Anmelderen om Tinderbox: Disse koncerter må du ikke misse

Der er tre koncerter på årets udgave af Tinderbox, du ikke må gå glip af ifølge musikanmelder på Fyens Stiftstidende Simon Staun.

Torsdag vender Tinderbox tilbage efter to års ufrivillig pause.

Hvis du er en af de utroligt mange, der har billet til årets udgave af Tinderbox, er der tre koncerter, du skal overveje at troppe op til. 

Det mener i hvert fald musikanmelder på Fyens Stiftstidende Simon Staun, som har mange års erfaring med koncerter og festivaler, og alle seks år har dækket Tinderbox.

Overordnet set roser Simon Staun dette års program til Tinderbox for én ting.

- Sammenlignet med Smukfest, Jelling Festival og Northside, som er dem, Tinderbox kan tillade sig at sammenligne sig med, har de et flot udenlandsk line up med blandt andet Stormzy og Muse. 

- Muse er et stort festivalnavn, som længe har været ønsket i Tusindårsskoven, men nu skal publikum også vise, at de har ventet på Muse og så feste med dem, siger Simon Staun. 

Plads til forbedringer

Når det er sagt, er der plads til forbedringer i det samlede program. Blandt andet er der ikke stående applaus til valget af de danske navne sammenlignet med for eksempel Smukfest og Jelling, mener musikanmelderen. 

Men alligevel er der tre koncerter - hvoraf to er danske - som du bør overveje at tage til, hvis du er på Tinderbox. 

Tre koncerter, du skal høre på Tinderbox

01

Kashmir

02

Andreas Odbjerg

03

Imagine Dragons

Har man partoutarmbånd til festivalen, har man formentligt også tænkt sig at være til stede fra næsten start til cirka slut i løbet af de tre dage, og derfor vil Simon Staun som en sidste og fjerde anbefaling også opfordre folk til at stå foran scenen, når fynske Mø optræder. 

- I efteråret hørte jeg hende i Den Grå Hal på Christiania, hvor hun var lidt rusten efter en lang periode uden koncerter. Nu er hun topvarm efter to turnéer i USA. Hun har formentligt aldrig stået et bedre sted end nu, og så er hun på hjemmebane, siger han. 

- Jeg håber virkelig, fynboerne har lyst til at komme ud og bakke de fynske kunstnere op. Jeg mindes ikke, at der har været så mange gode fynske navne på plakaten som i år. 

Festivalen, der finder sted torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli, har været aflyst de seneste to år grundet corona, og netop derfor er ledelsen mere end klar til dette års festival, hvor de forventer publikumsrekord. 

Oversigt

    Oversigt