Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vildmandskursus i Faaborg-Midtfyn Kommune skal hjælpe mænd, der har helbredsmæssige problemer og svært ved at tale om deres følelser.
Nå man kigger på flokken af mænd, der sidder rundt om bålet og griller dadler og ost svøbt i bacon over gløderne, kan man umiddelbart ikke få øje på det, der binder dem tæt sammen. De er nemlig en flok mænd, der alle kæmper med hver deres problemer efter lang tids sygdom. Men fælles for dem er, at de har svært ved at tale med nogen om det.
Så nu sidder de der. I en tæt rundkreds med hver deres pind i bålet, mens de griner og snakker henover det. De er alle en del af statistikken om, at kun hver fjerde på Fyn, der viderestilles til psykolog, er mand.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der oprettet et vildmandskursus, der skal få mændene til at tale om de følelser i anderledes omgivelser.
Du er ikke alene
Vildmandskurserne er allerede blevet en stor succes i Svendborg, og nu har det første hold i Faaborg-Midtfyn tage hul på forløbet på ni uger.
“Det er svært for mænd at forholde sig til, hvordan de har det. For mange mænd handler det meget om, hvordan man hurtigt kan komme over det igen. Mænd er mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringsforløb, fordi de har en tanke om ”op på hesten igen”. Men der er bare ikke altid godt nok.”
Blandt mændene om bålet sidder 28-årige Paw Ladefoged, som kæmper med angst. Hans mentor spurgte ham, om det var noget at komme ud i naturen og være en del af kurset.
- Og jeg sagde med det samme: Ja, det vil jeg meget gerne, fortæller Paw Ladefoged, der helt sikkert mente, at det kunne hjælpe ham.
Mellem knive, røg fra bål, grønne blade og de andre mænd, gik det op for ham, at han ikke var alene.
- Jeg vidste ikke, at der var så mange mænd, der gik rundt og havde det, som jeg har det. Jeg fandt ud af, at vi var et større fællesskab. Det giver lidt ro at vide, at der er flere af os end bare lige mig, så jeg ikke føler mig alene med mine problemer, siger han.
En af mændene bag kurset er Simon Høegmark, der er naturvejleder og forsker i at bruge naturen som behandling.
- Mænd vil ikke vise svaghed, så hvis de bliver alvorligt syge, isolerer de sig. Og noget af det mest helende er fællesskab, siger han.
Det skal passe til mænd
Der findes rehabiliteringstilbud, men ikke mange er direkte rettet på mænd, som er dem, der har sværest ved at komme afsted.
- Det, som et vildmandskursus kan tilbyde, er dels at det er noget, mænd gør sammen, dels at det bliver tiltrækkende for dem, fordi vi ved, at mænd deltager mindre i rehabilitering. Vi skal finde et tilbud, der passer bedre til mænd, fortæller Svend Åge Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Mænds Sundhed.
“Det vi drømmer om, er at få naturen på recept.”
Han forklarer, at det er meget vigtigt at få efterbearbejdet psykiske problemer, som nogle af mændene på kurset har, så man kan komme videre, men at den kortvarige behandling ofte ikke er nok. Og her kommer vildmandskurset ind i billedet.
- Det er svært for mænd at forholde sig til, hvordan de har det. For mange mænd handler det meget om, hvordan man hurtigt kan komme over det igen. Mænd er mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringsforløb, fordi de har en tanke om ”op på hesten igen”. Men der er bare ikke altid godt nok, påpeger Svend Åge Madsen.
Faaborg-Midtfyn: Vildmandskursus skal hjælpe langtidssyge mænd
Længere tids sygdom hos mænd skal nu afhjælpes gennem et vildmandskursus i Faaborg-Midtfyn Kommune. Naturen hjælper mændene tilbage til hverdagen.
Luk øjnene, og tag en dyb indåndning. Forestil dig skovens blade blafre over hovedet på dig, mens du lægger en hånd på hver side af træet. Udånd. Mærk barken mod dine fingre.
