Åbningen af Odense Letbane udskydes endnu en gang
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane åbner ikke ved årsskiftet som tidligere meddelt. Onsdag meddeler Odense Letbane, at åbningen er udskudt til foråret næste år.
Åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret næste år. Ifølge en pressemeddelelse fra Odense Letbane skyldes den nye forsinkelse, at projektets entreprenør, Comsa, endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.
- Det er en ærgerlig og utilfredsstillende situation, at Comsa, som ansvarlig for anlægsarbejdet, ikke i rette tid har formået at sikre projektets fremdrift i henhold til den aftalte tidsplan, siger Mogens Hagelskær, der administrerende direktør ved Odense Letbane.
At tidsplanen med en åbning omkring årsskiftet ikke kunne overholdes, blev klart efter et partnerskabsmøde 17. november.
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
- Her stod det klart, at mulighederne for at indhente tabt terræn i tidsplanen var udtømte. Og da der fortsat ikke er opnået endelig godkendelse til at strømsætte hele letbanestrækingen, tager vi nu konsekvensen ved at meddele denne forsinkelse, uddyber Mogens Hagelskær og fortsætter:
- Vi har meddelt vores ejerkreds, at letbanen ikke når en åbningsdato inden for rammerne af den tidsplan, som Comsa præsenterede for os tidligere i år. Der er brug for ekstra tid til at færdiggøre projektet og afvikle de test- og træningsforløb, der går forud for driftsstart med passagerer, siger Mogens Hagelskær.
Letbanen kolliderer med bil i Odense
Tirsdag eftermiddag er et letbanetog i Odense kollideret med en bil. Ingen personer er kommet til skade, oplyser politiet, men der er materielle skader på både bil og tog.
Et letbanetog i Odense er kollideret med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. Det bekræfter Flemming Ø. Pedersen, der er presseansvarlig for Odense Letbane.
- Som jeg har forstået, er der en kollision med en bil. Det er det eneste, jeg ved lige nu. Vi skal undersøge, hvad der er sket, før vi kan sige mere, siger Flemming Ø. Pedersen til TV 2 Fyn.
Episoden skete omkring klokken 12.30 tirsdag.
Testkører med lav fart
Odense Letbane oplyser, at letbanetogene kører med lav fart, så der formentlig ikke er sket alvorlig skade, men det skal undersøges.
- Jeg har ikke hørt om, at der er personskade, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed lige nu, siger Flemming Ø. Pedersen kort efter uheldet.
- Det er første gang, at der er en decideret kollision, understreger han.
Odense Letbanes folk er på vej til uheldsstedet. Det er operatørens folk, der står for testkørslen.
Opdatering klokken 14.30
Odense Letbane har klokken 14.30 - to timer efter uheldet - udsendt en skriftlig kommentar til uheldet i Odense:
Tirsdag cirka klokken 12.30 skete en mindre kollision mellem en personbil og et testkørende letbanetog i krydset mellem Stærmosegårdsvej og Ørbækvej.
Politiet var hurtigt til stede – og har konstateret, at hverken bilisten eller passagererne i bilen eller letbaneføreren er kommet noget til. Der er alene tale om materiel skade.
- Det vigtigste er, at der ikke er sket personskade. Nu er det op til politiet at undersøge hændelsesforløbet, og her er vi naturligvis til rådighed med relevante oplysninger, som kan bidrage til at klarlægge, hvad der præcist er sket, siger Dan Ravn, der er chef for Drift og Vedligehold ved Odense Letbane.
Det involverede letbanetog er tirsdag eftermiddag kørt væk fra ulykkesstedet ved egen drift. Planlagte test- og træningskørsler på strækningen vil blive genoptaget snarest.
Politi: Ingen er kommet til skade
Fyns Politi bekræfter uheldet. Der er betjente til stede i krydset, hvor uheldet skete.
- I forbindelse med testkørsel med letbanetog har der været et sammenstød med en personbil i krydset Ørbækvej/Stærmosegårdsvej, skriver Fyns Politi på Twitter.
- Ingen er kommet til skade. Kun materielle skader. Politi er på stedet og i fuld gang med at undersøge anledningen til uheldet, oplyser politiet.
Som følge af uheldet er der kø i området omkring krydset, som ligger tæt ved Ikea og Rosengårdcentret.
Letbanen i Odense er i disse måneder ved at blive testkørt. Det er endnu uvist, hvornår letbanen tages i brug, men ifølge letbanedirektøren bliver det "omkring årsskiftet", altså om en måned.
