Før jul fandt arkæologer fra Odense Bys Museer et træstykke, der har givet anledning til undren.
Stykket blev fundet på bunden af, hvad der har været en brønd. Det er muligvis over 1600 år gammelt, og det er usædvanlig godt bevaret.
Alligevel er det ikke sådan lige til at finde ud af, hvad det er.
- Det er mega spændende. Det er en ting, vi normalt ikke finder, fordi det ville være forgået, siger museumsinspektør Michael Borre Lundø.
Det mystiske træstykke var en del af selve bunden i den brønd, hvor det er fundet, men det har højst sandsynligt ikke været stykket oprindelige formål.
Efter at genstanden er gået i stykker eller ikke har været brugbar længere, har man sandsynligvis tænkt, at det bare kunne bruges som en del af bunden i brønden.
Hvad det oprindeligt har været brugt til, ved arkæologerne dog ikke.
- Det er noget, vi ikke har set før. Vi har ikke sådan et stykke træ her i museets samling. Mig bekendt er det her det første stykke, vi har i vores ansvarsområde, siger museumsinspektøren.
- Jeg må også tilstå, at da jeg fandt det, så stod jeg med armene i vejret. Det giver en helt speciel fornemmelse, når man finder noget, man ikke umiddelbart har set før.
Flere bud, men ingen svar
Der har været flere bud på, hvad det knap en meter lange og nøje udformede stykke egetræ kan have været blevet brugt til.
- Der er nogen, der har foreslået, at det er noget skibstømmer - at det kan være en klampe, som er noget af det nederste af et skib. Der er også nogen, der har foreslået, at det er en del af en vogn, og min egen far har foreslået, at det måske er en låseanordning til en port, siger han.
Flere af fundene på udgravningspladsen stammer tilbage fra jernalderen, som strakte sig fra 500 år før vores tidsregning til år 850.
Vådt er godt
Et vådt 2019 har gjort, at grundvandet står højt under jorden, og det er godt for de skjulte skatte - så nedbrydes de nemlig ikke, som de ellers ville.
- Det er helt exceptionelle forhold for os, siger Michael Borre Lundø.
- Det gør simpelthen, at miljøet under jorden bliver iltfattigt. Der er ikke noget ilt, der kommer derned, så tingene forgår ikke. De er næsten lige så friske som den dag, de er kommet derned, siger han.
Har man et bud på, hvad det kan være, så vil museumsinspektøren gerne høre om det, fortæller han.
- Vi er nødt til at spørge vidt og bredt.
- Det kan sagtens være, at der sidder nogen derude, som har arbejdet med træ eller som tænker "at det lige nøjagtig er sådan en".