra bål, grønne blade og de andre mænd, gik det op for ham, at han ikke var alene.
- Jeg vidste ikke, at der var så mange mænd, der gik rundt og havde det, som jeg har det. Jeg fandt ud af, at vi var et større fællesskab. Det giver lidt ro at vide, at der er flere af os end bare lige mig, så jeg ikke føler mig alene med mine problemer, siger han.
En af mændene bag kurset er Simon Høegmark, der er naturvejleder og forsker i at bruge naturen som behandling.
- Mænd vil ikke vise svaghed, så hvis de bliver alvorligt syge, isolerer de sig. Og noget af det mest helende er fællesskab, siger han.
Det skal passe til mænd
Der findes rehabiliteringstilbud, men ikke mange er direkte rettet på mænd, som er dem, der har sværest ved at komme afsted.
- Det, som et vildmandskursus kan tilbyde, er dels at det er noget, mænd gør sammen, dels at det bliver tiltrækkende for dem, fordi vi ved, at mænd deltager mindre i rehabilitering. Vi skal finde et tilbud, der passer bedre til mænd, fortæller Svend Åge Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Mænds Sundhed.
Han forklarer, at det er meget vigtigt at få efterbearbejdet psykiske problemer, som nogle af mændene på kurset har, så man kan komme videre, men at den kortvarige behandling ofte ikke er nok. Og her kommer vildmandskurset ind i billedet.
- Det er svært for mænd at forholde sig til, hvordan de har det. For mange mænd handler det meget om, hvordan man hurtigt kan komme over det igen. Mænd er mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringsforløb, fordi de har en tanke om ”op på hesten igen”. Men der er bare ikke altid godt nok, påpeger Svend Åge Madsen.
Sigurd Hartvig, der er konsulent og underviser fra Vinatur og den anden del bag vildmandskurset, tror også på, at det er vigtigt at lade kurserne henvende sig direkte til de psykisk sårbare mænd.
- Vi pakker i virkeligheden nogle sundhedstilbud ind. Vi siger ikke, vi skal ud og meditere eller lave vejrtrækningsøvelser, siger han.
De fire søjler i vildmandskurset:
Kurset er en del af et ph.d. projekt og bygger på en metode med 4 søjler:
- Natur og naturvejledning: Viden om, hvordan naturen påvirker os kombineret med helt simple naturoplevelser med planter, træer og blomster.
- Opmærksomhedstræning: Fokus på åndedrættet og opmærksomhed omkring det.
- Kropsbevished: Arbejdet med at være bevidst om kroppen
- Fællesskab og bålterapi: Følelsen af at være samlet om noget
Alle søjler er altid repræsenteret på kurset, hvor der blot hele tiden bygges mere og mere på for hver gang i de ni uger.
Alle i samme båd
Tilbage ved bålet sidder også 49-årige Søren Grønkvist, der ligesom Paw Ladefoged lider af angst.
- Jeg er her for at åbne mit sind og både prøve og lære noget nyt, selvom jeg ikke har et normalt åbent sind, siger Søren Grønkvist og forklarer, at han kæmper med angsten.
Det har derfor været udfordrende at komme afsted til første dag på vildmandskurset, hvor han ikke vidste, hvad der ventede.
- Mange nye mennesker på en gang - det har været grænseoverskridende. Men vi er alle i samme båd, så det har været nemt, vil jeg sige. Det har været en rigtig god dag, siger Søren Grønkvist og smiler.
For Sigurd Hartvig er det netop nogen som Søren, der gør kurserne til noget særligt.
- Nogle gange kan man næsten forestille sig, at livsgnisten bliver tændt og de får håbet tilbage. Hele troen på, at det nok skal gå. Flere af dem har været i sygdommen i mange år og har måske ikke fået nogen gnist af håb, men når de kommer herud, kommer håbet lige så stille tilbage, fortæller han.
Natur på recept
Ud over pindene med dadler, ost og bacon, der bliver steget over bålet, er alle mændene også fælles om aldrig at have kunnet tale med nogen om deres problemer.
- Hver især har mange siddet isoleret derhjemme, og det er måske første gang i 2-3 år, at de har fået ro og været sammen med andre. Ikke noget tankemylder, ikke nogen katastrofetanker, bare naturen, siger Simon Høegmark.
Og det kan Paw Ladefoged genkende.
- Her føler man sig mere afslappet indeni, så man ikke har den tankemylder. Man kommer væk fra hverdagen. Herude er man bare helt fri, fortæller han.
I naturen slapper kroppen naturligt af, så den får mulighed for at restituere helt af sig selv.
- Det, vi drømmer om, er at få naturen på recept, smiler Simon Høegmark.
Har jeg brug for hjælp?
Mænd bliver ikke mere syge end kvinder, men de har sværere ved at gøre noget ved det, erfarer Svend Åge Madsen.
- Mange mænd kan have svært ved at sige, at de har brug for hjælp. Mange gange skal mændene også inviteres ind i et fællesskab, fordi det ikke er så let for dem selv at skabe og opsøge. Når de så er på kurset, bliver det meget forpligtende, og så får de meget ud af det, forklarer han.
Mens bålet langsomt bliver slukket, og mændene begynder at vende snuden hjemad, har både deltagere og kursusledere en god fornemmelse i maven.
- Det er altid specielt, når vi møder tyve nye mænd med forskellige årsager til at være her. Og de kommer jo alle sammen og tænker, hvad det er for noget. Men én sagde så fint, da vi sad om bålet til slut: Det gik jo sådan set okay, det der med at møde nye mennesker, siger Sigurd Hartvig.
Vildmands kurset i Faaborg/Midtfyn henvender sig til mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding som følge af en livskrise, og det kan både være efter diagnoser som stress, angst, depression, kræft, hjerte-kar-sygdom, smerter, overvægt eller diabetes.
Danske Slægtsforskere Odenses arbejde har inspireret andre foreninger til at gøre det samme, og nu sidder frivillige og scanner på Rigsarkiver over hele landet. Og selvom det kan lyde kedeligt at scanne gamle papirer, åbner det sommetider op for spændende historier.
- Der er blandt andet en fantastisk historie om et dødt barn i en kommodeskuffe, og en anden om et mord på Langeland - et rigtigt kærlighedsdrama.
Selvom man nu på fire år har indscannet en million papirer, er arbejdet langt fra færdigt. Foreningen fortsætter sit arbejde, og afholder også mere end 60 arrangementer om året for medlemmerne.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her