Ville presse Comsa
Arbejdet med at færdiggøre og få Odense Letbane i drift har i længere været kendt. Men hidtil har letbanen fastholdt, at Odense Letbane kunne åbne ved årsskiftet. I pressemeddelelsen oplyser direktøren for letbanen, at det blandt andet har været formålet at presse Comsa til at overholde tidsplanen.
- Fra Odense Letbane P/S' side har vi over de seneste måneder bistået Comsa med yderligere ressourcer og teknisk bistand, ligesom vi har taget en mere aktiv rolle i kontakten med Banedanmark. Det har medvirket til, at der nu er skabt en tæt og konstruktiv dialog med Banedanmark, siger direktøren.
Stor konkurs sætter letbane-strid på pause
Mandag blev storentreprenøren Barslund erklæret konkurs. Barslund har anlagt flere kilometer vej, cykelstier og fortove for Odense Letbane.
Barslund meddelte først på eftermiddagen mandag, at virksomheden var erklæret konkurs. Barslund er - eller har været - en af landets største jordentreprenører, og har blandt andet stået for al etablering af veje, cykelstier og fortove på strækningen mellem Odense Banegård og idrætsparken i Bolbro i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane.
Netop det arbejde udløste en strid mellem Odense Letbane og Barslund. Barslund mente at have et tilgodehavende hos Odense Letbane og argumenterede med, at letbanen ikke havde været præcise nok i udbudsmaterialet.
Odense Letbane tager mandagens besked om storentreprenøren Barslunds konkurs til efterretning. Det vil herefter være op til boet efter virksomheden at vurdere, hvorvidt dialogen mellem parterne skal fortsætte, oplyser presseansvarlige Flemming Ø. Pedersen på vegne af letbanen.
Kurator: Det løber ingen steder
Der er udpeget to kuratorer af konkursboet; Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert og Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater. Sidstnævnte siger i en kort kommentar til TV 2 Fyn.
- Jeg ved, der en diskussion eller, om man vil, en tvist. Mere ved jeg endnu ikke. Det bruger jeg ikke energi på nu. Det løber ingen steder.
- Jeg fokuserer på virksomhedens daglige drift, og om vi kan finde vej der. Så må det andet komme senere. Det er rækkefølgen nu, siger advokat Henrik Steen Jensen.
Strides også med spansk hovedentreprenør
Ifølge Ritzau er tvisten med Odense Letbane ikke den eneste som Barslund har haft kørende.
Således skriver Ritzau, at Barslund har haft "en stribe kostbare tvister og et svensk motorvejsprojekt, som økonomisk var kørt helt af sporet".
Striden med Barslund er ikke den eneste, som Odense Letbane er havnet i. For godt halvanden måned siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at der er opstået en økonomisk strid med spanske Comsa, der er hovedentreprenør på det enorme anlægsprojekt i Odense.
Comsa har rejst et "væsentligt ekstrakrav", som Odense Letbane kalder det. Kravet kan gå ud over den samlede økonomi for Letbane-projektet, der har en samlet anlægspris på 3,6 milliarder kroner. For kravet fra Comsa er større end de reserver, som Odense Letbane har liggende.
Odense Letbane mener dog ikke, at Comsa har dokumentation for deres krav.
Stadig ingen åbningsdato
Mogens Hagelskær understreger, at godkendelsen er den afgørende forudsætning for, at Comsa kan udforme en revideret tidsplan for den resterende del af projektet.
- Vi forventer, at letbanen åbner i løbet af foråret 2022. Heldigvis er selve anlægsarbejdet tæt på afsluttet, hvilket er tydeligt for alle, der bevæger sig gennem Odense. Letbanens åbning kommer tættere på for hver dag, men jeg vil samtidig pointere, at sikkerhed er vigtigere end datoer - vi bruger den tid, der skal til for at udføre et godt og sikkert testforløb frem mod driftsstart, fastslår Mogens Hagelskær.
- Det vores forventning, at vi inden for den nærmeste tid vil opnå endelig godkendelse til at køre på hele letbanestrækningen. Når vi har tog på hele strækningen, har vi også forudsætninger for at melde ud om et mere præcist åbningstidspunkt.
Holder budgettet - indtil videre
Det er Odense Letbane P/S' vurdering, at omkostninger ved den forsinkede driftsstart vil kunne afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget, inklusive reserver. Dette med udgangspunkt i, at meromkostninger ved en forlænget anlægsfase i et vist omfang modsvares af dagsboder til Comsa som følge af den misligholdte tidsplan.
Christoffer Lilleholt (V) er ked af, at letbanen endnu en gang bliver forsinket.
- Det er trist og ærgerligt, at vi nu får endnu en markant forsinkelse af letbanen. Vi kan kun gisne om det også kommer til at koste flere penge, siger Christoffer Lilleholt.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel(S).
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her