Arkæologer undrer sig:
- Det er noget, vi ikke har set før
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et 1600 år gammelt træstykke fundet på bunden af en brønd får arkæologer i Bullerup til at undre sig.
Før jul fandt arkæologer fra Odense Bys Museer et træstykke, der har givet anledning til undren.
Stykket blev fundet på bunden af, hvad der har været en brønd. Det er muligvis over 1600 år gammelt, og det er usædvanlig godt bevaret.
Alligevel er det ikke sådan lige til at finde ud af, hvad det er.
- Det er mega spændende. Det er en ting, vi normalt ikke finder, fordi det ville være forgået, siger museumsinspektør Michael Borre Lundø.
Det mystiske træstykke var en del af selve bunden i den brønd, hvor det er fundet, men det har højst sandsynligt ikke været stykket oprindelige formål.
Mistede livet i tysk koncentrationslejr - nu er mindesmærke på vej i Odense
By- og Kulturudvalget i Odense er tilhængere af at placere en snublesten til minde om en jødisk familie fra Odense, der blev sendt i tysk koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.
I oktober 1943, under besættelsesmagtens aktion mod de danske jøder, blev familien Metz fra Odense anholdt af tyske soldater.
Sammen med omkring 500 andre danske jøder blev familien sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet. Familiens forbrydelse var, at de var jøder. Mor og søn overlevede rædslerne i den nazistiske arbejdslejr, men for faderen kostede det livet.
77 år senere er der ønske om at placere en snublesten foran familiens tidligere hjem i Odense for at mindes dem og ikke mindst faderen, der betalte med sit liv.
Kræver faglig vurdering
Ansøgeren er Henriette Harris på vegne af Snublestensgruppen i Danmark. Ansøgningen kommer på baggrund af en henvendelse fra familien Metz.
Ansøgningen skal drøftes på et møde i By- og Kulturudvalget 21. januar, men allerede nu er fremtrædende medlemmer af udvalget positive over for forslaget.
- Umiddelbart er det en god ide. Vi har jo også i Klosterhaven nogle sten på de steder, hvor modstandsfolk blev skudt i de sidste dage, inden krigen sluttede. Så det vil være oplagt at hædre familien Metz på den måde, siger Anders. W. Berthelsen fra Socialdemokratiet.
Hvad er en snublesten?
Det er den tyske kunstner Gunter Demnig, der i 1992 kom på ideen med at lægge en snublesten - på tysk stolperstein - ud for huse, hvor der boede ofre for nazismen i perioden fra 1933 til 1945.
Stenene lægges for alle befolkningsgrupper, der blev forfulgt af nazisterne: Modstandsfolk, politisk forfulgte, Jehovas Vidner, roma-sinti, homoseksuelle og personer med handicap.
Snublestenen er en brosten beklædt med en messingplade, hvorpå der står navn, fødselsår, arrestationsdato, deportationsår og dødsdato for ofrene.
I Europa er der nedlagt mere end 74.000 snublesten i 27 lande. I Danmark blev de første 12 sten lagt i 2019.
Alle interesserede kan donere penge til en snublesten. Den koster 132 euro - knapt 1.000 danske kroner.
Kilde: www.snublesten.org
Han understreger dog, at han mener, at det vil kræve en faglig vurdering af historiske eksperter, da snublestenen skal placeres på et offentligt areal.
- Vi er i Socialdemokratiet umiddelbart positive, men vi vil gerne have foretaget en faglig vurdering fra stadsarkivet for at få en faglig vurdering af, hvem man skal lægge snublesten for, og det kan også være, at der skal lægges flere senere hen, siger han.
- Et smukt formål
Venstres Jane Jegind, der er formand for By- og Kulturudvalget, er enig med sin politiske kollega.
- Det er et værdigt og smukt formål, som kan bidrage til en øget historieforståelse og bedre kulturarvsforståelse. Jeg vil dog mene, at det skal gennem en faglig kvalificering, da det er i det offentlige rum. Så det lokalhistoriske arkiv skal ind over, så de kan komme med en faglig vurdering, siger Jane Jegind.
De første 12 og hidtil eneste snublesten i Danmark blev placeret i København og Frederiksberg Kommune i juni 2019.
Efter at genstanden er gået i stykker eller ikke har været brugbar længere, har man sandsynligvis tænkt, at det bare kunne bruges som en del af bunden i brønden.
Hvad det oprindeligt har været brugt til, ved arkæologerne dog ikke.
- Det er noget, vi ikke har set før. Vi har ikke sådan et stykke træ her i museets samling. Mig bekendt er det her det første stykke, vi har i vores ansvarsområde, siger museumsinspektøren.
- Jeg må også tilstå, at da jeg fandt det, så stod jeg med armene i vejret. Det giver en helt speciel fornemmelse, når man finder noget, man ikke umiddelbart har set før.
Flere bud, men ingen svar
Der har været flere bud på, hvad det knap en meter lange og nøje udformede stykke egetræ kan have været blevet brugt til.
- Der er nogen, der har foreslået, at det er noget skibstømmer - at det kan være en klampe, som er noget af det nederste af et skib. Der er også nogen, der har foreslået, at det er en del af en vogn, og min egen far har foreslået, at det måske er en låseanordning til en port, siger han.