I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver det snart muligt at blive helet i naturen som en ægte vildmand. Det fortæller kommunen i en pressemeddelelse udsendt mandag.
- Der er allerede gode erfaringer med at tilbyde lignende kurser andre steder i landet. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu kan tilbyde et helt særligt rehabiliteringsforløb for mænd i Faaborg-Midtfyns kommune, fortæller Formand for Sundhed og Omsorgsudvalget, Herdis Hanghøj (V) fra kommunen.
Formålet med projektet er at hjælpe mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding.
- Der er altid et mentalt aspekt af det at være syg. Det er lettere at tage de svære samtaler i naturen fremfor på et kommunekontor, fortæller leder for Forebyggelse, Træning og Rehabilitering hos Faaborg-Midtfyn Kommune, Ulrik Skyum Christensen.
Det er heller ikke uden grund, at tilbuddet kaldes for vildmandskursus.
- Det med at tale om tanker og følelser er bare svært at rekruttere mænd til, og derfor håber vi, at tilbuddet om at blive vildmand kan løsne op for forholdet mellem mænd og terapi.
Træmænd i ét med naturen
Det er imidlertid afgørende at løsne op for forholdet mellem mænd og terapi uden at gøre det for blødt, fortæller konsulent og underviser Sigurd Hartvig fra ViNatur.
- Mange af de mænd, vi vil ramme, er dem, vi kalder træmænd. Det kan for eksempel være snedkeren og værkføreren, der måske ikke er vant til at mærke sig selv så meget. Hvis vi nu sagde, at vi skulle ud og meditere i en skov, ville vi nok ikke få ret mange mænd med på kurset.
Naturen spiller en central rolle i rehabiliteringsprocessen, og det er der en helt simpel grund til.
- Alle de her ting, som vi ved, at især naturen er med til, fordi vi i naturen bedre kan slappe af, fordi vi nærmere skanner området, istedet for at analysere det hele hele tiden, fortæller Sigurd Hartvig og tilføjer:
- Vi er jo selv natur, og hvis vi er overbelastede, så er naturen en af de bedste behandlingsmuligheder til at finde ro.
Tager naturen med hjem
Noget af det vigtigste, vildmandskurserne skal kunne tilbyde, er nogle redskaber til at forbedre hverdagen for mændene.
- Vi er meget opmærksomme på at give dem nogle redskaber at arbejde videre med. Om det så er hjemme i haven eller ude i naturen, siger Simon Høegmark, der er forsker og naturvejleder ved ViNatur.
Men det er i virkeligheden ikke bare redskaberne, der skal gøre forskellen.
- Det her handler om at lave et fortroligt selskab af mænd, der bygger på lidt blødere værdier, end de måske er vant til, fortæller Sigurd Hartvig. Simon Høegmark tilføjer:
- Der er ikke noget hierarki, om du så er direktør, pædagog eller elektriker. De er alle i samme båd, og så støtter de hinanden.Vi har set tårer glide ned ad deres kinder, fordi de kan mærke, at de er på vej tilbage igen.
Det er dog ikke bare vildmændene, der får gavn af kurserne.
- Den smukkeste respons, vi får, er fra konerne. De kan ringe til os og sige tak, fordi de har fået deres mænd tilbage. Mændene vokser jo, de bliver vildmænd. Selvom det er naturterapi, vi kører, så føler de sig som vildmænd.
Håber på succes i Faaborg-Midtfyn
Faaborg-Midtfyn Kommune bliver den anden af de ni fynske kommuner, der tilbyder vildmandskurser. Svendborg Kommune startede sit første vildmandshold allerede i 2014, hvor sydfynske mænd siden har kunnet lade sig hele i selskab med hinanden og den sydfynske natur.
- Der har været en overvældende tilslutning til projektet i Svendborg, og vi håber selvfølgelig på det samme her i kommunen, fortæller leder af Forebyggelse, Træning og Rehabilitering hos Faaborg-Midtfyn Kommune, Ulrik Skyum Christensen.