CNN: Egeskov Slot har et ægte eventyrligt udseende
CNN Travel skriver at Egeskov Slot har "et ægte eventyrligt udseende" og er "romantisk beliggende".
Amerikanske CNN har fået øje på Egeskov Slot, dets voldgrave og den flotte park, som kan dateres mere end 460 år tilbage.
Det midtfynske slot er sammen med danske slotte som Kronborg, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og selvfølgelig Amalienborg Slot blevet valgt som de mest fortryllende slotte, som Danmark kan byde på.
- Det lille kongerige har en imponerende samling af slotte, der spænder fra forladte fæstninger til storslåede, shakespearske royale boliger, skriver det amerikanske medie i særudgaven CNN Travel.
Om Egeskov Slot skriver CNN Travel blandt andet, at slottet har "et ægte eventyrligt udseende" og er "romantisk beliggende". Desuden nævnes slottets samling af klassiske biler og dets labyrinter lavet af hække.
Udover de nævnte slotte er også Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Rosenborg Slot og Hammershus Slot på listen over CNN Travel's danske fovoritter.
De sydfynske bygninger ved Kværndrup syd for Ringe startede egentlig som en såkaldt landsbyhovedgård, men gennem tiden forvandledes stedet til et slot og er i dag en af Europas bedst bevarede vandborge.
Egeskov Slot huser også Titanias Palads. Et dukkehus i flere etager, der tog 15 år at bygge og som er udsmykket med over 3.000 dele.
Selve Egeskov slot er opført i 1554 af rigsmarsk Frands Brockenhuus. Gården er ældre og kan dateres til 1400-tallet. Godset er i dag på 1.137 hektar.
Flere af fundene på udgravningspladsen stammer tilbage fra jernalderen, som strakte sig fra 500 år før vores tidsregning til år 850.
Vådt er godt
Et vådt 2019 har gjort, at grundvandet står højt under jorden, og det er godt for de skjulte skatte - så nedbrydes de nemlig ikke, som de ellers ville.
- Det er helt exceptionelle forhold for os, siger Michael Borre Lundø.
- Det gør simpelthen, at miljøet under jorden bliver iltfattigt. Der er ikke noget ilt, der kommer derned, så tingene forgår ikke. De er næsten lige så friske som den dag, de er kommet derned, siger han.
Faaborg Museum mister direktør til Glyptoteket
Siden 2013 har Gertrud Hvidberg-Hansen været direktør for Faaborg Museum, hvor hun har fået stor ros. Fra 1. marts skal hun være direktør for Ny Carlsberg Glyptotek.
Store sko skal fyldes ud, når Faaborg Museums næste direktør tiltræder.
Gertrud Hvidberg-Hansen, som har haft stillingen siden 2013, skal fra 1. marts være direktør på Ny Carlsberg Glyptotek, og ifølge museets bestyrelsesformand kommer hun til at efterlade et betydeligt tomrum.
- Hun er en fuldkommen direktør med UG, kryds og slange og det hele, siger Jens Thodberg Bertelsen, bestyrelsesformand for Faaborg Museum.
Han fortæller, at Gertrud Hvidberg-Hansen er en dygtig leder med en dynamisk indsigt, og at hendes personlige og faglige kompetencer har været med til at bringe Faaborg Museum frem i forreste række blandt landets mindre kunstmuseer.
- Det bliver et stort savn for os, siger Jens Thodberg Bertelsen.
Vil savne nærheden
Trods gode år på Faaborg Museum, var muligheden for at stå i spidsen for Glyptoteket en, Gertrud Hvidberg-Hansen ikke kunne lade passere.
“Jeg kan næsten ikke gå en tur i byen uden at møde en samarbejdspartner”
- Jeg er rigtig ked af, at jeg skal forlade det her sted. Det er ikke et fravalg, siger Gertrud Hvidberg-Hansen.
Hun ser frem nye erfaringer på et af landets fremmeste kunstmuseer, men nærheden i Faaborg kommer hun til at savne. Mindre museer er i hendes optik nødt til at have et bredt udsyn og arbejde sammen med lokale aktører og museer i andre dele af landet.
- Jeg kan næsten ikke gå en tur i byen uden at møde en samarbejdspartner, siger hun.
På den måde har det også været let at komme fra tanke til handling. Dét, forventer hun, bliver anderledes på Glyptoteket:
- Du kan ikke løbe lige så hurtigt med en stor maskine.
Ingen ny i kikkerten
Nu er museets opgave imidlertid at finde en ny direktør. Det er derfor et væsentligt punkt på bestyrelsesmødet 14. januar.
- Vi forventer ikke at finde den fulde erstatning, og vi har ingen i kikkerten, siger bestyrelsesformanden.
Han understreger, at den store ros til Gertrud Hvidberg-Hansen ikke skal skræmme potentielle overtagere til stillingen væk.
- Vi har et stærkt personale, og vi er et museum, der har faste rammer og stærk værdistyring. Og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe. Det er lige til at overtage.
Har man et bud på, hvad det kan være, så vil museumsinspektøren gerne høre om det, fortæller han.
- Vi er nødt til at spørge vidt og bredt.
- Det kan sagtens være, at der sidder nogen derude, som har arbejdet med træ eller som tænker "at det lige nøjagtig er sådan en".
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her