- Vi har længe kørt med både stress, angst og depressionskurser i naturen, så det er ikke noget nyt her i kommunen. Forskningen om, hvor stor en fordel det er at bruge naturen fungerer dog som en motor, der gør, at vi vil til at udforske det noget mere i samarbejde med ViNatur, siger Ulrik Skyum Christensen.
Han fortæller yderligere, at de glæder sig til at få gang i tilbuddet, og håber på at få fyldt det første hold ud, der starter den 16. september i år.
Sigurd Hartvig, der er konsulent og underviser fra Vinatur og den anden del bag vildmandskurset, tror også på, at det er vigtigt at lade kurserne henvende sig direkte til de psykisk sårbare mænd.
- Vi pakker i virkeligheden nogle sundhedstilbud ind. Vi siger ikke, vi skal ud og meditere eller lave vejrtrækningsøvelser, siger han.
De fire søjler i vildmandskurset:
Kurset er en del af et ph.d. projekt og bygger på en metode med 4 søjler:
- Natur og naturvejledning: Viden om, hvordan naturen påvirker os kombineret med helt simple naturoplevelser med planter, træer og blomster.
- Opmærksomhedstræning: Fokus på åndedrættet og opmærksomhed omkring det.
- Kropsbevished: Arbejdet med at være bevidst om kroppen
- Fællesskab og bålterapi: Følelsen af at være samlet om noget
Alle søjler er altid repræsenteret på kurset, hvor der blot hele tiden bygges mere og mere på for hver gang i de ni uger.
Alle i samme båd
Tilbage ved bålet sidder også 49-årige Søren Grønkvist, der ligesom Paw Ladefoged lider af angst.
- Jeg er her for at åbne mit sind og både prøve og lære noget nyt, selvom jeg ikke har et normalt åbent sind, siger Søren Grønkvist og forklarer, at han kæmper med angsten.
Det har derfor været udfordrende at komme afsted til første dag på vildmandskurset, hvor han ikke vidste, hvad der ventede.
- Mange nye mennesker på en gang - det har været grænseoverskridende. Men vi er alle i samme båd, så det har været nemt, vil jeg sige. Det har været en rigtig god dag, siger Søren Grønkvist og smiler.
For Sigurd Hartvig er det netop nogen som Søren, der gør kurserne til noget særligt.
- Nogle gange kan man næsten forestille sig, at livsgnisten bliver tændt og de får håbet tilbage. Hele troen på, at det nok skal gå. Flere af dem har været i sygdommen i mange år og har måske ikke fået nogen gnist af håb, men når de kommer herud, kommer håbet lige så stille tilbage, fortæller han.
Natur på recept
Ud over pindene med dadler, ost og bacon, der bliver steget over bålet, er alle mændene også fælles om aldrig at have kunnet tale med nogen om deres problemer.
- Hver især har mange siddet isoleret derhjemme, og det er måske første gang i 2-3 år, at de har fået ro og været sammen med andre. Ikke noget tankemylder, ikke nogen katastrofetanker, bare naturen, siger Simon Høegmark.
Efter blodpropperne: Nu er Niels blevet vildmand
Syge mænd er for dårlige til at bruge sundhedstilbuddene, så Svendborg Kommune har taget konsekvensen. De sender mændene ud i skoven.
Det er næsten vindstille, så bålrøgen siver langsomt gennem skoven.
Én for én dukker mændene op gennem morgendisen på vej til at mødes ved bålet. På lang afstand kan man høre skridtene gennem de fugtige blade på skovstien.
- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en rigtig fed oplevelse, siger Niels Jongdahl.
Han har iklædt sig hue, støvler, regnjakke og regnbukser. Som deltager på vildmandsholdet skal man nemlig ikke være sart, når det gælder bark, blade og fugtig jord.
- Vi laver alle mulige mærkelige øvelser. For eksempel lavede vi en øvelse, hvor vi to og to skulle mærke formen af et træ med lukkede øjne. Så blev vi ført væk fra træet, og så skulle vi prøve, om vi kunne finde tilbage til træet blandt alle de træer, der var rundt om, fortæller han.
Når man bliver sendt ud i skoven på Svendborg kommunes vildmandshold, bliver man sat til at bruge sanserne på en helt anden måde, end man plejer.
- Og der var ikke én eneste af os, der ikke fandt vores træ igen, understreger Niels Jongdahl.
Vildmænd med alvorlige sygdomme
Vildmandsprojektet er målrettet mænd, der er kommet ud i en livskrise. De kan have ramt panden mod muren på grund af stress, angst, blodpropper i hjertet, KOL, kræft eller andre alvorlige sygdomme.
- Det er en helt anden måde at tænke rehabilitering på. Vi har rigtig meget træning indendørs, vi har et fint sundhedshus, hvor vi har dygtige terapeuter. Og det har også en plads, men det her med at komme ud i naturen, det er en helt anden tilgang, forklarer Benny Eis Petersen, der er Svendborg Kommunes koordinator af vildmændene.
“Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.”
Denne morgen starter han vildmændenes forløb med at bede dem finde en pind hver og få den til at balancere på håndryggen. Samtidig med at man skal mestre balancen, skal man tjatte til de andres pinde, for at få dem til at falde på jorden. En drengeleg for voksne er begyndt, og hvis nogle af mændene var mutte før, er det nu afløst af befriende grin over hele linjen.
Niels Jongdahl er med på holdet, fordi han har været ramt af hele to blodpropper i hjertet. Første gang var i 2006 med en operation til følge. Anden gang var i 2017, hvor han efterfølgende blev opereret to gange i 2017 og 2018.
- Jeg tog skade, så det er grunden til, at jeg har problemer med hjertet i dag. Jeg skal sove til middag og bliver hurtigt træt, fortæller Niels Jongdahl, der er uddannet dekorationsmaler og gennem mange år har undervist på Svendborg Erhvervsskole.
- Jeg har også været med til noget genoptræning på hospitalet, men det var sådan lidt centeragtigt, hvor man er i et træningscenter. Det tiltalte mig ikke så meget. Det er bare ikke mig, siger han uden at forklare det meget nærmere.
Rigtige mænd bliver ikke syge
Netop Niels Jongdahls holdning er typisk for mænd, der alvorligt syge. De kryber gerne udenom det traditionelle sundhedssystem, forklarer Simon Høegmark. Han er naturvejleder og ph.d-studerende. Netop nu forsker han i naturens sundhedsmæssige indflydelse.
- Mændene går ikke til lægen tids nok. De dør før kvinder, for vi mænd er stolte. Det stammer helt tilbage fra dengang, vi levede ude i naturen. Vi skulle være stolte jægere, der passede på familien, så vi skulle ikke vise svaghed. Hvis vi bliver alvorligt syge, så skjuler vi det, siger han.
Simon Høegmark mener, at naturen kan fremme kroppens helbredelse.
- Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.
-Men det er jo bare visne blade?
- Ja, det er bare visne blade, men der sker det, at din underbevidsthed slapper af og restituerer. For ude i naturen kan der opstå stemninger og fænomener, hvor kroppen har ro til at restituere. Man siger, at der kommer en speciel atmosfære. I det her med at bruge naturen som behandler, kan vi facilitere de atmosfærer, så vi laver nogle stemninger ude i naturen, hvor vores urinstinkter slapper af, siger Simon Høegmark.
Vildmændene går stille gennem skoven og når hen til en græsplet på en bakke. Græsset er vådt, men alle lægger sig pænt ned på ryggen, da de bliver bedt om det. Som erfaren vildmand ved de, hvad der kommer.
- Og så trækker vi vejret ind, siger koordinator Benny Eis Petersen til de liggende vildmænd, der får styr på åndedrættet gennem en række øvelser.
Vildmandsforløbene starter op flere gange om året og varer ti uger. Hver uge mødes deltagerne i skoven to gange med koordinator og naturvejleder i et forløb på tre timer.
- Jeg har oplevet, at vi bliver genoptrænet fysisk, psykisk og socialt, for vi snakker også meget sammen, siger Niels Jongdahl.
Svendborg Kommune bruger lige nu omkring 200.000 kroner årligt på projektet, og det er ikke kun for at være venlige ved mændene, der ikke bryder sig om at blive genoptrænet i rum med hvide vægge. Det skal på sigt også give mening for kommunekassen i form af raske mænd med sunde vaner.
- Overordnet set vil vi gerne have, at de mænd, der er med, bliver raske og kan komme tilbage til arbejdet, hvis de er i arbejde. Vi har også nogle, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, men vi vil gerne have raske mænd. Det er godt for bundlinjen og en omkostning mindre for kommunen, forklarer Benny Eis Petersen.
Naturoplevelserne er et vigtigt element for vildmandsprojektet. Et andet er, at der ikke er kvinder med.
- Vi taler mere frit. Det er jeg ret sikker på, vi gør, når vi kun er mænd, siger Niels Jongdahl.
Forening samler vildmænd op
Efter vejtrækningsøvelserne i græsset er dagens tur i skoven ved at være forbi. Og det er samtidig den sidste gang for Niels' hold. Men det afholder ham ikke fra skovture i fremtiden.
- Nej for fanden da, er du rigtig klog. Jeg melder mig ind i foreningen, siger han.
Han har selv deltaget på kommunens 12. hold, men allerede efter de første forløb, fandt deltagerne ud af, at der manglede noget.
- Da vi blev færdige med hold to i foråret 2015, da stod vi mutters alene og havde ikke noget tilhørshold. Så begyndte vi at lave ture for hinanden og med hinanden. Danmark er jo et foreningsland, siger Knud Fruelund, der i dag er formand for Vildmandsforeningen.
50 tidligere deltagere er nu samlet i foreningen, der netop i denne uge kan fejre opbakningen fra en række fonde, der har gjort det muligt at bygge en stor bålhytte i skoven.
Det skal gøre det endnu mere tilgængeligt at få de helende naturoplevelser.
Niels Jongdahl er nu i fleksjob på Svendborg Erhvervsskole. Han er ikke i tvivl, om at han kommer til at bruge både hytten og naturen.
- Jeg kan mærke, at de her ture er en helse for sjælen og for legemet. Det er det, fastslår han.
Herunder kan du se reportagen fra vildmændenes tur i skoven.
Og det kan Paw Ladefoged genkende.
- Her føler man sig mere afslappet indeni, så man ikke har den tankemylder. Man kommer væk fra hverdagen. Herude er man bare helt fri, fortæller han.
I naturen slapper kroppen naturligt af, så den får mulighed for at restituere helt af sig selv.
- Det, vi drømmer om, er at få naturen på recept, smiler Simon Høegmark.
Har jeg brug for hjælp?
Mænd bliver ikke mere syge end kvinder, men de har sværere ved at gøre noget ved det, erfarer Svend Åge Madsen.
- Mange mænd kan have svært ved at sige, at de har brug for hjælp. Mange gange skal mændene også inviteres ind i et fællesskab, fordi det ikke er så let for dem selv at skabe og opsøge. Når de så er på kurset, bliver det meget forpligtende, og så får de meget ud af det, forklarer han.
“Det giver lidt ro at vide, at der er flere af os end bare lige mig, så jeg ikke føler mig alene med mine problemer”
Mens bålet langsomt bliver slukket, og mændene begynder at vende snuden hjemad, har både deltagere og kursusledere en god fornemmelse i maven.
- Det er altid specielt, når vi møder tyve nye mænd med forskellige årsager til at være her. Og de kommer jo alle sammen og tænker, hvad det er for noget. Men én sagde så fint, da vi sad om bålet til slut: Det gik jo sådan set okay, det der med at møde nye mennesker, siger Sigurd Hartvig.
Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Vildmands kurset i Faaborg/Midtfyn henvender sig til mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding som følge af en livskrise, og det kan både være efter diagnoser som stress, angst, depression, kræft, hjerte-kar-sygdom, smerter, overvægt eller diabetes.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.